Skip to main content

Full text of "Annaler for nordisk oldkyndighed og historie"

See other formats 


This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that 's often difficult to discover. 

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book' s long journey from the 
publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 

We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 



at |http : //books . google . com/ 



AMÅLER 



FOR 



NORDISK OLDKYNDIGHED 

OG HISTORIE, 

UDGIVNE 
AF 

DET KONGELIGE 
NORDISKE OLDSKRIFT-SELSKAB. 

1862. 

kjOberhath. 

BCHUTiaSIE BOfTRYIXEIU VED L. N. MLCKAR. 




^-i^m^'^S 



DEN NORDISKE NATIONALITET PAA SHETLAMDS- 
OG ORKNOERNE, af GrImub Thomsen. 

Paa samme Tid, som Dansk-forstaaende om end Tydak- 
talende danske Undersaatter fornægte deres nordiske Natio- 
nalitet, og foretrække at gaae op i en fremmed Nation, den 
tydske, fordi denne er talrigere og mere omfattende, er en 
lille Befolkning af nordisk Udspring, der, skjdndt indlemmet 
i den store og dygtige britiske Nation, dog vedbliver at 
gjore sin nordiske Nationalitet gjældende, et behageligt 
Særsyn. 

Den storste Godseier paa OrknSerne, Jarlen af Orkney 
ikke undtagen^ David Balfoor til Balfour og Trenabie, bar 
nylig som Manuscript for Venner, udgivet en Bog om den 
skotske Regjerings Undertrykkelse af Shetlands- og Orkn« 
derne i det 16de Aarbundrede, der indebolder et mærkeligt 
og glædeligt Beviis paa den Trofastbed, hvormed disse Oers 
Indbyggere selv i det 19de Aarbundrede hænge ved deres 
oprindelige Naturgrund. 

Som bekjendt, forpligtede Christian I af Danmark, Sver- 
rig og Norge sig, ved Ægtepagten mellem hans Datter 
Prindsesse Margrethe og Jacob IH af Skotland, til ikke blot 
at eftergive Skotland den Norge tilkommende Skat af Oen 
Man og Syderoerne eller Hebriderne, men tillige til at ud- 
rede en Medgift af 60,000 Rhinske Gylden, hvoraf 10,000 
vare at erlægge for Brudens Afreise fra Danmark; for de 
ovrige 50,000 Gylden pantsatte han Orknoerne, der saaledes 
skulde forblive under den skotske Krone, indtil han eller 
hans Efterfolgere paa Norges Throne havde berigtiget det 
fulde Belob. Til Gjengjæld betingede Kong Christian sin 

1* 



4 SHETLANDS- OG ORKMOERNfiS HORDISKE NATIONALITET. 

Datter visse Landstrækninger, som bendes eventuelle Enke- 
portion eller 9 ifald bun maatte foretrække det, en Sam af 
120,000 Gylden^ bvoraf 50,000 skulde afdrages til Indlosning 
af Pantet. Da Kongen endvidere kun udredede 2,000 Gyl- 
den af de 10,000 , som strax vare forfaldne til Betaling, 
pantsatte ban den skotske Krone fremdeles Shetlandsoerne 
den 20de Mai 1469 paa lignende Vilkaar, og begge Øgrup- 
per bleve saaledes afbændede sub firma hypotheca et pig- 
nore for 58,000 Rhinske Gylden, eller omtrent 200,000 
Rdlr Rigsmynt i nuværende Penge (£ 24,000)^« Christian Is 
Datter Margaretbe af Skotland dode allerede 1486 for ben- 
des Gemal, og det Vederlag, Danmarks Konge bavde betinget 
sig for bendes Medgift, faldt saaledes bort, men 6erne bleve 
dog derfor ikke den skotske Krones fulde og endelige 
Eiendom. Det laa i Afhændelsens Natur, at den skotske 
Krone ikke var berettiget til at omdanne 6ernes Lovgivning 
og Forfatning, efterdi Pantet jo skulde tilbageleveres i samme 
Tilstand, som den hvori det blev afhændet. Thi om der 
for Skotland ved Pantsætningen skabtes en ny og midlerti- 
dig Retlighed over 6erne, saa skete dette dog selvfolgelig 
uden Aifbræk i den norske Krones fremtidige Krav. I Vir- 
keligheden finder man ogsaa, at Kongen af Norge 1490-1500 
med fuld Gyldighed og Lovskraft skjænker Land til Kirken, 
at Laugmanden i Bergen 1485 udstæder retsgyldige Anord- 
ninger med Hensyn til Shetlandsoerne, samt at det skotske 
Parlament i 1567 — eet Aarbundrede efter Pantsætningen 
— anerkjender dernes gamle Landslove. Og om skotske 
Historieskrivere end, fra Ferrerius og Bucbanan til vore Dage, 
bestride den norske eller danske Krones Ret til Indlosningen 
af Pantet, saa bevise historiske Actstykker dog netop det 
Modsatte, eftersom Danmark igjennem to Aarbundreder ved- 
blev at gjore sine Fordringer gjældende og Skotland at und- 

i Chr. I Dip!. 201-207; Torfæus, Orcades 191-1975 Huitfeld 
under 1468-69. 



SBBTLANDS- OG ORKndBRRBt IfORDItKB NATlONALlTBT. 6 

vige dem, og saa sent som 1668 erklærede CongreMen i 
Breda at IndlosningsreUen var utabelig og al Hcvd aod- 
dragen. I Tidsrummet fra 1585 til 1668 finder man navn- 
lig gjentagne historiske Beviser paa, hvor levende Bevidst- 
heden var i Danmark om den danske Krones retmæssige 
Krav paa 6erne, i Skotland om Uretmæssigheden af den 
skotske Krones Vægring ved at udlevere Pantet. Instruxen 
for Mandrup Parsberg, Henrik Below og Dr Nicolaus Theo- 
pbilus, der som Gesandter gik (il Skotland i 1585, Kongen 
af Skotlands Skrivelse til Kongen af Danmark af Ode Ang. 
s. A., den skotske Gesandt Petri Junis Forslag Aaret efter, 
og Danmarks Rigens Raads Svar til den skotske Gesandt af 
10de Juli 1589, Instruxen for Corfitz Ulfeldt og Gregers 
Krabbe af 6te August 1640, for Fritz Ahlefeldt af 5te Juli 
1660, samt endelig den i Torfæi Orcades aftrykte Memorial til 
de engelske Gommissairer af 12te Januar 1661 indeholde i denne 
Henseende de mest talende Vidnesbyrd. Men navnlig fremgaaer 
det af de i Anledning af Christian IVs S5ster Prindsesse Annas 
Formæling med Jacob VI af Skotland og I af England forte 
Underhandlinger med den danske Regjering, samt af de 
Fredstractaten i Breda mellem Danmark og Storbritannien 
af 31te Juli 1667 vedfoiede Declarationer, at man fra begge 
Sider forbeholdt sig sin Ret og holdt SpSrgsmaalet aabent 
saavel 1589 som 1667 (sml. Anhang A og B). Hvorvidt 
enten den danske eller den norske Krone endnu er i Besid- 
delse af denne Ret, er et folkeretligt Sporgsmaal, der indtil 
videre vel nærmest vil blive afgjort ved Storbritanniens po- 
litiske Overvægt. Men at Oernes Overgang fra dansk til 
skotsk Besiddelse med sædvanlig Ligegyldighed var bleven 
forberedt af nordiske Konger selv for Pantsætningen, er en 
sorgelig Kjendsgjerning. Vel havde de orknoiske Jarler 
allerede i Sagatiden, paa Grund af den lange Afstand fra 
Norge, fra Vasaller udviklet sig til noget nær selvstændige 
Herrer over 6erne, men de vare endnu bestandig af nordisk 
Herkomst og hævdede gjennem Lovgivning, Sprog, Skikke, 



6 SUETLANDS- QG ORRNOERNES IfORDISKE IVATIONALITET. 

Handelssamkvem o. s. v. den nordiske Nationalitet paa 6erne. 
Forst i 1379 gjorde Hakon VI af Norge den skotske Lord, 
Henry Sinclair til Jarl af Orknoerne. £n skotsk Adels- 
mand styrede 6erne selvfolgelig paa en heel forskjellig 
Maade fra de norske Jarler; han nærede baade en storre 
Uvillie^ end disse, imod norsk Overherredomme og imod 
nordiske Skikke og Nationalitet. Fremdeles hjalp to skotske 
Geisllige, Thomas og William Tolach eller Tulloch i det 15de 
Aarhundrede til at fremme skotske Interesser paa 6erne; 
thi om de end vare norske Biskopper, og som saadanne 
Throndhjems Gapitel undergivne, saa havde de dog en let 
forklarlig Tendents til saa meget som muligt al drage 6erne 
under St. Andrews Erkebispestols geistlige Jurisdiclion. Jar- 
len og Geistlighedcn forte naturligviis med sig et Tilhæng 
af skotske Tjenere, saa at 6ernes nordiske Befolkning, med 
Odelsbondcrne i Spidsen, allerede for Pantsætningen havde 
fuldt op med at holde den skotske Indvandring Slangen. 
Tydeligst skjonnes desuden den skotske Konges Indflydelse 
paa Ocrne deraf, at da Biskop William 1467 (eet Aar for 
Pantsætningen) var bleven overfalden og fangen afdenorkn- 
oiske Jarls Son, maatte Kong Christian I opfordre Kong 
Jacob III af Skotland til at tage Biskoppen i Beskyttelse.^ 

Gik det saaledes for Pantsætningen, saa blev Forholdet 
selvfolgelig endnu ugunstigere efter samme; thi nu begyndte 
den lange og altid tunge Strid mellem den overmægtige og 
overmodige og den svagere Nationalitet. Denne blev, som 
det pleier at gaae, ringeagtet af dem, som nu ansaae sig 
for en Art Erobrere. Den nordiske Befolknings Tarv blev 
fors5mt, dens Folelser saarede, og Hadet imod en tidligere 
herskende Stamme blandede sig med Skotternes Have- og 
Herskesyge. Vel havde Ghrislian I for Overdragelsen gjen- 
nem Laugmanden hort sine orknoiske Undersaalter med 
FIcnsyn til Pantsætningen, men Laugmanden var allerede 

^ R. Eeyser, Den norske Kirkes Historie II 565. 



8HETLAND8- OG ORElfdBRIIBS NOR^ISIB RATIONALITBT. 7 

dengang vunden for Skotland. Hertil kom Jarlens og det 
biskoppelige Parti, der ogsaa var skotak, og navnlig fore- 
trak at soge sin Ret i det nærliggende Skotland, for at beile 
til Naaden i det fjerne Bergen eller Kjobenhavn. Men Be- 
folkningen i det Hele lovede sig intet Godt af Forandringen, 
og til de nationale Antipathier imod skotsk Herredomme kom 
den begrundede Frygt for at deres gamle Odelsret, den 
smukke nordiske Form for Selveiendom, skulde blive ombyt- 
tet med den i £ngland og Skotland herskende Lehnsret. 
Yel erlagde de, paa Kong Christians Befaling, loyalt deres Skat 
til Skotland, men den fdrste af den skotske Krone foretagne 
Forlen ing paa 6erne, hvori Orknoboerne saae en Trudsel 
imod deres frie Odeisland, gav Tegnet til et Opr5r, der 
endte med de skotske Troppers Nederlag ved Summerdale 
den 7de Juni 1529, hvor de toge Lord William Sinclair 
tilfange, og dræble dennes Bundsforvante John Jarl af 
Gailhness. 

Der er ingen Tvivl om, og er navnlig udtømmende op- 
lyst af Herr Balfour, at Orknoerne og Shetlandsderne havde 
en lignende Forfatning som Norge og Island i Oldtiden. 
Land var den eneste Rigdom, og Besiddelsen af Land den 
eneste Grundvold for Magt og Værdighed. Jordeierne vare 
alle frie Mænd, og AUbinget deres lovgivende Forsamling, 
hvor de, i Forening med Jarlen, Biskoppen og Laugmanden, 
gave sig selv Love« Leilændingerne havde ingen politiske 
Rettigheder, men vare kun Selveier- eller Odelsbondens Thiog- 
mænd, som kun ved ham formaaede at gjore deres Ret gjæl- 
dende. Odelsretlen var paa OrknSerne den samme, som 
den af Hakon Adelsteen i Gulethingsloven fastsatte og se- 
nere af Magnus Lagabæter i Frostethingsloven ændrede. 
Den betegner den fulde og frie Besiddelse af Jorden med 
Gjenlosningsret inden en vis Tidsfrist, der ved Forordningen 
af 14de Januar 1771 senest blev indskrænket til 10 Aar, 
og med disse ModiGcationer i Hovedsagen endnu er gjæl- 
dende i Norge. Laugmanden var Thingets Formand og sam- 



8 SUBTLANDS- OG ORKNØBRNES NORDISKE NATIONALITET. 

tidig Lo?ens Fortolker. Althinget var, under Form af Lag- < 
thing, Hoiesteret. Ligesom den islandske Fristat havde 
OrknSerne ogsaa deres Vaarthing, deres Thingholm, deres 
Thingvold; ligesom Norge deres Husthing, Leidarthing og 
stefnur eller Moder i offentlige Oiemed. Hvert Herred og 
Rep {hreppr paa Orkooerne som paa Island)^ med andre 
Ord hver Gommane styrede sine egne Anliggender paa de 
saakaldte Herredsmoder eller Herredsstævner (Jiéradsstefnur) 
og Reppeforsamlinger (Jireppaméi), 

Vi kjende fra Norges Historie, at der under de norske 
Kongers Herredomme fra Tid til anden fandt Brud Sted paa 
Orkn5ernes provincielle Selvstændighed, om den norske 
Krones Souverainitet over 6erne end oprindelig kun var af 
Navn, idet Harald Haarfager jo forlenede Rognvald Jarl af 
More med 6erne og selv gjorde Afkald paa Skat og Land- 
skyld. Thi den selvsamme Harald paalagde 6erne en svær 
Pengebøde for Erik Blod5xes Drab. Oiaf Tryggveson tvang 
Thorfmn Jarl, den mægtigste af de orknoiske Jarler, til 
at anerkjende norsk Overherredomme. Olaf den Kyrre gav 
Bergens By Handelsmonopol paa ShetlandsSerne. Kong 
Sverrer straffede Harald Jarl Madadson af Athol for den 
mod ham reiste Opstand med Tab af Shetlandsøerne, og de 
ovrige Deltagere i Opstanden med Tabet af deres Odelsjor- 
der, medmindre de inden tre Aar havde indlost dem for den 
af ham bestemte Priis^ Hakon IV matrikulerede og be- 
skattede Orknoerne uden at sporge Jarl Magnus .eller hans 
Odelsbonder til Raads; Hakon V indsamlede Indtægterne af 
6erne under Jarlens Mindreaarighed og Hakon VI under de 
herskende Arvestridigheder. Senere, efter at Arvegangen paa 
Norges Throne ved Forstefddselsrettens Indforelse blev sta- 
bilere, tiltog Kongemagten sig en endnu storre Myndighed 
paa 6erne, navnlig under de Arvestridigheder, der fandt 
Sted i Jarleslægterne Athol, Angus og Stratheme. Da de 

i Sverris Saga, c. 125. 



SHETLARDS- 06 ORKRuERRBS N0RDI8IB NATIONALITET. 9 

stridende Prætendenter voldgave Sagen til de norske Ronger, 
benyttede disse Leiligbeden til at gjore deres Fordringer 
gjældende: 1, paa virkelig Souverainitet over derne, med 
fuld kongelig Ret til at odnævne Jarlen; 2, en udelukkende 
Jarisdiction i visse Sager, boieste dommende Myndigbed i 
andre; 3, Skat af alle Odelsjorder, med Ret til Confiscation 
i Tilfælde af udeblivende Betaling (Skatfald) ; 4, Alle Mande- 
boder og Boder i Sager, der kunde afgjores ved Boder 
{bdtamåli. Sagefald) samt Gonfiscationer i Sager, hvor Bo- 
der ikke lode sig anvende {dbétamåU). Jarlen, Biskoppen 
og Fogden bleve vel udnævnte for Livstid, men med For- 
behold af kongeljg Magtfuldkommenhed til at tilbagekalde 
Udnævnelsen. Jarlen var den stdrste Odelsbesidder paa 
derne, men hans Jarleværdigbed over dem var ikke begrun- 
det i nogen Odelsret; denne havde han kun som norsk Jarl 
af More og Rognvalds Descendent. Som Jarl af Orknoerne 
derimod havde han kun en delegeret indskrænket og paa 
anden Haand overdragen kongelig eller rettere vicekongelig 
Myndighed. Odelsbonden var fuldstændig uafhængig af Kon- 
gen, Jarlen, Laugmanden og Fogden, uden forsaavidt han, 
som en fribaaren Mand, adlod de Love, han selv havde 
været med at give, og hvis Udovere Kongen, Jarlen og 
Fogden vare. Han betalte ingen Skat elier Afgift af sin 
Odelsjord, men som Undersaat og Thingmand erlagde han 
undersaatlig Skat^ saaledes som denne af Harald Haarfager 
var indstiftet, Thingfarekjbb {fiingfararkaup) til Laug- 
manden, senere, da Geisllighedens Magt tiltog. Tiende til 
denne, og paa Shetlandsoerne desuden Leanger (Jeidångr^ 
Leding) eller Rrigsskat. lovrigt besad han Odelsrettens 
trende Forrettigheder: Royth^ Aininy og Saming (rædi 
eller mannaforråd ^ eign og sæmd)^ d. v. s. Raadighed, 
Eiendom og Hæder. Han var Herre over Sit og sine Thing- 
mænd, han var Jordbesidder, og en hædret Mand i Sam- 
fundet. Han var med andre Ord sui Juris. Geistlighedens 
Magt var fra 1136, da Bisp William ved pavelig Udnæv- 



10 SUETLANDS- OG ORKNOERNES MORDISKE NAtlONALlTET. 

nelse blev primus episcopus Orcadensium^ ved Gaver og 
Legater stegen til den Grad, at Biskopperne Thomas og 
William TuIIoch paa Pantsætningens Tid fra Rirkwall og 
Noltaland Slot trodsede saavel Jarl som Konge. Med alle 
disse Retligheder og under disse Forhold bleve Oerne pant- 
satte til den skotske Krone. 

Det nordiske Odelsforhold og Odelsret tabte nu sin 
Styrke eflerhaanden , som hver af de nye skotske Jarler, 
hver Athol, Angus, Stratherne og Sinclair oversvommede 
6erne med deres skotske Clansmænd og Tilhængere, ^^villige 
Redskaber for Svig og Vold'', som Herr Balfour kalder 
dem, og understottedes i deres Færd af ligesindede skotske 
Geistlige. Selv Laugmanden var nu i Reglen en skotsk 
Nybygger, en Cragy^ Haii eller Irving y som nok besad 
Odelsjord, men vel at mærke ikke i Kraft af Odelsret, som, 
ukyndig i 6ernes gamle Love, misforstod deres Principer, 
og anvendte deres Bestemmelser vrangt. Saaledes blev 
Gjenlosningsfristen af Odelsjord lidt efter lidt forkortet i 
den Grad, at den odelsbaame Arving derved ofte kom til 
at miste sin Fædrenejord, naar denne af en eller anden 
Aarsag i en kort Tid havde været i andre Hænder. Jarlen 
gjorde Krav paa alle ugjenlosle Gaarde og Jorder, eller 
bemægtigede sig som ukimiis hæres enhver uhævet eller 
ukrævet Arv; Biskoppen modte med Kirkens Krav paa den 
Troendes Gaver, den Skyldiges Boder, og Alles Tiender, og 
skotske Nybyggere stoltede deres Fordringer paa gammel 
Odelsjord, til Slægtskab, Svogerskab eller Kjob. Paa denne 
Maade svækkedes eflerhaanden den nordiske Tradilion i £ien- 
domsforholdene; nye Skikke, nye Principer afloste snart eller 
ialfald ændrede det gamle nordiske Nationalliv. Imidlertid 
var den orknoiske Odelsbonde endnu Thingmand; han borte 
endnu til Oldtidens Hovdinger og gode Mænd {^ofugir og 
gædingar) og der udfordredes endnu Eet Hundrede Aars 
skotsk Undertrykkelse til at bringe ham i lige Linie med de 
((Ufrelse'', det vil sige Kongens, Jarlens, Biskoppens, eller 



8HETLAND8- 06 ORKNOERNES NOBDlSIB 1IATI05ALITBT. 11 

selve Odelsbondens Fæstere, de saakaldle Boelsmaend {bélt" 
metm) og Leilændinger , der ikke selv eiede deres Gaarde, 
mcD betalte Afgift eller Landskyld (iandskyld eller land" 
skuld) deraf til Eieren. Uaglet det tydeligt nok frcmgaacr 
af del aabne Brev, som Kong Christian ander 28de Mai 
1469 tilstillede Orkn- og Shetlandsøernes Indbyggere, at 
ban ei blot forbeholdt sig, men snarest mulig tilsigtede 
6ernes Gjenlosning fra den skotske Krone, saa indviede 
denne sin Styrelse strax med utvetydige Bestræbelser efter 
at forhindre og umuliggjore Indlosningen. Ved en Række 
af Foranstaltninger erhvervede den fra 17de September 1470 
til 16de Mai 1471 til Vederlag for visse Landstrækninger 
i Fife, samt en aarlig Rente af 40 Mark Solv, fra Jari 
William den fulde og ugjenloselige Eiendomsret til Jarl- 
dommets Gods, samt jiLS comitatus Orchadie; en skotsk 
Parlamentsact indlemmede i Kronen ^^Jarldommet af Orkney 
og Herskabet Shetland, saaledes at det i Fremtiden ikke 
skulde kunne tilfalde nogen Person eller Personer, undtagen 
en eller anden af Kongens S5nner af lovligt Ægteskab"^, 
og Erkebispen af St. Andrews blev sendt til Rom, for at 
paakalde Pave Innocents Vllls Stadfæstelse af Pantsætningen 
med paafolgende Foranstaltninger, som Himlens Besegling 
af en fuldbyrdet Revolution. Den skotske Krone var nu 
saaledes for en Sum af omtrent £ 24,000 kommen i Besid- 
delse af en gjenloselig og midlertidig Souverainilet over 
6erne med alle Skatter og andre Afgifter, samt den Norges 
Krone tilkommende Jurisdiction, dog med Forbehold af 
eventuel Regnskabsopgjorelse, som, hvis den nogensinde 
blev foretagen, vilde godtgjore, at Capital og Rente mange 
Gange er bleven dækket ved Overskuddet af 6ernes Ind- 

^ Erledome of Orknay and Lordship of Scheltand, nocht to be 
gevin away in time to cam to na persain or persainiSy excep ale- 
narily to ane of the Kingis sonnis of lauchfal bed'' (20de Februar 
1471). 



12 SHBTLANDS- OG ORirvdCRNES NORDISKE NATIONALITET. 

(ægter. Fremdeles besad den skotske Krone nu med fold 
Ejendomsret Jarldommets Land og Herligheder. Men til de 
geistlige og Odelsjorderne havde den ingen Adkomst , uden 
den i Souverainiteten begrundede. Det krævede en lang 
Tid at udstrække Kronens Overhoibed eller Eiendomskrav 
ogsaa over delte frie Land, at forvexle det gjenloselige Gods 
med det ugjenloselige, at fraliste Odelsbunderne Gjenlosnings- 
retten ved Ophævelsen af de nationale Lovbestemmelser og 
Skikke, ^^og Odelsrettens Aflosning ved den feudale Lovgiv- 
ning, samt de nordiske Landes, Orkn- og Shetlandsoernes, 
Fornedrelse til resp. et skotsk Grevskab og Herskab, var'', 
som Herr Balfour kalder det, ^^halvandet Aarhundredes lang* 
somme Værk''. Inddragelsen af Bispedømmet og de geist- 
lige Godser skele saa langsomt, taust og snigende, at deres 
Overgang til britisk Eiendom forst er bleven iværksat under 
Dronning Victorias Regjering. Man begyndte med hoflig at 
anerkjende Biskoppens Rettigheder (10de October 1490), en 
Anerkjendelse hvortil disse ikke trængte. Det næste Skridt 
var at stadfæste den af Norges Krone 1491-92 udnævnte 
Biskop, dernæst, uden Norges Medvirkning at indstille til 
pavelig Sanction Biskoppens Efterfølger (18de April 1498); 
kort efler blev en Erkediaconus af Shetland udnævnt (8de 
Januar 1501-2), idet samtidig en Indsigelse blev nedlagt 
imod den danske Gandidats ^^Dumdristighed og uberettigede 
Krav". Under de Uroligheder, som længe rystede Norges 
Throne, var det skotske Patronat over Orknoernes Bispestol 
ubestridt. Thi om man end i de dansk -norske Kongers 
norske Haandfæstninger finder Forpligtelsen til ^^med det 
forste at indldse Orkno og Hetland igjen til Norges 
Krone" optagen, saa er det en Kjendsgjerning, at Skotland 
ene udovede Myndigheden over Oemes Kirkegodser. I sin 
Haandfæstning af 22de Juli 1513 tilsagde Christian II Nor- 
ges Raad at gjenindlose Oerne, og i et Brev til disses Ind- 
byggere, dat. Akershuus den 31te Juli 1514, minder han 
dem om, at de med Rette hore under Norges Krone, skjondt 



SHfiTLANDS- OG OBKNOfiRNE« RORDHSB NATlOnALITBT. 13 

deres Land for Tiden stod Kongen af Skotland i Pant ; men 
at han med det allerførste agter igjen at indlose dem under 
Norges Krone. Imidlertid foreholder han dem, at de i det 
Aandelige altid have staaet under Erkebiskoppen af Nidaros, 
og at de alcid have sendt deres Palliebjælp til Norge, og 
beder dem derfor, at de ville faae Kirkeværgerne i det hele 
Land til redeligen at udbetale til Erkebiskoppen af Nidaros 
eller hans Ombudsmand den Palliebjælp, som det bor ham 
at have efter god gammel Sædvane K Ligeledes forpligtede 
Kong Frederik I sig ved Haandfæstningen af 24de November 
1524 til (^med Norges Raads og Indbyggeres Hjælp at ind- 
lose Orknoerne og Hjetland (il Norges Krone, hvilke hans 
Fader Kong Christian udsatte uden Norges Riges Raads Sam- 
tykke og Yillie", og den samme Skyldighed vedkjendte Kong 
Christian III sig ved Haandfæstj|ingen af 30te October 1536, 
hvori han lover ^^med vore Undersaatters Hjælp at gjenldse 
Orknoerne og Shetland'\ Men delte og lignende Tiisagn 
hindrede ikke den skotske Krone fra at disponere over Kir- 
kens Indtægter paa Orknoerne under Bispeledigheden (2den 
Marts 1559), eller at stadfæste Kirkegodsernes Ticndeprivi- 
legier (1560) o. s. v. Under de Uroligbeder, som i det 
17de Aarhundrede rystede den skotske Stat og Kirke, bleve 
Bispestolens Besiddelser ofte anvendte til verdsligt Brug; 
den 22de Juli 1689 blev den presbyterianske Lære indfort 
paa Oerne; Kirkens Godser inddragne i den skotske Stats- 
kasse, 9s endelig underlagde det britiske Forst- Departement 
som, efter Herr Balfours Sigende, ^udeu Hensyn det være 
sig til nordisk eller skotsk Nationalitet, i 1854-1856 /lar 
solgt Orknbemes Bispestol^ og anvendt Kjdbesummen 
til Londons Forskjdnnelse^\ 

Gik det Geistligheden saaledes, hvorledes skulde det 
saa kunne gaae for Odelsbonden. For at bruge Herr Bal- 
fours Ord, (^alle de, der burde have gjort fælles Sag med 

1 Norsk Diplomatarium I 751-752» 



14 SHETLANDS- OG ORKISOERNES MORDISKE NATIONALITET. 

ham, havde ladet sig kjobe til hans Modstandere : den danske 
Konge ved Lofter, Jarlen ved Pengegaver, Bispen ved Privilegier ; 
ja selv Kirkwall By lod sig drage bort fra sine naturlige Interes- 
ser ved dens Oprettelse til en kongelig skotsk Stad'\ Det forste 
Skridt var i alle offentlige Handlinger, Skattelister m. v. at 
sammenblande Odelsbunder og Leilændinger og lade som de 
tilhorte den samme Glasse. Da Odelsbonden af dette og 
andre lignende Undertrykkelsesmidler snart erfarede, hvad ban 
kunde vente sig af Kronen, tyede han til et værre Onde, 
han sogte den mægtige Adels Beskyttelse, han blev som det 
samtidig kaldtes her i Danmark ^^en Barons Mand'', for at 
undgaae at være Kongens Mand, noget, hvis Udbredelse 
man af Jydske Lovs III, 8 kan skjonne, efter Feudalismens 
Indbrud i Norden. Imidlertid har Lehnsvæsenet aldrig i 
Danmark, Sverrig og Norge j^aaet den samme Holde som i 
Storbritannien, og Orknoerne fik saaledes dobbelt at fole 
Folgerne af Pantsætningen. Den skotske Krone værgede sig med 
stor Snildhed imod at Odelsbonderne paa Orknoerne skulde soge 
TilQugt hos Geistligheden, ved at overdrage denne, forst 
Biskop William Tulloch (1472) imod en Provision af 20 pCt, 
at indkræve alle Skatter. Odeismandens Thingfarekjob blev 
nu affordret ham ikke under dets rette Navn, men som en 
kongelig Skat, og ved den stiltiende Sammenblanding af alle 
Afgifter, deres Oprindelse uanseet, under een Benævnelse, 
vænnede man efterhaanden ei blot Befolkningen i det Hele, 
men selve Odelsbonden til at betragte sig som en ffiminde- 
lig ufrels Skattebonde, Boelsmand og Leilænding. Et Beviis 
paa den Varsomhed, hvormed Skotland ikke desto mindre gik 
frem, med Hensyn til 6erne, er at en skotsk Parlamentsact 
af 1503, der paabod Ophævelsen af alle fremmede Love i 
det skotske Rige, blev ændret derhen, at den ikke skulde 
finde Anvendelse paa Shetlands- og Orknoerne. Under 
Jacob V, den forste Konge, der siden Hakon VI (1263) 
havde besogt Oerne, bleve de Kronen indlemmede jure 
cormiæ^ saaledes Bt de kun ved en Parlamentsact kunde 



8HETLANDS- OG oaiNOERMBS NORDISKB IIATIOMALITBT. 15 

adskilles fra samme (10de December 1540) o; Oliver SId- 
Clair overdragne lil Bestyrelse imod en Afgift af £ 2,000. 
Under Marie Stuart havde Orknoerne deres Andeel af den 
Misregjeriog, hvorunder Skotland i det Hele led, og det er 
nok derom at sige, at Botbweli en Tidlang var Jarl eller, 
som Marie kaldte ham, Hertug af Orknoeme, hvor ban gjorde 
sig beromt ved Indforelsen af den ber i Danmark noksom 
bekjendte ^Oxe- og Fleskeskat''. 

Dog begyndte 6ernes Lidelseshistorie forst egentlig 
under Jacob Ys uægte Son og Marie Stuarts uægte Halv- 
broder Lord Robert Stewart, til hvem de den 26de Mai 
1565 blevne givne i Forlening, og hvorved Odelsbondernes 
Fornedrelse til Fæstere forst hSitidelig blev indviet. Hvor 
ulovlig denne Forlening var, skjonnes, selv fra et skotsk 
Standpunkt, deraf, at den stred imod den ovenfor citerede 
Parlamentsact af 1540, efterdi den hverken var sk eet i Kraft 
af en Parlaments-Beslutning, ei beller til Fordecl for en 
Prinds af Blodet. Uretfærdigheden bestod navnlig i at lade 
den samme Skatskyldighed og Lehnspligt overgaae Odels- 
bonderne og Selvciere, der vare libere tenentes^ som de 
egentlige Krone- og Kirkebunder, ja selv Odeismændenes 
Leilændinger. Odelsretten blev herved offentlig og officielt 
krænket^ uagtet den^ ifolge sin Natur, hverken kunde af- 
hændes af den norske, erhverves af den skotske Krone, eller 
overdrages en Undersaat. Lord Robert foiede til den Ret- 
loshed, der hæftede ved selve Forleningen, anden Uretfær- 
digbed af egen Opfindelse; idet han anvendte sit eget Maal, 
Yægt og Monlfod, fremmede Udstykningen af Odelsgaardene 
ved Arveledighed, afstedkom Nedlæggelsen af Odelsmollcrne, 
ved at tvinge Befolkningen til kun at lade male i sine 
egne Moller, tilvendte sig alle Almindinger, al Forstrandsret 
og Fiskerier, samt lagde en svær Told paa hollandske Fiskere 
og norske Handlende, der nærmede sig til 6erne. Dertil 
hævdede han alle ældre ulovlige Afgifter og paalagde nye, 
fyldte Laugthiuget med sine Kreaturer og brugte Oernes 



16 SHETLANOS- OG ORKNOERNES NORDISKE NATIONALITET. 

gamle lovgivende og dommende Forsamling til i et fremmed 
Sprog at forfalske og vrænge Resterne af de gamle nationale 
Love efter som hans egen Fordeel krævede. For at sikkre 
sig imod Klager til Kronen, straffede ban enhver med Do- 
den, der uden hans Tilladelse eller Pas passerede Fjord eller 
Færge, og til Værn imod et muligt Udbrud af Befolkningens 
Misnoie omgav han sig med en Livvagt af Landflygtige, 
odelagte og fortvivlede Mænd, som ban indquarterede hos 
Bonderne. Fra det biskoppelige Slot i Kirkwail, fra sifi 
Gaard paa Dynrostness, samt endelig fra det gamle Jarlesæde 
Byrsa, hvor han byggede et nyt Slot, med Indskriften: Do- 
minus Robertus Stewartus^ fiUus Jacobi quinti regis 
Scotorum^ hoc opus instruocit^ udsuede han nu Orknoerne, 
medens hans Broder og Redskab, Cultmalindy, fra sin Borg 
Muness paa Shetlandsoerne kappedes med ham i disses 
Ødelæggelse og Underkuelse. Men til Lykke for det forar- 
mede Land trængte Stewarts urolige Aand til Beskjæftigelse 
og Afvexling« Skotlands Konge var paa denne Tid et fem-^ 
aarigt Barn, Nationen svækket ved Borgerkrige. Selv bod 
han over et anseeligt Antal Krigere; en Mængde forsultne 
og samvitlighedslose Tilhængere fulgte ham, hvorhen han 
vinkede, og den Tanke opstod derfor naturlig hos ham, at 
ombytte en afhængig og usikker Besidéhelse af 6erne imod 
den fulde Souverainitet over dem. Danmark var ligesaa tilboie- 
ligt til at stotte ham, som Skotland uskikket til at modsætte 
sig hans Planer, og Lord Robert havde saaledes al Grund til 
det Haab, at den paatænkte Forandring i Oernes Stilling 
kunde iværksættes rolig ved Hjælp af Pen og Blæk, istedet- 
for Sværd og Blod, hvis Hemmeligheden blot i nogen Tid 
kunde bevares indenfor hans Kreds af et stormfuldt Hav, 
samt bevogtede Fjorde og Færger. Men Odelsmandsaanden 
var endnu ikke udslukket paa de nordiske Oer, thi det lyk- 
kedes nogle Besiddere af Kirkelehn samt Odelsbonder den 
16de December 1575 at forebringe Regenten af Skotland, 
Jarl Morton, deres Klage over Lord Robert, hvori det, blandt 



SHETLARDS- OG OBKIfOEBllES KOBDUKB KATIONALITBT. 17 

talrige Besværinger over hans Udpresninger og Udsuelser, 
hedder: — ^^Den nævnte Lord Robert har forræderisk sendt 
sin Huushovmester Gawin Elphingstone og sin ^^Ghalmer- 
chyld" Henry Sinclair til Kongen af Danmark, med udtryk- 
kelig Fuldmagt under sin Haandskrift og sit store Segl, for 
at tilbagelevere til Kongen Souverainiteten og Overherre- 
dommet over Landene Orknoeme og Sbetland, ligesaa frie, 
som de fordom tilhorte den danske Krone og paa de i den 
nævnte Fuldmagt nærmere opgivne Betingelser, hvilket skete 
i Herrens Aar 1572. Hvorefter den nævnte Gawin reiste 
over til Kongen af Danmark, og i Kraft af den omhandlede 
Fuldmagt, for den nævnte Lord Robert erhvervede bemeldte 
Konges Stadfæstelse og Gave af de antdrte Lande, hvilket 
Gavebrev han derpaa sendte ham ved Hans Gorsmag, af 
Bremen, i en Pakke hollandsk Klæde, tillige med en vis 
Laurentius Garnes, som efter Kongen af Danmarks Befaling 
skulde være Laugmand paa Oerne". 

Ovenstaaehde Klagepunkt blev selvfølgelig kun anfort, 
for at skade Lord Robert hos den skotske Regjering, thi at 
man endnu hang ved nordisk Lovgivning og Skikke, og fol- 
gelig ikke i Virkeligheden havde noget at frygte af Oernes 
Tilbagevenden til den dansk -norske Krone fremgaaer bedst 
af det næste Klagepunkt, der begynder med disse Ord: 

^^2, Har han (Lord Robert) indfort nye Love og Sæd- 
vaner, som for vare ubekjendte paa Orknoeme, med For- 
bigaaelse af norske Love, samt ophævet Rigets gamle Love 
og Statuter — *'^ 

Beskyldningen for rænkefulde Underhandlinger med Dan- 
mark slog an hos den skotske Regjering. Lord Robert blev 
stævnet til Edinburgh, ved Ankomsten indespærret i Gastellet 
og samtidig alle Færger og Fjorde paa Oerne befriede fra 
hans Interdict. Fremdeles maatte han sætte en Gaution af 

^ Oppression of the sixteenth centary in the Islands of Orkney 
and Shetlaod S. 4. 

1862 2 



18 SHETLANDS- OG ORKNOERNES NORDISKE NATIONALITET. 

£ 10,000) medens Retsundersogelserne imod ham varede. 
Men hans Fjende, Regenlen Morion var sit Falå nær, og 
hans Venner, Argyles og Lindsays Stjerne i Stigen, og Sa-* 
gen endle med en midlertidig Suspension af hans Myndighed 
paa derne, dog uden nogen Fyldestgjorelse til de haardt 
provede Odelsbonder. Man fortsatte tvertimod hans System, 
skjondt under mildere Former, og sogte nu ved Nedsættelse 
af Lehnsafgiften at lokke Odeismændene til at tage deres 
Gaarde med det Gode som et Lehn af Kronen^ Man finder 
et saadant Forleningsbrev til William Sinclair af 5te Marts 
1578, hvor de billige Betingelser for Overdragelsen moti- 
veres med Hensigten ^^dare inhabitantibus intra dictas pa- 
trias de Orkney et Shelland bonam occasionem et exemplum 
Gognoscere et accipere suas securilates de nobis ih simili 
modo". Selv denne Politik hjalp imidlertid ikke imod 
Odelsbondernes seige Fastholden ved en gammel, om end 
hyppig krænket Tradition, og Lord Robert blev i 1581 atter 
forlenet med begge Ogrupper, som et eneste Jarldomme, 
samt med udvidet Myndighed, saavel dommende som execu*> 
tiv. Ved Udpresninger og Udsuelser lykkedes det ham at 
iværksætte hvad Regjeringens mildere Foranstaltninger ei 
havde formaaet, idet de fleste Odelsbonder nu modtoge deres 
Gaarde i Forlening af ham. De herved vundne Fordele kom 
midlertid k un Lord Slewart, men ingenlunde Kronen tilgode, 
og denne onskede selvfolgelig at dele Byttet med sin Lehns- 
mand. Kronens Indtægter af Orknoerne vare i Lobet af 
et Aarhundrede slegne fra £ 366 til £ 2,000; men Jacob VI, 
der ikke var uvidende om de store Summer, som Lord Ro- 
bert oppebar, besluttede at tage 6erne tilbage. Dette skete 
1587; Bispedommet blev Kronen indlemmet, Jarldommet 
Stewart fralaget og overdraget til Kantsier Maitland og Rets- 
skriver Bellenden for en aarlig Afgift af £ 4,000. 

Men hvad enten denne Sum ikke kom Kronen riglig til- 
hænde, eller af andre Grunde; nok er det at Lord Robert 
paany (1589) blev forlenet med Oerne for en Sum af 



SUETLAIfDS- OG ORKROERflBS RORDHKB NATIOMALITBT. 19 

£ 2,075 aarlig. Denne Forlening blev to Aar lenere for- 
nyet til Fordeel for bam og hans Arving , og bekræftet til 
Gunst for denne ved en Paria mentsact den 5te Jani 1592, 
da Jarl Robert imidlertid ved Doden var afgaaet. 

Som Beviis paa Oernes Skatteevne kan det anfores, at 
medens de paa Pantsætningens Tid alt i alt kun indbragte 
Kronen, Geistligbedens Tiender indbefattede, £ 600, var det 
lykkedes Jarl Robert at forboie Indtægten til benved £ 18,000, 
foruden de Belob som han oppebar fra Shellandsoerne, 
samt af Told , Forstrand, Boder m« v. Det vilde neppe 
være en rigtig Slutning, om man heri saae et Beviis paa 
6ernes tiltagende Velstand, da det snarere maa betragtes 
som Overskuddets Skiften Hænder, idet dette fdr flod i Un- 
dersaatternes, nu derimod i de Styrendes Lomme. 

Havde Jarl Robert pidsket Orknderne med Svober, saa 
anvendte hans Son Jarl Patrick Skorpioner paa dem. Han 
erhvervede en Parlamentsbevilging af 5te Juni 1592, i Kraft 
af hvilken han gik Odelsbondeme endnu nærmere, end hans 
Fader havde gjort, som man kan skjonnc af den onder 16de 
Marts 1601-2 udgivne Uthell Buek of Orkney samt af 
Dishingtons Rentale pro Rege et Episcopo^ der ligefrem 
anforer hver gammel Odelsgaard, som ^/æstet til Odelsbon- 
den imod at han betaler Skatter og Afgifter overeensstem - 
mende med Jordebogen^ samt med behorig Tjeneste, efter 
Skik og Brug'\ Fogden var Jarlens Tjener, Thinget bestod 
ikke af Odelsbonder, men af Jarlens Fæstere og Leilændin- 
ger. Torturen blev anvendt, hvor mildere Midler ikke slog 
til, og de Gjenstridige endelig hængte , være sig paa den 
saakaldte j^Tyvsholm'*, eller udenfor Jarlens Vinduer. Som 
Rirkepatron bemægtigede han sig alle ledige Kald, eller 
solgte dem til sine Tilhængere, og som Overherre over 
6erne rev han under sig alle Almindinger, Havne, Færger 
og Fiskerier. Paa denne Maade samlede han sig en Indtægt 
af henved £ 40,000 aarlig, som han maaskee vilde have 
nydt uforstyrret til sin Dod, hvis han ikke havde skabt sig 

2* 



20 SHETLANDS* OG ORKHdERNES NORDISKE NATIONALITET. 

en Fjende i den 1605-6 udnævnte Biskop over 6erne, Ja- 
mes Law, som, opbragt over Jarlens peconiaire Overgreb, 
formaaede Jacob VI af Skotland (den 1ste af England) til 
at lade Jarl Patrick fængsle, og senere henrette, som en 
Forræder mod Kronen, ikke som en Undertrykker af en 
værgeids Befolkning. Thi Oerne vedbleve at være et Bytte 
for alskens Udsuelser. I Aaret 1650 leverede de Montrose 
2,000 Mand og £ 40,000, og senere til Republiken 300 Ryt- 
tere og £ 60,000. I 1651 forsynede de Carl II med et 
Regiment og en tilsvarende Pengesam, hvorfor han 1662 
belonnede dem med en Pengendskrivning af £ 182,000; der- 
paa overdrog han det tilstrækkelig klippede Faar til den 
graadigste af Lehnsherrer, Jarl Morton. 

Siden 6ernes Overgang til den britiske Krone, ere deres 
Klager ikke blevne mindre hoirustede. Det er foren Frem- 
med vanskeligt at afgjore, hvorvidt de ere grundede; men 
den Forfatter , hvem den ovenstaaende Skildring i Hoved- 
sagen skyldes, Herr Balfour, paastaaer, at Orknderne stadig 
blive forsømte af alle Embedsmænd, med Undtagelse af 
Oppeborselsbetjentene, at selv Kirkens Gods bliver anvendt 
til verdsligt og engelsk Brug, at Indtægterne af 6ernes Do- 
mainer ikke gaae til 6ernes Nytte, uagtet dette hoitidelig 
blev lovet saavel af Georg III (1775), som af Georg IV (1825) ; 
•amt at en Landsdeel, der har leveret 69OOO dygtige So- 
mænd til den britiske Flaade, ikke erholder en eneste Ka- 
nonbaad til Forsvar af sine Kyster. Skotland pressede, i 
Følelsen af, at 6erne kun vare en midlertidig Besiddelse, 
ud af dem hvad de kunde, og ^^har Skotland udmagret Orkn- 
oerne til et Skelet, saa har Storbritannien'', efter Herr Bal- 
fours Sigende, ^^endnu fundet det Umagen værd at gnave 
Benene". 

ANHANG A. 

Erklæring fra de i Anledning af Kong Jacob I af Eng- 
land, den VI af Skotlands Formæling med Christian IV Soster 



SHBTLAUDØ- OG ORIlldBRMBS ilORDlØIB NATIONALITBT. 21 

Prindsesse Anna til Daoniark sendle Gesandter, dateret 
Heisingor den 20de Aagoat 1589. 

Nos Georgias Keith, comei, et regoi Scoti« mare- 
schallus hereditarioa, Dominus in Keith et Allri«, Liber 
Baro de Jnnerugii, Adan elc. Vicecomes prouinci« de Mer- 
nis, et in Boreali regni Scoti« plaga loeum tenens. Andreas 
Keith Dominus et liber Baro de Dignaualle, Eques aoratas, 
Regnique Scotiæ Goronellas generalis. Jacobos Scrymgerus, 
liber Baro de Dadop, Gonnestabalus Taodunanas, ae regni 
Scotiæ vexillifer hereditarias. Johannes Skineas Juriscon- 
sultus, et supremas Ser~' Scotonim Regis Senatus Aduoca- 
tus, et Georgius Junius, Arcbidiaconus S. Andres et Seo- 
toram Regi a secretioribus consiliis. Ser^ Principis ae Do- 
mini nostri clementissimi Jacobi Sexti Scotorum Regis, ad 
Ser"'*'" Principem Sophiam, Daniæ, Noraagiæ etc. Reginam 
yiduam etc. Ser*^"" Principem Ghristianum quartum, Daniæ, 
Noraagiæ etc. electam Regem et Illustres cum primis et 
Generosos Dominos, Regni Danis Proreges et Senatores, 
Dominos Nicolaum Kaas, Gancellarium, hæredem in Tarup, 
Petrum Munck Admirallium, hæredem in Estuadgard, Geor- 
gium Rosenkrantz hæredem in Rosenholm, Ghristophorum 
Valckendorp hæredem in Glorup, pro malrimonio inter præ- 
fatum Principem et Dominum nostrum, ae lllustrissimam et 
lectissimam cum primis Principem et Heroinam Dominam 
Annam, præfatæ Ser"* Reginæ uiduæ, filiam natu secondam, 
ineundo et contrahendo, Legati, Ambasiatores, Gommissarii, 
Oratores et Nuncii generales et speciales. Gunclis quorum 
interest aut Interesse poterit mortalibus, notam testalumque 
facimus, Quod in principio tractatus matrimonialis, inter 
ggj.iniun Scotorum Regem Dominum Jacobum Sextum, Domi- 
num nostrum clcmenlissimum, et Ser""**" Principem Dominam 
Annam, natam e Regia domo Danica, Illustres et Generosi 
Proreges præfati nos monuerunt, quemadmodum ante com- 
plures annos, Ser""* Rex Daniæ Ghristianus tertius, in- 
sulas Orcades, tanquam Scotiæ Regno oppigneratas , Jure 



22 SHETLANOS- OG 0RKN5BR»B8 IfORDISKB NATIOflALITET. 

rcluitionis seu repignerationis repetierit, eamque postulatio- 
nem, toto uitæ suæ spatio, diuersis temporibus continuaue- 
rit; Quæ res tamen, propter assiduas bellicas occapationes 
et Reginæ minorennitatis inieclam excusationem, ae Galliarum 
Regis et RegDi Scotiæ Tutorum ae Procerum intercessiooes 
et instaotes petitiones, in aliud tempus magis opportunum, 
lune fuerit dilata, Idipsum quoque Ser""" Rex Fridericus 
Secundus, dieti Regis Ghristiani filius, tum in ipso Regni 
sui inilio, tum maxime ante quadriennium per Legatos, a 
Ser""" Rege ae Domino nostro clementissimo Jacobo sexto 
serio et amanter icontenderit , Qui proxime sequenti anno, 
se hoc nomine, Legatos suos, ad dictum Ser""" Regem Fri- 
dericum missurum promiserit, Rursus uero propter uaria 
impedimenta, ea tractatione dilata, interea diclus Ser""" Rex 
Fridericus, e mortali hac uita in cælestem sit euocatus; Post 
cuius obitum, missa iam altera, a Ser""^ Rege ae Domino 
nostro clementissimo, legatione^ ad dictam Ser"*" Reginam 
viduam. Ser"**" item Cbristianum quartum^ electum Daniæ 
Regem, et dictos Illustres ae Generosos Dominos Regni 
Daniæ Proreges et Senatores, pro iam dicto matrimonio 
contrahendo, in ipso tractatus iimine, ae priusquam ad alia 
Legationis capita fieret progressus, supradicli Illustres do- 
mini Proreges inslantissime petierunt et urserunt, ut negocii 
istius Orcadici primum omnium tractatio susciperetur, ae ex 
æquo et bono finirelur: Post multos itaque ea de re, ultro 
citroque sermones babitos, cum Illustres domini Proreges 
indicarent et euidenter nobis demonstrarent, sibi minorenne 
adhuc Ser"** ae Potentissimo Principe, domino Ghristiano 
quarto, Daniæ, Noruagiæ etc. electo Rege Domino suo 
clementissimo, nulla ratione quicquam de Orcadibus consti- 
tuere licere. Tandem utrinque actum, transaclum ae con- 
cordalum est, ut durante dicti Ser"' Regis minorennitate, hæc 
disceptalio suspendatur; Deinde uero hane tractationem seu 
postulationem, utrique Regiæ Maiestati liberam permansuram, 
neque hane moram alterutri partium ullum præiudicium alla- 



SHtTLARDS- OG OBKMdBBMBS RORDISIB NATIONALITBT. 23 

turam; Interim qaoque Ser*"*" Scotiæ Regem, dominum no- 
strum clemeotissimum, in quieU posBessione relinquendum 
esse. Sobjicientibas liJuslribus dominis Proregibus, Ser*"* 
Regem Ghristianum, dominum suum clemeollisimum, ad in- 
stantiam Ser*' Jacobi sexti Regis ooslri graliosissimi, i(a se 
tom declaratunim et re ipsa gesturom, quemadmodum erga 
tot tantisque consanguinilatis, fratern i ta tis, afGniUtiSy uicini- 
tatis nominibus, pactorum insnper ae fæderum Jure ae Re- 
ligione coniunctissimum Principem decet, Ad quam rem, 
dicti Illastres domini Proreges, omnem qaoque suam operam 
Ser*"" Regi nostro ae Domino officiosissime sunt polliciti ; 
Ita tamen, eaque conditione ne hæc suspensio seu moræ 
indulgentia, Juri, quod Daniæ et Noruagiæ Reges, in dictas 
Orcades insuJas prætendunt, ulla ratione præiodicare uel possit 
uel debeat, sed utrique parti Jura sua sarta, teclaque et illæsa, 
non minus ae si bæc suspensio nunquam interuenisset, con- 
seruentur. Gumque dicti Illustres et Generosi domini Pro- 
reges et Senatores, hæc ita acta, gesta et tractata esse, 
scriptum lestimonium, manu et sigillis nostris communituro, 
a nobis sibi exhiberi, in futuram rei memoriam amanter 
petierint: Nos eorum desiderio ae uoluntati, uice ae nomine 
Ser™' Regis Jacobi Sexti domini nostri clementissimi, uigore 
mandatorum et Gommissionis nostræ, omnia ea gratanter 
acceptauimus, iisque merito acquiescentes, in præmissorum 
certiorem Odem, manuum nostrarum subscriptione signatis, 
sigilla nostra appendi curauimus. Helsingboræ die uicesimo 
mensis Augusti Anno Domini Millesimo, Quingentesimo, Oc- 
tuagesimo nono. 

Georgius Mareschall, Gomes. Andreas Keitth, 

liber Baro a Dignauall. 
Jacobus Scrymgerus, Joannes Skeneus. Georgius Junius, 
de Dudop. Archidiaconus Sancli- 

Andreæ. 
(Original paa Pergament med 5 hængende Segl i r6di Vox i 
Geheimearchivet i KjobeohavnO 



^ 



24 SHBTLAROS- OG ORinoBRHES IIORDISKB IlATIOlfALITBT. 

ANHANG B. 

Erklæring fra de franske og nederlandske Underhand- 
lere, ?edfdiet Tractaten mellem Danmark og Storbritannien 
af 31te Juli 1667, dat. Breda, samme Dag. 

Nos in fra scripti Gbristianissimi Galliarum Regis £x- 
traordinarii Legati et Plenipotentiarii, Godefridus Gomes 
d' Estrades, Regiorum Exercituum locum tenens Generalis, 
Dunquercæ Gubemator, Burdegalæ Prætor Urbicus, Americæ 
Prorex, Ordinum Sacræ Regiæ Majestatis Eqves; et Honora- 
tus Gourtin, Eidem Sacræ Regiæ Majestati a Secretioribus 
Gonsiliis, et libellorum supplicum Magister^ nec non Ordi* 
num Generalium Fæderatarum Belgii Provinciarum ad præ- 
sentes Pacis Tractatus deputati Plenipotentiarii , Hieronymus 
van Beuerning, Petrus de Huybert, Dominas de Regerskerck 
el Euerswerdt etc. Gonsiliarius et Syndicus Dominorum Or- 
dinum Zeelandiæ, et Allardus Petrus Jongstall, supremæ 
Trisiorum Guriæ Gonsiliarius primarius et Præses, notum 
facimus testatumqve, Qvoniam in præsentibus Pacis Tracta- 
tibus, qui inter Serenissimum et Potentissimum Daniæ Nor- 
vegiæque Regem, Dominum Fridericum Tertium, nec non 
Serenissimum et Potentissimum Magnæ Britanniæ Regem, 
Dominum Garolum Secundum^ beic jam habili sunt, resti- 
tutio Insularum q?æ Orcades et Hitlandia nuncupantur, a 
parte Daniæ urgentissime postulata fuit: in qvem finem Do- 
mini Plenipotentiarii Danici in Tractatus sui Goncepto, qyod 
Extraordinariis Legatis et Pienipotentiariis Angiicis exhibue- 
runt, seqventem qvoqve Articulum collocarunt: 

Qvoniam qvoqve sufGcientibus documentis comprobatum 
est, qvod Insulæ Orcades ad Regnum Norvegiæ plurimis 
abhinc seculis, indissolubili subjectione, pertinuerunt, et ad- 
huc pertinent: Regi vero Scotiæ, pro certa pecuoiæ Summa, 
in bypothecam bis condilionibus oppigneratæ fuerunt, ut 
eådem numerata sive solutå, vicissim restituerentur^ et ad 
Regnum Norvegiæ redirent. Et qvamvis hæc ipsa pecuniæ 



SHSTLARDt- OQ 0BIfl5£ftl«U llOBDItlB RATlONALItBT. 35 

Summa maltottes a parte Dani« in reloitionem oblata fuil, 
nec facta tamen restitutio, concordatam simul atqro confen- 
tum est, stadio camprimia a?eiTUDcandi turbas illas, qvibus 
inter Serenissimos Daniæ Magnæqve Britanni« reapective 
Reges anaam fortassis præberet bæc Coøtroversia , qvod 
eædem Insulæ, qvæ Orcadea et Hitlandia nuDcupantur, Regi 
vicissim Daniæ, aut alii, cai poteatatem ad id ipsum indul- 
get, ID statu qvo jam sunt, citra diminutionem aut moram 
aliqvam, postliminio restituantur. 

Dicti vero Extraordioarii Domioi Legati et Plenipoten- 
tiarii AngHci ex ad?er80 reposuerant, qvod super bac re non 
essenl instructi, cupientes insuper, ut idem Articulus ex 
memorato Concepto tolleretur, præserlim qvum bos Pacis 
Tractatua reapse non concemeret^ neqve cum iiadem posset 
commisceri. Qvod a nobis infra scriptis pariter qvoqve in* 
tellectum fuit. Propterea dicti Domini Plenipotentiarii Sere- 
nissimi Regis Daniæ , Norvegiæqve, studio cumprimis diu 
desideralæ Pacis, ne scilicet hoc tam salutere negotium bac 
ex parte retardaretur, consenserunt tandem, ut ex præfato 
Concepto Articulus iste expungerelur, qvi de Orcadibus et 
Hitiandia mentionem injecit, bac conditione tamen, ut Su- 
spensio hujus negotii^ seu repetitionis dictarum Insularum 
citra præjudicium Serenissimi eorum Regis alqve Domini 
fieret, nec qvidqvam eidem prætensiooi hocipso derogaretur, 
sed eadem integra^ infracta, pateosqve persisteret, donec 
melior occasio, sive brevi sive diuturno post tempore, bæc 
talja prælendendi atqve postulandi præberetur. Convenlum 
qvoqve et promissum fuit, ut nos supra memorati Extra* 
ordinarii Legati« et Plenipotentiarii simul cum Exlraordina- 
riis Dominis Legatis Serenissimi Regis Sveciæ in uberiorem 
veritatis certificationem de bis omnibus testimonia nostra 
, exhiberemus. Qvemadmodum qvoqve hoc ipsum jam nunc 
snb manibus nostris, qvas buic Actui Sigillis nostris simul 
corroborato subscripsimus , bona fide testificamur. Bredæ, 



26 SHBTLAIfOS- OG ORKflSBBMBS N0RD18KB NATIONALITET. 

die tricesimo primo mensis Julii, Anno Millesimo Sexcente- 
simo Sexagesimo Septimo. 



(L. S.) DEslrades. 


(L. S.) 


H. Beverningh. 


(L. S.) Courlin. 


(L.S.) 


P. de Huybert. 




(L.S.) 


A. P. Jongestall 



(Original paa Papir med 5 Segl i Geheimearchivet i Kj(jbenhavn.) 



ANHANG C. 

Declaration af de svenske Mæglere Georgius Flemingh 
liber Baro de Libelitz og Christophorus Delphicus Burg- 
gravius et Gomes in Dhona. 

Nos infra scripli S." R' M.*^' Sueciæ Legati Extraordi- 
narii et ad pacis Tractatus Mediatores, Georgius Flemingh 
liber Baro in Libelitz, Dominus in Nornåss et Lydinge S.* 
R." M.^' Regnique Sueciæ Senator et Consiliarius Cancellariæ, 
ut et Christophorus Delphicus Burggravius et Comes in 
Dhona, Hæreditarius Dominus in Carwinden, Schlobitten, 
Borgsdorf, Stockenfels et Fischbach S." R." M.*'* Sueciæ 
Campi Mareschallus et Consiliarius Bellicus, notum facimus 
testatumque: Quoniam in præsentibus Pacis Tractatibus, qui 
inter Serenissimum et Potentissimum Daniæ Norwegiæque 
Regem Dominum Fridericum Terlium, nec non Serenissimum 
et Potentissimum Magnæ Brilanniæ Regem Dominum Carolum 
Secundum, hetc jam habiti sunt, restitutio Insularum quæ 
Orcades et Hitlandia nuncupantur, a parte Daniæ urgen- 
tissime postulata fuit. In quem fmem Domini Plenipoten- 
tiarii Danici in Tractatus sui Concepto, quod Extraordinariis 
Legatis et Plenipotentiariis Anglicis exhibuerunt, Articulum 
quoque sequentem collocaverunt. 

Quoniam quoque sufficientibus documentis comprobatum 
est, quod Insulæ Orcades ad Regnum Norwegiæ plurimis 
abbinc seculis indissolubili subjectione pertinuerunt, et adbuc 
pertinent, Regi vero Scotiæ pro certa pecuniæ summa, in 



SHETLARDS- OG ORBIISBBIIBI ROBDISBB IfATIONALITBT. 27 

hypothecam his condilionibos oppignorat« fuerant, ut eadem 
Domeratå sive solutå Ticissim reslitaerentur, et ad Reg- 
Dum Norvegiæ redirent. Et quamvis bæc ipsa pecuniæ 
summa muUoties a parte Daniæ in reluitionem oblata fuil, 
Des facta lamen restitatio, concordatum simul atque con- 
ventam est, Studio ioprimis averrancaDdi turbas illas quibus 
inter Serenissimos Daniæ Magnæque Britanniæ Reges ansam 
fortassis præberet bæc controversia, quod eædem losulæ, quæ 
Orcades et Hitlandia nuncupantur, Regi Yicissim Daniæ, aut 
alii cui potestatem ad id ipsum indulget, in statu quo jam 
suDt, citra diminutionem aut moram aliquam postlimioio 
restituantur. 

Dicti vero Extraordinarii Legati et Plenipotentiarii Ang- 
lici totidem verbis ex adverso reposuerunt: Quod ad Sep- 
timum spectat, dicunt, se nihil in instructionibus vel man- 
datis habere de Insulis ibi memoratis, nec aliquid de iliis 
dictum inveniri, in aliis Tractatibus præcedentibus ; quocirca 
mirantur iliarnm restitutionem nunc temporis postulari, et 
ut deleatur bie Articulus censent et rogant. losuper quoque 
Extraordinarii Domini Legati Serenissimi atque Potentissimi 
Principis ae Domini Dni Ludovici XIV. Regis Galliarum 
Christianissini nec non Domini Plenipotentiarii Ordinum Ge- 
neralium Fæderatarum Belgii Provinciarum remonstrarunt, 
quod præscriptus Articulus hos Pacis Tractatus reapse non 
coDcerneret, nec com iisdem posset commisceri. 

Propterea dicti Domini Plenipotentiarii Serehiss.*' Regis 
Daniæ Norvegiæque studio inprimis diu desideratæ Pacis, ne 
scilicet hoc tam salutare negocium bac ex parte retardaretur 
consenserunt tandem, ut ex præfato Concepto Articulus ex- 
pungeretur, qui de Orcadibus et Hitlandia mentionem inje- 
cit: hae tamen conditione, ut suspensio hujus negotii seu 
repetitionis dictarum Insularum, citra præjudicium Serenissimi 
eorum Regis atque Domini fieret, nec quidquam eidem præ- 
tensioni hoc ipso derogaretur sed eadam integra infracta pa- 
tensque persisteret, donec melior occasio sive brevi, sive 



28 8HETLAND8- 06 ORKMOERNES NORDISKE NATIONALITET. 

diuturno post tempore hæc talia prætendendi atque postu- 
landi præberetur. 

Gonventum quoque et promissum foit, ut Nos supra 
memorati Extraordinarii Legati et Mediatores, id uberiorem 
veritatis certiGcalionem , de bis omnibus testimoDia nostra 
cxhiberemus. Quemadmodum quoque boc ipsum jam dudc 
sub manibus Dostris, quas buic Actui Sigiilis nostris simul 
corroboralo subscripsimus bona ilde testamur. BredædieSl 
Julii Anno 1667. 

Georgius Flemiogh. Ghristophorus Delphicus io Dhona 

(L. S.) (L. S.) 

(Original paa Papir med to Segl i Geheimearchivet i RjøbenhavnO 



TRÆLDOM I NORGE, ved A. Gjessing. 

Den egentlige ubetingede Trældom er Voldtægt ifolge 
Magtens Ret og maa antages bos ethvert Folk at have haft 
sin væsentlige Kilde i fjendtlige Sammenstod med andre, i 
Almindelighed vel race- eller ætforskjellige Stammer. 

Ethvert andet Underordningsforhold af Menneske under 
Menneske er oprindelig grundet paa Overenskomst : saaledes 
den Fattiges Tjeneste under den Riges Værn, saaledes Skyld- 
nerens Afgjorelse af sin Gjæld ved personligt Arbeide; det 
fortite Forhold kan hæves ved simpel Opsigelse, det andet 
ophorer, saasnart Gjælden er oparbeidet. Vistnok kan ogsaa 
saadan Forpligtelsestilstand lettelig ved Hævd og Vold nærme 
sig og gaa over til det ubetingede Slaveri, hvorpaa et £x- 
empel Gaes. de bello GalL VI c« 13: ^In omni Gallia eorum 
hominum, qui aliquo sunt numero atque honore, genera sunt 
duo: nam plebes paene servorum habetur loco^ quae per 
se nihil audet et nulli adhibetur consilio. Plerique, quum 
aut ære aUeno aut magnitudine tributorum aut injuria 



TRÆLDOM I NOftCB. 29 

potentiorum premunlar, sese in serfilutem dicåot oobilibas: 
in hos eadem omnia sunt jura, qaae dominis in Bttfos^f — 
men oprindelig rar Yel kun den hærtagne Fjende i enhver 
Henseende retlos iigeoverfor Seirherren og ubetinget hjem- 
falden dennes Godttykke som hans Eiendom — res moit- 
cipii. Trældommen hos Germanerne er visselig ligesaa gam- 
mel som deres Historie og maa fortrinsviis have udviklet sig 
fra den Tid, da deres Vandring mod Vesten gjennem fjendt- 
lige og stammeforskjellige Folkeslag tog til. Efter Forhol- 
denes Vexel har Institutionen antaget forskjellig Farve: vare 
Folkene under Fremrykning, fulgte Byttet Seirherreme og 
Fangerne bleve tjenestegjorende i de videre dragende Fami- 
lier; naar Toget derimod standsede ved en ny Bopæls Er- 
hvervelse, blev det erobrede Lands undertvungne Befolkning 
vel i Regelen anvendt til Landets Dyrkning for de nye, mere 
efter Krigerfærd end efter fredelig Syssel stundende Eiere, 
og den nod da som en naturlig Folge saavel af Tjenestens 
Art som af sit storre Antal og den deraf følgende storre 
Modstandsevne allerede bedre Vilkaar end de i Slag og 
Hærjetog fangne Haandtrælle. Del er denne Tilstand ri- 
meligviis, Tacitus maaske for ensidigt skildrer som sted- 
findende blandt Germanerne i det tidligere af Kelter bebyggede 
Tydskland, Germ. c. 25: ((Geteris servis non in nostrum 
morem, descriplis per familiam ministeriis, utuntur, suam 
quisque sedem, suos penates regit'\ (Forskjelligl var For- 
holdet med de romerske Latifundiers Trællebesætninger, der 
almindelig var overforte paa en fremmed Jordbund og ind- 
bragte i et Statssamfund af langt overlegen Coltur). 

NORGES URBEFOLKNING. 
Den norrone Green af Germanerne fandt ved sin Ind- 
flytning i de skandinaviske Lande disse kun tildeels saaledes 
optagne af en tidligere Befolkning: Kelter, kobberbrugcnde 
Folk, havde haft Danmark og den sydlige Deel af Sverige 
sdndenfor Soerne inde; men allerede for den norrone Stamme 



30 TRÆLDOM I NORGE. 

naaede disse Lande, har en Afdeling af Sydgermaner, Goter 
beboet omtrent de samme Egne her som tidligere Kelterne. 

Kampen mellem disse tvende Folk af fjernt Slægtskab 
og grundforskjellig Gultur har visselig været ganske ander- 
ledes haardnakket, end den, der tidligere maa have fundet 
Sted mellem de indvandrende Kelter og Landenes Urbefolk- 
ning, de finniske Halvnomader med sine mere for Jagt og 
Fiskeri end for Kamp dannede Stenvaaben. De jordfundne 
Oldsager af Bronze, der nu almindelig betragtes som Lev- 
ninger efter Kelterne, give os en Forestilling om disse som 
et med sjelden Smag og Kunstforstand begavet Folk, og om 
deres Krigerdygtighed tiir vi ei heller nære ringe Tanker 
efter Beretningerne om deres Krige i Syden; Gæsar bemær- 
ker udtrykkeligt om deres forste Sammenstod med Germa- 
nerne ved Rhinen, de bello Gall. VI. c. 24: ,(Ac fuit antea 
tempus, quum Germanos Galli virtute superarent, ultro bella 
inferrent propter hominum multitudinem agrique inopiam trans 
Rhenum colonias mitterent". (SnH VI 401, 402, 460). 

Sammenstodet her i Norden kan ikke have været min- 
dre voldsomt, det skete paa et indskrænket Rum og under 
en saa talrig og voldsom Indstrømning af Germaner, at Tryk- 
ket forplantedes og folies lige til Italien. Det er derfor 
hoist rimeligt, baade at Krigen har faaet Præg af Udryddel- 
seskrig, og at der ogsaa i disse Lande levnedes liden Plads 
til nogen varig, storre Underbefolkning af Kelter, som maaske 
i Tydskland og endnu mere i Frankrig og England var Til- 
fældet; sandsynligviis har Mængden af Kelterne med sine 
svagere Vaaben snart folt sig underlegne og folgende sin 
nationale Vandrelyst veget til sine Brodre i de ovennævnte 
Lande. (SnH VI 402 Not. 3). 

(I de walske trilogiske Traditioner nævnes udtrykkelig 
en Indvandring af Kimrier til Britannien over ^det taagede 
Hav'* i Nordsoen. Sh. Turner: The history of the Ang- 
los I). 

Den keltiske Stammes Fordrivelse fra det sydlige Skan- 



TRÆLDOM I NORGE. 31 

dinaTien aDtages at ha?e fundet Sted omtrent ved det 3die 
Aarhandredes Begyndelse f5r Cbristus. 

Til Norge ere Kelterne rimeligviis ikke trængte frem, 
idetmindste findes Levninger efter dem (et Par Gravsteder 
paa den sydvestlige Ryst) kun ganske enkeltviis og ere ri- 
meligst at forklare af tilfældige Besog. 

Finker. Over hele Nordeuropa findes Spor efter en, 
som det synes, meget ensartet Urbefolkning paa Civilisatio- 
nens forste Trin, hvilken med al Sandsynlighed er at hen- 
fore til samme Folkeæl som det nordlige Norges, Sveriges 
og Ruslands finniske Nomadestammer; Levningerne efter 
denne Urbefolkning bestaa i Syden indtil Indsobeltet over 
det sydlige Sverige af stenreisle jordoverdækkede dels 
Grave dels ogsaa, som det synes, Vaaninger af cbarakteri- 
stisk, typisk Grundtegning (Gangbygninger, et Hovedrum 
almindelig langstrakt firkantet, hvortil slutter sig en lavere 
ogsaa overdækket Gang — Halvkorsbygning) og af Sten- 
redskaber (almindelig af Flint), der baade ved sin Form og 
ved Findestederne (Soer eller Torvemoser) lade slutte til et 
Folk, hvis Hovednæring har været Jagt og Fiskeri. Nor- 
denfor det sydlige Sverige ophore Stenbygningerne, medens 
endnu Stenredskaberne findes spredte over Norge og Sve- 
rige, lige til meget nordlige Breder, hvor endelig Sporene af- 
løses af Folkeætten selv, vore rcnskjotlende Finner, paa 
hvilke endnu i alt det væsentlige de Beretninger passe, der 
ere os overleverede fra romerske og græske Forfattere om' 
deres Stammefædre. 

De levnede Bygninger og Redskaber ere som sagt over- 
alt meget ensartede, hvad dog i og for sig er af mindre 
Beviskraft for alle disse Stammers Nationalenhed, da begge 
Dele tilhore Gulturens forste Trin, hvor Formerne overalt, 
ligesom Sprogenes Onomatopoietika, optræde temmelig ens- 
artede som betingede og fremgangne af samme Naturnod- 
▼endighed; et vigtigere Bevis for disse Stammers finniske 
Nationalitet er hentet fra Hjerneskallens Form, 



32 TRÆLDOU I NORGE. 

Oplysende for hin Urbefolknings Gultarforhold er, hvad 
Gastrén i ^^Nordiska resor ocb forskningaH' beretter om For« 
boldene mellem Finnerne i Enare, I 41, 42: ^^l Enare har 
den fiskrika sjon lockat Lapparne ifrån sitt ursprongliga, 
modosama nomadlif til fiskarens bekvåmare lefnadsart. — 
Fjalllap d. a. den nomadiserande Lapp, som endast syssel- 
såtter sig med rensskotsel; Skogslappar, som om sommaren 
sysselsHtter sig med fiskafange och om vinteren med ren- 
vård. Likvål hålla afven Skogslapparne fiskafanget f6r sin 
hufvudsak ocb åsidosåtta vården om sina renar; hvilka der- 
fure enligt innevånarnes egen utsago aro i starkt aftagande. 
(Skogslapparnes renar draga sig icke såsom Fjalllappens til 
kusterna af Isbafvet utan åro vanda att både vinter och som- 
mar uppehålla sig i skogsregionen.) Det ar Skogslappans 
ovilkorliga ode att forr ellar sednare blifva fiskare". Vi 
finde her det samme Forbold gjentage sig hos Nutideos 
Finner, som vi maa slutte at have fundet Sted blandt de 
Finnestammer, der have i Fortiden beboet de af Naturen 
mere begunstigede Egne af Nordeuropa. 

Run er her i Norden nu og allerede da Ottar fortalte 
Kong Alfred om Nordlandsfinnerne, istedenfor det oprinde- 
lige fuldkommen vilde omstreifende Jægerliv indtraadt et 
noget hoiere Culturtrin med Renavlen, hvilken vi mærkelig 
nok ingensteds finde omtalt af Sydens Forfattere, idetmind- 
ste ikke opfattet som ordnet Næringsvei, skjont de netop 
hovedsagelig alene kjende de nordligstboende Finner, Stam- 
fædrene for Nomadefolket i det nordlige Norge og Sverige. 

Overalt altsaa, hvor Naturen har frembudt Anledning, 
have Finnerne efterbaanden forladt det omstreifende Jægerliv 
og fæstet Bo ved Soerne; derfor finde vi endnu Spor af 
Vaaninger og mere almindelig, fast Befolkning indtil Syd- 
Sveriges Soer, derfor stode vi ei længere paa saadanne Lev- 
ninger, saasnart vi indtræde i Egne, mindre begunstigede af 
Naturen. Vel er der, som det af det folgende vil sees, 
Grund til at antage, at ogsaa paa enkelte Steder i Norge, 



TRJBLDOM I MOBCE. 83 

i det sydlige, i Oplandene og ellers, bror flskrige Sder ind- 
bod til Ophold og Forandring af LeYevis, en varigere Be- 
folkning af Finner bar baft Sted; men som ovenfor viist 
er der et Mellemtrin i Finnens Cultorstige, bvor han lige- 
meget drages af Fugl og af Fisk, bvor hans Bygning er 
mindre stationair og bvor det altsaa passer ret godt, at ban 
kan i sine Redskaber lader Spor tilbage efter sig. 

Saadanne Stenredskaber, Pile, Knive, Meisler, Spyd- 
odde, Oxer, Hamre m. m. ere (Urda I 262 Not. 34) fundne 
^^næsten i ethvert af de storre Districter i Norge*^, i Smaa- 
lenene, Akerhus, Hedemarken, Christians, Budskeruds, Laur- 
vigs, Bratsbergs, Nedenæs, Stavanger, sondre Bergenbos, 
nordre Bergenbus, Romsdals, Trondbjems og Nordlandenes 
Amter. 

De nærmere Omstændigheder ved de enkelte Fund ere 
mig imidlertid ei saaledes bekjendte, at jeg kan afgjdre, i 
hvilke Tilfælde vi have Levninger efter en paa Findestedet 
levende Urbefolkning for os eller en saa at sige directe 
Overlevering fra denne, og i hvilke andre vi maa antage de 
fundne Sager benbragte og overleverede ved Mellemled af 
anden Nationalitet, det være som Redskaber, for hvilke man 
fremdeles har fundet Anvendelse, som Amuletter eller som 
blotte Guriositeter. Som Fund af Betydning for Sporgs- 
roaalet om Finnernes Ophold i Norge bor maaskee specielt 
nævnes (U. 1 187): Grebstadfundet i Romsdalsamt af 18 
forskjellige Stenredskaber, de fleste af Flint, i en Myr; 
(U. 191) Fund af 2 Oxer, en af Basalt, en anden af Gra- 
nit, i hvilken endnu Skafthullet var ufuldfort, paa Oppedals 
Gaard i Hardanger, dog bemærkes derved, at de fandtes i 
Gravboie, hvoraf de maa sluttes didbragte af Norske, hvis 
de ei tilfældig have fulgt med Jorden, der benyttedes til 
Gravhoiens Opforelse; (U I 242) Fund af en Steenoxe (af 
Porphyr? i Maridalsvandet) ; (U I 247 flg.) Fund af en d"* 
under Gaarden Dobli i Nitteelven i Hakedalen. 

Omstændigheder ved slige Fund, der lede til For- 
1862 3 



34 TBÆLDOM I MORGE. 

modning om en ?irkelig finnisk Befolkning i Egnen, ere 
dels, at Findestedet er ved Vand eller tidligere Soband, 
hvilke Steder ogsaa i det sydlige Skandinavien ere de, der 
frembyde de fleste Levninger fra Stenalderen; dels at 
Redskaberne paa Steder, hvor Flint el forekommer, findes 
arbeidede af andre i Egnen forekommende Stenarter; dels 
endelig at Redskaberne, hvor de ægte charakteristiske fin- 
niske Gravbygninger ei længere forekomme, findes tilfældig 
efterladte, eller idetmindste ikke forsætlig nedlagte i Grave, 
der tilhore en fremmed Nationalitet, i hvilket Fald Fundet 
synes at maatte frakjendes al egentlig Beviskraft angaaende 
Stedets tidligere Befolkning, bliver idetmindste mistænkeligere 
end de tilfældigt efterladte Levninger. 

Om der har været nogen Stammeforskjel lighed inden 
Norges finniske Befolkning, om her, hvad synes mig rime- 
ligst, to Grene af Nordeuropas Urbefolkning have nærmet 
sige og modt hinanden, en sondenfra over det sydlige Sve- 
rige, en anden nordenfra over det nuværende Finmarken, vil 
vel alletider blive vanskeligt at afgjore. 

Stenredskaber synes, som anfort, at være blevne fundne 
temmelig langt mod Nord, dog omtale skriftlige Kilder, saa- 
vidt jeg vecd, aldrig Stenredskaber hos de nordligstboende 
Finner (Skridfinner) , men kun Ben; imidlertid synes de 
romerske og græske Forfattere eiheller at have bemærket et 
andet for os charakteristisk Træk af deres Levemaade, Ren- 
avlen, som det vel vilde være for dristigt at antage for et forst 
senere naaet Gulturtrin, i alle Fald omtaler allerede Ottar 
den, som anfort, som en af disse Egnes Hovednæringsveie. 

Hvorvidt Finnerne i Norge have været saa talrige, at 
der har kunnet fra deres Side finde nogen egentlig Mod- 
stand Sted mod de indflyttende Nordmænd, kan vanskeligt 
afgjores til Vished. 

JoTNBR OG Dyerge. Den ældre historiske Lære om 
Jotner og Dverge som Navne paa undertvungne Folk af 
fremmed, tschudisk og finnisk Nationalitet og Forklaringerne 



TRÆLDOM 1 MORGB. 35 

af de disse Væsner vedrorende Mytber som Minder efter 
fordams Folkesammenslod er visselig grundfalsk. Jotner og 
Dverge ere paa det inderligste forenede med Asareligionen 
og, kan man gjerne sige, ligesaa nodvendige for denne som 
Aserne selv: vi finde dem i de tidligste Kilder for Nord- 
mændenes Religion (Voluspé), og de ere bevisligt Fælles« 
eiendom for alle Germaner (jotunn, angels. eoten, gmlsai. 
etan (?); l>urs angels. |>yrs, gmlt, turs, mht. turse — end* 
ogsaa Gostumet: l>urs t)ribofdadr — drtliouptigen tursen. 
risi mht. rise (gmlsax. wrisiltc); åifr angels. ilf (ylfe) 
gmlht. alp;^ dvergr angels. dveorg, gmlht. tuerc; jfr Grimm 
Mythol. vedk. Ord.) saa at, bvis heri skulde være Spor af 
agermaniske Nationaliteter, maatte disse idetmindste soges, 
hvor den germaniske Stamme endnu ei havde delt sig, ikke 
inden Skandinaviens Grændser. Langt snarere er dog i 
disse mod Guder og Mennesker fjendtlige, spottende Magter, 
hvis de ei ere integrerende Dele af Gudelæren, at see en 
Levning af en for-asisk Religion, der ligeoverfor denne nye 
Lære er bleven Overtroens og Phantasiens Spillebold paa 
samme Vis, som Asalæren senere behandledes af de christne 
Folk. Mythernes personlige Figurer oplose sig^ saasnart 
Navnene gaa af Minde, i en forvirret Hob af Utysker^* 

Hin Fortolkning af Eddaverset i Harbardsljod , hvor- 
efter Trællene som oprindelige ^^troU'' skulde efter Doden 
vende tilbage til sin egen Gud Thor (Urfolkets Gud [?] jfr 
dog den gsax. Abrenunciationsformel fra 8de Aarb. ^^tbunder 
ende unoden ende saxnote'' — ) kan vel ikke engang om 
man skriver træll for t)ræll sprogligt forsvares (Estrup: Om 
Trældom i Norden p. 4, Not. 1 ; Nilsson : Nordens Urinn- 
vånare c« 4 p. 34, Not. 2 ; Petersen : Danmarks Sagnhistorie 
p. 64; Samme: Nordens Geographi p. 263). Det laa saa 

^ Aserne selv stamme fra Jdtner, disse ere de ældste og vi- 
seste (Nornerne, Mimer), hele Asalæren maaske en Væit af hin 
tidligere mere materialistiske Naturreligions Jordbund. 

3* 



36 TRÆLDOM I NORGE. 

overmaade nær at overfore paa Norges finniske Urfolk, hvad 
Sagnet meldte om Dverge, at man meget snarere end af den 
aabenbart betydeligt senere Eventyrforblanding af Dverge og 
Finner at slutte til en historisk Identitet maa undre sig 
over, at Forblandingen ei er begyndt langt tidligere, over at 
ikke Urbefolkningen strax ligefrem er bleven kaldt ^^Dverge'' 
istedenfor ^^Finner" af de indvandrende Nordmænd; en Om- 
stændighed, der vel viser, at Dvergenes mythiske Betydning 
dengang endnu stod altfor levende for Bevidstheden til, at 
deres Navn kunde tillægges de som virkeligt Folk tydeligt 
optrædende Finner. (Heller ikke i America kaldtes Urfolket 
Dverge, men Skrælinger visselig netop af samme Grund, at 
det traadte Nordmændene imode med altfor stor Haandgribe- 
lighed som virkelige Mennesker, som de derfor naturligst 
nævnte med et af selve Folkets charakteristiske Optræden 
fremkaldt Epitheton.) At dog paa den anden Side virkelig 
Finnerne vakte Ideeassociationer, der streifede ind paa Dverge- 
mylhens Mark, tor maaske sluttes af, at Navnet ^^Finn'^ og- 
saa forekommer blandt Dvergenavnene i Voluspå, og at 
Finn rimeligvis ad denne Yei er senere dragen ind i det 
poetiske Sprog som Benævnelse for Dverge og Jotner i Al- 
mindelighed, f. Ex* finns hrosti o: Digtet — fjalla finns iija 
bru o: Skjoldet, med Hensyn til Hrungner o. fl. lign. (SnE 
I 394, 573) Fenna smfdi om Skudvaaben (SnE I 570) som 
og Gusis, Jolfs smidi ere derimod hentede fra de historiske 
Finners Dygtighed i Bueskydning. 

Finnernes vilde Levemaade, deres mangelfulde Vaaben 
og Ligegyldighed for fast Bopæl, synes ei at have kunnet 
give dem andel Valg ligeoverfor Nordmændene end at trække 
sig uden Kamp tilbage til Fjældene, hvor de fremdeles i Ro 
kunde fortsætte sit vante Liv. At de kunne have dannet 
noget Grundlag for Trællestand som en overvunden Befolk- 
ning er derfor ikke rimeligt, skjondt vistnok nu og da en 
enkelt Finn under Nordmændenes Fremrykken kan være ble- 
ven fangen og holdt tilbage som Træl, om ellers hans Na- 



TRÆLDOM I NOROt« 37 

tionalcharalter og Stammens CulturtriD gjorde ham dertil 
Dogenlande skikket; hvad bedst vil kunne sluttes af den 
Gbarakteristik , de romerske og græske Forfattere give af 
dem, og som rimeligst bar den germaniske Opfatning af 
Folkets Eiendommelighed til Kilde. Der ?il deraf ogsaa 
kunne sluttes, om Finnerne kunde friste til nogen Trcllejagt 
blandt sig, eller om den finniske Stamme inden Norge altid 
kun frembod en tilfældig Muligbed til Trællcmængdens For- 
øgelse bos Nordmændene. 

- Ingen af Oldtidens Forfattere kjender Finner i Skandi- 
navien for Nordmændenes Indvandring, de kjcnde dem kun 
gjennem germanisk Overleverelse og som en i det yderste 
Nord en boende (af Germanerne allerede fortrængt) Nation, 

STDEifs Forfattere om Finnerne. Tacitus er den 
forste der nævner dem, Germ. c. 46 : ^^Finncrne (Fenni) leve 
i den yderste Vildbedslilstand og smudsigste Fattigdom: de 
have ikke Vaaben, ikke Heste, ikke fast Hjem; Urter er 
deres Fode, Huder deres Dragt, Jorden deres Leie. Deres 
bele Haab staar til Pile, paa hvilke de af Mangel paa Jern 
sætte Odde af Ben. Det samme Jagtliv foder Mændene saa- 
velsom Kvinderne, overalt nei^lig folge disse med og soge 
sin Deel af Bytte. Heller ikke for de spæde Born er anden 
Tilflugt mod Uveir og vilde Dyr end at skjules under en 
Slags Fletning af Grene, hid vende de Unge tilbage, her er de 
Gamles Opholdssted; dog ansee de sit og andres Liv saa- 
ledes tilbragt i Frygt og Haab at være at foretrække for at 
stonne over Jorden og arbeide inden Huse. Trygge mod 
Mennesker, trygge mod Guder have de naaet, hvad er aller- 
vanskeligst, at de ei engang have noget at unske." Progo- 
Pius, de bello Gothico II o. 15, skildrer paa lignende Maade 
Finnerne, som han udtrykkeligt hensætter paa den skandi- 
naviske Halvo: ^^Af de i Thule boende Barbarer, forer kun 
et Folk, de saakaldte SkridGnner (JSxqi^UfiVoi) et fuld- 
kommen vildt Liv {d-fiqidd'firiva fiiO%fiv)\ de hverken ifSre 
sig nemlig Klæder eller gaa med Sko eller drikke Vin eller 



38 TRÆLDOM I NORGE. 

have nogen Grode af Jorden ; thi hverken dyrke de selv Jor- 
den eller virke Kvinderne noget for dem , men lægge alle, 
Mænd og Kvinder, altid alene Vind paa Jagt. Baade af 
Storvildt nemlig og af andre Dyr frembyde de overmaade 
store Skove og Bjergene, som udstrække sig paa denne 
Kant, dem en overordentlig Mængde. Kjodet af det fangne 
Vildt er deres Fode, Huderne bruge de til Klædning; men 
da de ei have noget at sy med, bruge de at binde Huderne 
til hinanden med Sener af Dyrene og saaledes fuldkommen 
tildække Kroppen. Ikke heller opammes deres nyfodte Born 
paa samme Maade som andre Menneskers; Skridfinnernes 
Bom næres nemlig ikke ved Kvindernes Melk eller lægges 
til Moderens Bryst, men opfodes alene med Marven af de 
fangne Dyr. Saasnart Kvinden har fodt, vikler hun strax 
Fosteret i en Hud og hænger det op i et Træ og soger 
saa^ efter at have stukket det et Stykke Marv i Munden, igjen 
ud paa Jagten ; i Fællesskab med Mændene drive de denne. 
— Saadan altsaa er Levemaaden blandt disse Barbarer, de 
ovrige Thuliter derimod skille sig, jeg kan gjerne sige alle, 
kun lidet fra andre Mennesker'^ JoRifAifDEs endelig, de 
rebus Getic. c. 3, omtaler Skandinaviens finniske Befolk- 
ning i folgende Udtryk: Efter at have dvælet ved Folket 
Adogit (Håiogi) i den nordligste Del af Skandia, hvor der 
aarlig ved Solhvervstider hersker en 40Dogns Dag og en lige- 
saa lang Nat, fortsætter han: ^^Der (i Skandia) er ogsaa 
andre Folk, tre Crefinnfske (tres Crefennae — Tre s. Cre- 
fennae — Seretofennae), som ei leve af Korn, men af Kjo- 
det af de vilde Dyr og Fugle, og hos hvem der blandt 
Kvæget (paludibus var: pecudibus) er saa stor Frugtbarhed, 
at ei alene Arten foroges; men ogsaa Folket har hvad det 
behover og mere til. Der er ogsaa et andet Folk Suethans 
der som Thuringerne have fortrinlige Heste" — fra disse 
komme ogsaa de kostbare Saphirin -Skind til Romerne. (At 
den skandinaviske Handel paa Rusland fortrinsvis var Skind- 
handel, viser Bemærkningen i Landnåmab. 3 c. 1. I>6rd. 



TBJBLDOM I ROBCI. 89 

breda s. p. 8: Bjora, er kallaAr var Skinnåbj5rn, |)?fat 
bann var H61mgardsfari.) — ^^DerDaMt f5lger en Masse for- 
skjellige Folkeslag: Tbeustes, Vagotb, Bergio, Ilallin, Lio- 
tbida*' — alle i fmgtbare Egne og derfor udsalte for andre 
Stammers Qendtlige Overfald — ^^Bfler disse Atbelnil, Pia- 
naithæ^ Feryir, Gautigotb, et raskt og krigsdygtigt Folkeslag. 
Dernæst Eaagerne blandede med Otbingis. Alle disse boe 
i udhalede Klipper ligesom i Gasleller efter vilde Dyrs Vis. 
Efter disse folge længere ude (Sunt ex bis exteriores) Ostro- 
gotbæ, Raomaricae, Ragnaricii, Finni mitissimi, fredeligere end 
alle ovrige Skandias Indbyggere: fremdeles ogsaa deres Lige 
Yinovilotb, Suethidi, Cogeni^' o. s. t* 

H?ad fornemmelig er al mærke i denne Jornandes's 
Beretning er, at ban paa tre forskjeilige Steder nævner fin- 
DJske Stammer mellem Skandias Beboere og under tre for- 
skjeilige Navnformer : Crefennae, Finnaitbae, Finni mitissimi. 
De forste, bvorledes end den rette Navnform maa bave lydt, 
er efter deres Sæde i det nordlige Skandinavien og Beskri- 
velsen af deres Levevis tydeligt de samme nordligst boende 
Finner, som Tacitus og Procop omtaler (jfr Ottars Terfennas). 
Finnaithae maa baade ifolge sin Plads i Opregnelscn og sit 
Naboskab til Gautigotb (de skaanske [Ganter) s5ges langt 
sydligere , og Navnet selv synes rimeligst at være forklaret 
som oprindeligt Stedsnavn og identisk med det smaalandske 
Finnveden (Finhidi, Baulil 1029. Finneidi, Rnytl. s. c. 1 10. 
Finnia Saxo 1. XIV. Finnid, VgL Addit. IV 10). Det synes 
som om Jornandes under Opregningen er kommen ned i det 
sydlige Sverige (Gautigotb) og derfra igjen fores mod Nord 
ind i det sydlige Norge og gjennem Raumarike og Ranrike 
til Finni mitissimi, hvorfra videre til Norges sydvestlige 
Kystfylker, Grannii, Aganziae, Etbelrugii. Det er ovenfor 
bleven antydet som rimeligt, at de norske Oplande med 
sine mange Gskrige Soer vel kunne have fristet de omstrei- 
fende Finnestammer til varigere Ophold; beller ikke savne 
disse Egne ganske, som vi have seet^ Spor efter Finner 



40 TEÆLDOM I N0B6E. 

(Stenredskaber); fremdeles synes ogsaa Beowulfdigtet at 
henlægge et Finnaland i Nærheden af Raumernes Ryst (see 
Munch's Historie I, 1, p. 90, 92, 93), og det gamle Sagn 
om, f^hvorledes Norge byggedes'', sætler paa en betydnings- 
fuld Maade Raamer og Finner sammen ved Protonymer: 
^(Raamr konungr åtti samdrykkju um j61 vid Bergdnn^ son 
pryms jotuns af Vermå ok gekk {)å i rekkju Bergdisar systur 
hans (Bjergkvinden) ok eptir l)at gat hon III sonu » Bjorn, 
Brand (Brandingjaland, Brandey i Helgakv. Hb. Haddingjaskati 
Flatb. p. 24?)ok Ålf, hann féstradi Bergfinnr ok var kalladr 
Finn-Ålfr'' Flat. b. p. 23 ((^sonum Snæfridar [Gnnsku] gaf 
hann Hringariki, Iladaland, ^otn ok l)at er {)ar lå til'' Flatb. 
p. 41). Det er saaledes ei usandsynligt, at i disse Egne 
en Tid efter Nordmændenes Indvandring en talrigere Finne- 
befolkning af noget hoiere Gultuf end de egentlige Skrid- 
finner kan have holdt sig som en særskilt Stamme og være 
komne Jornandes for Ore som ^Finni mitissimi" (jfr Gastréns 
Skogslappar), og en Gjenklang af Finners Færd i disse Egne 
er maaske det gamle Eventyr om Svase Jotun eller Finne 
paa Oplandene (s. Har« hårf. c. 25, jfr Munch I 1, 93, 1-77, 
1-340). 

Af disse ældste Beretninger om Finnerne faa vi kun 
ringe Tanker om deres Anvendelighed til Tyendetjeneste, 
ligesom ogsaa allerede deres Hjem i de nære Fjælde vilde 
gjore enhver Bevogtning af dem frugteslos, enhver Anvendelse 
af Tvang mod dem umulig, ei at tale om, at deres ældgamle 
Ry for Troldkyndighed omgav dem med et Værn af dunkel 
Rædsel. 

Ottar. Vi have ogsaa et indenlandsk Vidne om For- 
holdene i det nordlige Norge rimeligvis for' 870 (Munch I, 1 
p. 611). Ottar, Haalogalændingen , fortalte nemlig Kong 
Alfred, at ^^han var en meget formuende Mand paa den 
Eiendom, der udgjor deres Rigdom, det er paa Vilddyr. 
Han eiede dengang, da han sogte Kongen, sexhundrede 
tamme, ukjobte Dyr. De Dyr kaldte han Rener, deraf var 



TRÆLDOM 1 NORGB. 41 

sex Lokkerener; de ere meget dyre blandt Finneroe, fordi 
de ved dem fange de vilde Rener. Han var blandt de forsle 
Mænd i det Land, dog bavde han ikke mere end 20 Stykker 
Kvæg, 20 Faar, 20 Svin og det lidet, som han ploiede, det 
ploiede han med Heste. Deres Indtægt bestod mest i den 
Afgift som Finnerne betalte dem: den Afgift udrededes i 
Dyreskind, Fjær, Hvalsben, Skibsreb, der vare virkede af 
dels Hvalhad, dels Sælskind. Enhver betalte efter sin Stil- 
ling, den mægtigste skulde betale 15 Maarskind, fem Ren- 
skind, et Bjorneskind, ti Pund Fjær, en Bjorneskinds eller 
Odderskinds Kjortel, to Skibsreb, hvert 60 Alen langt, et 
af Hvalhud , et andet af Sælskind.'' Her forundrer det os 
ei at hore tale om nogen Trællebesætning i Ottars Hushold- 
ning; men denne Taushed kan vel siges at bevise ligesaa 
lidet mod Benyttelse af Finner som Trælle som mod Be- 
nyttelse af Trælle i Almindelighed blandt Nordmændene. 
Finnen synes at maatte have været Nordmændene uundværlig, 
hvor en storre Renavl skolde drives; men det indsees ogsaa 
lettelig, at en Finn som Nordmandens Renvogter snarere 
maatte indtage en betroet Mands Stilling, at der ved ham 
neppe kunde blive Tale om nogen Trællestandens ånaud, 
den han, hvad Oieblik det skulde være, lelteligt kunde und- 
drage sig og dertil ogsaa forvolde Herren det storste For- 
muestab. Omtrent ligesaa aaben stod Yeien til Frihed for 
Finnen fra tvunget Arbeide paa Nordmandens Ager, det han 
allerede i og for sig efter Tacitus's Skildring ifolge sin 
nationale Tilboielighed ansaa for Trællearbeide (ingemere 
agris). Paa Soen derimod synes han at kunne have været 
Nordmanden nyttigere^, da vi ifolge de Udredsler, vi finde 
at have været ham paalagte , maa antage, at han allerede 
paa egen Haand drev Hval og Sæljagt; men om han end 

^ (^I>at segja menn sid manDa nordr å Hålogalandi at leggja 
mikla stand å veidar, bædi d^raveldi ok fiska ok hvala.'^ Sd. 1. Fr. 
c. 41, FmS X. 



42 TBÆLDOK 1 IfORGE. 

paa Skibet var i Nordmandens Vold, kunde beller ikke her 
Tvangen vare længere end Opholdet paa Soen og det maatte 
være i Nordmændenes egen Interesse ogsaa i dette Tilfælde 
ikke al lade Tjenesteforholdet overskride Overenskomstens 
Grændser. Med Magt kunde saaledes neppe nogensinde 
personligt Arbeide aftvinges Finnerne, den eneste Fordel, 
Nordmændene kunde vinde af dem var ved Hærjetog at tvinge 
dem til Skatteudredsel af deres Næringsdrift. Sluttelig maa 
til denne maaske altfor brede Undersugelse om Sandsynlig- 
heden af Finners Benyttelse til Trælletjeneste foles, at Hi- 
storien neppe nogensteds opviser en Træl af Gnsk Herkomst, 
medens derimod oftere Exempler forekomme paa blandet 
norsk og finsk Herkomst inden' Norges Hovdingeætter, og 
at Finnen færdes fri mellem Nordmændene: om Raud hin 
ramme paa Helgeland hedder endog, at der, uagtet han havde 
mange Huskarle, ogsaa underliden fulgte ham en Mængde 
Finner — (påttr Rauds h. ramma, Flatb. I 393. O. Tr. s., 
Sn* c. 85; FmS H 175) Jylg^i hånom fjoldi Finna, l)egar 
hann purfli nokkurs vid/' Ham folge de dog mere som 
Troldkarle end som Huskarle; thi han var ^stor Blotmand 
og meget troldkyndig". 

Hærtagen Kvinde fra Bjarmeland nævnes vistnok (Lju- 
Gna dotlir Bjarma konéngs, Landn. H c. 19); men der var 
baade, som det synes, Gulturen langt storre end blandt de 
nomadiske Finner, og tillige var Flugt til Hjemmet afskaaren 
den Fangne ved den lange Afstand. 

TRÆLDOMMEN HOS NORDMÆNDENE EFTER EDDA. 

Idet vi lægge den ældre Edda til Grund for vor Frem- 
stilling af Trældommen hos Nordmændene for Ghristendom> 
mens Indforelse, frembyder Edda selv som Udgangspunct 
RiGSMAALS Skildring af de tre norske eller rettere fæltes- 
germaniske Samfundsklasser: Træl, Karl, Jarl med Sam- 
fundslivets sidste, smukkeste, for Fremtiden mest forjættelses- 
rige Spire, Kongen. 



TBÆLDOM I NOBGB« 48 

Denne Tredeling er ældgammel i den germaniske Ver- 
den: allerede Tacitus (Germ. 25) nævner serri (liberti non 
molta snpra serros sant) ingenoi og nobiles, i de angel- 
saxiske Love fremtræder den samme Række: |)eov, ceori, 
a5eling, ligesom ogsaa i de tydske Kilder, hvorom udforligt 
i Grimms Recbtsaltertb. p. 226 ff.. Allerede af denne Ind- 
delingens tidlige Forekommen vil indsees, at man i Rigsmaal 
el vel kan vente at finde nogen Opfysning om bine Klassers 
historiske Opkomst; den ligger bagenfor den germaniske 
Stammes Splittelse, og Rigsmaals Opgave bliver nærmest at 
skildre de forefundne allerede fra den fjerneste Fortid be- 
staaende Forhold. Vel er der forsogt at give Stænderne et 
mythisk Udspring, idet Rig — efter den prosaiske Indledning 
Asgoden fleimdali. Verdens og Livskaar-skifteren (?) (Bjum 
Hald. : dallr ^^vasculam distribatorium, mensura liqvidorum^', 
I. Aasen: dall mase. ^^et Slags Spand med Laag og med 
Hank paa Laaget", jfi Freyjas Navn Mardoll og den mytbi- 
ske DelHngr, Dagens Fader, Tidens Skifter) — vandrer om og 
avler de forskjellige Klassers Repræsentanter; men denne 
Forbindelse med Gudeverdnen er los og som Forklaring af 
de forskjellige Livskaars Oprindelse mislykket, idet man 
allerede i de Huse, hvor Rig træder ind for at blive Fader 
til de senere Klassers Stammefædre, der allerede forefinder 
den samme Samfundsinddeling, hvis Oprindelse Digteren vil 
have tillagt Rig. 

Digtets Indretning, at der skrides frem fra Træl til 
Karl, til Jarl, til Konge, synes nærmest at være fremkaldt 
ved en let i Tanke kommende Reflexion over disse Livskaars 
indbyrdes Rang og Rækkefølge fra den tvungne og usle Stil- 
ling til den friere og ædlere. At Urparrene derimod, i 
hvilke vi, som nævnt, allerede forefinde Klasserne, kaldes 
med Navnene: Oldefader -moder, Bedstefader -moder. Fader 
Moder, hvorved en bestemt Tidsfolge synes sogt antydet, 
tor maaske indeholde et virkeligt historisk Minde om, hvor- 
ledes Jarleklassen har trængt sig i Forgrunden under det 



44 



TRJSLDOM I NORGE. 



begydende Yikingeliv og endelig stillet Ronger i Spidsen 
for de uddragende Skarer. Denne Tidsfdige er da maaske 
videre ved feilagtig Analogislutning lagt til Grund ved Stil- 
lingen af Trælle og Karleklassen. Rigsmaals Betydning for 
vor Undersogelse (ligesom væsentligt hele £ddas) ligger saa- 
ledes fornemmelig i de Oplysninger, vi derfra kunne hente 
om Trællenes ældste Raar og Beskjæftigelser hos Nord- 
mændene. (Om Rigsmaals sandsynlige rent norske Oprin- 
delse see Munchs Historie I 1 p. 111.) 

Rigsmaals Afsnit om Trællene lyder som folger (Over- 
sættelsen er tag,en fra Munchs Historie I 1 p. 105 f.): 



Midt paa Stien 
monne han gaa, 
kom til et Hus, 
paa Klem stod Doren; 
ind han gik, 
Ild var paa Gulvet, 
der sad ved Arnen 
Ægtefolk tvende 
Aae og Edda 
alderstegne. 
Rig kunde dem 
Raad at sige, 
midt paa Gulvet 
monne han sætte sig, 
og Husets Folk 
paa hver hans Side. 

Da tog Edda 
en tykbaget Lev 
tung og klumpet, 
tæt af Saaer; 
midt paa Fadet 
monne hun bære den; 



Sodd var i Bollen, 
satte den paa Bordet, 
Kalven var kogt, 
kostelig Spise. 

Op han stod, 
til Sengs han gik, 
Rig kunde dem 
Raad at sige, 
midt i Sengen 
monne han lægge sig 
og Husets Folk 
paa hver hans Side. 

Der var han trende 
Dage og Nætter; 
monne han derfra gaa 
midt paa Stien, 
led mest derefter 
Maaneder ni. 

Et Barn fodte Edda, 
ost det blev med Vand, 



TRÆLDOM 1 flORGE. 



45 



sorts madsket af Hud, 
det hed Træl. 

Han tog til at Toxe, 
og vel at trives; 
skrumpent var 
Skindet paa baos Hænder, 
Knoerne ogsaa 
krympede sammen, 
Fingrene digre, 
fælt hans Ansigt. 
Ryggen ludende, 
lange hans Hæle, 

Snart han begyndte 

sin Styrke at pruve, 

Bast at binde. 

Byrder at gjore 

hjem han bar paa Ryggen 

Ris den hele Dag. 

Da kom til Gaarden 

Gengilbeina, 

År var paa Foden 

Armen solbrændt, 

Næsen nedboiet, 

nævned' sig Ty. 

Midt paa Gulvet 
monne hun sætte sig, 
hos hende sad 
Husets Son; 
de snakked' og hvisked', 
Seng de reded'. 



Træl og Ty 
trætte af Dagværk. 

Bdrn de avled', 
elsked' og stelled', 
Sonneme hed': 
^^Hreimr ok Fjosnir 
Rlår ok Kleggi 
Refsir, Fulnir, 
Drumbr, Digraldi. 
Drottr* ok Hosvir*, 
Lutr ok Leggjaldi". 

Lasmer og Fjoskarl, 
Grovmund og Klums, 
Kefsir(?), Stygging, 
Klods, Tyksak, 
Fodtung og Graaskiddcn 
Krumryg og Tyklæg. 
De lagde Gaarde 
gjodslede Agre, 
gjætede Svin, 
vogtede Gjeder, 
grove Torv. 

Dottrene vare 
(^Drumba ok Rumba, 
Okkvinkålfa 
ok Arinnefja, 
Ysja ok Ambått 
Eikinljasna, 
Totrughypja 
ok Tronubeina''. 



1 Begge Navne gives lo Tjenere i Eventyret FmS lU 186. 



46 TRÆLDOM I HORGE. 

Klodse og Rumba (?) Fillegjente 

Tyklægge og Traneben 
og Sodnæse, 

Larme og AmbaaU(?) Fra dem stamme 

Eikintjasna (?) Trælles Ætter.'' 

I dette forsle Hus, hvor vi med Rig træde ind, staar 
Doren lukket (hurd var å gætti) medens den i de ovrige 
Klassers rigere Ættehuse aabner sig med storre og storre 
Gjæstfrihed for den kommende Vandrer — i Jarlens Fædre- 
hus ligger Doren helt tilbage (var burd hnigin) og vi træde 
uhindret ind paa det stroede Gulv til det kun let beskjæf- 
tigede Ægtepar, Fader og Moder. Her derimod finde vi 
Oldefader og Oldemoder graae af anstrengende Arbeide (hår 
af årni), Oldemoder med et gammelt, simpelt Hovedtoi (al- 
dinfalda); de frembudte Reller er Arbeiderens simple Kost. 
Eddas Barn {)ræll synes os strax af fremmed Æt , han er 
sortsmudsket (horfi svartr), medens Jarlen fodes med det 
nationale, yndede blege Haar og de lyse Kinder, med hvasse 
dine som paa Ormeungen. Til nogen bestemt Nationalitet 
for Trællen lader sig dog af dette Udtryk naturligvis ikke 
slutte, især da Digtels Forfattelsestid er os ukjendt: ved 
Indvandringen i Landet kunde maaske Finnerne (?) have 
givet Anledning til en saadan Betegnelse, under Vikingetogene 
mod Osten kunde den være tillagt de slaviske Trælle, under 
Togene mod Vesten vistnok med samme Ret de keltiske 
(vala mengi). 

Beskrivelsen af Trællens saavelsom Trælkvindens Ud- 
seende lader os strax ane deres tunge Kaar og foragtede 
Stilling: Trælkvinden kommer langveisfra, den gangvante, 
med Ar paa Fodderne og solbrændte Arme, hendes Hjem 
nævnes ikke, ogsaa hendes Udseende synes os fremmedt, 
hendes Næse er nedboiet. 

Nogen særdeles Vægt paa disse Udtryk ^horfi svartan" 
og f^nidrbjdgt nef som Betegnelser af den fremmede Natio* 



TRÆLDOM I NORGfe. 47 

nalitet bur der dog ei lægges, da begge sammeo med den 
ovrige Skildring maaske ligesaa rimeligl kun er at fatte som 
Modsætniog til alt, h?ad Nordboen ansaa som skjont og 
ædelt, som almindelige Betegnelser af den Hæslighed, der 
for Tilhoreren skal illustrere den foragtede Slaves lave Sjæl 
og usle Vilkaar. (Her bor maaske mindes om, hvad der 
blev kvædet om Sigvalde Jarl med fuldkommen Overens- 
stemmelse i Udtrykket: 

^nidrbjugt er nef sveik 6r landi 

å nidingi l)eim, en Tryggva sun 

er Svein koniing å talar dr6."(Pagrsk.c.76p.62.) 

^^En fra Sigvalda syni Strétbaralds er t)at sagt, at hann var 
nefljotr ok foUeitr" Flatb. 1 167. Gbrist. Udg. og Knyll. 
saga c. 20: ^^Kndtr (binn riki) var manna mestr vexti ok 
sterkr at afli, manna fridastr, nema nef hans var l)unt ok 
eigi lagt ok nokkut bjugi''). Den samme Foragt lægges for 
Dagen i de opregnede Trælleborns Navne, hvilke vi ovenfor 
have vedfoiet de almindelig antagne Forklaringer, hvor Be« 
tydningen lader sig med nogenlunde Vished bestemme; de 
ere næsten alle Skjældsord, henlede dels fra Tjenestens Art 
de|s fra det hæslige Udseende som det tunge og smudsige 
Arbeide medforle. Et Par af disse Navne: fjosnir og driittr 
finde vi i den yngre Edda, Skåldskapm. c. 65, mellem al- 
mindelige Skjældsord, dog kan maaske vel det forste i- tid- 
ligere Tider være bleven agtet lige med ^^Træl" brugt mod 
frels Mand. 

Det forste, Trællen tager sig til, er at prove sin Styrke 
(magns um kosta), dertil er hans hele Liv bestemt, at være 
Arbeidsdyr og boie sin Ryg under tunge Byrder (onnéngar, 
verkmenn blandt Trællenavnene i den yngre Edda I 532, 
562): selv binder han sit Reb af Bast, gjor Byrder, bærer 
Ris den hele Dag, derfor har han en krum Ryg (lotr hryggr) 
og heder Lutr (jfr ancus, anculus, ancilla); han lægger 
Gjærder, gjodsler Agren og graver Torv. Disse Beskjæftigel- 



48 TRÆLDOM I nORGE. 

ser ere blevne saa charakteristiske for Trællen, at de dertil 
horende Redskaber, Reb og Hakke eller Spade endog i Froste- 
thingsloven forekomme i allitlererende Formel som Betegnelse 
for Trælleliv i Almindelighed, hvor Talen er om Betingelserne 
for thybaaren Sons Borgerret : ^^ok tok hann hvårki til reips né 
til reku". Videre vogter han Kvæget (fjésnir), vogter Svin 
og Geder. Trælkvindens Navn arinnefja viser hendes Be- 
skjæftigelse ved Uden og Skorstenen (jfr funa kynda Helgakv. 
Hb. II 37. Eldir Ægdr.) 

Rigsmaal fremstiller os kun Bondens simple Arbeidstræl 
i sin Beskjæftigelse i Mark og Skov eller i de laveste Hus- 
sysler, vi finde ei nogen hoiere Klasseinddeling, ingen For- 
valter, bryli. Husholderske, deigja; ingen særegen Tjener 
for Husbonden og Husfruen, l)j6nn og sæta (skosveinn, eski- 
mey); endnu mindre nogen alsnotr ambatt, salkonur eller 
skålkar ^e\r er skjold bera (Herv. s. c. 13), Tyendeforhold, 
der mere hore hjemme i Hedendommens Riddertid saa al 
sige. 

Videre bor maaske mærkes de Udtryk, hvormed Træl 
og Thys Ægteskab omtales: ^^ræddu ok ryndu, rekkju gordu", 
det synes, som om her endnu kun er simpelt Sambo, con- 
tubernium, medens derimod ^Snor'' giftes med Karl og ved 
Tillægget hånginlukla betegnes som den berettigede Hus- 
moder, ligeledes ^Erna'^ fries til og giftes med Jarl. 

Trældom i Mytuerne. Vi ville efter denne alminde- 
lige Skildring af Trællen efter det Indtryk, som Klassen 
overhovedet synes at have gjort paa de gamle Nordmænd 
selv, gaa over til Gjengivelsen af de ovrige Træk fra dette 
Forhold, der i Edda ere os levnede. 

Trælleinstitutionens Ælde viser sig vel allerede deraf, 
at den er bleven dragen ind endog i Mythekredsen af den 
udsmykkende Phantasi. (Ogsaa Jotnerne have efter Sagnet 
Trælle til at udfore de simplere Arbeider; Bragar. c. 58 
(SnEI 218): ^fOdinn for heiman ok kom l)ar er l)rælar nfa 
slogu hey — Jotnen Bauges verkmenn''). AU i Voluspå 



TBJBLDOM 1 nORGB. 49 

Sir. 34 moder os et Narn, der rimelig er daonel af Trælle- 
benævnelsen t>yr: ^^Sat l)ar Å haogi ok sl6 horpu gladr £gA- 
^^j SygJ^i' hirdir"« Hvis g^gjar hirdir kan oversættes ^^Gygrens 
Fæbyrde", bave vi her Navnet som virkeligt Trællenavn 
(jfr Skm. 11: Segdu t)at, birdir, er ^u k haugi sitr ok vardar 
alla vega. Hervar. s, c. 17: l)å horniingr å baugi sat, er 
odlfngr arG skipti). Navnets Oprindelse af egg og (»yr 3: 
f^Eggens Tjener" gjores sandsynlig ved det tilsvarende angls. 
Ecg-[)eor (Beovulfs Fader) og Analogien med Hamdir, hvor- 
til svarer det gmlht. Hami-deo o: Brynjens Tjener (en anden 
herhen almindelig benfort Sammensætning: Ångantyr som 
svarende til gmlht. Angandeo bliver for den gammelnorske 
Forms Vedkommende tvivlsom ved Skrivemaaden med t for 
[> og Udtrykket ^^Friggjar ångantyr'^ om Odin Vsp. 63, der 
leder hen til Sammensætningen Ångan-tyr 9: Yndlingsgud 
(eller Gudeyndling) som en idetmindste ved Siden gaaende 
Navnedannelse, ligesom foruden Hjålm[)er hjålmtyr SnE I 
646. (Hjélml)er ogs. SnE I 482, gmlht. helm-deo jfr Grimm 
Gr. II p. 532 («6rn heitir eggl)ir" SnE I 490. Skåldskm. 
c. 6. ibid. c. 75 p. 591: eggiMr o: vargr, Flatb. p. 25: 
Lofdi var konungr (å Reidgotalandi), hans synir voru l)eir 
Skekkill ok Skyli, fac^ir Egdis ok Hjalml)ier8). 

Forunderligt bliver det imidlertid, hvorledes Navne- 
sammensætninger med {)yr have kunnet bebage, ja endog kun 
være taalte af de gamle frihedsstolte Germaner, hvis Ordet 
{)yr oprindelig har betegnet den ufrie Tjener. (Angaaende 
de forskjellige Trællebenævnelsers Betydning og Etymologie 
henvises til Navnefortegnelsen ved Afhandlingens Slutning). 
Mere bestemt gjenOnde vi Trældommen i andre mythiske Edda- 
digte: I Indledningen til CEg. dr. finde vi: (j|)j6nustumenn 
Freys Byggvir ok Beyla'% ligesom ogsaa CEgis ^^Fimafengr 
ok Eldir'' (SnE I 338 {)rælar CEgis). Til Byggvir lyde Lokes 
Smædeord: (^Ved Freys Ore maa du altid være og klynke 
ved Rvernenl^' ^^Du kunde aldrig dele mellem Mændene 
Maden!" ^I Gulvhalmen kunde du knapt nok findes, naar 

1862 4 



50 TRÆLDOM I MORGB. 

Mændene kjæmpedel'' Beyla Byggvers Kvinde nævner han 
deigja. Vi finde saaledes her forste Gang belegnet og over- 
fort i Gudeverdnen de fra senere Forhold bekjendle tvende 
overste Tyendestillinger, Brytens og Deigjens, Husholderen 
eller Maduddeleren og Husholdersken, Gnde Trællen ved det 
tunge Kvernarbeide og skjulende sig af Rædsel, naar Yaab- 
nene drages. Byggvir betegner Ordneren, Indretteren (bija, 
bjo: parare, instruere, got. båuan) og Beyla er mulig dan- 
net af samme Rod med Afledningsendelsen -ila. Fimafengr 
(af fimr og få) den Behændige — Eldir: Kokken (jfr funa 
kynda Hkv. Hb. U 37 — Herkja Gkv. IIj) eller maaske 
snarere: den, der tænder op Ildene paa Gulvet i Ildhuset. 
1 Hamarsheimt drager Loke med den som Freyja forklædte 
Thor paa Brudefærden som ambått, opvartende Tjeneste- 
kvinde; str. 20: ^^mun ek med t)ér ambått vera^' (jfr Fulla, 
eskimey Friggjar). I Harbardsljod fremtræder Harbardr som 
Færgekarl for en anden Baadeier og nævnes af Thor ^^sveinn", 
selv kalder han sig féhirdir. ^^Hverr er så sveinn sveina^ 
er stendr fyr sundit handan?" — ^^hverr å skipit, er J)u 
heldr vid landitf — ^Åsaj)6rs hugda ek aldregi mundu 
glepja féhirdi farar" ib. 52. Odin er efterhaanden bleven 
Krigens Gud og Yikingelivets feirede guddommelige Repræsen- 
tant, og Mythologien nævner Thor som hans Son, skjont 
mange Træk i Gudelæren pege hen paa en oprindelig Side- 
stilling af Thor med Odin som dennes Broder i den gamle, 
ofte gjenopdukkende guddommelige Trehed ~ jeg vil kun minde 
om Vsp. 61: ^^t^å knå Hænir hlut vid kjosa ok burir byggja 
brædra tveggja vindheim vidau^' (Vidar og Vale, Hod og 
Balder — Mode og Magne) og anfore de forskjellige Formler 
for den guddommelige Trehed, saaledes ordnede at Overgangene 
antydes (SnE I 46, Gylf. c. 6 : Bures Son Bors og Bolthorn 
Jotuns Datter Bestlas Sdnner): 

Odinn — Vili — Vé (Ægdr. 26). 

Odinn — Hænir — Lodurr (Vsp. 18. jfr SnE 9 Gylf. 
^jBors synir"). 



TRJBLDOII 1 nORGI. 51 

édinn — Tjfr — p6n (Ugedagene). 

Wodeo — Saxnole — ^anaer (Abrenunciatio diaboli). 

6Ainn — Freyr — p6n (i Upsal, Ad. Brein. IV 26. 
jfr SnE I 565: ^ar er Yggr ok porr ok Yngvi- Freyr; 
Hænir afloses af Vaoer). 

Thor, Tordengudeo, var Naturbetragtningens Skabning 
i Hjemmet i Osten, mod Osten drager Thor tilbage og kjæm- 
per med de gamle Naturmagter. Odin derimod stormer frem 
i Spidsen for de kampdjærve Mænd, ^^^e\m er I folk vada" 
og oftest ligger hans Vei mod Vest mod de nye lokkende 
Lande; Thor: ^^Ek var austr ok jotna bardak!" Odin: ^^Var 
ek i Vallandi ok vigum fylgdak!". Thor træder eflerhaanden 
i Baggrunden, idetmindsle for de vilde Krigeres Sind, han 
slutter sig til det patriarchalske Bondeliv i Djemmet, bliver 
Bondeærlighedens guddommelige Forbillede og spottes som 
Jacques bonhomme af den vidfarne Kriger. Det er i denne 
Skikkelse Thor træder os imode i Harbardsljod , og det er 
ifolge denne Opfatning, at Harbard spottende tilraaber ham 
(Hblj. 24): ^(Odinn å jarla |)å er f val falla, en l»6rr å 
{)ræla kyn'\ (Det forundrer os at hore om Helge magre 
paa Island, at han paakaldte Thor, hvor det gjaldt Vikinge- 
færd eller andre Vanskeligheder. Landn. HI c. 12 ff, FmS 
I c. 124. cfr kjola valdi Hymkv. 14) Ikke alene Bondernes 
Arbeidsstok, men ogsaa Bonderne selv som Hjemmefodninger 
betragtedes med Overmod af de bereiste Vikinger, selv af 
Olaf Tryggvesons Mund hore vi foragtelig: ^^bijandkarl ok 
l)orpari!" — (a^^^^^ ^^^ ^^ 1^^^^ ^'^^ ^^ ^^^ haflm komit 
i meiri mannraun en berjast vid buandkarla ok {)orpara hér i 
I>råndheimi.'' Saaledes de danske Kvinder om Harald haar- 
fagre: ^^at hann hafi staddr verit litt i mannraunum, 1)6 at 
hann hefdi farit nokkut innanlands at herja å kotkarla'' — 
gjeotaget om Harald haardraade) og det er vel egentlig kun 
som Bondens Folge, at Trællene her tildeles Thor, medens 
Krigerfdlget, Jarlerne, efter Doden gjæste Odin — ja man 

4* 



52 TRÆLDOM I NORGE 

kunde endog fristes til at tage |)ræla kyn ligefrem som 
Skjældsord om de fredelige næringsdrivende Bondcr selv. 

En mere begunstiget Stilling end de simple Trælles 
indtager Freys ^fSkésveinn'' Skfrnir, han er nærmest at sam- 
menligne med Lovenes ^^^i6nn^\ er sin Herres personlige 
Opvarter og nyder hans Fortroligbed og Kjærlighcd, ^^fordi 
de bave været sammen fra gamle Dage'' (maaske givet Frey 
som Fosterljener fra Vuggen af — jfr ^/ostrman mitt, [)at 
er Budli gaf barni sinu" Sigkv. III 67 — FmS I c. 102 
Haakon Jarls Træl Kark); derfor kan han ogsaa betinge sig 
saa gode Gaver — giv mig den Hest og det Sværd — som 
vel de færreste Slaver fik være i Besiddelse af, Skf. 8. At 
ban alligevel virkelig var en ufri Tjener, synes at kunne 
sluttes baade af Benævnelsen ^^skosveinn''^ (Hervor, der var 
f ^heftet og hærtagen'' bar at ^^skreyla ok skua binda" for 
sin Herskerinde, Gudrkv. I 9) og af hans Tiltale til Frey: 
^minn droltinn", hvilket Ord idetmindste overalt i Lovene 
betegner ^^Trællens Herre"; skjonl vistnok Ordet oprindelig 
bar betegnet og ofte i Sagaerne betegner de frie Krigeres 
Herre, Krigerfolgets (drott) Forer. Thor kaldes ligeledes 
^.dréttinn [»jålfa ok Rosku" (Skåldskpm. c. 4. SnE I 252). 
Tilsvarende kvindeligt Tyende blandt Aserne er f. Ex. Fulla, 
^(hon berr eski Friggjar ok gætir skoklæda hennar ok veit 
launråd med henni" Gylf. c. 35, SnE I 114. Gnå, ^^bana 
sendir Frigg i ymsa heima at eyrindum sinum" Gylfg. c. 35, 
SnE I 116; ligesom ogsaa Skirnir ^^er nefndr sendimadr 
Freys" Gylfg. c. 34, SnE I 108. Dog regnes hine kvinde- 
lige Tyende mellem Asynjerne. 

For vi forlade de mythiske Trælle, bor maaske omtales 
Ti'l taleformlen ^^Upp ristu ! " da J. Gnmm, Rechtsalt. 2. Ausg. 
p. 350, som det synes, vil heri finde en Talebrug alene 
anvendt mod ufrie Tjenere og stotter denne Mening til Steder 

^ Om SID Herkomst bckjender Skirner se!v: ^^Jeg stammer ei 
fra Alfer eller Asers Sønner^ ei heller fra vise Vaner". Skf. str. 18. 



TRJBLDOll I ROROB. 58 

. i Eddas mythiske Digte, f. Ex.: ^^upp Hstu ^akrådr, (»ræll 
mino binn heztil^ Volkv. 37^ ^ristu nd, Skirnir, ok gakk at 
beida!" ^^standit opp jotnar ok stréid bekki" Ifamh. 22. At 
det dog er forhastet beri at soe et Trællemærke, vil vel ind- 
lyse af følgende Strophe af Eirikam. (SnE 1 242 , Fagrsk. 
28): ^veklja ek Einberja, bæda ek opp risa bekki at stré, 
bjorker leydra, valkyrjiir vin bera, sem visi komi" ^ Disse 
Beskjæfligelser synes maaskee mindre passende for Einhcr- 
jerne, og man kunde ville fortolke: Jeg vækkede Einherjerne 
— jeg bod staa op (nemlig Tjenerne) ; imidlertid kan jevn- 
fores Gylfg. c. 36, SnE I 118): ^^Enn eru (Ⱦr adrar er 
t>j6na skala i Valholl, bera drykkja ok gæta bordbunadar ok 
olgagna: Hrist ok Misl^' o. s. v. altsaa Valkyrjer, der dog 
neppe tænktes som ufrie Kvinder. Dette l)j6na bruges ogsaa 
om Afdode i Forhold til enkelte Guddomme f. Ex. GeQon: 
f^hon er mær ok henni ))j6na l)ær er meyjar andast, Gylfg. 
c. 35, SnE I 114. Sammesteds siges c. 49, SnE 1 176: 
Odinn kalladi til berserki iv at gæta hestsins; men gæta 
hesla paalægger Helge Hunding i Valhal blandt andre Trælle- 
beskjæftigelser (Hkv. Hb. II 37). Det er tydelig kun de 
lavere mythiske Tjenesteforhold, ved hvilke der i de Gamles 
Opfatning har heftet den Foragt, som den ufrie Stilling i 
Livet medførte, saal. tildels ved Byggvir og Beyla, ved Odins 
Bersærker, Flels ^^t^ræll Gånglati*' og ambått Gånglot (Gylfg. 
c. 34, SnE I 106); de andre Tjenere derimod ere skjonne, 
raske, modige, selv Thjalfe og Roskva, af simpel Bondeæt 
og ^(Skyidir t>j6nustamenn I>6rs" — Skaldskpm. c. 4: 
f^Reidr stod Rosku brédir — skelfra ^6rs né ^jålfa {)r6ttar- 
steinn vid otta." 

Trældom i Heltesagnene. Trællesysler. De samme 
grovere Trællearbeider, som Rigsmaal og enkelte af de my- 
thiske Eddakvad have skildret os, gjenfinde vi i de heroiske 

1 cfr ibd. vedf, ^^Sigmundr ok SiDQtftlil r/sit snarliga ok gångit 
i gegn grami.^' 



54 TRJBLDOM I NORGE. 

* 

Digte. Helge Sigmundson, Hundingsbane, træffer paa sin 
Færd mod GranmarssonnerDe en af disse, ^^Gudmund'', der 
er reden ud paa et Bjerg for at udspejde den fjendtlige 
Flaade. Sinfjotle, i Helges Folge, tiltaler ham her som 
Træl (Helgkv. Hb. I 34) : ^^Sig du i Aften, naar du Svinene 
mader og til Soddet trækker Tisperne eders, at YIGnger erc 
oslenfra komne" o. s. v, — en tilsigtet Fornærmelse mod 
den storættede ^^gudbaarne" Gudmund, en af de bittreste, 
der kunde tilfoies den frie Mand (jfr Gul. 1. c. 196: ^J^aii 
er ok fullréllisord, ef maår {)rælar karlmann frjålsan" — cfr 
VgL. I Retl. b. 6), ligesaa svær som at skjælde ham for 
at have fodt eller faret med Trolddom^ Smædeord, som ogsaa 
senere i Samtalen falde — [)u befir opt sår sogin med svol- 
um munni (jfr hrægifr Gkv II 29) — ^^Mu åttu viå lilfa 
aina". 

Sinfjotle vedbliver (Helgkv, Hb. str. 35): «Kan du 
Hoddbrodd Helge træffe, som ofte bar Orne mættet, medens 
du ved Kvernen kyssede Trælkvinder". Gudmund lader 
ham til Gjengjæld hore (ibid. 42): ^jSkjændig Svend synles 
du at være, da du Gullnis Geder melkede, byttende med 
Bjergtroldets Datter, ^^tottrughypja" (det samme Skjældsord 
som vi i Rigsmaal fandt blandt Navnene paa Trællens Dot- 
tre). I samme Ordskifte hedder det (Helgkv. Hb. II 20): 
^(For skulde du Gudmund Geder vogte og i Bjergskard bratte 
klyve, have i Haanden Hasselkjæppen ; det var dig bedre 
end Sværdefærd". 

Da Helge soges hos sin Fosterfader Hagal af Hundings 
Mænd, maa han soge Frelse ved at gaa til Kvernen i Træl- 
kvindedragt; da kvad Blind hin bolvise: ^Hvast er Oiet bos 
Hagals Trælkvinde, ei er del Karls Æt (Bondeæl), som ved 
Kvernen staar; Stenene klovne, Kvernkassen svigter; nu 
har haard Skjæbne Hildingen rammet, da Fyrsten maa male 
Byg; sømmeligere var for saadan Haand Sværdets Hjalte 
end Svevets Greb". Hagal svarer: ,^Ora Kvernkassen lar- 
mer, kan lidet undre, naar Kongedatter Kverngreb rorer; 



TRÆLDOM 1 IfOBGI. 56 

hun boiere Itneisede end Himlens Sky og tarde kjampe som 
kjække Helle, for bende Helge bæftet gjorde; bon er Sigars 
Syster og Hognes; tbi har hvasse Oine Ylfingers Tralkvinde**. 

Vi se, at det ei var noget ubort, om endog Kongedottre, 
naar Krigslykken var gaaet dem og deres imod, af Seirber- 
ren sattes til den tunge Kvern, den der alt i den homeriske 
Alder ventede den krigsfangne Kvinde, den ved hvilken Fro- 
des stærke Jolunmoer klage: ^^Sand æder Fodblade og Svid- 
kulde oventil — Strids Stiller trække vi — trist er hos 
Frode'\ Selv ind blandt Helvedes, kvolbeims, Pinsler drager 
den christelige Phantasi den tunge Tjeneste ved Kvernen, 
Solarlj. 57: ^^sinum monnum svipvisar konur mélu roold til 
matar. Dreyrga steina |>ær binar dokkvu konur drégu dapr* 
liga". (Daprt er at Froåal Grott. 15). 

De yaabenfældedb i Valhal. End ikke den fald.ie 
Fjende, synes det, ansaas i den ældste Tid ved Doden lost 
fra den Eiendomsrel, som Seirberren med Sværdet havde 
vundet over ham; endnu i Valhal, naar Doden kaldte ogsaa 
hans Overvinder did, kunde denne paalægge ham det laveste 
Trællearbeide. Da Helge kom til Valhal, bod Odin ham at 
raade over alt med sig. Helge kvad (Hkv. Hb. H 37): 
^Du skal, Hunding, for hver Mand Fodbad ordne. Ilden 
tænde, Hunde binde, Heste vogte. Svin give Sod, for at 
sove du gaar'\ Stedet er vistnok ikke fuldt bevisende, da 
Odin synes i delte enkelte Tilfælde al give Flelge en usæd- 
vanlig Myndighed fremfor de ovrige Einberjer, heller ikke 
kan Sværdretten lænkes at have gjældt i saadan Udstræk- 
ning, hvor Kampen var mellem nærmere Stammebeslægtede 
— da gjæslede vistnok de Faldne Odin som frie afledne 
Helte (jfr Sangene om Hjalmar og Angantyr i Hervarar- 
saga) — idetmindste efter senere Tiders Opfatning; men i 
og for sig er den Faldnes Trældom i Valhal dels kun en 
conseqvent Gjennemforelse af Hærlagningsprincipet, dels ogsaa 
fuldkommen overensstemmende med den (ogsaa mythiske) 
Slik, at en Del idetmindste af Trælletyendet dræbtes og 



66 TRJBLDOH I NORGE. 

• 

brændtes med sin dode Herre^ for at denne ei skulde komme 
^^i ussel Færd'' til Valhal. Endelig bestyrkes ogsaa Anta- 
gelsen af at en saadan Opfatning af Sværdrettens vide Ud- 
strækning virkelig har været gjældende hos de ældste Ger- 
maner, ved et Sled hos en fra de nordiske Kilder fuldkom- 
men uafhængig Forfatter, Leo Diaconus, der i Anledning af 
de paa hans Tid forefaldne Begivenheder mellem Grækerne 
og de normanniske Russer omtrent 970 beretter om disse 
sidste under det fra ældre historiske Forhold laante Navn 
Tauroskyther^, ^^at de aldrig, naar de ligge under, overgive 
sig til Fjenderne, men heller, naar de have tabt alt Haab 
om Redning, give sig selv Doden: De sige nemlig, at de 
som i Slagene falde for Fjender, efler Doden og Sjælenes 
Skilsmisse fra Legemerne i Hades tjene sine Overvindere''. 
Senere synes den Skik at lade Trællen folge sin dode Herre 
mere at have været opfattet som en Velgjcrning mod Træl- 
len, hvorved denne fik Andel i Valballivets Goder; saaledes 
siger Skafnorlung i den eventyrlige Gautreks-Saga, da han 
med sin Kone og Træl gaa ud for Ælternisstapa og saa- 
ledes fare til Valhal: ^^roå ek eigi {)rælnum betr launa sinn 
tn!ileika, enn hann fari med méi" — og ovenfor Datteren 
Snotra: ^^vill fadir minn eigi tæpiligar launa {)rælnum l)ann 
godvilja — enn nu njoti hann sælu med honum, {)ykist hann 
ok vist vita, at Odinn mun eigi gånga i mét {)rælnum, nema 
hann se i hans foruneyti". Saaledes er vel ogsaa at forstaa 
Fortællingen, Landn. H c. 6, hvor Atle Valesons Træl hoi- 
lægges med Herren, som han ikke har villet overleve ; denne 
finder dog snart det Folge besværligt. (Sig. kv. Fb. Hl 
danner ligesom en Overgang mellem begge disse Anskuelser). 

Vi vende tilbage til Edda: Da Sigurd Fafnersbane soger 
sin Morbroder Grfpir, træffer han til Samtale udenfor Hal- 
len en Mand, han nævntes Geitir. Navnet er dannet af 

1 Leo Diac« IX 7 p. 150 ed. Bonn. s. (^Knnik** uDle Berufting 
der schw. Rodsen H p. 449. 



TRÆLDOM I IIOROB, 67 

Geit, Ged og betegner ligefrem GedeYOgteren , el passende 
Navn for Trælle, blandt bvis Beskjæftigelser tI alt oftere 
have fundet geita, gæta (Rigsm. 12). (I det poetiske Sprog 
betegner Geitir Sokonge, vel ifolge en digterisk Opfatning 
af Skibet som en hoppende Ged — SnE I p. 546 jfr Munchs 
Mskr. 3 1 59.) At Geitir virkelig er Træl maa sluttes af 
Gripers Ord til ham, efterat han har budet Sigurd velkom- 
men: (^en l>u, Geitir! tak vid Grana sjålfum'^; thi vel sadler 
den frie selv sin Hest (Oddrgr. 2) eller pynter deres Man 
(Hamh. 6, Atlkv. 37), men ^^hesta gæta^, saa vi, var blandt 
Hundings Trælleforretninger i Valhal. 

Trællefeighbd. Da Sigurd havde givet Fafner Bane- 
saar , og han paa dennes SpOrgsmaal , hvem der vel havde 
egget ham til denne Gjerning, svarer: ^^Huen mig egged. 
Hænderne hjalp mig og mit det skarpe Sværd I", spotter 
Fafner ham: ^^Jeg ved, om du havde naaet at voxe ved dine 
Venners Bryst, vilde muu seet dig kraftig kjæmpe; nu er 
du hæftet og hærtagen, altid, siger man, bæve de bundne I^ 
hvortil atter Sigurd : ^^Det kaster du, Fafner, mig fore nu, at 
jeg fjernt end er fra mine Fædres Arv. Ei er jeg hæftet, 
skjont jeg hærtaget var ; du fandt, at jeg Ids lever.'' 

Vi hore her udtalt som Almeensætning: ^^æ kveda 
bandingja bifastl", den samme Trællefeighed , som ovonfor 
Loke bebreidede Byggver, og som vi i Atlemaal ville finde 
et nyt Exempel paa, rigtignok under meget formildende Om- 
stændigheder. Fafner forekaster Sigurd, at han som Krigs- 
fange og saaledes Træl neppe kunde være saa modig, at 
han ganske af egen Drift turde indlade sig i den farlige 
Kamp. Sigurd erkjender i folgende Vers, at han vel endnu 
ei har erhvervet sin Fædrenearv tilbage, ligesom ogsaa, at 
han virkelig (rimeligviis af Hundingssonncrne efter Faderens 
Fald) har været gjort til Krigsfange ; men at han dog ei har 
været holdt tilbage i Trældom, at han vel har været hernum- 
inn, men ei haptr. Den blotte Hærtagning medforer alt- 
saa ikke med Nodvendighed Nedværdigelse til Træl, naar 



58 TRJBLDOH I NORGB. 

ikke den Fangne fremdeles holdes i hopturo. Begge Tillægs* 
ord bruges ogsaa forbundne i Gudrkv. I, hvor virkelig Træl- 
dom skildres: ^^t^å vard ek hapta ok hernuma/' En udfor- 
ligere Skildring af den i de frihedssloUe Nordmænds dine 
ligesaa charakterisliske som foragtelige Trællefeighed finde 
vi som nævnt i Allesangene. Der tilbydes Gunnar at lose 
sit Liv ved at overgive Atle Niflungeskatten ; men hans 
Svar er, at for skal Hognes blodige Hjerte ligge ham i 
Haanden. Der fortsætles (Atlakv. 22 ff.): ^^Skar de Hjalle 
(Atles Træl) Hjertet af Brystet, blodigt, og paa Bret lagde og 
bar det for Gunnar. Da kvad det Gunnar, Krigeres Forer: Her 
har jeg Hjertet af Hjalle den feige, uligt Hjertet til Hogne den 
kjække; det stærkt bæver, hvor paa Bret det ligger, bæved dog 
dobbelt, da i Brystet det laa." Om Hogne derimod : ^^Lo da 
Hogne, da til Hjertet de skar Krigeren levende, klynke han 
mindst tænkte" o.s.v.^ I Atlemaal (55 ff«) skildres samme Scene : 
^(Beiter det meldte, han var Alles Bryte: lad os tage Hjalle 
og Hogne frelse; halvt Værk vi virke, værd er han Doden, 
lever ei saa længe, at ei lad han maa nævnes. Ræd var Gryde- 
vogteren ^, sad i Ro ei længer, klynke han kunde, krob i 
hvert Hjorne, mente sig usalig for deres Kamp, da alt 
ondt han skulde bode, og trist den Dag at do fra sine Sviin 
og fra alt godt, som han forhen havde. Tog de Budles 
Kok og Kniven drog, Ussellræl (il]t)ræll) skreg, for han 
Odden kjendte, mente sig have Tid til Marken at gjiidsle 
og slæbe med det sletteste, om han slippe kun fik; menle 
Hjalle sig lettet, om kun Livet ham gaves. Hogne det horte 
og hen sig vendte at bede for Slaven, at slippe han maatte: 
Jeltere er for mig denne Leg at fremme; hvi mon vi her 
ville hore paa det Skrig!'' 

Navnet Hjalli er her rimeligvis med Hensyn til Trællens 

^ jfr Ragnars: ^,\i(s eta lidnar stundir, læjandi skal ek deyja!** 
jfr Grett. s. c. 85 om Gretlers Broder II luge og Tborbjorn glaum. 
> hvergætir jfr Lovenes roatgerdarmadr« 



TBJBLDOH I ROBCB. 59 

feige Klynken dannet af bjallr for hjaldr =» hreimr d. e* 
Larm, eller sigter til den Stoien, hvormed Trællen antoges 
sædvanlig at forrette sin Gjerning (jfr Hreimr, Ysja Rigsm.), 
roedens Taushed prises hos den frie: i4|>agalt ok hogalt 
skyli {ijodans barn ok vigdjarft vera'', Håvm. 14 o. fl. Sl.^ 

Trælle som Eie.'vdom. I Edda findes neppe noget 
Spor til, at Træl kunde gjore nogen sin Ret gjældende lige- 
overfor Herren; indtager Træl en begunstiget Stilling, maa 
dette kun betragtes som en FSIge af Herrens tilfældige God- 
hed for ham; paa flere Steder derimod finde vi udtrykkelig 
Trælle nævnte mellem andel Gods, der gives som Bod, 
Vederlag eller Gave (Gudr. kv. H 25, 26) : Jeg giver dig, 
Gudrun! Guld al tage, fuldt af alt Gods for din dræbte 
Fader; rode Ringe, hunske Moer, som fylde Væven og fagret 
Guld virke, saa del dig Gammen tykkes''; o. s« v. Lige- 
ledes byder Atle Gudrun Bod for hendes Brodre, Gunnar 
og Hogne (Atlm. 66): ^^Med Trælle mon jeg troste dig, 
med herlige Skatte, med snehvide Solv, som du selv det 
onsken'' Da Atle senere omtaler sit GiHermaal med Gud- 
run, siger han (ibid. 93): (^Jeg gav Mund (Giftepenge) for 
den Skjonne, Skattes Mængde, treti Trælle, syv Thykvinder, 
stor Hæder var i saadant, dog var Solvet end mere." I 
Atlakvida, hvor Atle gjennem sine Sendemænd frister Gjuk- 
ungerne til at besoge sig, lader han sige (Allkv. 4) : ^^Skjolde 
kan I der vælge og skavne Askespær, gyldne Hjelme og 
Huners Mængde" o. s. v., hvor Hiina mengi neppe betegner 
andet end hunske Trælle, Krigsfanger, rimeligvis af Gjuk- 
ungernes huniske Rige (jfr str. 12 ^^6r gardi Hijna"). I 
Hervar. saga, hvor Hlod fordrer Arv med sin Broder An- 
gantyr, hedder det: ^^Hafa vil ek halft allt, t)at er Heidrekr 
ålti — ^f ok af {)ræli ok ()eirra barni. 

De hærtagne Kvinder. De hærtagne Kvinder bleve 

^ Beiti som nomen prop« svarer til brytl. Maduddeleren, af 
beiu = låta bita« 



60 TRÆLDOM I NORGE. 

ofte Seirherrernes Friller og det kom da an paa, om virke- 
lig KjdSrlighed gjorde sig gjældende her, hvorvidt de i denne 
Sliiling skulde blive hævede over Trælletvanii;. Allid lagdes 
dog megen Vægt paa et lovligt Ægteskab, sluttet ved Over- 
enskomst og Kjob som det, der betingede Bornencs Arveret 
og borgerlige Stilling i det hele; varede imidlertid Samlivet 
Livet igjennem uforstyrret^ synes Forholdet, uagtet oprindelig 
opstaaet ved Ran eller Tilfangetagelse, dog at have kunnet 
nærme sig det lovlige Ægteskab. (Paa lignende Maade 
hævede ogsaa i senere Tider et gjennem længere Tid uaf- 
brudt Samliv den frie Frille til Ægtekvindes Ret (jfr Jydske 
Lov c. 23. Sver. Kr. c. 69.) De sædvanlige Udtryk til 
Betegnelse af den lovlige Ægteskabsforbindelse er: (^bidja, 
gipta og få, eiga''; medens Kvinderanet betegnes ved: ^^nema 
å bur(, taka ok flylja, hafa burt, heim med ser.'' Saaledes 
fortælles der i Helgakv. Hjs. at Kong Hjorvards Sendebud 
Atle dræbte Franmar Jarl, der vogtede Sigrlinn og Alof, 
og tog saa begge disse og ^^hafdi {)ær braut med sér. Her- 
efter vare de visselig efter Tidens Opfatning at betragte som 
tagne ^^at herfångi" og ufrie; men Spaadommen i v. 7 lyder 
at Sigrlinn skal énaudig jofri fylgja — og siden hedder det 
i det prosaiske Mellemstykke, at Hjorvard: fékk Sigrlinnar 
en Atli Ålofar og Sigrlinns Son med Hjorvard er Kvædets 
Helt Flelge. Den strenge Ret er her glemt og Sigrlinn er 
neppe bleven tænkt som ufri Kvinde. I Hervar. s. c. 2 
hedder det om Svafrlame: ^^Hann felldi pjassa jotun i ein- 
vfgi, fodurbana sinn, en tok doltur hans — ok^ étti hana 
sidan''. — Om Arngrim: tok hann herfång mikit ok flutti 
brott med sér Eyfuru koniings déttur'', med hende havde 
han tolv Sonner, Angantyr og Brodre, der dog ikke vare 
mindre Mænd, end at Hjorvard, en af dem, turde beile til 
Upsalkongens Datter. Ban af Kvinder var imidlertid altid 
anseet for Voldsmands Daad — det var noget som det an- 
stod Hrimgerd at rose sin Fader Hate Jotun for (Helgakv. 
Hj. 17) : f^margar briidir hann let fra bui teknar", hvor dog 



TBÆLDOM I MOftCI. 61 

ogsaa maaske Jutneroes Forkjærlighed for Forbindelser med 
Menneskene spiller ind; men ovenfor i samme Digt legges, 
som vi saa, Vægt paa at Sigrlinn utvungen folger Fyrsten, 
og ogsaa Kvindens Sind oprores over saadan Voldsomhed 
mod den svagere; Skirnm. 24 svarer Gerd paa Skirners 
Trudsler: ^^Ånaud l)ola ek vil aldregi at mannskis munamT' 
Tilfangetagelse i Krig derimod kunde efler Tidens Begreber 
ei egentlig danne nogen uoverstigelig Htndriog for senere 
Rjærlighed mellem begge Parter, selv ikke om Kvinden var 
Tunden over bendes nærmeste Frænders Lig; thi netop ved 
at gaa som Seirherre ud af en farlig Kamp havde Manden 
▼ist sig som en Tidens chcvalier sans peur et sans reprocbc, 
havde vist sig i Besiddelse af de Egenskaber, som agtedes 
hoiest mellem Mænd og ikke mindre mellem Kvinder, Mod 
og Kraft. Kvinderne selv henreves jo ofte af den ungdomme- 
lige Tidsalders Krigermod, saa de drog bolde i Brynje Val 
at fælde , eller naar Skjæbnen nægtede dem det , dog huit 
svor, ei at ville giftes med Mand som kunde ræddes. (Om 
de normanniske Russer ved 970 beretter Kedrcn (II p. 406 
ed. Bonn«) ^^Tot;^ ås nsdovzaq %&v ^aq^aqmv aavXevoyreg 
ol ^P(a[Åatot €VQoy xal yvvatxac iv rotg åvfiQ^QefÅéyotg 
X€$(iépag åv3Qiic<Sg iaiaXfiévccg xal fiera taip avdq&v 
nqog "^Pco^aiovg ayoovKfafiéyag^^ — Kunik, Die Bcruf. d. 
schw. Rods. Il 451, jfr Hervdr). 

Om hver Kvinde kunde efter de herskende Begreber 
siges, hvad Helge kvæder om Sigrun, efter at de fleste af 
hendes Slægtninger ere faldne i Kampen om hende: ^^var 
[)ér t)at skapat, at t>u at rogi rikmcnni vart — hildr hcfir 
{)u oss veritl" (jfr Hk. Hb. II 26: ^^Aiin var rygrat rogi", 
SnE I 410). Sigrun græd over sin faldne Slægt, men deres 
Rjærlighedsforhold forstyrredes ikke, det varede efler Dudcn, 
da Sigrun soger Helge i Huien og han siger, at hun alene 
volder, at han er klam af Sorgens Dug, thi (Hkv. Hb. H 
43) ((græder du guldklædte, grumme Taarer, du solklare, 
sydlandske, for du sove gaar, falder hver blodig paa Fyr- 



62 TRJCLDOM I IfORGE. 

Stens Bryst, sval og skarp, svulmende af Kummer I*' en 
klassisk fyldig Betydning af de Elskendes Liv i hinanden, 
efter hvilken endnu et Ecbo synes at klinge igjen i dan- 
ske og svenske Folkeviser: 

f.Hvcr en Gang du glædes 
og i din Hu er glad, 
da er min Grav forinden 
omhængt med Rosens Blad. 

Hver Gang du dig græmmer 
og i din Hu er mod, 
da er min Kiste forinden 
som fuld med levret Blod.*' 

Aage og Else. Nyerup XXIX v. 11 A 12. 

For hvar och en tår, som du fiiller på jord; 
hvem bryter lofven af liljetråd? 
min kista hon blifver så full utaf blod. 
I frujden eder aila dagar. 

Men hvar gang på jorden du år i hjertat glad, 
hvem bryter lofven af liljetråd? 
min kista hou blifver så full af rosors blad. 
I frojden eder alla dagar.. 

Sorgens Magt. Liden Kerstin. Åfzel. 6. 

Mellem Sigrun og Helge bestod forresten Forholdet fra 
ældre Tid som frivilligt mellem dem, dog mod hendes Slægt- 
ningers Villie. 

Den hærtagne Frilles Stilling blev altid precair; om 
Kong Heidrek læse vi saaledes i Hervar. s. c. 10, at han 
efter Seiren over Kong Humle i Hunaland, ^^t6k {)ar détu 
ur hans ok hafdi hana heim med sér; en at odru sumri 
sendi hann hana heim, ok var hon |)å med barni. Dette 
Barn Hlod træffe vi senere i Fortællingen, idet han fordrer 
halv Fædrenearv med sin ægtefodle Broder Anganlyr; denne 
byder ham derimod (Herv. s. 14) kun Trediedelen, {)ridj- 



TRÆLDOM I MORGB. 63 

ijDgaskipti, og hedder det da: ^^det kan Tel tages af Tbj- 
kviodens Barn, af Barn med Thykvinde, skjSnl biaren til 
Konge; dengang Hornung (den uægtefodte) pai Hoien 
sad (? var Fæhyrde, Træl, jfr Vsp. 34 Skf. 11), da Æd- 
lingen Arven skiftede." Hlod vrededes meget, da ban blev 
kaldet |)ybarn og borntingr, og saaledes ogsaa Kong Iluiple, 
at hans Datterson skulde hedde ^^ambåtlarsunr''. £t lignende 
Forhold maa antages at bave givet Anledning til al Erp i 
Hamdersmaal af Brodrene Sorle og Hamder kaldes Hornung 
(Hamdm. 12): ^^Kédu hardan mjok hornung yera**, senere 
kaldes han ^^hinn sundrmædri". (Efter Grag. 118 Arfat>. 
er hornångr Son af fri Kvinde med Træl, som hun bar givet 
Frihed for senere at ægte, han har ingen Arveret. De nor- 
ske Loves hornung synes ikke at være af ufri ÆU jfr FmS 
I c, 130). 

Trjslkyinbesysler. Vi have i det andet Kvæde om 
Helge Hundingsbane og i Grottesangen seet Trælkvinden ved 
hendes tungeste Arbeide, Kverndragningen, og det er ogsaa 
bleven vist, hvorledes Kjærligheden især i de ældre Tider, da 
Trællene mere erhvervedes paa Hærjetog og i Krig end ved 
Kjob, vist ofte har kunnet vende bendes dybeste Fornedrelse 
til Lykke og stille hende i det væsentlige alter i de fries 
Kaar. Mellem disse tvende Yderpunkter af den ufrie Kvin- 
des Skjæbne ligge de forskjeliige Stillinger hun efter Om- 
stændighederne kunde komme til at indtage ved den huslige 
Betjening. Af Rigsmaals ^arinnefja'' have vi sluttet til 
Trælkvindens Anvendelse i Kjokkenel, ved Arnen, ogsaa 
Navnet Herkja, Gudrkv. III, kan maaske være hentet fra 
Kjokkenljenesten (jfr herkir ignis SnE II 569 eller harkr 
ibd. 486, dog ere begge Udtryk som Ildbeiiævnelse kun 
brugelige i Digtersproget og anvendte om Ilden med Hensyn 
til dens Knillren, Spragen (bark n. strepitus), saa Herkja 
efter denne oprindelige Bemærkelse kan ogsaa forklares som 
foragtelig Trællebenævnelsc, Stoie, Larme, analogt med Ysja 
i Rigsmaal. 



64 TBJBLDOH I NORGE. 

I (Egisdrekka borte vi BenævneUen deigja, men det bruges 
foragtelig i et Mundbuggeri, saa vi maaske ikke af det 
enestaaende Udtryk tor slutte til den overordnede Stilling 
som Husholderske, der senere indtoges af Deigjen. Forre- 
sten finde vi Traikvinderne omgivende, opvartende og vir- 
kende for de frie Kvinder: De gives det unge Mobarn i 
Tandgave, <jf6slrman milt" Sig. Fb. 111 67 (jfr Hervar. s. 
13. med.); de sidde om den unge boibaarne Mo til Selskab 
og Opvartning, Gudr. hvot 15: ^^En um Svanhildi såta 
|}^jar" jfr salkonur Skv. Fb. IH 45, 47. sall>j65ir Volkv, 
21 — de pynte og binde Skoene for Husets Frue ligesom 
Skosvenden for Herren, Gudrkv. I 9. ^^Skylda ek skreyta 
ok skda binda hersis kvan bverjan morgin'' — (jfr Lovenes 
t)j6nn og se(a Gul. L. c. 198) — de væve og virke Gnt 
kvindeligt Haandarbeide, f. Ex. de hunske Mocr, som Atle 
tilbyder Gudrun blandt andet Gods som Faderbod: ^t)ær er 
hlada spjoldum ok gora gull fagrt, svå at ()ér gaman l)ikk- 
ir'' — de folge sin Frue paa hendes Reiser, Oddr. gr. 31: 
^^Bab ek ambåttir bunar verda''; Thor, da han drager som 
Brud til Thrym, ledsages af sin ^alsnolra ambolt'' Hamh. — 
Endelig finde vi dem alle samlede om sin Herskerinde, naar 
bendes sidste Færd forestaar, Sigkv. Fb. III 45 ff. , nogle 
have allerede givet sig selv Doden for at folge sin Eierinde 
til Valhal, at hun ei skal komme i ^^ussel Færd" og mangle 
den sømmelige Opvartning; andre mindre hoisindede vælge 
heller at tage sin duende Herskerindes Gaver og sorge for 
en hæderlig Baalfærd; dog synes ogsaa disse efterlevende at 
have Haab om engang at træffe den dode i Valhal, men 
rimeligvis kun som besøgende — min at vitja — da de vel 
i Valhal maalte tjene den, som de sidst tjente her i Livet. 
Den samme Skik at lade idetmindste en Del af Trællebesæt- 
ningen folge den dode Herre eller Frue paa Baalet, omtaler 
ogsaa Ibn Fosslan hos de normanniske Russer, Fråhn. 
p. 13: Wenn ein Oberhaupt von ihnen gestorben ist, so 
fragt seine Familie dessen Mådchen und Knaben: wer von 



TRÆLDOM I NOROB. 



«5 



eacb will mit ibm iderben? Dann antworfet etner fon ibren: 
icfa. etc. (cfr Adoi. ibd.), og bos den for narnte Leo Dia- 
conus læses om de samme: ^xatå ro nsdiov i^éXxkoPUC 
rovg <f(p€TSQOvq dpstptjXdfpfay rexqotg ovg xal GvvaXi(SaVT9g 
nqo lov nsqi§oXov xal TWQceg d-aiuvåg dtaydff/apteg, xati- 
xavaaV'i nXeiaiovg ræv aixfiaXciTtoP, avdqag xal ytfpata, 
in 'avTOtg xard toyndrQiov yofwv inavaiffpd^ayrtg.^ I 
Ynglingasaga c. 8 bedder det: ^^sagdi hann (66inn) at med 
t)?ilikum audæfum skyldi byerr koma til Valballar sem bann 
hafdi a bål.'' Stedet i Sigk?. Fb. III lyder: 



T.45:Saa bun over alle 
sine Eiendele 
dræbte Trælle 
og Tjenestekvinder. 

Na hid skulle gaa 
de som Guld lyste 
af mig faa^ 
og mindre end det. 

De tiede alle 
tænkte paa Raad 
og de paa engang 
alle svarede: 

Flere end nok ere dræbte, 
do vi ei onske, 
hvad sommeligt er 
skulle Salkvinder ordne. 

v.49;Da bun svarede 

jeg vil ei, at tvungen nogen 
og meget bedet 



for min Skyld 
mister Livet. 

Dog vil paa eders Ben 
brænde færre 
Skatte, naar I 
efter komme 
at soge mig. 

Byg saa bredt 

et Baal paa Vold 

at under os alle 

jævnrumt bliver 

for alle dem 

som dode med Sigurd. 

Tjæld om den Borg 
med Tjæld og Skjold, 
vel farvet Vælsktoi 
og Vælskes Mængde, 
paa den anden Side brænd mig 
den bunske Konge. 



^ Leo Diaconas IX 7 p. 150-151. Kunik, Die Berufang ele. 
II p. 447. 

1862 5 



66 TRÆLDOM I NORGE. 

Paa den anden Side naar min Færd 

af den hunske Konge barn folger herfra, 

mine Trælle, som Skatte ei mon vor Færd 

jeg skjænkede, brsAid da ussel tykkes, 
tvende ved Hovedet 

og tvende Hoge; Thi ham folge 

da er ordnet fem Tjenestekvinder, 

alt tilfulde. otte Tjenere, 

^ ædle af Sind, 

Ham skal da ei min Fostrekvinde 

i Hælene falde og Fædrenearv, 

Haldoren rigt den som Budle 

med Ringe prydet sit Barn gav. 

Paa Herrernes bensynslose Behandling af sine Trælle 
have vi seet et Exempcl i Hjalles Skjæbne. Herborg, Huna- 
lands Dronning, fortæller, Gudr. kv. I 9, hvorledes hun blev 
ffheftet og hærlagen'', og hvorledes da bendes Herres Frue 
^skræmte hende af Skinsyge og med haarde Hug hende 
drev — hverken fandt jeg Husbonde bedre, aldrig heller 
Husfrue værre"; et Exempel paa, hvorledes Trælkvinderne 
ofte som Friller traadte forstyrrende ind i Familielivet, noget 
som endelig ved Lov sogtes hæmmet. Gul. I. c. 23. Saa- 
ledes vækker ogsaa Herkja (Gudrkv. HI) tidligere Alles 
Frille, Mistanke hos denne mod Gudrun, at hun har været 
ham utro — FTerkja maa endelig ved Kjedeltag soge at und- 
gaa Straf for falsk Anklage (ogsaa i den christne Tid synes 
Renselse ved Gudsdom [Jernbyrd] at være bleven tilstaaet 
Trælkvinder i enkelte Tilfælde — Eidsiv. Chr, c. 7: Jeilr 
[eiår] til sliks sem ådr [c. 3] var talt" — i Anledning af 
Barnefødsel i Dolgsmaal). Exempler paa samme Sædefor- 
dærvelse foranlediget ved Trællevæsnet frembyder Hervar. s. 
c. 6, hvor Hervor af en Træl, som hun gjor Fortræd, be- 
breides: |)å, Hervor, vilt illt eitt gora, ok ills er at t>^r 
vån — {)vi at binn versti t)ræll lagdist med détlur (Bjart- 



TBÆLDOM 1 NORGB. 67 

mars jarls). Hervor gaar for Jarleo og kvæder: fodur bugd- 
umk fræknan eiga, nii er aagdr fyrir mér svinahirdir. I 
den prosaiske Fortælling Gnder Heidrek Konge ^: i/agran 
mann i sæing bjå konu sinni — ok var [>at {)ræll eion« 

OpRinDBLSB TIL Trældom. Edda kjender ingen anden 
Oprindelse til Trældom end Krigsfangenskab, dette er den 
forste Grund til Ufriheden , senere gaar Trællen fra Herre 
til Herre ved Anr, Gave, Udredsel, Salg (Grotlas. 8) : u^ar- 
attu, Frodil fullspakr of |)ik, er ^å man keyptir; kaostu at 
afli ok at ålitam, en at ælterni ekki spurdir"-*- af Trællens 
tidligere Familieliv afbang natorligvis bans Gharakter, der 
burde være Kjoberen af lige saa stor Vigtighed som Styrke 
og godt Udseende. Brynbild, Sig. kv. Uf 67, priser sine 
Trælle som edlum gédir, i Hévamél nævnes blandt andre 
Ting, som ingen Mand roaa fæste Lid til, ogsaa f^selvraadig 
Træl" ^^sjålfrafta jjræli — trui engi madr!'* Håvam. 86. 

Trællenes Nationalitet. Om Trællenes Nationalitet 
giver Edda ingen sikker Oplysning: kun i Sigkv. lU 63 
(jfr Gudrkv. II 34 valncsk vif) nævnes udtrykkelig vala 
mengi, hvilket Udtryk, skjont valr egentlig kun betegner en 
af fremmed ugermanisk Nationalitet i Almindeligbed, dog her 
da det stilles sammen med ^^velfarvede vælske Toier'' med 
storste Rimeligbed er at forklare som ^/ranske'' fra Valland, 
der kjendtes i Eddatiden som ddlingen Rjaars (SnE I 522) 
Rige og Sæde for stor og forskjelligartet Kunstfærdighed. 
Om Rjaars Rige i Valland betegner en udover Frakkland 
gaaende Fremrykning af Germaner, tor jeg ikke afgjore; 
i Almindelighed modstilles Valland, som gallisk befolket Del 
af Frankrig, Frakkland med germanisk Overbefolkning, ogsaa 
benfores den ovenomtalte vælske Kunstfærdighed i senere 
Tider bestemtere til Egnen Poilou (Peita SnE I 670. peit- 
neskum hjålmi, Sighvat Skald, Fgsk. p. 76, 5)» De oftere 

^ Herv, s. c* 10. (Andre Exempler af Sagaerne: Laxd. s. c. 
23, FmS 3 p. 121, 142.) 

5» 



68 TRÆLDOM I KORGB. 

omtalte bunslce Trælle vare af den sydgermaniske Hune- 
stamme, som Atle og Volsungerne herskede over, og vi 
se heraf, at Stammeslægtskab ei hindrede i at gjore Krigens 
Ret gjældende til det yderste mod de overvundne. 

Historiske Facta betegnende for Folkebevægelsen i og 
udfra de skandinaviske Lande i denne vor Histories Sagntid 
er, for ei al tale om Ermanariks vidtstrakte Rige, Rritanniens 
Besættelse af Angler ved Midlen af 5te Aarh., Erulernes 
Tilbagetog gjennem Danerne til Gauterne i Thule, hinsides 
Havet (Procop. bell. Goth. II 15) paa Keiser Anastasius's 
Tider ved 494, og endelig Danekongen Chochilaik's (Beo- 
vulfdigtets Hygelåc) Tog til Gallien 515: ^^His gestis Dani 
cun rege suo, nomine Ghochilaico evectu navali per mare 
Gallias appelunt — oneratisque navibus tam de caplivis qnam 
de reliquis spoliis reverti ad patriam cupiunt." (Bouquet II 
p. 181) Ghochilaik angrebes og fældedes af Theodebert, Son 
af den austrasiske Konge Theoderik, Hærjningen traf Di- 
strictet om Nimwegen. Munch I 1 p. 51. 

Heryarårsaga. Iblandt disse Anførsler af den ældre 
Edda er allerede flere Gange Hervararsaga bleven inddragen ; 
der er nemlig neppe gyldig Grund til ikke at medtage i 
Eddakredsen de til Grund for Hervararsaga liggende og i 
den anforte Oldkvad vedkommende Tyrfingesagnet, thi baade 
er Sagnet kjendt af Hyndluljods Forfatter (jfr v. 23) og 
Sangene selv af classisk fordringslos Simpelhed i fuldkom- 
men forkristelig Tone. Der bor derfor maaske her endnu 
medtages et Sted af det poetiske Stykke, hvor Hlod fordrer 
halv Arv med sin Broder. Denne byder ham: ^jfé ok fjold 
meidma sem framast tidir; tolf hundrut gef ek |)ér skålka, 
{)eirra er skjold bera. Paa det nævnte Tal tor man vel ei 
her lægge nogen særdeles Vægt, derimod er Udtrykket Tje- 
ner som Skjoldbærer mærkeligt. Ordet skålkr^ lyder i 

> Skålkr forekommer som Egennavn, og for Træl, i Herraud ok 
Boses s« c. 13. ^^Skalk" hos Saxo. Hailvard skalk: Halfd. sv. s. Sn. c. 2. 



TBJELDOH I MOBGB« 69 

Golisk skalks og oversetter dovXog, Slave i streng Forstand ; 
Gmlt. scaic og Angls. sceaic synes derimod al betegne en 
mildere Ufrihed og bruges i sammensatte Benævnelser for 
overordnede Tjenerstillinger, som: seniscalcos, mariscalcus 
(Grimm R-All. p. 302). £n saadan mere betroet Stilling 
som Vaa bendragere, armigeri, indtage vel ogsaa Hervararsagas 
skålkar |)eir er skjold bera; at der virkelig menes ufrie tdr 
vel sluttes af Sammenstillingen med ^(h ok Qold meidma'', 
de frie Uiidersaatter eller del tilbudte Rige i sin Helhed 
betegnes senere ved ^Jiridjdng Godt)j6dar". At Skaldestyk- 
ket er jævnbyrdigt med de heroiske Eddadigte synes at 
maatte sluttes af Linierne 9, 10 - 13, 14, der næsten ordret 
gjenfindes i Atlakvida str. 5; dog kunde maaske den for- 
skjeliige Læsemaade i Membranen Am. M. nr 2S45, som 
her ender: Byd ek {)ér, frændi, til beilla såtta mikit riki uk 
ærit fe, toif hundrut vapna, vække Mistanke om den oven- 
anførte Læsemaades Rigtighed og om Muligheden af at her 
kan være indblandede senere tydske Forestillinger (jfr Mul- 
lers Sagabibl. 11 p. 568 om Herv. s.), hvis ei sidste Læse- 
maade allerede ved sin mangelagtige metriske Form var 
mindre paalidelig. (Mulig gjengiver Varianten kun Meningen 
og kan da jævnfores Rnytl. s. c. 92: ^^Ek (Magnus Niko- 
lasson) vil gefa ydr (Rnut lafvard) riddara xl med dllum 
bunadi sinum (en |)at er sagt, at einn riddara kostar viii 
merkr gulls sinn bunad)'', hvor ogsaa Gaven synes egentlig 
at ligge i Vaabnene.) Er Stedet ægte og Talen virkelig om 
ufrie, er det forste Gang vi finde Trælle anvendte (il Krigs- 
tjeneste — i de gamle norske Love deltage de kun i Land- 
storm ved pludseligt Fjendeindfald i Landet og som Kokke 
paa Krigsskibene, og i Haakon Adelstensfoslres Landeværns- 
ordning gjores ogsaa ^^frelsi'' til Betingelse for Vaabenforhed 
(Fagrsk. c. 32 p. 20). Eddas hi^skarlar Atlkv. 39. Atlm. 
28 maa her holdes borte, SnE I 456: ^^Hiiskarlar konunga 
våru mjok hirdmenn kalladir i forneskju''. 



70 TRÆLDOM I NORCE. 

Sammesteds i Her?, s. tilfoier Angantyr videre : ^^mey 
gef ek bverjum manni al t)iggja; meyju spenni ek hverri 
men at bålsi.*' 

Angaaende Trællenes forskjellige Nationalitet kan maa- 
ske være oplysende et Par Steder af samme Saga ; de ere 
dog mindre vægtige, da de kun findes i den prosaiske For- 
tælling, og saavel Sagaen er lidet paalidelig i det Geogra- 
phiske, som Begivenhederne vanskelig kunne cbronologisk 
bestemmes. Herv. s. c. 10: (Heidrekr) ^^tok enn af Finn- 
landi (rimelig det russiske Finland; jfr c. 11 init. : ^Jafnan 
fér bann i Austrveg**) at herfångi konu t)a er hel Sifka" — 
c. 13 (Heiårekr) ,jvaldi til feråar med sér niu t)ræla, {)å 
hafåi bann tekit i vestrviking", og Varianten fortsætter: ^{ 
Skotlandi, ()eir våru ættstorir menn ok kunnu illa ufrelsi 
sinu''. Yestrviking af Nordmændene betragtedes som Hoved- 
kilder for Trælletil forsi en. 

Vi forlade hermed den nordiske Sagnkreds uden at for- 
soge paa nogen noiere Udskillen af de enkelte Dele som 
tilborende respective af de tre norrone Nationaliteter, da de 
Træk, der her frembyde sig, af Trællestandens Raar dels 
virkelig ere fælles, dels deres Særegenhed for ubetydelig 
til at retfærd iggjore en saadan Undersogelse : at Trællen i 
Norge klyver bratte Bjergskard og vogter Geder, medens 
han i Danmark driver SaudeQokken foran sig, er noget der 
omtrent falder af sig selv og vel gjor liden væsentlig For- 
andring i hans Stilling — om de væsentligere Træk f. Ex. 
Baalbrændingen og Hervararsagas skålkar, hvor der kan op- 
slaa Sporgsmaal, om vi have sydgermaniske eller fællesger- 
maniske Skikke for os, er der paa sine Meder bemærket 
hvad frembod sig som Momenter til Bedommeisen. Vi gaa 
altsaa over til Skildringen af Forholdene efter de levnede 
historiske Kilder, forsaavidt de angaa Norge, og vende os 
forst til Betragtning af 



TRJCLDOM f flOIIGB. 71 

TRÆLDOMMEN BOS NORDMÆNDENE EFTER DE 
HISTORISKE KILDER. 

Trældommbas Oprindblsb. Det er tidligere Bagt, at 
Næveretten er den unaturlige Trøldoma eneste gyldige, op- 
rindelige Sanction; af den folgende Fremstilling vil sees, at 
Nordgermanerne gjorde denne den Stærkeres Ret gjældende 
i den videste Udstrækning, ei alene mod fremmed Folkeæt 
eller Sydgermaner, ei alene mod sine nordiske Stammebrddre, 
men endog i enkelte Fald ogsaa mod Lemmer af sin egen 
Stamme, at Hær- eller Haandtagnirg (hertaka, taka bond- 
um, bandtaka) og Hæptning statuerede Forboldet endog 
med Billigelse af den almindelige Opinion (Egilss. c. 34, 
56, 57) uden Hensyn til Nationalitet og Folkeslægtskab. 

At Sydgermanernes Opfatning var ganske den samme, 
tor vel allerede sluttes af de for citerede Eddasagn om de 
sydrone Stammers indbyrdes Feider, ligesom ogsaa af Taci- 
tus's Beretning om den germaniske Spiller, der endelig vover 
sin personlige Fribed (^^victus voluntariam servitotem adil^', 
Germ. c. 24), hvortil fremdeles Paralleler Gndes [i tydske, 
angelsaxiske og nordiske Gjældslove (Gr. R-Alt. p. 327). 

At der ikke var noget enkelt Folk eller nogen enkelt 
Nationalitet enten forefurden i Norge eller udenlands bekri- 
get, der særdeles fortrinsviis forsynede Nordmændene med 
Trælle, kan vel allerede formodes deraf, at vi hos dem ei 
finde noget Folkenavn benyttet som Trællebenævnelse: ingen 
Slave, Vende, veahl (vala mengi er enestaaende), ingen af 
Folkenavne hentede Trælle — nomenpropriær i Lighed med 
Davus, Geta, Syrus, og Sagaerne give os ogsaa Exempler 
paa Trælleforsyning fra de forskjellige Kanter, skjont den 
dog naturligvis væsentlig er foregaaet fra de Egne, hvorhen 
de historiske Forhold til de forskjellige Tider vendte det 
krigerske Folks Opmærksomhed og Kraft. 

Bjarmblandsfjgrd. Endnu tidligere end den fornævnte 
Ottar fortalte om Nordmændenes virksomme Liv paa Haa- 
logaland (870) og sin egen Reise mod Nord og Ost langs 



72 TRÆLDOM I NORGE. 

Finnernes tyndtbefolkede Kyst indtil Dvina og Bjarmerne, 
om hvilke han bemærker, at de ^^havde bygget sit Land 
godt'' — endnu tidligere kunne vi med temmelig Sikkerhed 
paavise Forbindelse mellem Nordmænd og Bjarmer, saa det 
vel ei maa tages aldeles bogstavelig, naar det hedder, at 
han reiste for at ^^undersoge, hvor langt Landet strakte sig 
mod Nord eller om noget Menneske boede hordenfor den 
ode Strækning", og at Bjarmerne byggede hinsides Dvina; 
i^men did torde han og hans Mænd ikke komme"; strax 
efter siges ogsaa, at ^^Bjarmerne berettede mangt og meget*' 
— ^^at det forekom ham, som Finnerne og Bjarmerne talte 
omtrent et og samme Sprog". Der fortælles i Landnåma 
(cfr Sturl. s. c. 1) : ^Kong Hjor hærjede paa Bjarraeland og 
tog der i Bytte (at herfångi) Ljufvina Bjarmekongens Datter, 
hun var efter paa Rogaland, da Kong Hjor foer i Hærfærd; 
da fodte hun to Sonner, den ene hed Geirmund og deo 
anden Haamund, de vare meget sortladne« Da fodte hendes 
Ambaat en Son, han hed Leif, Scin af Lodhat Træl. Leif 
var lys, derfor byttede Dronningen Svendene med Ambaalten 
og tilegnede sig Leif. Men da Kongen kom hjem, syntes 
han daarlig om Leif og sagde, at han var smaamandlig. 
Siden, da Kongen foer i Viking, indbod Dronningen Brage 
Skald og bad ham domme om Drengene, da vare de treaars- 
gamle ; hun lukkede dem inde i Stuen hos Brage, men skjulte 
sig selv i Pallen. Brage kvad dette: 

j,To ere inde men Leif den tredie 

tror jeg begge vel, Lodhats Son, 

Haamund og Geirmund fod du ei ham, Kvinde I 

Hjor baarne; faa mon være værre." 

Han slog med sin Stok paa den Pall, som Dronningen var 
i. Da Kongen kom hjem, sagde hun ham delle og viste 
ham sine Sonner; men han mente, at han aldrig havde seet 
slige Helsskind, derfor bleve begge Brodre kaldte saa siden. 
Geirmund Heljarskinn blev Hærkonge og hærjede i Vestr- 



TRÆLDOM I nORGB. 78 

viking, men havde Rige paa Rogaland/' Da Harald haar- 
fagre efter Hafrsfjordsslaget havde lagt alt Rogaland ander 
sigy drog Geirmund til Island, var da ^^heldr gamall''. 

Denne Beretning maa, baade paa Grund af Geirmanda 
fremragende Stilling blandt Islands Landnamsmcnd og for- 
medelst den n5ie Forbindelse, hvori den sættes med Brage 
gamle, ansees for fuldkommen paalidelig og med Brage vøre 
at benfore til Begyndelsen af 9de Aarh. (omtr« 820, Munch 
I 1 307). 

Hærjetog til det fjerne Bjarmeland i saa fjerne Tider, 
lige fra Rogaland, Hjors Rige, forbi den lidet indbydende 
Finnckyst, ville i hvert Fald vække Forundring, saalænge der 
antages, at Veien did skulde soges ved Opdagelsesreiser fra 
S5nden; heelt naturlige falde de derimod, naar de tænkes 
kun foretagne tilbage ad den samme Vei^ som Indvandrernes 
Hovedmasse fra forst af var dragen mod Syd. Forbindelsen 
bliver da ganske analog med den ældgamle mellem Sverige 
og Rusland. 

Landnama kalder Hjor en Sod af Half, som raadede 
over Halfsrekkerne, Son af Hjorleif den kvennsame og Hild 
den smækkre, Datter af Hogne den rige i Njordo ; i Halfs- 
saga derimod siges, at Hjur, Kong Halfs Son, var gift med 
Hagny, Datter af Rong Hake Haamundson, uden at Ljuf- 
vina nævnes. Professor Munch paa ovennævnte Sled soger 
herefter at bringe Rede i Tidsregningen ved at antage tvende 
Hjorver, mellem hvilke tvende Slægtled maa være udfaldne. 
Efter dette rykkes Hjorleif den kvennsame op til Tiden om 
690-700, og om denne Hjorleif fortæller Halfssaga, at han 
ægtede Hild netop paa et Tog til Bjarmeland, hvorhen og 
tilbage til Hordeland Hild fulgte ham; hvis altsaa disse 
Gombinationer ere rigtige, er Forbindelsen mellem begge 
Lande ældgammel, og den senere Hjors Tog til Bjarmeland 
falder saameget naturligere efter hans Stammefaders Forbin- 
delse med Njordoætten. 

Halfssaga lader den ovennævnte Hjorleif efter Bjarme- 



74 TRÆLDOM I NORGE. 

landsfærden seile til Konghelle, hvor der synes at yære holdt 
Marked: Rong Reidar af Sjælland satte sine Boder nærmest 
hans, og Reidars Son slatter Venskab med Hjorleif, der f51- 
ger Fader og Son til Danmark og ægter Reidars Datter 
Ringja. Paa Tilbagereisen duer Ringja og sænkes efter den 
almindelige Skik i Soen i en Riste ; denne driver i Land hos 
Reidar, der nu troer Datteren dræbt af Hjcirleif og drager 
med Son og Folge til Hjorleifs Gaard, som han sætter 
Mandring om. Hjorleif slaar sig gjennem Kredsen og seer 
fra den nærmeste Sko?, hvorledes Gaarden plyndres og Fjen- 
derne drage bort med stort Bytte, hvoriblandt ogsaa Hjorleifs 
tvende Hustruer Æsa og Hild. Vi finde altsaa Nordmændene 
samtidig i Forbindelse med de tilgrændsende sydostlige Lande 
og see et Exempel paa, hvorledes Feider fortes mellem Nord* 
mænd og deres gotiske Naboer i Danmark med Gods- og 
Menneskeran. Om end Fortællingen ei kan kaldes sikker 
som historisk Factum, er den dog en ganske naturlig Skil* 
dring af det sandsynlige Forhold og finder sine fuldkomne 
Sidestykker i Familiefeider inden Landets egne Grændser i 
den ældste Tid. 

Handelsforbindelse. Ligesom Hjorleif næsten umid- 
delbart fortsætler Reisen fra Bjarmeland sydover til Markedet 
i Konghelle, man skulde tro, for der at omsætte sit Bjarme- 
bytte: saaledes finde vi ogsaa i Ottars Reiseberetning Lan- 
dets tvende Yderpunkter forbundne, som det synes, ved 
temmelig almindelig Sofart, da han kan angive en gjennem- 
snitlig Tid for Reisen fra Haalogeland til Skiringssal ved 
Laurvigsfjorden (en Maaned, naar man om Natten soger 
Havn og hver Dag har gunstig Vind). Fra Skiringssal reiste 
Ottar lige til Hedeby paa fem Dage; at Mellemsteder som 
Konghelle og Halure ikke omtales, men Reisen fortsættes 
uden Afbrydelse langs Jyllands Ryst, viser, at Skiringssal 
har selv været en Hovedmarkedsplads, i directe Forbindelse 
med de udenlandske Havne, og vel paa lignende Maade 
sogt fra dem som senere Tunsberg, hvorhen der, som det 



TRÆLDOll 1 nORGB. 75 

hedder (Sn. Har. hårf. g. c. 38) ((iogte mange KjSbskibe 
baade deromkring fra Viken og nordenfra Landet og son- 
denfra Danmark og Saxland.'^^« Slesyig eller Hedeby slod 
videre ^^i livlig Handelsforbindelse med Venden, Samland, 
Svitbjod^, Garderike og derfra endog orer Land med Gr«- 
keoland.'' (Vita Ånsgarii c. 21 a. 831: MSleaswic, ubi ex 
omni parte conyentus fiebat negotiatorum." Sliesthorp n«y- 
nes allerede yed 804, SrD I 497). Den tilreisende fore- 
tagelseslystne Nordmand modles her med et beslægtet Folk, 
fandt rimelig fra Midten af 8de Aarh. en Tidlang Herskere 
her af den yestfoldske Rongeæt, som jæynlig laa i Strid 
med de tilgrændsende Tydskere; ban havde saaledes her i 
egentlig Forstand Verden aaben for sig, kunde efter Lyst 
driye Handel eller folge de paa Slaver, Friser, Franker 
hærjende Daner for med ^Jrægd ok fé'' at vende tilbage til 
sit Hjem. 

Det sondbrjtdskb Rige. Mægtigst optraadte det son- 
derjydske Nortmannia (Helmold Ghron. Slav. 1. I c. 7: 
Nortmannorum exercilus collectus fuit de fortissimis Danorum, 
Saeonam, Norvegorum, qui tune forte sub uno principatu 
constitati primum omnium Slavos, qui prae manibus erant, 
miserunt sub tributum, deinde cetera finitima regna terra 
marique vexabant) under Godfrid (Gudrod), der forst nævnes 
i Underhandlinger med Rarl den store 804, efterat denne 
havde foretaget en storartet Overflytning af de af Godfrid 

^ Munch I 1 381. Ad. Brero. IV 1. Ulfstens Reiseberetn. 

s I Sverige var Handelspladsen Birk et ikke uvigtigt Led i den 
nordiske HaDdclsforbiDdclse« Helmold, Chron. Slav. I c. 8 beskri- 
ver den i Anledning af Ansgars Reise: ^^Est autem Byrca- oppidum 
Gotborum celeberrimum in medio Svediæ positum, quod traclus 
qaidem Baltici maris alinit, reddeus portum optabilem, quo omnes 
Danorum, Norveorum, itemqne Slavorum ae Semborum naves alii- 
que Scytbiæ popuU pro diversis commerciorum necessitatibus sollem- 
niter convenfre solent**, tildels ordret efter Ad. Brem. I 50. 



76 TRÆLDOM I NORGE. 

beskyttede Saxere nordenfor Elben ind i Frankrig og Tydsk- 
land (Eginh. yit. Carol. m. c. 7). 

808 sætter Godfrid over til Abotriternes Land, indtager 
nogle Borge og gjor sig lo Trediedele af Landet skatskyldig, 
dog ikke uden betydeligt Tab. Paa Tilbagevejen odelægger 
han Havnen Reric, der betegnes som en betydelig Handels- 
plads og udentvivl har staaet i nær Forbindelse med Slesvig, 
hvorhen Godfrid ved samme Leilighed overfurer Rerics Rjob- 
mænd (SrD I 499). Senere finde vi ham 810 paa et stor- 
artet Hærjetog mod Frisland : der berettes Keiseren i Aachen, 
at en Flaade paa 200 Skibe fra Nortmannia havde anlobet 
Frisland^ og at alle 6erne ved den frisiske Ryst vare hær- 
jede. Eginh. c. XIV tilfoier: ^^Frisland og Saxland agtede 
ban næsten som sine egne Lande". Reiseren samler strax 
en Hær imod ham, men faaer paa Yeien Underretning om, 
at Flaaden er dragen bort og Godfrid dræbt af en af sine 
egne Mænd (a quodam suo satellite). Godfrids Dod for- 
tælles noget forskjelligt i de forskjellige Rilder, dog ere alle 
enige i, at han faldt ved Forræderi; hvis Godfrid virkelig 
er den samme som Gudrod Veidekonge paa Vestfold, horer 
saameget mere herhen vore egne Sagaers Beretning om den- 
nes Dod, der frembyder os det forste ved lidet senere Skalde- 
vers bekræftede Exempel paa Hærtagning Fylke - imellem 
(Yngl. s. c. 53). ,jDa Alfhild (Gudrods forste Hustru) var 
dod, sendte Rong Gudrod sine Mænd vester til Agder, til 
den Ronge, som raadede derover, han hed Harald Gran- 
raude. De skulde beile til hans Datler Aase for Rongen; 
men Harald sagde nei, og Sendebudene kom tilbage og 
sagde Rongen, hvorledes det var gaaet dem. Noget efter 
skod Rong Gudrod sine Skibe i Soen, drog siden med meget 
Folk ud til Agder, kom om Natten uventet til Rong Haralds 
Gaard og gjorde strax Angreb. Kong Harald faldt der med 
sin Son Gyrd. Rong Gudrod tog meget Hærfang ; han havde 
hjem med sig Aase, Rong Haralds Datter og gjorde Bryllup 
med hende« De fik en Son ved Navn Halfdan (svarte). 



TBJBLDOH I NOBCE« 77 

Da Kongen senere drog paa Gjesteri og en Aften, da det 
var morkt, gik meget drukken af Skibet, 15b en Mand imod 
ham og stak et Spyd gjennem ham, hvilket blev hans Bane. 
Manden bier strax dræbt. Om Morgenen efter, da det rar 
bleven lyst, kjendte man samme Mand og saae, at det var 
Dronning Aases Skosvend« Hun dulgte ei heller, at det 
var hendes Raad. Saa siger Thjodolf: 

(^ok launsigr (Munch :) ^Snigmordersk 
hion lémgedi den snedige 

Åsu årr Aases Karl 

af jo fri bar." sin Konge drcbte.** 

Gadrod gjor vistnok Bryllup til Aase, dog maatte, hvis ikke 
særegne Forholdsregler desuden bleve tagne, ogsaa om hende 
kunne siges som i det fuldkommen tilsvarende Tilfælde i 
Egilss. c. 33, 57, at hun var ^^hernumin, en tekin sldan 
frillutaki ok ekki at frænda rådi^'; faar hun Barn i denne 
Forbindelse, er dette, efter den strenge Ret, thybaaret og 
maa formelig ledes til Arv efter sin Fader for at blive arve- 
berettiget. Det kom imidlertid (som ovenfor antydet) ganske 
an paa Forholdene, om der i slige Tilfælde kunde blive 
Tale om nogen saadan streng Ret. 

Til Værn mod Vikingerne 'saae Karl den store (811) 
sig nodt til at forskaffe sig en Flaade, lod bygge Skibe ved 
Floderne og satte Vagter ved alle Havne og Flodmundinger, 
som syntes tilgjængelige for Skibe; ^^thi Nordmændene ode- 
lagde under idelige Overfald hele den franske og tydske 
Kyst." Ved disse Foranstaltninger led disse Egne i hans 
Dage ingen betydeligere Overlast, naar undtages, at i Frisland 
nogle Oer bleve hærjede af Nordmændene. Eginh. vit. Car. 
magn. SrD I 504. 

Godfrieds Sonner finde vi 817 med en Flaade i Elben 
bærjende opad Stor til Borgen Essesfeld (Itzehoe), hvor 
ogsaa deres Landhær sammen med Abotriterne indtraf og 
beleirede Borgen, dog uden Held (SrD I 508). 



78 TRJGLDOM I NORGE. 

Togene strække sig stedse videre : 820 lobe 13 Vikinge- 
skibe ud fra Nortmannia (Normanni ex Norvegia delati [?] 
SrD I 516)^ forsoge forst at hærje paa Flandern, vise sig 
i Seinemundingen, men maa alter trække sig tilbage; hærje 
endelig en By i Aquitanien og vende hjem med stort Bytte. 

Alle de, der under disse Fjendtligbeder paa den ene 
eller anden Side toges til Fange, havde hermed tabt Frihed 
og personlig Ret og gik som Vare ved Salg fra Haand til 
Haand. Vila Ansg. c. 14, SrD I 512 (jfr vil. Ansg. c. 7 
A 30): Ansgar forbereder sit Omvendelsesværk ved al 
kjobe Drenge af dansk eller slavisk Herkomst, ogsaa kjobte 
han nogle tilbage fra Fangenskab, ^^quos ad servitium Dei 
edocarel'\ Nogle af dem beholdt lian hos sig, andre sendte 
han til Klostret Turholt (i Flandern) for at opdrages (jfr 
SrD I 524). 

Folkebevægelser — Folkesljcgtskab. Det her om- 
handlede sonderjydske Rige var en directe Udlober af den 
store nordgermaniske Folkebevægelse, der under Sigurd Rings 
Ledelse i 8de Aarhundredes forste Halvdeel (715-730), 
styrtede Hleidrekongernes Magt og væsentlig forandrede Syd- 
skandinaviens Befolkningsforhold. Sigurd Bings garderigske 
Fædreneæl, de hos Ludvig den fromme med Svear forveilede 
russiske Gesandter (Ann. Bertiniani v« 839), de rimelig- 
vis ikke længe efter i Ruslands Historie optrædende Var- 
æger ^^fra den anden Side Havet'', mod den fremrykkende 
Slavisme, lader os ane en livlig, paa Folkeslægtskab slottet 
Forbindelse ogsaa mellem begge den indre Ostersoes Ryster, 
Austrvegsfærdens urgamle Kilde. Al ogsaa Norge har haft 
Del i denne Forbindelse med Osten, maa vi slutte baade af 
de gamle Sagns hyppige Henlæggelse af Scenen i Austrveg 
og af, at vi i Folkemodet paa Braavoldene finde Mænd lige 
fra det Throndhjemske og efter Slaget se Sigurd Bing og 
Ragnar Lodbrok optræde som Overkonger over Norges syd- 
lige Kyst — navnlig Vestfoldriget — el Overherredomme, 



TRÆLDOM I NOB€l« 79 

hvorpaa endnu i Harald baarfagers Dage dco sveoske Ronge 
Erik gjor Fordring (Sn. sag. Har. harf). 

AusTRTBGSPJBRD. Austrvegsfærdeo ligger paa disse Tider 
for Norges Yedkommende i Sagnets HalvmSrke, det maa 
derfor være nok at have antydet dens Kilde i Folkebevcgel- 
seo (jfr Flat. b. Ættartolur p. 24; Halfdan gamli: bann var 
hermadr mikill ok berjaåi vida um Austrveg — Hervarar- 
saga, Hyndlaljod — bann gekk at eiga Ålfnyju, déttar Ey- 
moDdar k6ngs 6r Hélmgardi. Forbindelsen fortsættes som 
bekjendt senere saavel ved Viking mod dsten (Gange Rolf, 
Sn. s. Har. bårf. c. 24 og flere) som ved Leietjeneste i de 
garderigske Fyrsters Hird og Rjobfærd — saaledes rig An- 
ledning til at bente Trælle fra disse Kanter). Det er vel 
ogsaa betinget af denne boie Ælde af Norges Forbindelse 
med Osten, at det kan kvædes om Harald baarfagres Mænd 
med fuldkomment Præg af en gjennem lang Tid bævdet 
Digterterminologi (Fagrsk. 6 p.): 

Jh eru t>eir gæddir ^^De med Gods er begavede 

ok fogrum mækum og gode Sværd, 

målmi bunlenzkum med hunlandsk Jern 

ok mani austrænu.^' og Ostens Træl." 

Jfr nedenfor sammesteds : vigra vestrænna ok valskra sverda ; 
begge Steder maa betragtes som særdeles betegnende for 
Norges Forbindelse med Udlandet, og det forste for saa- 
meget historisk sikkrere som en saadan Forbindelse ^^man 
austrænl" neppe ellers forekommer, medens Udtrykkene om 
del huniske Malm og de vælske Vaaben gjerne kunde blot 
være Digterarv fra en lang fjernere Fortid — vi gjenkjende 
dem fra Eddasproget. Sagnet lader ogsaa Kong Harald selv 
sende sin betroede Mand Hauk Haabrok til Austrriki eller 
Holnngard for at kjobe sig mærkelige og sjældenseede Rost- 
barheder derfra (Hauks {)åttr båbrék. Flat. b. 577). 

VfiSTRTfKfNG. England. England naaede de nordiske 
Vikinger efter udtrykkeligt Vidnesbyrd af de engelske Anna- 



80 TRÆLDOM I IVORGB. 

ler (Monum. hist. Brit. p. 336, 337) fSrste Gang 787, da 
de landede paa Kysten af Wessex. 794 og de nærmeste 
Aar efter viste de sig saagodtsom paa alle Ranter af Eng- 
land^ — ^^åe kom til Lindisfarena Kirke, odelagde alt paa 
det jammerligste, nedlraadte Helligdommen med sine be- 
smittede Fodder, omstyrtede Altrene, rovede alle Kirkens 
Skatte, dræble nogle af Brodrene, forte andre med sig i 
Fangenskab, bespottede mange og slængte dem nogne hen 
og styrtede nogle ud i Havet/' Angleren Alcuin hos Karl 
den store skriver 784 til Biskop Higbald i Lindisfarena om 
dette Overfald, og hedder det der ^: ^^Naar Kong Karl kom- 
mer tilbage efter at have overvundet sine Fjender, ville vi 
med Guds Hjælp gaa til ham og ivrig soge at udrette, 
hvad vi formaa, dels med Hensyn til de af Hedningerne i 
Fangenskab bortslæbte Drenge, dels angaaende andre nod- 
vedige Foranstaltninger." Vi have ovenfor seet, at det ogsaa 
var Drenge som Ansgar havde Anledning til at kjobe. Det 
ligger i Sagens Natur, at den tilvoxende Alder var den af 
Vikingerne mest efterstræbte som den værdifuldeste, naar 
det gjaldt at vinde Trælleevner; Smaaborn og Gamle dræb- 
tes i vild Mordlyst, Størsteparten af de vaabenfore Mænd 
faldt vel dels under Forsvaret, dels efter Kampen som 
Offere for Hævnen. (Vikingeskikken at kaste Born paa 
Spydsodden omtaler Henrik af Huntingdon i prolog, ad part. 
V: Jam domos vestras combusserunt , jam res vestras as- 
portarunt, jam pueros sursum jaclalos lancearum acumine 
susceperunt, jam conjuges vestras quasdam vi oppresserunt, 
quasdam secum abduxerunt", jfr Fridthjof som Helthjof — 
Olver Barnekarl Landn. V 4). 

VESTRYfKiriG — Irland. Samtidig med Angrebet paa 
England 794 blev ogsaa efter de irske Annalers Beretning* 

1 Simeon af Durh. Mon. b. Brit. I 668. ibd. 338. 
I William af Malmb. de gestis pontif. Angl. Saviles Udg« 275. 
s Ulsterske Annaler O. Gonnor IV p. 193. De fire Mestres 
Annaler, ibd« lU p« 312. 



TEJBLDOH 1 MOEGI. 81 

Størsteparten af Irland med tilliggende 6er bærjede. Til 
denne Tid henforcs ogsaa i en anavngiven Forfatters i^vita 
S. Findani" denne Helgens for hans senere Liv afgjorende 
Sammenstod med de nordiske Vikinger ^ der her nævnes 
Nordmanni.^ Beretningen er særdeles oplysende for vort 
Emne, der fortælles der: „Der var en Mand ved Navn Fin- 
dan, irsk af Æt (genere Scottus) fra Leinstcr. Denne Mands 
Sosler havde de Hedninger, som kaldes Nordmænd (gentiles, 
qui Nordmanni vocantur), idet de bærjede de fleste Steder 
paa Oen Scottia, som ogsaa kaldes Hibernia, bortfdrt blandt 
andre Kvinder som Fange. Da bod bendes Fader sin Son 
Findan, at ban med en given Pengesum skulde loskjube 
Sosteren« Da Findan traf Nordmændene, blev ogsaa han strax 
greben og bunden. „Men da Nordmændene om Morgenen 
raadsloge og nogle, som vare fornuftigere og (som det 
synes) af Gud selv ansporede til Menneskeligbed, mente, at 
Folk, som kom did for at loskjobe andre, ei burde voldelig 
holdes tilbage, blev han paa denne Maade befriet." Senere 
bliver Findan af sine Uvenner i Irland ved et Gjestebud 
spillet i Ilænderne paa norske Vikinger, der binde ham og 
fore ham med sig. „Hans norske Herre solgte ham imid- 
lertid, som hans Sædvane var, fordi han endnu ikke onskede 
at vende tilbage til sit Fædreneland, til en anden, og denne 
ham snart til en tredie og han til en fjerde, som længtende 
efter at see Fædrenelandet igjen, efterat have samlet sine 
Staldbrodre, forte ham tilligemed andre i Fangenskab med 
sig.^' — ^^En Flaade fra det samme Folk traf dem i Soen, 
og fra den gik en ombord i det Skib, hvor Findan var, og 
spurgte om dens Beskaffenhed og hvorledes det der var 
gaael dem. Ombord var imidlertid en, hvis Broder han, som 
spurgte herom, havde dræbt, og af ham blev han da strax 
kjendt og paa Qieblikket fældet." — Begge Skibe komme 

1 Goldast. Rer. Aleman. Script. I 203. 
1862 6 



82 TRÆLDOM I NORGE. 

herover i Kamp, hvorunder Findan, skjont bunden, soger 
at hjælpe sin Herre, de ovrige Skibe lægge sig imellem og 
standse Striden. — Hans Herre imidierlid, som mindedes 
den Hengivenhed, hvormed han, skjont bunden, vilde yde 
ham Hjælp^ og dnskede at gjengjælde saadan Troskab, 
loste ham strax af hans Baand og lovede, at han senere 
skulde være ham god. Efter disse Begivenheder kom de til 
nogle der nær Picternes Folk, som man kalder Orkader.^' 
Fler gaae Vikingerne i Land og hvile og skjemle sig, me- 
dens de vente paa Vind, Findan gaaer ogsaa Ids omkring 
og Gnder da Leilighed til at undvige og skjule sig i en 
Hule. Efterat Vikingerne ere dragne bort, maa han, da 
den er ubeboet, friste at svumme til den skotske Ryst, hvad 
ogsaa ved Guds underfulde Bistand lykkes ham. (^^The life 
of S. Findan wrillen by a contemporary and publishcd by 
Goldastus is an authentic monument of the ninth cenlury". 
Pinkert: Enqviry etc. vol. I p. 319. Delte lille sammen- 
trængte forunderlig righoldige Billede af Vikingelivet stem- 
mer i ^]\e sine Detailler saa overraskende med vore egne 
Sagaers Skildringer, at man maa undres over at finde det 
blandt fremmede Kilder; at det skriver sig fra et Oienvidne 
til Vikingernes Færd i hine Egne, kan derfor neppe betviv- 
les. Navnet Fintain forekommer ogsaa tidligere i den irske 
Historie, Ann. Ulton. <fc IV Magistr. a 635. O. Connor. 
proleg. ad rer. Hib. script. II p. 89). 

Vikingetogene ere behandlede saa udforlig i Munchs 
^^Det norske Folks Historie", at det vilde være oliost her al 
dvæle ved andre Puncter af Historien end dem, der nærmest 
angaa vort Emne; det maa derfor være nok, efterat have 
paavist det Tidspunct, da de norske Tog paa Irland begyndte, 
af de næsten for hvert Aar i de nærmest folgende Decen- 
nier i de irske Annaler forekommende Beretninger om Plyn- 
dringer af de fremmede at fremhente enkelte Steder, hvor 
Menncskeran udtrykkelig omtales, for at Sagen kan have 
sine authentiske Vidnesbyrd. 



TBÆLDOM I nOBGI. 83 

Aar 819 omtales laaledes en Plyndring , ved hvil- 
ken mange Kvinder roTedes (IV Mag. a. 819. Ann. Ulton. 
a. 820). 

823 roves Abbeden i Klosteret paa Oen Skellig af 
Hedningerne, men dor strax efter (Ann. Ulton). 

830 hærjedes Landskabet ^^Conall af Hedningerne, som 
gjorde Kong Mæibrigda og hans Broder Gannanna til Fange 
og forte dem med sig til Skibene" (jfr IV Mag. a. 829). 
Samme Aar blev en Suseir vanden af Hedningerne mod 
Armaghanerne , ^^hvor de fleste af disse bleve gjorte til 
Fanger." 

833 ffhærjedes Killdare af Hedninger fra Floden Boyne 
— brændte Kirken — gjorde flere til Fanger og drcbte 
mange, men forte Størsteparten bort som Fanger (Ann. 
Ulton. 835, p. 211, jfr IV Mag. a. 835). 

839 bærjedes Egnen om Soen Eacb, og de Geistlige af 
alle Klasser dels dræbtes, dels fdrtes fangne bort (Ann. 
Ulton. IV Mag. a. 838). 

844 fangedes den ardmacbanske Abbed Forannan af 
Hedningerne i Cloon-Gomarda tilligemed sine Reliqvier og 
sit Folge og bortfortes som Fange. 

Nordmændene vandt Aar for Aar mere Fodfæste i Lan- 
det. Vel vare de efter den mægtige Thorgisis Fald paa Veie 
til at blive drevne tilbage; men en Forstærkning paa 240 
Skibe bragte atter deres Sag paa Fode, og eflerat en dansk 
Flaade var dreven bort fra det irske Bytte, kunde Olaf hvide 
af den vestfoldskc Rongeæt stifte et varigt norsk Rige i 
Dublin 852 og samtidig Sigtrygg og Ivar lignende i Water- 
ford og Limerick. ^ 

Vi have altsaa fundet Vikingerne dragende efter al Sand- 
synlighed lige fra Norges Kyst forbi Orknoerne (Vikingebolet) 
til Irland og de nærliggende Oer: de tage da Mænd og 

< Ann. Ulton. a. 852. jfr Sllv. Girald. ed Camden III c. 43, 
Landn. II 15 (Laxd. s. c, 1). 

6* 



84 TRÆLDOM 1 NORGE. 

Kvinder, Læge og Lærde til Fange og fore dem bundne til 
sine Skibe; der gives de Fangnes Landsmænd Anledning til 
Udlosning, og herved var vistnok de geistlige Stiftelsers 
Personale Vikingerne et ligesaa lonnende Bytte som deres 
rige Losore. (Som Exempel paa saadan fordeelagtig For- 
retning kan nævnes Kong Edvards Udlosning af Biskoppen 
af Llandaff fra Loirevikingerne i Severn med 40 Pund, Aar 
918. Et lignende Tilfælde omtales i de franske Annaler ved 
858, hvor den af Vikingerne i Seinen for Abbeden i S. 
Dionys- Klostret og hans Broder forlangte Losesum er saa 
stor, at mange geistlige Stiftelsers Formue gaar med og 
endda frivillige Tilskud af Kongen og de geisllige og verds- 
lige Store gjores fornodne). Hvis Vikingerne ikke endnu ^ 
ville vende hjem, soge de at sælge sine Fanger, i andet 
Fald tage de med sig dem, de have tilbage, enten de nu 
trænge selv til dem hjemme eller tænke at sælge dem der. 
De af disse Tog flydende, vistnok ikke ubetydelige aarlige 
Trælietil forsler til Norge, vare maaske storst, saalænge endnu 
Vikingerne ikke toge varigt Ophold i Vesten, og den egent- 
lige Kjærne til Norges Trællestand er rimeligvis dannet i 
denne forste Periode af Vikingealderen, da Togene endnu ei 
havde Udflytning til Hensigt. Dog vise de irske Annaler os 
fremdeles gjennem en lang Aarrække Nordmændene i Irland 
i stadige Feider med Landets, i de fleste Fald ogsaa ind- 
byrdes uenige Indbyggere; naar dertil kommer, at fra de 
faste Rigers Stiftelse der Nordmændene fra dem begyndte 
at vende sig ogsaa mod Skotland og England (Ann. Ullon.) 
— 870 kom saaledes Olaf og Ivar med 200 Skibe tilbage 
fra Albanien (Sydskotland) og forte med sig i Fangenskab 
stort Bytte af Mennesker, af Angler, Briter og Picter — , 
saa bliver det klart, at de stadig kunde trænge til al den 
Hjælp, de af omstreifende Vikinger kunde faa, og at de irske 
Riger maatte blive et Samlingssted for alle dem, der uden 
at have Udflytning til Hensigt droge hjemmefra for at faa 



TRÆLDOM I IfORGfe. 86 

den Krigerind vielse, der saa væsentlig betingede deres An- 
seelse i Hjemmet. 

I hvilken Maalestok end Hærjingen endnu dreves i 
selve Irland faa vi et Begreb om^ naar vi (ei at tale om 
de ubetydeligere Menneskeran der nævnes i Ulst. Ann. ?• 
878 et 880) hore at Aar 896 (Ann. Ulton) ^^Ardmach 
plyndredes af de dublinske Fremmede, som forte 710 Men- 
nesker bort i Fangenskab", et Tog, der dog samme Aar 
hævnedes ved et Nederlag, hvor 800 Nordmænd skulle være 
faldne tilligemed deres Anforcre Olaf Ivarsson og en ^^Genu 
corvi'^ (61ius ^^Genu ferrei"). Aar 902 ind lages Dublin og 
Nordmændene fordrives, indtil de atter 914 sætte sig fast 
i Waterford og senere igjen i Dublin (917). 

Olaf Godfredsson kommer 938 tilbage til Dublin efter 
at have kæmpet med Ædbelstan ved Brunanburg, og samme 
Aar hærjes Kilcullin enten af ham eller af Olaf (Sigtryggs- 
son?) Sonneson af Ivar og 1000 Fanger fores bort (IV 
Hagist. ad a. 936). Hvis Olaf Sigtryggsson var Anforeren, 
skete Toget rimeligvis fra Skotland, hvor han var bleven 
gift med Kong Gonstantins Datter og ledede Foretagenderne 
mod den engelske Konge (Munch I 1 700 ff. A I 2 197). 
Det er da muligen den samme Olaf, der med Tilnavnet 
Kvaran optræder 945 (Ulst. Ann.) som Konge i Dublin, 
hvorfra han dog snart maa vige, rimeligvis for Godfred Sig- 
tryggsson, der 950 (Ann. Ulton.) hævner et af Irerne tilfoiet 
Nederlag, der berovede ham 8000 Mand, ved Udplyndring 
af en Mængde Klostre og Byen Kells, hvor tretusinde Men- 
nesker eller flere bleve tagne til Fanger, tilligemed stort 
andet Bytte af Kvæg, Heste, Guld og Solv. 

Saadanne store Tal bor saameget mindre forundre, som 
vi Gnde dem ved Siden af saa stærke Nederlag blandt Nord- 
mændene selv; begge Dele vise, at Vikingerne maa have 
nedsat sig i Irland i saa stor Mængde, at der, hvor om- 
fattende end disse Menneskejagter, kan man gjerne sige, have 
været, neppe deraf har fulgt nogen saa særdeles overflødig 



86 TRÆLDOM I NORGE. 

Trælletilfursel til Hjemlandene, især da vel ogsaa en stor 
Del gik fra ved Udlosning og Salg i Udlandet.^ 

ViKINGETOGfiNE MOD FRANKRIG OG ENGLAND. Ylkinge- 

togene mod Frankrig og England var rimeligvis af mindre 
Betydning som Kilde til Trællestandens Forogelse, ei alene 
for Norges Vedkommende, fordi Massen af de der beskjæf- 
tigede Vikinger efter al Sandsynlighed hovedsagelig udgik 
fra Danmark, men maaske for Nordens overhovedet, fordi 
Hærjingerne i disse Lande synes for en stor Del foretagne 
af fast sammensluttede Flaader, der allerede lidlig begyndte 
al tage Vinterophold i Udlandet. Naar vi derfor der see 
Ilærtagningen indtage samme fremragende Plads i Plyndrin- 
gen, som vi saae den have i Irland, (Exemplcr mangle ikke: 
Vikingerne i Schelde 836, paa Walchern 837, i Seinen 841, 
i la Canche 842, i Loire 843, i Spanien 847, i Seinen 858), 
maa man antage, at Fangerne her vistnok i Regelen senere 
indløstes, og at Togene i det Hele taget fornemmelig vare 
anlagte paa Erhvervelse af rede Penge, hvad bestyrkes saa- 
vel af bestemte Vidnesbyrd om storre Udlosninger, f. Ex. 
Aar 841 (SrD I 423 yii Kai. Jun. redemptom est Fonti- 
nellense Goenobium libris VL v Kai. Jun. venerunt Mona- 
chi de S. Dionysio, redemeruntque captivos sexaginta sex); 
som af den her oftere forekommende Brandskatning, hvor- 
ved Districter frigjorde sig fra videre Plyndring, og den 
store Rigdom Flaaderne vise sig i Besiddelse af, f. Ex. naar 
Vikingerne paa Oen Oissel i Seinen overbyde Kong Karl 
den skaldede med 1000 Pund og saaledes ved Udredsel 
af 6000 Pund i Guld og Solv underkjobe den anden af 
Kongen mod dem leiede Vikingeflaade, Aar 861 (MGh I 
454-456). 

Dog synes Togene fra Sønderjylland mod den frisiske 

^ Ved Geirmands og Håmunds Hdjarsk. Deling af en Som- 
mers Bylte efter Veslrvlking nævnes alene 20 Pd. S6iv og 2 Pd. 
Guld til hver, men ingen Trælle« Starl. s. c* 2. 



TBÆLDOM 1 «OBCB. 87 

Kyst Og tildels videre mod Frankrig fremdeles for Danmarks 
Vedkommende at have været vigtige for TrælletilfOrsIen. 
Saaledes omtales ved 846 (MGh II 302) at Vikingehovdin- 
gen Ragnar kom hjem efterat have plyndret St. Germain og 
Byen Paris (815) og roste sig af sine Bedrifter for Kong 
Erik i Sonderjylland, men da pludselig dode under frygte- 
lige Smerter. Kong Erik blev herover saa forfærdet, at han 
lod straffe de Vikinger, der ikke rammedes af samme Guds- 
dom som deres An forer, og samle og sende hjem alle 
cbristne Fanger i sit Rige» Man maa heraf slutte Trælle- 
tilforslen sk eet fra de samme Kantor, hvor Ragnar havde 
ovet sit Hærværk. Rimeligvis menes ogsaa Danmark og 
fortrinlig del sonderjydske Rige, naar det ved Normanner- 
nes og Danernes Hærjing af Dorestad (856) hedder (SrD 
I 547): (^mulieres cam parvulis captivos ad exteras partes 
el provincias abduxerunt''. 

Endnu mindre Betydning for Trælletilforslen fik vel 
Vikingetogene til England og Frankrig i den anden Halvdel 
af 9de Aarbundrede, da der afgjort lagdes an paa Erhver- 
velse af Land og Nedsættelse. Der aabnede sig da en saa 
vid Mark for den nordiske Forctagelsesaand, at vistnok de 
fleste af de nytilkommende Vikinger, af hvad Nation de 
maalle være, bleve varig beskjæfligede, hvor de kom, med 
at befæste og udvide de nyvundne Besiddelser mod den nære 
store Overmagt. Anderledes vare rimeligvis Forholdene i 
Irland, hvor det, som det synes, kun gjaldt at forsvare 
mindre Besiddelser mod en i sig meget splittet national 
Befolkning, hvor altsaa de aarlig vexlende Hjælpeskarer fra 
Moderlandet kunde være tilstrækkelige til Fjendernes Svæk- 
kelse for den nærmest efterfolgende Tid. Ogsaa synes de 
irsk-Dorske Herskere selv efterhaanden at være blevne trukne 
ind i de engelske Begivenheder gjennem sine Forbindelser i 
Skotland, medens de irske Sager forelcibigt sattes til Side, 
ligesom vi ganske analogt hermed see Gange -Rolf, skjont 
ankommen til Orknoerne og saaledes efter norsk Skik 



88 TRÆLDOM I nORGE. 

staaende ligesom paa Tærskelen til Irland , dog vende sig 
derfra til Gudrum-Ædhelstan i Northamberland og videre til 
Frankrig — Tegn, der noksom vise, hvorledes Vikingefærden 
i England og Frankrig nu holdt paa at voxe op til forme- 
lige Folkekampe. ^ 

For Norges Vedkommende maa heller ikke sluttes til 
Trælletilforslen paa disse Tider efter Vikingernes Mængde, 
da rimeligvis Størsteparten af disse nu vare Fredløse i 
Fædrelandet som Folge af Harald haarfagres Erobring, og 
de saaledes, om de til sin Bosætning erhvervede sig Trælle 
i Udlandet, ei forte disse længere til Norge, men til sit nye 
Hjem, hvor dette nu var — paa Island, Irland, de skotske 
Oer, Færoerne eller andetsteds. Det er derfor egentlig kun 
i Landnamsmændenes Spor at vi kunne udtrykkelig paa- 
vise Vestervikingen over Orknoerne til Skotland og Irland 
som Kilde til Nordens Trællestand i dette Tidsrum, jeg 
veed ikke engang et Exempel at anfiire paa Anvendelse af 
irske Trælle i Norge i Fylkekongedommets Tid. 

Trælletilforsel til Island fra Vesten. Paa Is- 
land imidlertid skete aabenbart Trælleforsyningen væsentlig 
fra denne Kant: Aar 873, Aaret for Ingolf og Leif flyttede 
ud til Island, ^^foer Leif i Vesterviking , han hærjede vide 
om Irland og fik stort Bytte, der tog han ti (tolv) Trælle", 
den forste af dem forer fremdeles det irske Navn ^Dufthak" 
(Dubhthach) (Landnam. I 5, FmS I c. 116). Trællene ere 
her aabenhart tagne som nodvendigt Tyende til den fore- 
staaende Udflytning og Besætning paa Island; men Tallet 
kan maaske ei tages som Norm for en almindelig Gaards- 
besætning, da Leif vel desforuden havde sit gamle Tyende 
med fra Norge, kun hans Odel var bleven forbrudt. (Lndn. 
V c. 12): ^Vedorm, Son af Vemund den gamle, var en 
mægtig Herse (paa Oplandene, han flygtede for Kong Harald 

^ Dado af S. Q ventin, Dachéne p. 69 ff. Hist. Norveg. fol. 4. 
Munch I 1 666. 



r 



TRÆLDOM I RORGK. 89 

ost til Jæmteland og ryddede der Land). Ilolmfast bed 
hans Son og Grim hans Sostersdn, de vare i VesterTiking 
og dræbte der i Sudroerne Asbjorn Skerjablesa (Harald 
baarfagres Jarl der, jfr L. IV 2) og tog der i Bytte Aaluf, 
hans Kone, og Arneid, hans Datter, hun tilfaldt Holmfast, 
der overgav hende til sin Fader og lod hende være Ambaatt. 
Grim ægtede Aaluf." Her rammede Hærtagningen og den 
deraf flydende Trældom altsaa alter Norske, dog ophæves 
den for Aalufs Vedkommende sirax ved det lovlige Ægteskab 
med Grim, og Arneid blev senere kjobt af Ketil Thrym, 
Son af Thore Thidrande i Verdalen, to Trediedele dyrere 
end ban vurderedes af Vedorm, og falgte ham senere som 
bans Hustra til Island. 

((Hallstein (Son af Thorolf Mostrarskegg^ kom til Island 
880) havde herjet paa Skotland og tog der de Trælle, som 
han havde med ud'' (Lndn. II 23). 

((Retil (Gufa, Son af drlyg) kom ud sent i Landnams- 
tiden, han havde været i Vesterviking og haft med fra Ir- 
land irske Trælle" (sex nævnes ved Navn), 

Den mægtige sognske Herse Retil Platnefs Datter Aode, 
almindelig kaldet ^^den grundrige", havde været gift med 
Oiaf hvite i Dublin og i dette Ægteskab haft Sonnen Thor- 
stein rode. Thorstein hærjede i Forening med Sigurd Jarl 
af Orknoerne paa Skotland. ^^Der faldt den skotske Jarl 
Meldu^i for Sigurd, der tog hans Son £rp tilligemed dennes 
Moder Mirgjol, Datter af Irekongen Gljomal i Bytte og gjorde 
dem til Trælle (Flatb. 221, Lndn. II 16: ^<tok t)au at her- 
fångi ok l)jådi''). Mirgjol blev Ambaatt hos Jarlens Hustru 
og tjente hende troligt. Aude kjobte hende senere og lo- 
vede hende Frihed, hvis hun tjente Thorsteins Kone Thurid 
ligesaa vel som Jarlefruen. Mirgjol og Erp, hendes Son, 
foer til Island med Aude, Erp var da Audes Frigivne. 

Lndn. II 11. Islænderen Helge, Sonneson af Bjorn 
Ketilsson fra Sogn, hærjede paa Skotland og fik der i Bytte 
Nidbjorg, Datter af Kong Bjolan og Kadlin, Datter af Gange- 



90 TBÆLDOM I MORGE. 

Rolf, han ægtede hende, og vare deres Sonner Usvif og 
Einar Skaalaglam. 

Orkmoernr, Mellemled for Trælletilfurslem fra 
Skotland og Irland. Fra Orknoernc vedblev man med 
Hærjinger og Fjendtligheder mod Skotland og Irland, og 
6erne vare saaledes uden Tvivl en lang Tid Mellemled for 
Trælleforsyningen fra Skotland og Irland. Om Thorfinn 
Hausakljuf, Son af Torf-Einar, der styrede 6erne under Gun- 
hildssonnerne fortæller saaledes Orkn. s. (p. 40): Thorfinn 
lagde Landet under sig lige syd til Fife — fore da Jarls- 
mændene om Thorp og Bo og brændte paa alle Kanter, saa 
al ei stod Kol efter, dræbte de Mænd, som de fandt; men 
Kvinder og gammelt Folk trak sig hen i Marker og Skove 
med Klynk og Jammer, de drev og meget Folk foran sig 
og hærtoge det.'' 

Hærtagmng inden Norge. Hjemme i Norge vare For- 
holdene naturligvis under Haralds Erobring hoist urolige, 
og det var vist ingen Sjældenhed, at Hærtagning i sin Streng- 
hed blev gjort gjældende Landsmænd imellem. Saaledes hore 
vi at endnu rimeligvis efter den egentlige Landnamstid ved 
Midten af 10de Aarh. (Flalb. p. 255) en Geitir havde ud 
med sig fra Norge en Træl, Freyslein, der var bleven tagen 
af Sokke, Viking, da denne indebrændte hans Fader paa 
Vors. Skjont Geites Son Thorkel vidste, at Freystein var 
^^af god Æt og fra gjæve Mænd oppe i Slægten'', beholdt 
han ham dog som Træl en Tid lang; dog bidrog dette som 
en Bevæggrund mellem flere til hans Frigivelse og senere 
venskabelige Behandling. (Sokke, Viking, omtales Flatb. 
p. 299 som en kjær Ven af Gunhildssonnerne, da de raa- 
dede over Norge). Kong Harald selv betragtedes jo af Fol- 
ket som den storste Voldsmand, det gjaldt at værge Gods 
og Frihed mod ham (fe ok frelsi) og ikke gaa frivillig i 
Ufrihed og gjores hans Trælle (ganga med sjålfvilja i ånaud 
ok gjorast t)rælar Haralds, Egilss. c. 3, jfr Grett. 3). Som 
et Udtryk for denne Opinion og rimelig ogsaa som et Spor 



r 



TRJBLDOM I IfORCB. 91 

eiter Haralds virkelig vilkaarlige Færd, maa vel opfattes, at 
Thora Mostrstong, med hvem Harald i sin Alderdom havde 
Sdnnen Haakon, skjonl af Hordekaares mægtige Æt, dog blev 
kaldet Kongens Trælkvinde, konéngs ambétt (Fagrsk. c. 21. 
Fiatb. p. 45. Sn. H. hårf. s. 40. 01. helg. s. c. 4 p. 6). 
Alle Beretninger ere enige i, at han almindelig er bleven 
kaldet saa; men alle ere ogsaa Siensynlig i lige stor For- 
legenhed med at forklare sig denne fornedrende Benævnelse 
anvendt paa en Kvinde af en af Landets stSrste Ætter. 
Sagen forklares ved, at ^mange vare da Kongen tjeneste- 
pligtige (lydskyldir) , som vare vel ætbaarne, baade Mænd 
og Kvinder'' — og delte er vistnok det rette. Netop det 
undersaatlige Forhold, hvori Landsfolket var kommet til 
Harald, betegnes paa mange Steder (ligesom overhovedet 
enhver strengere Kongestyrelse', der indskrænkede den en- 
keltes Frihed i nogen folelig Grad) med Ord, hentede fra 
Trælleforholdet (01. helg. s. c. 8: Haraldr hafdi allan lyd i 
landi a{)jåd). Naar hertil kom i vort Tilfælde en mindre 
retsgyldig Forbindelse mellem Kongen og Thora og sluttet 
maaske heller ikke ganske med hendes gode Villie, da 
Harald da var meget gammel, saa havde man, og især da 
Gonhildssonncrnes Parti, hvem Haakon fra sin Fodsel maa 
have været en Tom i Oinene, efter den gjængse hndske 
Opfatning af Haralds Enevoldsfærd fuldkommen Anledning 
til at betegne Thoras Forhold til Kongen som en Træl- 
kvindes (jfr ovenf. p. 62 om Hlod). Senere ved sit Gif- 
termaal med Danekongen Eriks Datter Ragnhild sendte Ha- 
rald ogsaa uden videre fra sig sine forrige baade Ægte- 
hustruer og Friller (Flatb. g. 576): ^^Hafnadi hann Holm- 
rygjum ok Horda meyjum". Thoras store Ælforbindelse gjor 
det lidet sandsynligt at Ambaatt- Navnet skulde skrive sig 
fra nogen hende for Forbrydelse overgaaet Dom: ^^at gånga 
i konungs gård ok t^na frclsi sinu" (jfr Fagrsk. c. 17 p. 10), 
hvortil , som senere skal vises, kunde gives forskjellig An- 
ledning. Heller ikke synes Tilnavnet at turde forklares ved. 



92 TRÆLDOM I NORGE. 

at Ordet ambått da endnu ei havde antaget den faste Be- 
tydning af Trælkvinde, som det har i det senere Sprog: 
vel er det saa, a( Ordet i Edda paa de fleste Steder synes 
brugt om de boibaarne Kvinders mere begunstigede Tjeneste- 
kvinder og saaledes nærmer sig Betydningen Opvarter, did- 
xovog^ som Ordet andbahts har i Gothisk, medens ^^l^y" og 
^^man'' almindelig betegner den lavere staaende Trælkvinde; 
men Rigsmaal (13), der ikke kjender Trællen uden som den 
lave, foragtede, har allerede ambått, som Navn paa en af 
træls og [)ys Dottre, og i Grottesangen (2) bruges Ordet 
om Fenja og Menja ved Kvernen. 

Thora Mostrslongs Tilnavn ambått er, saafremt hun er 
tagen af Kongen med Frilletag, ei givet med mindre Med- 
hold af Tidens herskende Anskuelse, end Berg-Anund (934) 
(Egilss. c. 57, jfr c. 32, 33, 34, 35) paa Gulething kalder 
Thora Illadhaand ambått, forsaavidt som hun var .^hærtagen 
og siden tagen i Frilletag og ei efter Frænderaad'', en Be- 
skyldning, som Brodersonnen Arinbjorn gjor magteslos ved 
lovlig Vidneforsel, at Thoras Datter Åsgerd, om hvis Arve- 
ret der strides, var formelig ledet til Arv efter sin Fader 
Bjorn, altsaa erkjendende Hærtagningen som efter Loven 
virkende Trældom. 

£t fuldkomment Sidestykke læse vi ogsaa i 01. helg. s. 
(c. 72 p. 77): Olaf Sveakonge, Eriks Son, havde forst en 
Frille, som hed Edla, Datter af Jarlen i Yendland; hun 
havde været hærtagen og blev derfor kaldet Kongens Træl- , 
kvinde, kondngs ambått. Hvormeget imidlertid i saadanne 
Tilfælde den strenge Ret kunde oversees, viser, at saavel 
Thoras Son Haakon som Edlas Anund Jacob, kunde tage 
Kongedommet efter sine Fædre, og at Olaf den hellige kunde 
lade sig ndie med at faa Edlas Datter Astrid til Ægte isle- 
denfor Olafs ægtefodte Datter Ingegerd. Ogsaa Magnus den 
godes Moder, Alfhild (01. helg. s. c. 111, p. 122), ^^ble? 
kaldet Kongens Ambaatt, hun var dog kommen af god Æt." 
(Sammenlign Sag, af Sig. Jorsf. Eyst. ok Olafi c. 23, 



TRÆLDOM I RORCB. 93 

FfflS VII: l)å tok hann (Sigurdr) Borghildi (dollar diafs I 
Dali) frillutaki ok hafdi hana brott med sér; |>eirra sod var 
Magnijs (blindi)). ^{»eir hafa koolinga nofn borit margir, er 
ambåttar synir bafa verit.'' (Sv. s. 108; Flalb. II p. 650.) 

Kongernes Krigstog. Harald liaarfagre gjorde som 
bekjendt et Vesterha?8tog mod Vikingerne; men delte ?ar 
Datnrlig?is kun rettet mod dem som Rigets Fjender, ei gjort 
for at standse Yikingefærden i Aimindelighed : meget mere 
var Haralds eget Tog ikke andet end et Vikingelog. Ogsaa 
om bans Son £rik siges, at han endnu I Faderens Levetid 
fjhærjede syd ved Hal land og Skaane og vide om Danmark, 
foer over hele Kurland og Estland og hærjede mange andre 
Lande i Aaslrveg. Han hærjede vide om Svithjod og Gaut- 
laod; ban foer nord til Finmarken og helt til Bjarmeland 
med Hærfærd." Fagrsk. 28 p. 17, jfr om Erikssunnerne s. 
01. helg. c. 1, p. 5. (Temmelig detaillerede Skildringer af 
slige Hærjetog frembyder Egilss. c. 46 [Tog mod Rurland] 
c. 72 [Tog mod Frisland], hvilke dog ogsaa lade slutte, at 
Trælle ingenlunde var det Bytte, der mest sogtcs i saadan 
Færd). Vi finde saaledes Norge fremdeles i sine gamle 
Forbindelser med Norden, Syden, Osten, Vesten; og at de 
skandinaviske Folk ei sparede hinandens Frihed for Slægt- 
skabs Skyld, derom vidner ei alene Sagnhistorien (Vngl. s. 
c. 21: Dag Sviakonge herjede paa Reidgotland — ((Kong 
Dag vendte Hæren til Skibene, da det kvældede og havde 
((dræbt meget Folk og haandtaget meget." ibid. c. 31: 
((Frode foer med sin Hær til Svithjod, gjorde der Landgang 
og hærjede, dræbte meget Folk og noget hærtog han." jfr 
Tngl. s. c. 32, Kong Adils i Saxland), men ogsaa, som vi 
ville se, meget sildigere Tiders sikkre Overleveringer. 

Aar 952 drog Haakon den gode fra Viken mod Eriks- 
sonnerne og de Danske, og det fortælles da, al han ogsaa 
((hærjede vide om Sjælland og plyndrede meget Folk og 
dræbte noget, og noget hærtog han, og tog stor Skat af 
nogle." (Sag. Hak. go5. c. 8. jfr Flatb. p, 53). 



94 TRÆLDOM 1 M0R6E. 

Ledingsindretning. Imidlertid tor maaske formodes, 
at fra Haakons Tid Trælleforsyningen saavel ved privat Vi- 
king som ved offentlig Hærfærd i ikke ubetydelig Grad er 
aftagen som Folge af hans (^Ledingsindretoing", der i Kyst- 
fylkerne traadte istedenfor en af Harald haarfagre paalagt 
Personskat (nefgiidisskatlr, Fagrsk. 32 p. 20), I Smaa- 
kongetiden var Sommervikingen efter alt at domme, skjont 
neppe nogen offentlig Forpligtelse (jfr Kveldalfs Svar til 
Kong Audbjorn i Firdafylke paa hans Opfordring til at 
drage mod Harald: t)at mun konungi skyit t)ykkja, at ek 
fara med honum, ef hann skal verja land sitt ok se herjat 
i Firdafyiki, en hitt ælla ek mér ailuskylt, at fara nordr å 
Mæri ok berjast l)ar ok verja land t)eirra. Egilss. c. 3); 
dog overordentlig populær og noget, hvori gjerne hele den 
vaabenfore Ungdom tog Del , og som Udtryk for denne al- 
mindelige Opinion er den offentlige B5n til Guderne om 
Seir ved det for hele Folket fælles Seirsblot ved Sommerens 
Begyndelse at opfatte. I ethvert Fylke traadte da rimelig- 
vis de mest forelagelseslystne af det unge Mandskab sammen 
under Kongesonners eller andre mægtige Mænds Anforsel, 
og de styrede da strax los paa den Egn, hvor det storste 
Bytte efter de sidste Erfaringer var at vente. Ved Somme- 
rens Ende kom rimeligvis Storstedelen af de uddragne Af- 
delinger tilbage, hvorved allsaa en aarlig Tilfursel var 
istand bragt. De af Haakon indforte Ledingsforpiigtelser til 
det samlede Riges Konge maatte i mange Fald gjore Vi- 
kingen umulig for den enkelte, og heller ikke kunde Le- 
dingen som Hærfærd ganske opveie den tidligere private 
Sommerviking, da den selv om den i Kongedømmets tid- 
ligere Tider ofte, maaske aarlig, blev udbuden, dog maatte 
falde mere bekostelig og blive kortvarigere, naar hele Lan- 
dets Somagt skulde forst samles til samme Sled^ og ogsaa 
var mindre populær, da den blev betragtet som en tryk- 
kende Udredsel tU Kongedommet. Ledingsfærden indskræn- 
kede sig da ogsaa almindelig for Norges Vedkommende til 



r 



TBÆLDOM I ROEGS. 95 

de nærmestliggende Lande, Danmark og Sverige, h?or Al- 
muen overalt havde bedre for at rære forberedt, og Byttet 
saaledes ogsaa af denne Grand, uden at tale om Landenes 
forholdsvise Fattigdom, maatte blive mindre end i de vest- 
lige Lande. 

Dog drives endna længe Vikingen i stor Udstrækning af 
Landets Konger og Stormænd. 

Harald Graafeld var, hedder det, jævnlig ude til Skibs 
med sin Hær til forskjellige Lande (Danmark, Irland, Skot- 
land, Hjaltland, Gaotland, Bjarmeland, Fagrsk. 36p. 31). 

Haakon Jarl, medens han endna tildels holdt sig i 
Throndhjem mod Eriksson nerne, foer om Sommeren 1 Aastr- 
veg at bærje. Fagrsk. lader ham hærje om Sviavælde, paa 
Gauter, Vender, Kurer, alt 5st om Osel og have Predlaud 
om Vinteren i Danmark (01. helg. s. c. 11). 

Om Erik Jarl berettes der (Fagrsk. 83 p. 68), at han 
for Jomsvikingeslaget stredes ost i Gaulland og hærjede der 
vide og dræbte meget, og noget haandtog han og forte til 
Skibene, og blev det lost ud med meget Gods.. Efter 
Jomsvikingeslaget hærjede han rundt i Ostersoen og endelig 
({gjorde han Landgang paa Skaane, tog der meget Gods og 
Folk" (Fagrsk. 83 p. 69). Dog synes ei altid at være lagt 
saa meget an paa Fanger; thi strax efter fortsætles der: 
^dernæst tog ban fire Skibe for Ystad af nogle Kjobmænd, 
nogle lob overbord, men nogle bleve hærlagne og bundne, 
sad saaledes, medens Jarlen og hans Mænd skiftede deres 
Gods'' — hvilket sidste Tillæg synes at antyde et kun 
midlertidigt Fangenskab. Imidlertid maa mærkes, at Erik 
mulig dengang endnu var landflygtig fra Norge, saa Fan- 
gerne altsaa da snarere maatte være ham til Byrde, hvis de 
ikke strax kunde omsættes (Munch I 2, 410). 

Ghristrmdommens Indforelse i Norden. De forstb 
Christnbs Trælleudlosninger. Vi ere ved Tiden for den 
endelige Indforelse af Ghrislendommen i Norge, og det for- 
undrer 08, at vi uagtet vore ældste Love indeholde Paabud 



96 TRÆLDOM I NORGE. 

om aarlig Frigivelse af eo Træl paa hvert Fylkeslhing og 
Lagthing, dog Gnde Hærtagningen dreven af Kongerne gjen- 
nem et langt Tidsrum, ikke utydelig med Trælleerhverv til 
Maal. Mindre paafaldende er det at vi finde Træl kjobt af 
Thangbrand Præst efter [denne Mands haarde Charakter. 
Mulig bor ogsaa her tages Hensyn til hans Skole i den 
tydske Kirke, der maaske ei har saaledes stræbt til Træl- 
dommens Ophævelse, som man af enkelte Træk tor slutte 
at den engelske Kirke har gjort. (Jfr Biskop Wilfridhs Fri- 
givelse af 250 Livegne paa det ham af Kong Elhelwalch 
skjænkede Selsd (Aar 681. Beda H. eccK IV c. 13. £d. 
by I. A. Giles vol. III p. 62): ^^Et quoniam illi (Wilfr.) 
rex cum praefata loci possessione, omnes, quae ibi erant, 
facultates cum agris et hominibus donavit, omnes fide Ghristi 
institutos unda baptismatis abluit, inter quos, servos el an- 
cillas duccntos quinquaginta, quos omnes non solum bapti- 
zando a servitute daemonica salvavit, sed etiam libertatem 
donando humanae jugo servilutis absolvit''). 

Naar det derimod hedder om Ansgar, at han kjobté 
Trælle, er det dermed ikke sagt, at han loskjobte og frigav 
dem : der er her vistnok ingen Vægt at lægge paa Udtrykket 
^ad servitium Dei educaret"; thi den ydmyge Christne be- 
tegnede gjerne sig selv som Guds Træl (jfr Pavernes ^fSer- 
vus servorum Dei", Marcus X 43, 44 ^J^jonn allra guds 
l)j6na'', ligesom det ogsaa i Kongespeilet [p. 54] anbefales 
Kongen al han i sin Bon skal vise: ^^at svå l)ykkisk hann 
l)ar vera kominn fyrir kné guds sem [)ræll eda {)j6nn, ^6 
at gud hafi hann skipadan rikan manna å millum" — eller 
som det hedder i selve Boonen ^^]^^æ[\ t)inn getinn med synd- 
um af [)j()ni l)fnum, son ambåttar t)innai'\ Mere tiltalende 
lægges [FmS I c. 141] Olaf Tryggveson det Lofte til Fol- 
ket i Munden: ^J^k skal ek gera ydr riddara ens ædsta kon- 
lings — gerir hann sfna [)ræla brædr sins sæta sonar" 
o. 8, V.); men baade er det klart af Fortællingen (Vita 
Ansg. c. 30) om Enkens Son, som han havde kjobt i Sve- 



TBÆLDOM I ROECI. 97 

rige og fort med sig bjem, a( ban f5rt( frigav bam rørt af 

Medlidenhed ved at se Moderen i Taarer ved det uventede 

Gjensyn: Jpse qooque episcopus companclus non minus 

flere coepil statimqae ipsum viduae filiam libertate donalum 

matri reddidit, domomque gaudentes ire perroisii" — of 

tillige maa vi ?ære berettigede til at slutte, at heller ikke 

de 5yrige Drenge, som han kjobte for at opdrage dem til 

Gods Tjeneste, bleve dermed ogsaa satte i Frihed , naar vi 

læse (Vita Ansg. 30), at senere, da Turbolt af Carl den 

skaldede blev overdraget til Reginhard, denne forte de samme 

Drenge bort i sin Tjeneste (^^quorum quosdam, Reginarius, 

quando Celia ipsi data est, inde abstulit, et ad suum ser- 

vitiam misit" — nedenfor i Ansgars Mund: ^^asserens, quod 

eos ad Dei omnipotentis servitium nutrire disposuerit, non 

ut Reginario servirent"), hvad han neppe kunde have gjort, 

hvis de ei fremdeles, skjont Klosterets Scholarer, vare 

blevne betragtede som Ufrie. Af de pavelige Decreter se 

vi at Budet om, at Trælle ei maatte optages i geistlig Stand, 

forinden de vare ordentligen loste fra sine verdslige Baand, 

ikke alene udstededes af den specielle juridiske Grund: ^^ut 

a castris dominicis, quibus nomen ejus adscribitur, nullis 

necessitatis vinculis abstrahatur" (Corpus jur. canon. ed. 

Bæhmeri p. 167), men gjaldt i sin Almindelighed: ^^vilis 

persona manens sacerdotii dignitate fungi non potest" (ibd, 

cll. Gapitul. lib. I c. 82 et ibd. lib. Y 210); thi ogsaa 

Kirkens egne Trælle maatte for Indvielsen formelig frigives. 

Forbudets hyppige Gjentagelse viser imidlertid, at man selv 

ikke altid regnede det saa noie med, om den ordinerede var 

forpligtet nogen udenfor Kirken , og endnu oftere blev vel 

Forbadet forsomt, naar Kirken selv var Magthaveren, og 

saaledes Gollision ei kunde opstaa. At Ansgar ikke godt 

kunde give de Trælle fri, som han kjobte, synes ogsaa at 

være en nodvendig Folge af, at han alene kjobte dem i den 

bestemte Hensigt at anvende dem til sit Missionsværk, hvad 

ban ikke kunde lade være afhængigt af deres egen Yillie. 

1862 7 



98 TRÆLDOM I MORGE. 

At de hamburgske Gejstlige loskjobte Krigsfangne fra 
deres eget Folk og fromme Ghrislne, som de traf blandt 
Hedningerne, beviser endnu ikke, at Kirken stræbte til Op- 
hævelse af Trældom (Vita Remberti c. 18 f. Vita Ansgarii 
c. 32). 

Bestemt tor jeg imidlertid ikke afgjore, hvorvidt der har 
hersket afvigende Anskaelser om Trældommens Tilborlighcd 
i begge Kirker, den engelske og den tydske; men ogsaa 
uden saadan Indulgens fra Kirkens Side, der i disse for 
Ghristendommens milde Aand endnu saa lidet forberedte 
Tider var snarere uodvendig end blot undskyldelig, havde 
vel Thangbrand, ligesaameget Hærmand som Præst, i dette 
Stykke gjort hvad ham lystede. Fra Norge log han sig 
endog senere fore at fare i Viking, rigtignok mod ^^hedenske 
Mænd'', da hans Gods ved odsel Husholdning var slup- 
pet op. 

Om Thangbrand fortælles altsaa (Flatb. p. 151, jfr p. 
115, Kristn, s. c. 5, FmS I c. 81), hvorledes han fulgte 
Albert af Bremen til Kanterbury paa et Besog til Biskop 
Hugbert, og kjobte der en ung, fager Mo, irsk af Æt, som 
han havde med sig hjem. Der vilde en Tydskcr tage hende 
fra ham ; men Thangbrand vilde ei give Slip paa hende. De 
kæmpe sammen og Thangbrand maa efter at have fældet 
Tydskercn fare af Danmark til Olaf i Norge. 

Der er rigtignok endeel Urede i Forlællingco. Flato- 
bogen f. Ex. lader Thangbrand faa et Skjold af Hugbert, 
med dette reiser han hjem til Saxland, træffer der Olaf, der 
giver ham en Sum Penge for Skjoldet , men senere hedder 
det, at Thangbrand med den Sum kjobte Pigen og da reiste 
hjem til Bremen. Kristnisaga derimod lader Thangbrand 
træffe Olaf i Vendland ; foruden andre Vanskeligheder, hvorom 
Munch I 2, p. 290. Sagen faar staa ved sit Værd, mod 
Thangbrands Gharakter strider den idetmindste ikke. 

Om Olaf Haraldson hore vi, at han 12 Aar gammel fik 
Skibe af sin Stiffader og med dem drog i Viking Aar (1007-8). 



TRÆLDOM I ROBCE. d9 

^Han hærjede da ogsaa paa russisk Finland; men Folk 
rommede Bygden for ham med alt sit, og skjont han gik 
langt op paa Landet, fik de kun lidet Gods og Ingen Folk** 
(01. helg. s. c. 22 p. 18). 

Fra Erik Jarls Englandstog mod Knud den msglige 
(Aar 1015) berettes der os et Ezempel paa Hærtagning, 
der interesserer os saameget mere, som vi tro i den om- 
baodlede Fangne at gjenkjende Magnus den godes Moder 
Alfhild. William af Malmesburg (de poiitif. angl.) fortæller, 
al Danerne, da de paa Ædhelrcds Tid vilde angribe Eng- 
land, ogsaa fik Nordmændene i Folge med sig. En norsk 
Jarl fik da paa et Plyndringstog som Del af sit Bytte 
en Pige Elfildis, af hoi Byrd og smukt Udvortes. Jarlen 
forskod for hendes Skyld sin Hustru, men dude snart 
efler. Senere blev Elfildis, da Landets Konge hdrte Rygtet 
om hendes Skjonhed, dennes Frille og fodte ham en Son, 
denne (puerulus ille vocabulo magnus) dode dog P/s Aar 
gammel, og Moderen drog for at undgaa Dronningens Skin- 
syge og Hævn til England, hvor hun dode. Prof. Munch, 
N. F. H. I 2, p. 664 ff. har paavist, at Williams Elfildis 
neppe er nogen anden end vore Sagaers Alfhild, Kong 
Olafs Ambaalt, dog af god Æt (01. helg. s. c. 119, jfr 
Magn. god. s. c. 8: Astrid kaldte Alfhild sin Ambaat, saa- 
ledes som hun for havde været del, da Astrid var Dronning 
over Norge. Mindre 01. helg. s. c. 48: ^hon var {)våttkona 
AstHdar en varia var hon gæfolaus^'. Hvad William for- 
tæller om Dronningens Skinsyge er overensstemmende med 
vore Sagaers Beretning om Forholdet mellem Astrid og Alf- 
bild) ; men mener at hun vel ikke er tilfalden Jarlen i Bytte, 
men en ringere Mand, siden senere Harald haardraade ei 
synes videre om at have hendes Son Thore, Magnus's Halv- 
broder, overfor sig ved Bordet og drillende kalder hans 
Fader Hvinngest (tyvagtig Gjæst, Har. hardr. s. h. 23 [30]), 
Den Magnus tillagte korte Levetid kan maaske forklares af 
Magnus's Flugt med Faderen til Rusland, skjont han vistnok 

7* 



100 TRÆLDOM 1 IfOBGB. 

allerede ved Reisen did var 4V9 Aar gammel, William op- 
tegner imidlertid Begivenheden mere som et Sagn uden at 
forsoge at sætte det i Forbindelse med Historien; heller 
ikke sige vore Sagaer udtrykkeligt, at Alfhild blev i Dan- 
mark til sin Dod, jfr Har. hardr. s. c. 39. FmS VI. 

Sven Jarl hærjer fremdeles i Austrveg, efterat han er 
fordreven fra Norge af Olaf (1010 9 01. helg. s. c. 42). 
Ligeledes foer Eyvind Urarhorn af Oster- Agder, der med 
sin veibemandede tyvesædede Snekke ydede Olaf Hjælp t 
Nesjeslaget, hver Sommer i Hærfærd, stundum vester over 
Havet, stundum i Austrveg eller syd til Prisland (01. helg. 
s. c. 48 p. 49). Olaf selv foer de samme Veie og endnu 
længere mod Syd lige til Poitou, fra hvilket Tog ei alene 
vore Sagaer, men ogsaa fremmede Forfattere melde om en- 
kelte Tilfangetagelser og senere Udlosninger, hvad dog mere 
falder ind under Vik ingetogenes almindelige Gharakteristik 
(61. helg. s. mindre c. 12 og 13. 01. helg. s. c. 86 p. 71). 
Vigtigere for vort Emne er Olafs Saga's (mindre) c. 53. 
Kong Olaf, hedder det der, drog med 9 Skibe til Stevne 
med Kong Knut i Limfjorden ; men da Knut ei indfandt sig 
og det blev aabenbart at han ponsede paa Svig mod Olaf 
og tænkte at soge til Modet med en stor Hær, besluttede 
Olaf at gjore Landgang og hærje. ^^Da sagde Kong Olaf 
til sine Mænd, at de skulde tage femtenaars gamle Folk 
eller ældre og fore til Skibene. De faa meget Gods og 
meget hærtaget Folk". Da de laa seilfærdige, vare endnu 
nogle Telte efter paa Landet. ^^De hærtagne vare i Teltene, 
og var der megen Klynk og Skrig. Egil, Son af Sidu-Hall 
siger da til Tove (Valgautsson fra Vestergotland): dette er 
surgelig og kjedsommelig Lyd, jeg vil strax lose Folket. 
Tove beder ham lade det være, at han ei skal paadrage sig 
Kongens Vrede. Egil mener, at han ei bryder sig om det, 
staar op og loser Folkene og lader dem lobe bort. Kon- 
gen, hedder det, blev meget vred, saasnarl han borte, at 
Fangerne vare borte''. Den mindre Olafssaga feiler vistnok i 



TBÆLDOX I NORCB. 101 

at lade Begivenheden foregaa ved et FredsmSde isledcnfor 
med Snorres Olafssaga at henfore den til Olafs store Her- 
tog mod Danmark 1027; men forresten stemmer den I det 
væsentlige med den historiske Saga: ^Da Olaf kom til Sj«l- 
land, begyndte han at hærje, blev da Landsfolket dels plyn- 
dret, dels dræbt, noget ble? hærtaget og bundet og bragt 
saaledes til Skibene" (6l. helg. s. c. 135 p. 159). Da 
senere Flaaden laa ?ed den svenske Kyst, havde Egil og 
Tove en Nat at holde Vagt paa Kongens Skib. De hSrte 
da megen Graad og Klynken derfra, hvor det hærtagne Folk 
sad i Baand. Det blev bundet om Natten oppe paa Landet. 
Tove sagde, at det syntes ham ondt at hure deres Jammer 
og bad Egil , at de skulde fare at lose dem og lade dem 
lobe bort — og blev det Værk meget ilde lidt af Flaade- 
mændene. Kongen var ogsaa saa vred, at det saa ilde ud 
for dem" (01. helg. s. c. 147 p. 168). At Olaf byder sine 
Mænd at fange femtenaarige og derover, er, tror jeg, her 
at lægge Vægt paa, jeg mener det nemlig dermed gjort 
idetmindste hoist sandsynligt, at her er Tale om virkelige 
Trælleevner, ikke blot Fanger til senere UdlSsning; thi Lo- 
vene satte netop 15 og 40 (eller 30) Aar som de Alders - 
grændser, inden hvilke Trælle ansaaes for at være af fuldt 
Værd og derfor gangbart Betalingsmiddel, jfr Gul. 1. c. 223 
et 266 1 f. (Odelslosning) , Fr. 1. VIII 3 og NgL II 509. 
Dette bestyrkes ogsaå ved, at vi cfler Snorres Beretning 
finde Fangerne loste paa den svenske Kyst, altsaa forle 
bort fra deres Hjemstavn, hvor naturligvis Udlosningen vilde 
bave indbragt mest. Tillige fortjener den mindre Olafssagas 
Text saameget mere Tiltro, som det jo nærmest laa i denne 
Sagas Interesse at holde saadanne mod Christendommens 
Aand stridende Træk borte fra sin Helt. El Forsog herpaa 
ligger, tror jeg, temmelig klart for Dagen i den udforlige 
Skildring af denne Begivenhed, som findes i FmS V 322 ff., 
hvor alt er lagt an paa indbringende Udlosning (de Fangne 
ere der Bom mellem 1 og 12 Aars Alder, Folks Slægt- 



102 TRÆLDOM 1 NORGE. 

ninge og hoitagtede Mænd — ,^var j)vf j)etta gort, at t)eir 
ætludu, at |)cir mundu leysa |)å T&i med fe, er åttu) , og 
Olaf selv drives ene og alene af det store Fjendskab mellem 
barn og Knud til at holde Folkene fangne mod sit Hjertes 
Stemme. 

Hærtagningens Gharakter under db ghristne Ron- 
ger. Vi se saaledes fremdeles Hærtagningens strenge Ret 
ovet mod de nærbeslægtede Danske ^ og det endog under 
Ledelse og Billigelse af Gbristendommcns ivrige Forkynder, 
fra hvis Tid netop efter al Sandsynlighed hint ovennævnte 
Lovbud om aarlig ofifentlig Trællefrigivelse skriver sig. Det 
fulgte imidlertid vel temmelig nodvendig af de kongelige 
Indtægters Ubetydelighed i Forhold lil det kosthare Hofhold, 
ligesom ogsaa af Ledingsvæsnels mindre heldige Ordning, 
hvorved det i de fleste Tilfælde kom til at bero paa Ledings- 
mændenes eget Godttykke, enten de vilde blive længere ude 
eller ikke, at Kongen maatte finde sig i at lade Hærtag- 
ningen beholde sin gamle Plads i Krigsførelsen som vigtig 
Erstatning for de hafte Udgifter og væsentligt Bidrag til at 
gjore den endelige Byttedeling (hlutskipli) lokkende for 
Ledingsmændene. Hovedhensigten med Hærtagningen var 
vel heller ikke, især i disse senere Tider, saameget at vinde 
Trælleevner som for de Fangne at kunne udpresse Lose- 
penge; Trældom ventede vel i Regelen kun den Fangne, 
forsaavidt Udlosning ikke kom i Stand. 

Ostgotal. Gipt. b. 14 (cfr Gotl, 1. 1 28 § 6) lader for- 
mode, at det var Sædvane, at de Krigsfangne forst bodes 
Slægt og Venner til Udlosning : ^^Nu kan hær til lanz læggja 
ok hærja alt t)æt bondin a ok sua kunu hans, nu kuma bu|) 
hem ok bit)ja atær losa kunu hans (jfr Gul. I« 51). Nu 
kan bondin hærjai3ær var()a ok husfrun sitærkvar, nu koma 
hænne bu^) ok bi|)ja bondan atær ]osa'\ At imidlertid inden 
Landets egne Grændser storre Orden oprettedes, saa et læn- 
gere nu saa hyppig de vistnok fra Hedenskabet bestaaende 
Love mod indenlandskes Salg i Ufrihed (selja frjålsan mann 



TRJBLDOX I NORGB, 103 

al mansali) trodsedes^ ?ide vi af Sagaens Lovord om Olaf 
(01. helg. s. c. 177 p. 189): (^han »atle Lov og Landsret, 
og det gjorde ban for Retfærdighedens Skyld, at han straf« 
fede dem, som vrangt vilde. Det havde været meget Skik i 
Norge, at Lendermænds og mægtige Bonders Sonner foer 
paa Hærskibe og avlede sig saaledes Gods, at de hærjede 
baade udenlands og indenlands; men siden Olaf tog Konge- 
dom, da frelste han saaledes sit Land, al ban standsede alt 
Ran der i Landel'\ 

At man derimod endnu i meget senere Tider ikke fandt 
det mindste urimeligt i at de nordiske Folk mod hinanden 
indbyrdes gjorde Hærlagningens Ret gjældende til Trældom, 
derom vidner den legendariske Fortælling i 01. d. hcU. s. 
c. 267 (mindre c. 106) om den danske Greve, der havde 
en norsk Ambaalt, ættet af Throndelagen ^ Med endnu 
storre Sikkerhed tor vi vel slutte dette for Tiden nærmest 
for Olaf den hellige af en Slags legendarisk Fortælling^ der 
lægges Einar Tbambeskjælver i Munden i Anledning af, at 
Islænderen Halldor Snorreson har dræbt en af Einars Fræn- 
der og senere givet Einar Selvdomme i Sagen (Flalb. 509). 
Der siges, at Einar i den Anledning stævnede talrigt Thing 
og da stod op og fortalte, hvorledes han med de efterlevende 
af Ormen langes Mandskab efter Svolderslaget af Kong 
Sven var bleven flyttet til Jylland, hvor de bleve forte op 
og fjætrede; men den, som vogtede dem, vilde sælge dem 
i Trældom og bod dem voldelig Medfart og Lemmetab, der- 
som de ikke vilde lade sig gjore til Trælle. — Der kom da 
en Mand med Maske for Ansigtet og kjobte de tre, Bjorn, 
Rolbein og Einar, og gav dem Frihed; de troede i ham at 
gjenkjende Olaf Tryggveson. Einar sporger, hvorledes han 
skal lonne ham for IJvet og Friheden, hvortil Manden sva- 
rer: ^^Paa den Maade skal du lonne mig, at du, om nogen 
Mand gjor Dig saa meget imod , at du for hver Pris' vil 

1 dog mallgt at her kun menes Ambaatt af norsk Trælleæt. 



104 TRJELDOM I NORCE. 

have hans Liv, og du har Magt over ham, da skal du ikke 
mindre give ham Frelse, end jeg nu giver dig'\ Fortællin« 
gen er vel en af de flere, som i senere Tider kom i Omlob 
om Olaf Tryggveson; men den viser i alle Fald Opinionen 
om Hærtagningens retslige Folger (Flalb. 520 siges ud- 
trykkelig, at Einar og de ovrige, som Erik Jarl havde givet 
Grid efter Rampen, foer nord til Norge med Jarlen). 

Under Magnus og Harald finde vi fremdeles de skandi- 
naviske Folk som for værgende Gods og Frihed mod hin- 
anden, hvad Sven Ulfssons ihærdige Bestræbelser for at vinde 
Danmarks Throne gav mangfoldig Anledning til. 

Saaledes hedder det, da Sven og Harald i Forening 
angreb Danmark (1046): ^^de foer vide om Sjælland og 
Fyen, hærjede og brændte og toge meget Folk. Valgard 
siger (Fagrsk. c. 167 p. 114): 

D^oldum daprt of skiida låss hélt liki drosar 

drifu {)eir er eptir lifdu leid fyr ydr til skeidar 

ferd en fengin urdu bita fikula fjotrar 

fogr sprund Danir undan; flj6d mart horund bjartra. 

Harald haardraades Sagas Beretning lyder: ^^foer vide 
om Sjælland^ hærje der vidt og brænde Gaarde og tage 
meget Folk — de flk meget Bytte og drev en Mængde 
Kvinder og andet hærtaget Folk bundet til Skibene, som 
Valgard siger" (Saga Har. harår. c. 19, FmS VI c. 17). 

Da Magnus i sit sidste Aar (1047) tilligemed Harald 
drog mod Sven, gjorde de Landgang og dræbte mange og 
gjorde andre til Fange og dreve dem i Baand, det var tid- 
lig paa Dagen, da de kom til sine Skibe med 12 Fangne. 
— De gik strax op for anden Gang og Kongen paalagde 
strengelig , at man ei skulde lose Fangerne. Kongens Moder 
Alfhild var da med ham — hun spurgte en af Fangerne 
(Thorkel Geysa), om han vilde modtage Livet — siden lod 
hun alle tolv lose og lod dem fare, hvor de vilde. Magnus, 
siges der, blev herover heftig vred og skjændte i bittre Ud- 



r 



TBJBLDOM 1 HOROB. 105 

tryk paa Moderen; men en anden Gang hændte det, at 
begge Konger atter hafde gaaet paa Land med meget Folk 
for at hærje; de toge da meget Gods af de Mænd, der havde 
gaaet under Sven, og dreve ogsaa den Gang mange Mænd 
foran sig til Skibene og satte i Pjætrer; det var da kommen 
RoDgen i Ho, at Moderen vel kunde trænge til en Slotte 
udenfor Norge, om han selv skulde falde fra, ban bad hende 
derfor nu selv, at hun i manges Overvær skulde bede ham 
om Fred for den gjæveste af Fangerne. Den saaledes fri- 
givne var Thorgils Birnuson, en af de mægtigste Mænd i 
Danmark; saavel han som Thorkel Geysa lovede Alfhild sin 
fljælp, om hun maatte komme til at trænge til den. PmS 
VI, Har. harflr. c. 32, 33. 

Aaret efler Magnus's Dod, 1048 (Pagrsk. 183 p. 121. 
Saga Har. hardr. c. 32), udskrev Harald halv Almenning 
af Norge og foer syd til Jylland og hærjede der om Som- 
meren og brændte viden om. Thorkel Geysa havde givet 
Sven Kongenavn paa Viborg -Thing Aaret forud, derfor 
brændte Harald hans Gaard : ^da bleve ogsaa hans Dottre 
bundne og forte til Skibene. Thorkel maatte lose dem ud 
med meget Gods (aud yard ut at greida allskjétt faåir D6ttu). 
Aaret efter drager Harald atter til Danmark med 60 Skibe 
(Fagrsk. 185 p. 124-125. Sn. Har. harår. s. c. 35. PmS 
VI, Har. hardr. s. c. 51, 52): De foer helt syd til Hedeby, 
der toge de mangeslags Danekongens Kostbarheder og ranede 
alt Gods, men hærtoge Folket og mange mægtige Mænds 
Koner, som havde flyet did at soge sig Skjul. ^^Det var 
os nu, siger Harald siden til de Danske, saameget lettere at 
bestemme deres Kaar efter vor Villie, som de værgede hver- 
ken sit Gods eller sine Koner, saaledes som man nu her 
kan se mange af dem hærtagne og sorgfulde'^ Da Sven 
senere ved samme Leilighed forfølger Harald fra Læsso, 
egger han sine Mænd med, at mange af dem havde der at 
soge efter sine ædle Husfruer og Dottre; Harald imidlertid, 
Bom ser, at Daneflaaden fremdeles haler ind paa dem, uagtet 



106 TRÆLDOM I NORGE. 

han bar forsogt at sinke dem ved at kaste meget af det 
rovede Gods overbord og lade det drive for dem, lader 
endelig de lose Skandseklædoinger binde til tomme Fade og 
kaste i Soen, paa disse Flaader lader han da sætte de 
Danskes Koner og andet hærtaget Folk. Harald slap paa 
denne Maade bort, medens Danerne fiskede sine Folk af 
Soen. (Thorleif;) 

^^Fengr vard prænda t)engils allr i eli sollnu 

|)eir iéttu skip fleiri J6tlands haQ fljéta". 

Det er, saavidt jeg har haft Anledning til at undersoge 
Kongesagaerne, den sidste Gang, der er Tale om Hærtagning 
med Trælleerhvervelse til Hensigt, hvilken vel her idet- 
mindslc, hvor vi finde de Fangne paa Veien allerede til 
Norge, maa ansees for utvivlsomt tilstede. 

ViKiNGEFÆRDEiHS Umdgrgång. Vikingelivct dreves vel 
endnu en rum Tid af enkelte; men vi stode dog nu jævn- 
lig paa Spor til baade, at Kongemagten saavel i Danmark 
som i Norge alvorligere end hidtil sogte at standse denne 
Uskik, og ogsaa at det af Folket selv begyndte at betragtes 
som Uskik. Allerede ved Udrustningen til Harald haard- 
raades Englandstog hore vi mindre selvtillidsfulde Ord. fra 
Folketungen, end vi ere vante til fra tidligere Dage. ^^ng- 
lands Rige er folkerigt — en Mand af Thingmanna-Lidet i 
England udretter mere end to norske^', hedder det nu, hvad 
allerede tilstrækkelig viser, at Krigerfærd ei længer var saa- 
ledes hver Mauds Sag som tidligere. Hæren, der endelig 
drog ud, viste sig imidlertid fuldværdig sine Fædre; men 
da tabte ogsaa Landet maaske Slorsteparten af sine mest 
energiske Kræfter, og ved Slutningen af Olafs Regjering var 
en ny Slægt opvoxet, der kun kjendte Krigerfærd af sine 
Fædres Mund og var opdragen under en Regjering, hvis 
forste og sidste Maal var Fred og Orden. Der var Fred 
mellem Danmark og Norge, Olaf havde ægtet Ingerid, Kong 
Svens Datter og Soster til Kong Knud, og der var kjært 



TRÆLDOM I NOROB. 107 

Venskab mellem begge Svogre (Knytl. 8. c. 39). Om 
Koog Knud hedder det, at ogsaa han paa sin Side drev 
irrigl paa Opretholdelse af Orden i og om sit Rige (Knyll. 
8. c. 29): han værgede kraftig Landet og drev alle Hed- 
ninger (Vender og Kurer) fra det og fra S5en, saa ingen 
torde ligge ude for Danmark. Hans idelige Advarsler mod 
Egil Ragnarsson vidne ligeledes om, hvorledes han opfattede 
Vikingeyæsnct : Egil var jævnlig i Hærfærd om Sommeren 
og avlede sig meget Gods, det syntes Knud ilde om og bad 
ham formindske sin talrige Flok og sagde, at han havde 
forbudt Hærfærd indenlands; (Knyll. s. c« 34, 38, 39) ^du 
tager dig da en daarlig Beslutning, sagde han til ham, naar 
du gjor dig til Viking, det er hedenske Mænds Skik." Knud 
tilskrives ogsaa directe Bestræbelser til Trællevæsnets Op- 
hævelse og Forbedring af de frigivnes Stilling, hvilke dog 
maa have været saagodtsom uden Folger, da Trældommen 
endnu gjennem lange Tider stod ved Magt i Danmark (Æl- 
nolh, de vita S. Kn. c. 14. Suhm, Danm.'s Hist. IV 667. 
Allen, Haandb. i Fædrls. Hist. p. 96). Med Hensyn til 
Vikingefærden kan tillige mærkes, at i Spidsen for Sleiga- 
Thores Oprorsflok i Norge (1095) stilledes en dansk Mand, 
Sven, Son af Harald flettir, om hvilken Sagaen siger, at han 
var ^(den storste Viking og kraftigste Hærmand" FmS VII 4. 

Under Magnus Barfod oppustedes vistnok atter Folkels 
Krigermod, men dog kun til Krigsfærd i Slatens Navn, 
onder Kongens egen Ledelse, medens der udtrykkelig siges 
at Magnus ^/redede vel for sit Land, odelagde alle Vikinger 
og Udeliggermænd" (Saga Magn. Barf. c. 8). 

Forsaavidt endnu Viking enkeltvis blev dreven, lagdes 
fornemmelig an paa at vinde Formue, og Fanger, naar de 
toges, bleve vistnok i Regelen kun tagne for senere at kunne 
for dem tiltvinge sig hoie Losepenge. Endog Kong Sigurds 
Jerusalemsfærd frembyder os Exempel herpaa, hvad der tager 
sig underlig nok ud ved Siden af Togets hellige Charakter: 
under Opholdet nemlig i Galicien i Spanien fik Nordmændene 



108 TBÆLDOM I IfORGB. 

ikke den lilstrækkelige Forsyning fra Landet, og Kongen (og 
da ganske efter gammel Vikingeskik det Raad at storme den 
derværende Hertugs Borg, ^^han fik da der, hedder det, me- 
get Gods, noget ved Ran og noget ved de Mænds Udlosning, 
han forhen havde taget med Vold (Saga Sig. Jorsf. c. 242). 

Om Harald Gille fortælles (ibd« c. 256), at han slo- 
ges under Hvedn med nogle Vikinger, Kysterne vare altsaa 
endnu ikke rene, dog ligger vel her nærmest at tænke 
paa vendiske Sorovere, der snart efter under Rettibur hær- 
jede Konghelle og forte meget Folk til Vendland i Trældom 
(Sag. af Magn. bl. ok Har. gill. c. 11). 

Ogsaa paa Orknoerne, og der naturligvis mere end 
andre Steder, trivedes Vikingen endnu en lang Tid efter at 
den egentlige Vikingeperiode var forbi: Paal Jarls Hirdmand 
Svein brj6streip (bortfort til Skotland i Fangenskab 1136, 
Orkn. s. p. 178) var jævnlig i Viking om Sommeren. 

Under Rognvald Jarls Korstog (1153-55) forekommer 
atter et lignende Gjengangertræk fra Vikingetiden, som det 
vi saa i Sigurds Jorsalsfærd (Orkn. s. p. 300, 304, 308): 
de træffe el stort Skib i Middelhavet og beslutte at angribe 
det, Erling skakke mener, at der, hvis det viste sig at Ski- 
bets Besætning var christne Kjobmænd, da var Anledning til 
at slutte Fred med dem igjen; men hvis de, som han for- 
modede, var Hedninger, da vilde vist den almægtige Gud 
unde dem den Miskund at vinde Seir over dem* Af Hær- 
fanget, som de maatte faa, skulde de give de Fattige Del 
med. De toge da der til Fange Anforeren og faa Mænd 
med ham, lægge senere til ved den afrikanske Kyst og for- 
soge der at sælge sine Fanger; men da ingen vil kjobe dem, 
lade de dem uden videre fri. 

Erlend Jarl (dod 1156) og Svein Asleifsson hærjede 
ostenfor Skotland, de foer syd til Berwick. Knud den rige 
hed en Mand, han var Kjobmand og jævnlig i Berwick; 
Svein og Erlend tog et stort og godt Skib, som Knud eiede, 
og var paa det meget Gods og ogsaa hans Kone. Om hun 



TRÆLDOM I MORGI. 109 

hermed blev hærtagen og holdl tilbage kao ikke afgjdres. 
Svein synes ellers mest at have faret efter mere gangbart 
Gods, end vel Trælle da var; der fortælles senere, at han 
tog et engelsk Kjobmandsskib og rante der hver Penge, som 
var paa Skibel, kun beholdt Englænderne sine Gangklæder 
og noget Proviant og foer siden bort med sit Skib (Orkn. 
s. p. 342, 398). 

Svein Asieifsson havde forresten sin faste Vaar- og 
Hostviking og endte sit Liv paa en saadan Tour for Dub- 
lin 1171. 

I vore Rongesagaer forekommer endnu et Par Steder 
Omtale af Mænd med det charalteriserende Tillæg, at de 
vare Vikinger og Ransmænd: saaledcs, da Haakon Sigurds* 
son ordner Forsvaret af Konghelle mod Gregorius (1158), 
lader han en Thorljot Skorpeskalle være Hovding over 
Rjobmandsskibene for Bryggere, ^^han var Viking og Rans- 
mand'' (FmS VII, s. Hak. Herdibr. c. 2). Videre, da Haa- 
kon med sin Flok var kommen tilbage til Viken fra Dan- 
mark 1160 og holdt til i Grændsebygderne mod Sverige, 
angreb Gregorius dem (ibd. c. 14); fra Kampen undkom 
blandt andre en Asbjdrn, han var ^^den sturste Viking'', han 
blev senere dræbt af en Bonde, der siger, at han ofte har 
gaaet ræd for ham, noget der dog rimeligvis kunde siges 
om de fleste i Haakons Folge. 

Vi borte om Kong Knud i Danmark, at han kraftig 
værgede sit Land mod Soroverne, han kom dog som bekjendt 
ikke tilrette med de Danske og maatte efter Knytlingasaga 
endog doie Bebreidclser for at han selv ikke var stort bedre 
end en Viking. Mellem de oprdrske Vendelboer stod Thord 
Dorri op og sagde: ^^ham kan man med Rette kalde snarere 
en Viking end en Konge, har han nu ladet somme Høv- 
dinger dræbe, og gjort dem til Ubodesmænd, saa at Fræn- 
derne ei skulle have nogen Opreisning derfor; men somme 
har han lagt i Ufrihed og Trældom (i l>iån ok t)rælkan), 
aldrig maa denne Ufrihed og Trældom gaa af dette Land, 



110 TRÆLDOM I MORGB. 

medens han er i Live" (Knytl. 8. c. 46). Udtrykkene ere 
betegnerfde for hvorledes fremdeles i Opinionen Begreberne 
Viking og Trældom paa det noiesle vare forbundne (jfr 
Fagrsk. 130 p. 97 [s. Magn. géd. c. 22] ^^nd er [prand- 
heimr] gert at herlandi, våru fyrst virir frændr rikastir menn 
i Norcgi, en nu erum ver |)rælar konungs''). 

Om Erik Svenssdn, medens han endnu var Jarl paa 
Sjælland, hedder det: han var i Hærfærd i Austrveg og 
hærjede paa Hedningerne, men lod alle christne Mænd fare 
i Fred. Som Konge odelagde han Vikinger og slette Mænd, 
lod dræbe Tyve og Ransmænd (Knytl. s. c. 70, 73). 

Fra gammel Tid havde Danenie jævnlig ligget i Strid 
med de hedenske Beboere af Ostersoens Sydkyst (jfr Knytl. 
s. c. 86), og saa var det fremdeles. Kong Valdemar til- 
lægges den Yttring paa hans Tog til Norge, at det var 
mere efter hans Sind ikke at hærje paa christent Land, at 
der laa tilstrækkelig meget fore i Austrveg at hærje og 
vinde sit Gods fra. Hermed er i alle Fald den Opinion 
udtalt, der visselig alt gjennem lang Tid havde arbeidet sig 
frem, at hvis der skulde foretages Krigstog, maatte dette 
ske mod Hedningerne, hvor Færden som en Art Korstog Gk 
den nødvendige Berettigelse. Her skete da ogsaa fremdeles 
Hærtagning vel væsentlig under Kirkens skyggende Kaabe; 
thi om Hedningerne end kom i Danskens Vold, saa frelstes 
de dog derved fra Djævlens. Knytlingasaga har saaledes fra 
Valdemars Ostertog en Række af Beretninger om, at de 
Danske toge Folk og Gods og forte til sine Skibe. Valde- 
mar, hedder del, kæmpede altid mod Hedningerne, medens 
han levede, og vilde styrke Guds Kirke (Knytl. s. c. 121, 
123, 124, 127). Ogsaa Saxo fortæller om Hærtagning paa 
disse Tog, og i Udtryk, som maaske lade slutte til, at den 
endte med Udlosning; noget udtrykkeligt Vidnesbyrd om, 
at de Fangne bleve gjorte til Trælle, ved jeg vel ikke at 
paavise, men der er neppe heller noget, der forbyder, at 
formode idetmindste, dette, da vi baade vide, at Absalon 



TBJBLDON I flOBGB. 111 

selv havde Ufrie i sin Tjeneste, og der tillige fra Valdemars 
Dage er Exempler paa Gjældstrøldom i Danmark (Absalons 
Testamente, SrD V 425 f., Subms Danm. Hist. Vil C56, 
Kofod Anchers jurid. Skrift. 11 239). 

Efter de Oplysninger, som Sagaerne saaledes have givet 
os, maa vi slutte, at Hærtagning med Udlobet af Harald 
haardraades Regjeringstid har ophort at være Kilde til For- 
ogelse af Norges Trællestand, At enkeltvis endnu fremdeles 
Trælle paa denne Maade kunne være komne til Landet, kan 
vel ikke absolut benægtes ; men at det dog kun kan have 
været undtagelsesvis, er klart af de Hindringer, som vi have 
seet efterhaanden fra det Offentliges Side saavel i Danmark 
som i Norge lagdes i Veien for Vikingefærden, hvorved 
denne^ forsaavidt den fremdeles blev dreven, nødvendig her- 
efter maattc drives efter haandterligere, kostbarere og mere 
afhændeligt Bytte, end Trælle nu var, da Landene saavel 
havde sin faste indenlandske Trællestand som ogsaa en ved 
de hyppige Frigivelser ikke ubetydelig Stok af frie, jordlose 
Leiefolk, og Christendommen allerede i længere Tid havde 
paavirket Folkemeningen til Trældommens endelige Op- 
hævelse. Handel med Hærtagne betragtedes vistnok nu 
mere og mere af den almindelige Mening som henhorende 
under det af Loven forbudte, ^^at sælge frels Mand i Trælle- 
salg" — om end den solgte var udenlandsk, og som noget, 
der kun kunde undskyldes, forsaavidt han var hedensk og 
paa denne Maade idetmindste kunde vindes for Kirken. 

Efter altsaa, som jeg troer, at have fort denne Del af 
Trældommens Ophav mod sin historiske Afslutning, vende 
vi os til den med Hærtagningen mest beslægtede Aarsag til 
Trældom: Frels Mands Trællesalg — ^^selja frjalsan mann 
mansali". 

Frels Maiyds Trællesalg. Gulathingsloven c. 71 
byder: Jngen Mand skal sælge frels Mand i Trællesalg, 
men hvis han bliver derfor kjendt og overbevist, da skal 
han bode 40 Mark (d. e. utlegdarsok, Fagrsk. c. 17 p. 10) 



112 TRÆLDOM 1 AORGB. 

Og saa den, der kjober, om han ved, at han er frels". 
(Uplandsl. Kjopm. b- 3 samme Straf, hvor ogsaa forbydes 
Salg af ufrels under Tab af Værdien for Sælgeren, den 
solgte bliver fri — Uplandslagens Redactton er fra 1295). 
Senere i samme Kapitel folger en Tilfoielse fra den christne 
Tid: ((hvis Mand sælger frels Mand i hedensk Land, da 
skal han bode 40 Mark, og skaffe ham tilbage, ellers bode 
ham hans Frænder tilbage med Mandeboder. Mandeboderne 
til den solgtes Slægt er her ingen Forøgelse i Straffen, 
Fornærmelsen ved Salget bodes til den solgte eller dennes 
Æt, Fredbrudet bodes til Kongen. Sammenligning med tydske 
Love (f. Ex. Lex Bajuv. tit. 15 c. 5, L. Alam. tit. 46, 47, 
48) viser ogsaa at Sagen er saaledes at forstaa, at Tilbage- 
skaffelsen af den solgte altid forudsættes mulig, saalænge 
ikke Salget er skeet udenfor Grændserne; men at fuld 
Mandebod (wergeld) skal udredes til Ætten, hvis han i 
sidste Fald ikke kan skaffes tilbage. I den hedenske Lov 
har saaledes rimeligvis for ^^å heidit land" været brugt et 
Udtryk svarende til de tydske Loves ^eitra terminos", 
(^marcham% ^^foris provincia'' (utan laga vårra?). Om Salg 
af frie jfr Lex Wisig. Ve. 11, 12 (Vita Ansg. c. 32). 
Frostethingsloven , skjont kun Indholdsfortegnelsen til 5le 
Del viser os at tilsvarende Bestemmelser ogsaa vare indtagne 
i den, omhandler dog et analogt Tilfælde, der viser at Bod 
baade til Frænderne og Kongedømmet skulde udredes, Y 
15: ^^llvis Mand binder frels Mand uden Nodvendighed, 
bode han 15 Mark til Kongen og Fuldrettesbod til den som 
blev bunden''. Færeyingasaga giver et Exempel paa saadant 
Trællesalg, der rimeligt er blevet paadomt efter Frostethings* 
loven, da Haakon Jarl fældede Dommen. 

(Flatob. p. 130, FmS 11 c. 181). Samme Aar som 
Haakon Jarl tog Riget efter Harald Graafeld, forefaldt paa 
Færoerne de tvende Brodre Breste's og Beine's, Haakons 
Hirdmænds Drab; deres unge Sonner Thore og Sigmund 
vare tilstede ved Kampen og Thraand af Gota, der havde 



TRÆLDOM 1 NORGB. 118 

slaaet hos, raadede til ogsaa at dræbe dem; det blev dog 
forhindret og Thraand tog dem med sig hjem I Gdta. Den 
samme Sommer kom et Skib fra Norge til Færoerne, Styres- 
manden hed Rafn, ætled af Viken, og ciede Gaard i Tons- 
berg. Da Rjobmændene vare seilfærdige, kommer Tbraand 
derhen en Morgen og forer Rafn til Enetale og siger, at 
han bar to Trælleevner at sælge ham. Rafn siger , at han 
rkke vil kjobe dem useede. Thraand forer da frem to Svende, 
snaudklippede og i hvide Kjortler (sveina två kollotla S hvit* 
um kiiflum), de vare smukke af Udvortes, men hovne i 
Ansigtet af Graad. Rafn sagde, da han saa Svendene: ^Er 
det ikke saa Thraand, at disse Svende ere Sdnnerne efter 
Bresle og Beine, som I dræbte for kort siden ?" ^^Jeg tænker 
at det vist saa er'', sagde Thraand. ^^Ikke komme de i min 
Vold," sagde da Rafn, paa den Maade, at jeg giver Penge 
for dem. Thraand bod ham da 2 Mark Solv, for at han 
skulde flytte dem bort med sig, saa de aldrig senere kom 
til Færoerne. 

Rafn syntes at Solvet var fagert; og det blev til det, 
g at han tog imod Svendene. flan kom til Tonsberg, og 
vare da Drengene ho^ ham og bieve godt behandlede. Om 
le Yaaren giver han dem los med de Ord: ^^Jeg lænker det 
ne bedst, at 1 fare for mig, hvorhen I ville, og det Solv, som 
Thraand gav mig med eder, det tænker jeg bedst anvcisdt, 
\ naar I have det til at begynde noget med" (Flatb. p. 147* 
^ FmS II c. 186). Senere kommer denne Sag under Haakon 
qb Jarls Afgjorclse, og hans Dom er da: ^ller dummer jeg 
tvende Mandebodcr for hver af Brudrene, den tredie for 
irS' Livseflerstræbelse mod eder, da Thraand vilde, at I skulde 
dræbes, dengang da han lod eders Fædre dræbe, den fjerde 
Mandebod skal komme til , fordi Thraand solgte Eder i 
Trællesalg". De betragtedes allsaa, skjont Thraand selv 
}DS havde maaltet betale for, at Rafn skulde tage mod dem, 
ipil som virkelig trællesolgte , hvad ogsaa senere lægges Olaf 
4\ Tryggveson i Munden, da han sammenligner sin Livsskjæbnc 
1862 8 



114 TRÆLDOM 1 NOnCE. 

med Sigmunds: ^^og blev du siden solgt i Trællesalg eller 
snarere blev der givet Penge til , at du skulde blive gjort 
til Træl ([)iadr ok t)rælkadr)", Flatb. p. 364 — en anden 
Sag er det, at de senere, som det ^ynes, ei blevc formelig 
frigivne, hvad vel ikke var nodvendigt, da hin |)fan og 
l>rælkan aldrig var bleven bragt i Uduvelse mod dem, tvert- 
imod bleve de ^^vel holdne". 

Ogsaa et andet Exempel paa, al fri Mand voldelig 
gjores til Træl, frembyder Sagaen fra den hedenske Tid 
(Flatb. p. 288, FmS I c. 145) : ^^En Mand hed Lodin, han 
boede i Ærvik paa Stadlandet, ban var rig, men ikke syn- 
derlig storsindet, hans Kone hed Gyda, hun var væn og 
meget stolt, de havde to Sonner, Ulf og Ragnva'd« Lodin 
var Ven af Thorolf Skjaalg (Erlings Fader paa Sole), Thor- 
olf var ofte i Gjæstebud hos Lodin og opholdt sig der 
længe; jævnlig talte han meget med Lodins Kone, og det 
Ord gik, at han kun ilde lonnede Lodin god Modtagelse og 
Vcnnegaver. Det hændte engang, da Thorolf var i Ærvik, 
at det Hiis brændte, i hvilket Lodin laa, han dode der, og 
mange havde Mistanke til Thorolf om det Værk. Thorolf bod 
sig til at styre Gydas Sager, hun samlykte deri, og han havde 
hende hjem med sig, men tilegnede sig Land og Losiire. 
Lodins Sonner vilde han tvinge under Trældom (l>{a undir 
l)ræld6m). Ragnvald lod sig saaledes trællvinge (t>iast) men 
Ulf ikke, derfor blev han solgt i Trællesalg (seldr mansali) 
for Penge langt af Landet. Ragnvald voxede der op, og 
Thorolf havde ham i Trælletal (hafdi hann i l>rælatolu). 
Ragnvald brændte senere Thorolf inde og drog tilbage til 
Ærvik og drev de Smaafolk bort, som Thorolf havde sat 
over Eiendommene, og tog ved Boet. Hans Frænder bleve 
glade ved, at han havde taget sit Gods og sin Fædrenearv 
der; Ragnvald sagde da, at Thorolf havde gjort ham frels 
og givet ham hans Eiendomme tilbage for lang og tro Tje- 
neste, og tyktes Mænd det Udsagn troligt.'' 

Vi se saavcl af Egils Sagas Beretning c. 57, al Bjorn 



TBÆLDOM I NORGB. 115 

Brynjulfssons Datter med Thora Hladhaaiid, Aasgerd, maatte 
efter Loven ledes til Arv efter vin Fader, som af Ragnvald 
Lodinssoiis Foregivende, at ban var bleven gjort frels af Tbor- 
olf, at skjont frels Mands tvungne Hensættelse i Traellekaar 
var et Lovbrud og domtes efter Loven, Salgel eller i det 
Hele taget Trælbindiogen dog nedsalte den frie i Traellestand, 
hvorfra han kun kunde loses igjen ved Fr]gi\else efter Lo- 
ven eller rimelig\is ogsaa ved lovlig Reclamalion og Dom 
over Voldsmanden, saadan som de omtalte Ragnvalds Frsn- 
der sandsynligvis ei have været mægtige nok til at bringe i 
Anvendelse mod den rige Tborolf Skjaalg. Dog var det 
vistnok en nodvendig Betingelse for, al en saadan lovstridig 
Træibindcn skulde kunne mcdfdre Fortabelse af den fries 
Ret, at han var i Gjerningen bleven gjort til Træl, t>iadr, 
l>rælkadr, for en længere Tid. Derlil borte rimeligvis, skjunt 
det intet Sted udtrykkelig siges, saavidt vides, foruden maa- 
ske særegne Ceremonier: Af klipning af del lange Haar, 
Iforelse i de almindelige graahvide Trælleklæder , offentlig 
Henregnclse i Trællclal og endelig Anvendelse til Trællc- 
arbeide. (Lignende Opfatlelse af Trællebrug som medforende 
Nedsættelse i Trælleslaiid raader i den tydske Lovgivning). 
I Overensslemmelse hermed er det ogsaa, at Gul. I. c. 57 
f. og 104, bestemmer, at frels Mands Barn med Trælkvinde, 
t)yborinn sunr, hvis Faderen vedkjender sig det og bærer 
det til Kirke, for del er 3 Aar gammelt, og giver del der- 
med Frelse, da er Jævnreltesmand med sin Fader. Fr. I. 
X 47 noget strengere: Dersom Frelse er givet ham ikke 
ældre end 3 Aar, og tog han hverken til Reb eller Spade, 
da skal han tage en Trediedcl mindre Ret (Erstatnings- 
berelligelse efter den norske Slandsinddeling) end sin Fader 
og ei staa i Forpligtelse (Glienlel) til nogen. Hvis derimod 
den frie Fadejr ikke vedkjender sig sit Barn med Trælkvinde, 
foder dennes £ier det op som sin Træl, der af Faderen, 
hvis han vil vedkjende sig ham, efler a( han er bleven 
voxen, maa kjobes efler Taxi. 

8« 



116 TRÆLDOM 1 NORGE. 

At man imidlertid efter Omstændighederne saa gjennem 
Fingre med den strenge Retsgradation fra Træl gjennem 
Losing og Liisingsson i Tilfælde af, al fri Mand gjordes 
til Træl, viser ved vort Exempel den Omstændighed, al vi 
finde Ragnvald med sit Skib af Haakon Jarl lildelt Pladsen 
ved dennes Side i Slaget i Hjorungavaag, en Plads, som 
det vel ikke var forundt en almindelig Losing at indlage 
(Fagrsk. 60 p. 48). 

Endnu fra Magnus den godes Dage (1042) fortæller 
Sagaen om el altenteret Salg af frels Mand til Træl (Magn. 
g. s. c. 48, FmS VI). £n Islænder, Rafn, Sosterson af 
Sighval Skald, blev, efterat være gjort frcdlos paa Island for 
Drab, flyttet til Throndhjem af et norski Skib; den ene af 
Skibseierne, Einar af Naumdal leiede ham der ind hos Ketil 
Rip, der da havde Kongens Syssel i Byen. Ketil havde ea 
Daller, Elelga, med hvem Rafn gjerne talte, medens han 
forresten var meget indesluttet. Faderen syntes ikke om 
delle fortrolige Forhold og begyndte at lægge Rafn for Had. 
Der vare komne Kjobmænd til Byen vestcnfra over Havel 
og de vare netop seilfærdige; en Dag kom Ketil til dem og 
sagde, at han havde en Træl at sælge dem. De sagde, at 
det kom dem tilpas. Han lilfoiede: ^^Ikke skal jeg bedrage 
eder i denne Handel, han er baade lognaglig og ondskabs- 
fuld, og I faa i Forstningen lage ham haardl''. Ketil gik 
derpaa hjem i sin Gaard og spurgte Rafn, om han for For- 
noiclsc vilde folge med ombord ; men strax de kom ned sam- 
men til Skibel, og Kjobmændene saa Rafn, lob de mod ham 
og greb fat i ham. Rafn værgede sig og spurgte, hvad den 
Leg skulde betyde, og kastede dem fra sig. De mente da, 
at den Træl var vel kaad. Rafn sagde : ^JTænger det saa- 
ledes sammen! del Trælleværk er mest efter mit Sind, al slaacs'' 
— hvorpaa han log den ene af dem og værgede sig med, 
til han ikke vidste mere af sig. Ketil log da Veien til Byen ; 
men Rafn lob op efter ham og gav ham Banesaar. Da Kjob- 
mændene saa det, gjorde de sig seilfærdige saa hurtig som 



TR.KLDOM I RORGB. 117 

muligt; thi de vare bange for at Drabet skulde blive tillagt 
dem. Forsaavidl de nemlig bavde kjobt Rafn, og ban, aom 
de antog, var Træl, maatle de mindst vente aig en hel Del 
Uleiligbed i Anledning af Drabet som de, der efter Loven vare 
pligtige at svare Ord og Ed for sin Trd og for, hvad maatle 
forbrydes af barn i Ord eller Værk (Fr, I. X 40, cfr V 31, 
NgL II 506, Gul. 1. c. 163). 

Naar det i Guletbingsloven c. 71 hedder i Anledning 
af den, der bar givet sig i Trældom for Gjæld: ^^Nu vil 
han (den tilgodehavende) have Penge af sin Skyldner, da 
er det vel, om han selv soger at skaffe dem lilveic; men 
hvis ban ei vil selv sysle derfor, da skal han byde ham til 
Frænderne, da er vel, om de ville kjobe ham, ellers skal 
han sælge ham hvor han vil indenlands, og ikke sælge ham 
forstdrre Sum, end den ban skyldte" — saa er delte neppe 
at fortolke som om Greditor havde Ret til at sælge sin 
Skyldner som Træl, hvad han kun turde gjore, naar han 
greb ham i Flugl; men kun i Lighed med Salg af uvisse 
Fordringer, saaiedcs at den skyldbundne ved Salg for Gjæl- 
den eller en mindre Sum overdroges som Skyldner til en 
ny Greditor, der troede at kunne bedre inddrive sin Fordring 
bos ham eller vilde frie ham for den midlertidige Trællesland. 
Derfor maalle Skyldneren ikke sælges for mere end Gjælden 
belob sig til, for at ikke den nfe Gredilor skulde fristes lil 
ulovlig at udvide sin Myndigbed over bam lil maaske vir- 
kelig Trældom, hvorved altsaa Overdragelsen vilde stærkt 
nærme sig til at sælge frels Mand i Trællesalg, hvad i 
umiddelbar Sammenhæng med ovenstaaende forbydes. 

Kjob. Den i Vikingeliden næstefter Hærtagningen vig- 
tigste Kilde til Trællestandens Forugelse var Kjub; senere, 
eftersom Vikingefærden efterhaandcn skiflede Gharakter og 
gik over fra de tidligere udelukkende paa Bylte og deriblandt 
ikke mindst Trælle anlagte Sommertog til de udenlands 
overvintrende, fastere sammensluttede Vikiiigeflaaders Plyn- 
dringer og Brandskatninger, til Udvandringstogene, endelig 



118 TRÆLDOM 1 NORGE. 

til de seneste Soroverlog efter Bytte af rede Penge eller de 
mest omsætlige Varer •— senere fortrængte Kjob mere og 
mere Hærtagningen og blev endelig den eneste Kilde for 
Tilforsel fra Udlandet. 

Saadanne Kjob kunde ske dels tilfældig overalt, hvor 
Nordmænd maalte færdes, dels naturligvis fornemmelig ved 
de storre Kjobslævner, hvorhen, som Sagaerne vise, Trælle 
ofte furtes i storre Mængde, dels i fjernere Egne, dels paa 
forskjellige Steder i de nordlige Farvande, f. Ex. Skfrings- 
sal, senere Tunsberg (Saga 01. helg. c. 48. Har. hårf. s. 
c. 38): ^^Der (i Viken) var baade Vinter og Sommer fuldt 
af Kjobmænd, baade danske og saxiske. Vikvcrjerne laa og 
meget i Kjobfærd til England og Saxland og Flandern og 
Danmark, nogle vare i Viking og havde Vintersæde i cbristne 
Lande" — (i Olaf Haraldssons Dage — ), Golaolven (Brenn- 
oerne), Halore (Flatb. p. 123: saa er sagt, at did kom den 
største Mængde Mennesker sammen i Nordlandene, medens 
Markedet varede — i Harald Gormssons Dage — ) Slesvig. 
(Forhen er omtalt, hvorledes Ketil Thrym kjobte Arneid af 
Vedorm i Jamlland). 

I Laxdolesaga haves et Exempel paa en af de Anled- 
ninger, hvor saaledes Trællekjob stod aabent for alle Nor- 
dens Folk, hvorfor Fortællingen indtages, skjont den nær- 
mest vedrOrer Island. Da Haakon Adelstensfostre regjerede 
i Norge, drog Hoskuld (Son af Ketil Flatnefs Datter Aude) 
frn Island til Norge for at hente Tommer til Husebygning, 
han vilde træffe Kongen ; men denne var faren til Konge- 
mode ved Brennoerne. Da der der tillige skulde være Kjob- 
stævne, havde Hoskuld saameget mere Grund til at fare 
efter — ^^did kom'\ hedder det, ^^Folk næsten fra alle Lande, 
hvorfra vi have Tiende". En Dag, da Hoskuld der gaaer 
ud med nogle Venner, ser han et prægtigt Telt afsides fra 
de andre Boder, han gaar derind og træffer en Mand i 
Silkeklæder med en russisk Hat paa Hovedet. Manden næv- 
ner sig Gille den gerdske, og Hdskuld erindrede, at han 



TBÆLDOM I KORGB. 119 

havde hort bam omlalt som en af de rigeste Kjubmaend paa 
den Tid. Han spurgte ham, om han havde Trælkvinder a( 
sælge. Gille mener, at han netop sporger efter noget, han 
tror ham ikke i Besiddelse af, I5fler derpaa et Forhæng op 
og viser ham tolv Piger der indenfor. Hoskuld valgte den 
yderste, hun var meget daariig klædt, men smuk af Ud- 
vortes. Gille forlangte 3 Mark Solv for hende. Hoskuid 
sagde^ at det var dyrt, da det var det tredobbelte af den 
almindelige Pris. Gille svarede, at han virkelig holdt hende 
tre Gange saa dyr som nogen af de dvrige: hver af dem 
skulde han faa for 1 Mark Solv« — En Lyde, sagde Gille, 
vil jeg dog underrette dig om, forend du kjuber hende, for 
at du ikke skal sige, at jeg har bedraget dig, den nemlig, 
at jeg aldrig har kunnet faa hende til at mæle et Ord, saa 
jeg maa tro, hun er stum. Hoskuld takkede ham for hans 
Redelighed, men kjobte ikke desto mindre Pigen og havde 
hende med sig hjem. Hun blev hans Frille og ved ham 
Moder til den rige Olaf Paa i Hjardarholl. Det viste sig 
senere, at hun ikke var stum, var irsk af Fodsel, Datter af 
Irekongen Myikjartan, fra hvem hun 15 Aar gammel var 
bleven rovet (Laxd. s. c. 12, 13). 

Yi hore saavel her som tidligere ved Islænderen Rafns 
Salg, at Sælgeren underretter Kjoheren om sine Varers Ly- 
der. Lovene sogte ogsaa efter Evne al opretbolde Redelighed 
i denne som i anden Handel (Gul. c. 57, Fr. I. Ve. 41). 

Olaf Tryggvcsdn og Moderen Aastrid blevc som bekjendt 
paa Overfarlen til Rusland rovede af esllandske Sorovere 
(Flatb. p. 79, jfr p. 241, p. 364, Sn. 01. Tr. s. c. 5, 
Odd. 01. Tr. s. c. 6 p. 9, FmS 1 c. 46).* Disse dræbte 
nogle af Skibsmandskabet og skiftede andre imellem sig til 

1 Ågrip, jfr om Norske og Danske borirørte af Venderne i 
Trældom, Legcndehist. Mindre OL helg« s. c. 113, 114, 119, 124. 
(Sn. 01. helg. s. c. 275, S. af Sig. Jursf. c. 38). Adam Brem. 
de sim Daniæ ed. Mader p. 224. 



120 TRJKLDOM I KORGE. 

Trældom; der skiltes Olaf fra sin Moder. En Mand ved 
Navn Klerkon (og ved Olaf og hans Foslerfader Tborolf og 
dennes Sdn Thorgils. Tborolf syntes Klerkon for gammel 
og ikke skikket til Tjeneste, derfor dræbte han ham, men 
havde Drengene med sig til Estland. Der solgte ban dem 
til en Mand Klerk og tog for dem en god Buk. En tredie 
Mand, Reas, kjobte Drengene noget senere for en Kappe. 
Reas nodede og træltvang Thorgils til Arbeide som sine 
andre Trælle (|)iådi ok |)rælkadi porgils til vinnu sem ar^ra 
|)ræla sina); men Oiaf behandledes vel (var vel haldinn). 
Olafs Morbroder, Sigurd Eriksson, kjobte der senere Thor- 
gils for 1 Mark Guld, men Olaf for 11 (Odds 01. Tr. s. 
p. 11 \ q) Mark, dog endda kun under det Vllkaar^ at 
Sigurd ved sin Ære lovedo^ aldrig siden at sælge ham for 
Værd og give ham fuld Frelse og lade ham fare ledig, 
hvor ban vilde, eller være hos ham vel holden (Platb. p.207). 
Lodin bed en Mand fra Viken, ban var ofte i Kjobfærd (i 
Austrveg) og stundum i Hærfærd, han holdt til Estland og 
var i Kjobstævne om Sommeren, og medens Markedet stod, 
da bleve bragte didbcn mange Slags Varer. Did kom ogsaa 
mange Trælle, der vare til Salgs (mansmenn falir). Der 
saa Lodin en Kvinde, der havde været solgt i Trællesalg, 
og da ban saa noiere paa hende, skjonnede han, at det var 
Aastrid Eriksdatter, som Kong Tryggve havde haft til Ægte : 
hun var dog ulig sig saaledes, som han for havde seei 
hende; thi nu var hun bleg og mager og ilde klædt (Sn. 
01. Tr. S. c. 58). Lodin kjobte hende da paa den Betin- 
gelse, at hun skulde ægte ham, hvad ogsaa senere skete 
(at frænda rå6i). 

Forhen er omtalt Thangbrands Kjob af den irske Pige 
i England. 

I den ovenfor (p. 103) berorlc legendariske Fortælling 
om Einar Thambeskjælver fortælles om hans og hans Kame- 
raters Salg (Flatb. p. 509, FmS III p. 158 fif.): Kong Svend 
flyttede os til Jylland, og blev vi der forte op og satte paa 



TRÆLDOM I MOIIOB. 191 

en Træstamme og Ijstrede; meo den, der vogtede os, vilde 
sælge os i Trældom, ban lovede os Vold og LemmeUb, om 
vi ei vilde lade os gjore til Trælle (|)fast), og i den Skov 
sad vi tre Nætter. Vor Vogter lod stævne Mode, og did 
kom da en stor Mængde Folk. Til det Mode kom ogsaa en 
Mand, klædt som Munk, i blaa Rutte (kufl) og bavde Maske 
for Ansigtet. Han gik ben til os Kammerater (Kolbjorn 
Stallare, Bjorn — af Studla? — , Einar) og sagde til vor 
Vogter: ^^Vil du sælge mig ham, den gamle Træl?" Elan 
svarede: ^^llvad skal du med en ældgammel og lad Træl?" 
^^Han maa da være billigst af alle Trællene". ^^Han skal 
vist være billigst." ^^ Vurder ham da." Vogteren vurderte 
barn til 12 Orer. ^^Dyr tykkes mig da Trællen, eftersom 
jeg ser, at han er meget gammel og lidt arbeidsfor, er ogsaa 
ikke usandsynligt, at han kun lever en kort Stund ; jeg skal 
give dig for ham 1 Mark S(51v, om du \il sælge ham der« 
for." Siden sporger Manden om Einar, Vogteren siger: 
^jKjob ham for 3 Mark, om du saa synes." ^^Dyr er ban 
da forvist; men jeg lykkes at se, at hans Frænder og Ven- 
ner gjærne maatte ville kjobe ham for den Pris, om han 
var i sit eget Land" (jfr ovenf. om Udlosning). Manden 
kommer, efterat have gaaet Torvet rundt og budt paa for- 
skjellige Ting uden at kjobe, tilbage og siger, at han vil 
kjobe alle tre Trælle. Vogteren svarer: ^^Du har da stor 
Trang til Trælle, naardu ene kjober tre"; Manden mener, at 
han dog ikke for har haft færre Huskarle. Kolbjorn blev 
vurderet for 2 Mark. ^^Dyre ere Trællene", siger Kulle- 
manden, ^^og ved jeg neppe, hvorledes det gaar med mine 
Penge, om de strække til (il Betalingen". (Trællen Glaam 
paa Island, paa Erik og Sven Jarls Tid, var ^^ættet af Svi- 
thjod", men om han var kjobt eller hærtagen siges ikke. 
Gretl. s. 32). 

Trællesalg foregik underliden paa Grund af indtræffende 
Omstændigheder i storre Maalestok i Udlandet, hvad ikke 
kunde være uden Indflydelse paa Trælletilforslen til de 



122 TRJCLDOM I NORGE. 

Lande, hvormed biol mest stod i Handelsforbindelse. Saa- 
ledes læse ti i de ulslerske Annaler ved Aar 064, at den- 
gang ^^en stor Hungersnød indtraf i Irland, saa at Fader 
solgte Son og Datter i Trældom for Levnetsmidler'^ og 
ingen var da nærmere til at kjobe end Nordmændene, som 
jævnlig færdedes i hine Farvande, og netop de til- og fra- 
reisende, ei de i Landet bosiddende, der vare trykkede af 
samme Nod. 

Præsten Wulfstan skildrer i en Tale fra 1012 den lov- 
lose Tilstand blandt Englænderne for Sven Tveskægs An- 
komst til Landet (Hickes Tbesaurus III p. 99 fT., SrD II 
p. 465 ff.); det hedder der blandt andet: De fattige og 
trængende forfores paa det haardestc og besnæres grusomt, 
sendes langt af Landet til Salgs og overgives i fremmed 
Vold, og ofte blive hos delte Folk for et ubetydeligt Ty- 
veri Born fra Vuggen paa det grusomste mod Lovens Bud 
trælbundne. Frihedens Ret er rovet, Trældommens Ret er 
trukket strammere til, og Barmhjertighedens Ret er beskaa- 
ret. — Videre: En Mængde Christne sælges her af Landet. 
— Det vide vi forvist, at saa stor Elendighed er indbradt, 
at Faderen sælger sin Son, Sonnen sin Moder, Broderen sin 
Broder til Fjenderne for Penge.^ Trællen flygter fra sin 
Herre og forener sig med Vikinger og Hedninger. Trællen 
lægger endog ofte Baand paa sin forrige Herre og forer 
ham i ynkelig Trældom. 

William af Malmesbury (Saviles Udg. p. 81. Rer. gest. 

^ Greg. 140 6roagab. : ^^Madr skal hvarki selja af landi Å brot 
fddur sinn né mddiir ok eigi konu sfna ok eigi born sfn, né siu 
kyn ekki, nema leslir t)eir sé at |)cim at t)aa sé verdi at verri, ef 
|)au væri mans menn fyrir ékostam sfnum. Eigi skal 15stu virda 
vid t>aa Ådr t)au eru xti vetra, en ef madr selr t)å vardar Q(>r- 
bangsgard/* Ostgdt. I. Ærfl). I. 25: ,(Nu aflar bonde barn vil) 
huskun sina: |)a ma egh bondin barn sit i sældilata okegh anno})- 
nght hava ok egh brot)ir sin brul)ur ok egh sysiir sina systur.^* 



TRÆLDOM I KORCB. 123 

reg. Angl.) beskylder endog en Soster af Rnnd den mægtige 
(William lader hende være Godwines forste Hustm, efter 
hvis Dod han ægter de senere bekjendte Godwinesdn- 
ners Moder, hvem han dog ikke kjender som Ulf Jarls 
Soster Gyda ^^aliam duxit, cujus genus non reperi") for 
at have formelig drevet en Trællehandel fra England 
paa Danmark: ^^icta fulminis exanimata saevitiae poenas sol- 
vit, quod dicebalur agmina mancipiorum in Anglia coempta 
Danamarchiam solere roittere, puellas praesertim. quasdecas 
et aetas pretiosiores facereni, nt earum deformi commercio 
cumalos opum aggerarel'' (De Willieimo I I. III, Savile 
p. 102). Om Tilstanden i England for William Erobreren 
skriver den samme Forfatter: Folkets Masse ladt uden Stotte 
var et Rov for de mægtige, der dels ved at rove deres Mid- 
ler, dels ved at slæbe deres Personer til langtbortliggende 
Lande hobede Dynger af Skatte sammen. — ^Jlliid erat a 
natura abhorrens, quod multi ancillas suas en se gravidas, 
ubi libidinem satisfecissent , aut ad publicum proslibulum, 
aut ad aeternnm obseqnium venditabant/' 

Trællenes Værd. Trællenes Værd har naturlig været 
noget forskjelligt til de forskjcllige Tider, men rimeligvis 
temmelig lige for de forskjellige Markeder, da Færdselen 
mellem Landene var saa særdeles livlig. Af de ovenanforte 
Steder om Melkorkas og Einars Salg som og af Egils Saga 
c. 84: ^jSleinar (Son af Onund Sjonc) foer i den forste Del 
af Vinteren ud paa Snæfellsslrand og opholdt sig der en 
Stund ^ han saa der en Træl, som hed Tbraand, han var 
som storst og stærkest. Steinar bod paa den Træl og bod 
en hoi Pris; men den, som eiede Trællen, vurderede ham 
for 3 Mark Solv og satte ham dobbelt saa dyr som en 
Middeltræl (medal{)ræ]l), og blev det Kjob sluttet mellem 
dem'' — af disse Steder maa sluttes at Prisen har varieret 
mellem 1 og 3 Mark Solv. En almindelig Trælkvinde solg- 
tes vel sædvanlig for en Mark; men Prisen kunde ogsaa 
her stige til tre Mark. En Middeltræl kostede tolv Orer, 



124 TRÆLDOM I FIORCB. 

cn gammel Træl gik for en Mark, en ung, veWoxen og 
stærk kom op i tre Mark, (Einar var ved Svoldersl ågets 
Tid 18 Aar). Olafs og Thorgils Salg i Vendland, ligesom 
Ingold Fagerkinds (Svarfdoela s, c. 26 og 28) er aabenbart 
aldeles udenfor al Regel. 

Skjonl Graagaasen, som \i kjende den, lader dræbt 
Træl bodos hans Herre efter Taxt (Gr. III VIgsl.), siges 
dog udtrykkelig i Eyrb. s. c. 43, al i tidligere Tider Træls- 
gjæld var fast ansat til 12 Orer Solv, »llsaa Middelværdet, 
hvilken samme Trælsgjæld vi ogsaa finde bodet i Eyrb. s. 
c. 31 og Njålss. c. 36, 37 smi. 38. Hermed stemmer 
ogsaa, at efter Pagrsk. 17 p. 10 losngtig Kvinde kan loses 
af Kongens Gaard med 3 Mark, sex Alnes Orer. Denne 
samroe Udlosningssum er imidlertid i den senere norske 
Lovgivning rimeligvis bleven foroget efter det hoieste Værd 
for Træl til 3 Mark Solv (Eids. Kr. 45 er endnu Tremarks- 
boden sex Alnes Ores), og i det hele Tremarksboden ble- 
ven udredet efter denne Myntfod, tolv Alnes Ore, i de flere 
Tilfælde, hvor 3 Mark klarligen , som mig synes, ere ind- 
satte enten isledenfor ældre Bestemmelser om, at den straf- 
skyldige skulde tabe sin Frihed (Fr. 1. IX 16 jfr Gul. I- 
c. 198) eller som Æqvivalent for Trælletjencslen, Fr, I. IX 
10 ff., hvor der sættes Bod af 3 Mark solv vurderede, me» 
dens Gul. I. c. 66 for Losing sætter Trældom og for 
Losingssun Udredelse af ^^verdaurar''; ibd. X 36. Gul. 1. 
c. 296. 

I Vigaglums Saga c. 4 siger Bersærken Aasgaut til 
Islænderen Eyolf, der er gaaet paa Holm mod ham: ((login 
mun ek |jér upp segja um holmgongu: sex (var. v) merkr 
skal mik leysa af hélmi, ef ek verd 6årr'\ Eyolf svarer: 
^^(Sskylt ætla ck vera at halda logum vid [)ik, er t)u dæmir 
sjålfr, hvers |)u ert verdr, fyri |}vi at å våru landi mundi 
slikt |)ykja |)rælsgj(>ld . er |)u gerir um sjalfan l)ik'\ Den 
almindelige Holmlosning var, saavidt jeg ved, 3 Mark, og 
forsaavidt her 6 Mark jævnes med Trælsgjæld, maa Mynt<- 



TRÆLDOM 1 NORGE. 125 

foden antages enlen sex Alnes Ore efter det huie^te Trclle- 
værd eller den ogsaa forekommende tre Alnes Ore efter 
Middelværd (Kormaks s. c. 22, 23, Svarfd. s. c. 9, Ve- 
mund, s. ok Vigaskutu c. 1). 

Gul. I. c. 51 bestemmer om Udlosning af hsrtagen 
pÆstekvinde: ^^Nu vorder Mands Fæstekone hærtagen, da er 
han skyldig at fare efter hende og lægge 3 Mark til at luse 
hende ud; men Arvingen hvad der skal oges" (jfr c. 201). 
Hvilken Værdi disse 3 Mark her have, t5r jeg ikke afgjdre. 

I Lighed med de norske Love tage ogsaa de svenske 
og tildels de danske 3 Mark Solv som Normalværdi for 
Træl, især er oplysende 6s(g. L Drapb. 16 § 2: ^^nu 
dræpær fræls man annot)ughan. bote |)rea markær slika sum 
han skal liisa mæ|). |)æl æru siax markær pænninga. æila 
|>rea markær val>mala« tolf alna til oris . • • • ælla fiughur 
nytta nol. ^æn uxa sum {>rea vare havær draghit. |)a ko 
sum l)rea kalva havær burit." Den samme Sum sæltes som 
^^lagha losn" for trælbunden Frænde, ibd. Ærf|)ab. 17. 
(Vestg. 1. Arft). b. (I) 22 (II) 31, lader Frændelosning ske 
for 2 Orer Guld eller 2 Mark vciede, jfr GolK 1. 1 28 §6). 

Straf (saka-l)rælar. Bjorn H.). En Iredie Aarsag til 
Trældom er Straf, hvilken altsaa ligger indenfor Samfundets 
Lovgrændse. 

I Fagrskinna (17 p. lOAll) forlællcs i Anledning 
af Harald haarfagres Samnoenlræf med Ragna : ^^Da gjorde og 
Harald ny Lov om Kvinders Rel, at den Mand, som lager 
Kvinde med Vold, ham skal det vorde lil Utlegdssag, og 
skal han kjobe sig med 40 Mark, 6 Alnes Ore, tilbage i 
Fred; men den Kvinde, som lader sig beligge (Icggst å 
laun), Kun skal gaa i Kongens Gaard og tabe sin Frihed, 
til hun er lost derfra med 3 Mark, sex Alnes Ore. Derfor 
sætter jeg disse Love, at hver Kvinde, naar hun vil være 
god, hun vil jeg skal have Selvraadighed over sig al holde 
sin Kydskhed for hver Mand; men den Kvinde, som vil 
være slet, hun bode for sin Ukydskhed efter det, som jeg 



126 TRÆLDOM I NORGE. 

DU bar meldt." Man tor her ncppe indskrænke Betydningen 
af Ordene (^leggst å laun" til alene det specielle Tilfælde som 
Gul. 1. 198 omhandler: ^^Ættborin kona leggst med {>ræli". 
Haralds Lovbuds noie Forbindelse saavel med, hvad var 
forefaldet mellem ham og Ragna, som med tilfoiede Forbud 
mod Voldtægt og den derhen horende noiere Udvikling: 
^^halda kvennsku sinni fyrir hverjum manni" gjor, al Stedet 
læst i Sammenhæng neppe kan furtolkes anderledes end som 
et Forbud mod usædelig Forbindelse i Almindelighed, af 
hvilket muligen Lovens Beslemraelse mod at leggjast med 
(træli er en formildet Levning. Rimeligvis er altsaa forskjel- 
ligt herfra hvad Loven fastsætter om Leiermaal mellem fri 
Kvinde og Træl. Gul. I. c. 198: ^^Ælbaaren Kvinde ligger 
med Træl, da skal hun gaa i Kongens Gaard og lose sig 
derfra med 3 Mark" — videre: ^^bvis Losinge ligger med 
Træl, da skal hun gaa i sin Patrons Gaard''. Fr. L II 1 : 
^^Hvis Kvinde ikke vil sige, hvem der er Fader til hendes 
Barn, da stævne Kongens Aarmand hende Thing og sige, 
at Træl eie Barn med hende, hvis hun ei nævner Faderen. 
Ætbaaren Kvinde gjores skyldig 3 Blark til Kongen for den 
Sag; men Barn skal folge Moder (bliver altsaa frit). B. Kr. 
II 14 derimod lader Barnet, som det synes, blive ufrit: 
^^(Ivis hun ikke siger til (hvem der er Fader) inden en 
Maaned (efter Fodselen), da hedde Træl Fader til det Barn, 
hun har ligget sig skyldig i Kongens Gaard til 3 Mark (t>vf 
barni ))arf eigi frjåUi?), det kan rig eller fattig Mand eie 
(l>at må eiga ågælr madr eda ofskyldr). Fr. 1. IX. 16: 
(^Hvis Mands Losinge forligger sig, da skal hun bode sin 
Patron 3 Mark^ og udrede den, som vil, de Penge; men 
hvis hun senere vil unddrage sig derfor (vill brigda sik 
sidan), da skal hun fare som Trælkvinde til Patronen. Hvis 
ætbaaren Mand lager Mands Losinge, da er hun brodig sin 
Patron 3 Mark; men deres Born ere udenfor Thyrmslerne 
(Glientelct). Efter Bj. r. 127 kan ætbaaren Kvinde for 
samme Sag sælges i Gjældslrældom, hvis hun ikke kan ud- 



TRÆLDOM I RORGB. 127 

rede de 3 Mark til Kongen, og saaledes vel ogaaa LSsinge : 
^^Rn3 ælbaaren Kvinde forligger sig og bliver skyldig til 
Kongen, da skal Gjaldkeren byde hende til Frcnder og 
Venner, at de lose hende fri; men hvis de ikke ville lose 
hende, da skal Gjaldkeren sælge hende til den Skyld inden* 
lands; men ikke udenlands. Hvis Mands Losinge forligger 
sig eller ^Jrjåisgefa", da er hun skyldig til sin Patron 3 
Mark, ligesaavel den fjerde som den forste (af de fire Led 
i Thrymslerne fra den egentlig frigivne); men den, som laa 
med hende, er skyldig 6 Orer til ham. Paa det har Kon- 
gen ingen Rel''. At Tremarksboden er en senere Formil- 
delse af en oprindelig Straf af absolut Trældom synes rime- 
lig, og at Udtrykket ^Jyrirliggr shr^ er at forstaa om ethvert 
Leiermaal udenfor Ægteskab, og saaledes det Harald tillagte 
Lovbud virkelig har haft den Udstrækning, som jeg ovenfor 
har villet tillægge det, fremgaar, synes mig, saavel af sidste 
Citats Slutning, som ogsaa af Bjark.r^s foregaaende c. 126: 
„tre Gange skal der bodes Ret (til Kvindens Frænder), hvis 
Kvinde forligger sig, og ikke oftere, og tre Gange er hun 
bradig for Kongen, men ikke oftere. Hore er hun siden". 

Fri Kvinde kunde imidlertid, som vi se, efter Lovene 
som de nu foreligge, aldrig ved Leiermaal forbryde sig til 
mere end Gjældslrældom for tre Mark. (Efter Grag. Festafi. 
158 um legordssakir, er det den lovlige Sagsiiger, der har 
at lægge Skyld paa Kvinde for Leiermaal, hvis hun ikke kan 
bode). 

Fr. 1. 111 14 og efter den, Sverres Krislenrct c. 68, 
bestemmer om Nonner: „Hvis Kvinde vil lade sig vie til 
Nonne, da skal Biskoppen ei vie hende, forend han bar 
Arvingernes Samlykke dertil; men hvis hun misfarer med 
sig siden, da skal hun gaa i Biskops Gaard, og den der 
forforer hende være utlæg, og Biskoppen have hans Gods." 
Hvor strenge Germanernes Begreber vare med Hensyn til 
Kvindens Kydskhed, alt fra gammel Tid, tor vel sluttes af 
Tac. Germ. c. 19, skjont vistnok den nære Sammenligning 



128 TRÆLDOM I NORGB. 

med de romerske Forholde har givet Fremstillingen dens 
Farve: ^^publicatae enim pudicitiae nulla venia — nemo 
enim illic vitia ridet, nec corrumpere et corrumpi seculuni 
vocatur". Den af Tac. skildrede Slraf for Ægteskabsbrud 
gjen6ndes hos de hedenske Saxer og rammer der ogsaa deo 
ugifte PigCy hvis hun i lignende Maade forscer sig (Wilda, 
Strafr. der Germ. I p. 811). Efter Lex Wisig. 1. III til III 
2, 3 skal Ægtekvinde eller fæs(et Pige i Tilfælde af Hor, 
med sin Medskyldige gaa i sin Mands eller Fæstemands 
Trældom. Sammesteds til HI 1: Hvis fri Mand rover og 
faar sin Villie med fri Kvinde, skal han med alt sit over- 
gives den krænkede, pidskes offentlig og tabe sin Frihed til 
Kvindens Forældre eller hende selv (L. Wisig. III II 2, 3). 
Samme Lov straffer Leiermaal mellem fri Kvinde og egen 
Træl med offentlig Pidskning, Baal og Brand for begge 
Parter, flygter imidlertid Kvinden til Alteret, bliver hun Kir- 
kens Træl, sker Forbrydelsen med fremmed Træl, pidskes 
begge og efter tre Gange gjentaget Leiermaal og Straf skal 
Kvinden overgives i sine Furældres Magt, skikke disse hende 
fra sig, bliver hun Trællens Eiers Trælkvinde. Vi se saa- 
ledes, at en saadan offenllig Overholdelse af almindelig 
Sædelighed ingenlunde strider mod den germaniske Lovgiv- 
nings Aand, om end de forskjcllige Straffebestemmelser 
bære Præg efter særegne Culturforhold. Hvorledes det hos 
Nordmændene blev forholdt med ukydsk Kvinde for Konge- 
dommet, tilhorer en videre gaaende Lovsammcniigning; sidst- 
nævnte Sled af lex Wisig. indeholder imidlertid et Fingerpeg, 
der kan sammenholdes med den svenske Uplandslovs Be- 
stemmelse om Mo, der indgaar ægteskabelig Forbindelse 
uden sin Faders eller Moders Samtykke (Upl. 1. Ærf]). b. I 
§ ^)' ut^^ ^^^^ miskunnæ konæ fa|)urs ok mo[)or'', hvad 
der dog kun, som det synes, har Hensyn til Arveretten.^ 

^ Yestgl. Arfp. b. (1) c. 17, (11) c. 22 koldes Bryte for siideo 
Mands Bo: ,^iniskuiinær mal^ær bonpæ^'. 



TRÆLDOM I NORGE. 129 

Saxo nævner mellem Kong Frodes Love kun fri K\in» 
des Omgang med Træl som virkende Fribedstab for bende: 
(^st libera consensissel in servum, cjus condilionero aequaret 
libertatisque beneficio spoliala^ ser\ilis fortunae slalum in- 
dueret" (Saxo ed. Klolz. p. 127 jfr Grimm R. A. p. 326). 

En anden Straffebestemmelse, der kunde paafore fri 
Mand Trældom, og som i vore gamle Love, som de ere 
blevne os bevarede, ikke længere forekommer, bar Sagaen 
overleveret os: Kongen kunde fordre, at den, der dræbte 
en af bans Tjenestemænd, skulde indtræde i den dræbtes 
tidligere Stilling (01. belg. s. c. 104). 

For Kongsgaarden Augvaldsnes paa Karmoen raadedc 
Kongens Aarmand Tborer Sel, han havde under Udforelsen 
af sin Aarmenning bittert krænket Aasbjorn Sigurdss5n, 
Broderson af Thorer Hund i Bjarko; Aasbjorn kommer senere 
til Karmoen og gaar op til Kongsgaarden, hvor han fra 
Doren horer, hvorledes Thorer staaende for Kong Olafs Bord 
fortæller om deres sidste Mode, og at Aasbjorn da ha\de 
grædt. Aasbjorn trækker sit Sværd, lober ind i Stuen og 
hugger til Thorer. Hugget kom paa Halsen og Hovedet 
faldt paa Bordet for Kongen og Kroppen paa hans Fodder. 
Borddugene blcve i et Blod baade oppe og nede« Aas- 
bjorn skal derfor henrettes; men Erling Skjalgsson kommer 
til fra Sole og faar et Forlig i Stand. Kongen fremsætter 
da Forligsvilkaarene og siger: ^^Det skal være Ophav til 
vort Forlig, Aasbjorn, at du skal gaa under den Landslov: 
at den Mand, som dræber Kongens Tjenestemand, han skal 
tage under den samme Tjeneste, om Kongen vil. Nu vil 
jeg, at du tager op denne Aarmenning, som Selthorer har 
haft''. Aasbjorn gaar ind herpaa, men beder sig Lov forst 
at fare nord og ordne sit Bo. Da Aasbjorn kom hjem, 
spurgte hans Frænde Tborer noie efter om bans Færd ; Aas- 
bjorn siger, hvorledes det var gaaet ham. Thorer siger da: 
f^Du maa da tykkes at have skaffet dig af Hænderne hin 
Vanære, da du blev plyndret i Host?" ^^Saa er", siger Aas- 

1862 9 



130 TRÆLDOM I NORGE. 

bjorn, ^^eller hvorledes tykkes dig, Frænde?'' ^Det skal jeg 
snart sige'', svarer Thorer, ^^at hin den forste Færd, da du 
foer syd i Landft, var vanærende i hoieste Maade, og stod 
dog den noget til Bod ; men denne Fart er baade din Van- 
ære og Frænders Skam, hvis det skal fremmes, at du gjores 
Kongens Træl og Jævning med den værste Mand, Selthorer". 
Der blev da intet af Aasbjorns Reise sydover igjen. 

Det er en oftere gjenkommende Bitterhed i Sagaerne 
mod Kongens Sysselmænd at kalde dem Kongens Trælle, 
som ogsaa Aasbjorn tidligere selv nævner Thorer for Erling 
Skjalgsson, og den har i de fleste Fald neppe mere at be- 
tyde end de allerede for omtalte hyppige Udtryk hentede 
fra Trællevæsnet, som den selvraadige Nordmands Uvillie 
over Kongestyrelsen lagde ham i Munden om denne. Aar- 
nianden var i tidligere Tider neppe mere end Kongens 
Gaardsfoged og saaledes vel ofte kun en mere betroet Træl 
eller Losing (jfr Gul. 1. 198, hvor Drab af Kongens Trælle- 
tyende skal bodes efter Aarmands Ret — og Fr. 1. IV 57, 
hvor de private Aarmænds Ret aftager fra den kongeliges, 
eftersom deres Herrers falder, hvad viser at Aarmændene 
oprindelig stode udenfor de fries Retssystem); men det er 
mindre rimeligt, at Trælle endnu i Olafs Dage anvendtes i 
disse nu langt vigtigere Poster. I Almindelighed var vistnok 
nu Aarmændene fribaarne, om de end kunde være af ringe 
Byrd; dog siger Erling Skjalgsson udtrykkelig om Thorer, 
at han var ^^^rælborinn i allar æltir" 01. helg. s. c. 103. 
Det er imidlertid her af mindre Vigtighed, om Thorer virkelig 
var Træl, det af Kongen anforte Lovbud viser dog, at de 
Tilfælde kunde indtræffe, i hvilke fri Mand i Kraft af samme 
Lov kunde nedsætles til Træl. At Lovbudet virkelig har 
været gjældende bestyrkes af Magnus Barfods Saga, hvor 
Kongen tilgiver en Islænder Gisle Illugeson, der har dræbt 
en af Kongens Hirdmænd, med de Ord: ^^Raad selv for dit 
Hoved, men gaa ind til Bordet i Gjafalds (den dræbtes) 
Rum og tag der Mad og Drikke og hold den Tjeneste, som 



TRÆLDOM I NORGE. 131 

han bar haft for.'' Dog Lodes der Gjafalds Drab videre 
med 16 Mark Guid (jfr ogsaa Njals s. c. 154 om Floses 
Forlig med Sigurd Orknojarl angaaende dennes Hirdmands, 
Helge Njaalssons Drab: ^^hafdi jarl å pvf rikra manna bélt, 
at Flosi gekk i {lå {)jonustu sem Helgi Njålsson hafdi baft." 
Fremdeles FmS II c. 208 om Sigurd, der har dræbt Olaf 
Tryggvesons's Hirdmand: ^^takit hann i ydra |)j6nu8tu i 
stad hins vegna''). 

I Lovene gjenGnde vi, som nævnt, ikke længere nogen 
saadan Bestemmelse; efter dem bodes en Aarmands Drab 
med 15 Mark (sex Alnes Ore), forudsat ban ikke dræbes 
for Kongens Bord, i hvilket Fald Drabsmanden bliver utlæg 
(altsaa skyldig 40 Mark), og saaledes bodedes rimelig ogsaa 
(de ovrige) Kongens Trælle, idelmiiidste de bedre, ifolge 
Gul. c. 198. Haakon Haakonssons Indledning til Froste* 
Ihingsloven c. 24 (jfr IV 59) retter Bestemmelsen om Aar- 
mands Ret til Ret efter Byrd i Overensstemmelse med, at 
Aarmenningen efterhaanden var kommen i bedre Hænder. 

En tredie Straffebestemmelse, efter hvilken fribaaren 
kunde forbryde for Livstid sin Fribed, findes i Forbindelse 
med Gjældsloven (Gul. 1. c. 71). £fter denne kunde Skyld- 
ner give sig i midlertidig Trældom hos sin Credilor for hos 
ham under de almindelige Trællcvilkaar at oparbeide sin 
Gjæld, ban er i denne Stilling kun retlos i sin Creditors 
Hus, og kun, indtil han har udredet sin Skyld, han kan 
heller ikke sælges i Trællesalg; men ^^hvis han gribes paa 
Flugt, da er han Træl, hvis den griber ham, der bar tilgode 
af ham" (jfr nedenfor Lovene). 

Den islandske Graagaas (Rånsf). 229) sætter Trældom 
som Straf for Tyveri af to Orers Værd eller mere: „|)ar er 
kostr at stefna um stuld t)ann til {^rældéms, ef hann hefir 
t)jéflaunum leynt. svå sem t>ræll væri fadir hans en ambatt 
modir ok félli hann ånaudigr å jord. telja sér fe hans allt. 
Ef kvidr berr hann sannan at t)vf, t>^ ^ at dæma hann t)ræl 
fastan å fétum ok hinum fé hans. Så skal ok hafa omaga 

9* 



132 TRÆLDOM I NORGE. 

t)rælsins ef eru, er hann sækir (il |)ræld6ms. Så å kost at 
leggja logskuld å omaga [irælsins, bonum skal frelsi gefa, ef 
hano t>ikir t)ess verdr vera ok skal hann i frjålsgjafa ætt at 
framfærshi ok at arftoku.^ Nogen tilsvarende Deslemmelse 
i de norske Love kjendes ikke; men at en saadan tidligere 
ogsaa her har været gjældende gjores sandsynligt ved Pa* 
ralleler i beslægtede Lovgivninger. Efter skaanske Lov (VI 
9 jfr vri 15, cfr Valdem. sjæll. L. III 13) bliver Tyv Træl 
i Kongens Gaard, indtil han loses derfra eller gives Frelse; 
dog maa ban ikke sælges i anden Mands Vold. Bliver han 
frels og dræbes siden, bodes han tilbage med fulde Boder; 
men dræbes han ^^i kunungs hæfthum ok i annothogum 
dome'', da bodes han efter Kongens Villie, og Frænderne 
mæle ikke efter ham. Ostgotalagen (Va[)m. 35) sætter tre 
Marks Bod for Kvindes Tyveri forste og anden Gang: ^stjal 
bon {)rit)ia tima ælla optarin. |)a agbe han (bænna gipta 
madher) vald at losa bana æn han vill ællær ægh: vill egh 
han losæ bana t>3 a t>®n ^^Id sum stulin var}) antviggja 
giva hænne Hf ællæ bota ena mark kunonge ok andra bærat)e 
ok vari hans ambat ælla at t>nt)ia kusle bana slenka i bæl« 
^æssin laghin gaf kunung magnus (ladulas)? — Saaledes 
ogsaa sammesteds 37 om ugift Kvinde, der ei bar Værge 
indenlands, hvor tilfoies: ^^vari hans ambat [)ær til at ban 
fa |)rea markær Gri hana". Denne Trældom var altsaa da 
idetmindste bleven kun midlertidig eller Gjældstrældom for 
Boden. Ogsaa i de angelsaxiske Love sættes oflere Trældom 
hos Kongen som Straf for Tyveri. Der synes oprindelig at 
have været Valg mellem Dodsstraf, Trældom eller Udlosning 
for Wergild^ (Withr. L. 26), enten kan den skyldige da 

^ Noget Exempel paa Anvendelse af denne Graagaasens Be- 
stemmelse ved jeg ikke at anføre, dog hedder det i Vemand. s. ok 
Vfgaskutu c. 5 om en Tyv: ^^ok t>(5tti hann vera I)ræIsefDi'\ 

< jfr Skaanske L. VII 15 om Mand stjæler mindre end halv 
Mark: {)a magha |)e CMngniæo) domæ af haoum hul) ællær annær 



TRÆLDOM I nORCI. 133 

forbliTe i Kongens Trældom for sin Wergild eller i dens, 
der udloser ham, om dette tillades (jfr Edm. L. 1 A 2); 
endog den skyldiges hele. Familie, Born under 10 Aar und- 
tagne, kunde saaledes komme i Trældom som Medvidere 
(Ines L. 7 §§ 1, 2). Se ovbd. om Frihedsfortabelse som 
Straf Reinh. Schmids: ^^Die Gesetzc der Angls. II Aufl." 
Glossar: ^^Strafen". Oprindelig bar maaske den frie Mand 
forbrudt, idelmindsle ved alle storre Lovbrud, sin Person til 
den krænkede, han er bleven uhellig for denne, og det har 
været i dennes Valg at dræbe ham eller gjore ham til Træl 
(efter Omstændighederne livsvarigt elier for Skyld) eller 
tage Bod. 

I den oftere for nævnte Retshandel mellem Egil og 
Berganund (Egils s. c. 57) om Arven efter Bjorn Brynjulfs- 
son siger Berganund paa Gulelhing: ^^\i\ jeg fordre det af 
Dommerne, at de domme Arven Gunhild (Berganunds Kone) 
til Haande, men domme Aasgerd (Bjorn og Thora Hlad« 
haands Datter) Kongens Ambaalt; thi hun blev saaledes 
avlet at hendes Fader og Moder vare i Kongens Utlegd", 
Arinbjurn svarer dertil: ^^Det er eder selv bekjendt, Konge, 
at du gjorde Bjorn ilend, og den bele Sag var da afgjort, 
som forben havde hindret Forlig". Arinbjorn vil vistnok 
hermed godtgjore, at Bjorn var tagen i Forlig, for Aasgerd 
blev fodt — erkjender altsaa, at Berganunds Tilkald er 
formelt lovligt og maa gjendrives ved, at der paavises, at 
Aasgerds Fodsel faldt efter Forliget; begge Dele indtraf 
samme Sommer, men Sagaen selv (c. 35) angiver ikke Tids- 
folgen. Sagen tor man neppe opfatte saaledes, som om der 
skulde have været et Lovbud, hvorefter Born, fodte i For- 
ældrenes ijtlegd, kom i Kongens Trældom, hvad Berganunds 
Ord kunde synes at antyde; men man maa forstaa Stedet 

slikæn lim, sum ^e viliæ, ællær at han Yart>æ |)rsl i kanangs gar|>e, 
fore {>y at |>ingmæn ægho vald at goræ af hanam hvat |)e viliæ. 
cfr Valdem. sjæll. L. 3, 13 (Thorsens Udg* p. 62). 



134 TRÆLDOM I rrOBGB. 

efter det hin Retstvist foranledigende Factum: Thora var hær- 
tagen, derpaa stotter Berganund sin Paastand, at Thora var 
Trælkvinde, som saadan var hun ved Ullægdsdommen med 
Bjorns ovrige Losore falden i Kongens Eie, og Born af 
hendes Forbindelse med den ullæge Bjorn maatte da ved 
given Leilighed efter Regelen: j^Barn skal Moder folge'* 
(Fr. 1. II c. 1) kunne fordres af Kongen som hans Trælle. 
Aasgcrd er altsaa ved Bjorns litlegd efter Berganunds Paa- 
stand bleven Kongens Ambaatt, medens hun ellers kun 
havde været Bjorns thybaarne Datter. 

Hvis Thora imidlertid ikke betragtes som villielos Træl- 
kvinde, var hun vistnok ogsaa selv utiæg, som den der 
foer i Folge med Kongens Utlægdsmænd ; men det indsees 
ikke, hvorledes Kongen kunde fordre i sin Trældom Born, 
fodte medens Forældrene staa udenfor Statssamfundet — 
udeh det skulde være, fordi Straffedommen herved krænke- 
des. Vi Gnde vistnok, at Bom, der avledes af utiæg Mand 
selv med hans Ægtekone, betragtedes saavel efter den is- 
landske Lovgivning (Gråg. 118 ArfaJ). vargdropi) som efter 
den svenske (Upl. 1. ÆrfJ). b. 21: rishof{)e, jfr Anmærkn. 
til Vestg. 1. 2) som staaende udenfor Ætten , idet de fra- 
kjendes Arveret, men derfra er dog endnu langt til Trældom. 

Naar det i Fr. 1. V c. 13 om Forsorgeisen af utlæge 
Mænds Born hedder: ^^eigi skulu ættbornir menn i konungs 
gård ganga. ætla skal [)eim fe ok atvinnu af åtlægum eyri 
til ^ess er hit elzta er fulltlda", saa er det vel ikke ugrun- 
det heri at see Spor efter en eller anden ældre strengere 
Bestemmelse, i hvilken Retning nu denne maa have gaaet, 
f. Ex. Gjældstrældom for Fostringsomkostningerne eller maa- 
ske endnu strengere virkelig Trældora, som om Bornene paa 
en Maade vare medskyldige, jfr hvad ovenfor er anfort fra 
de angls. Love om Tyveri; men i ethvert Fald bliver da her 
kun Tale om Born, fodte forend Utiægdsdommen overgik en 
af Forældrene eller begge. 

Ligesom Losinge, som vi saa, ved Leiermaal kunde 



TBÆLDOM I WOHGB, 185 

forbryde sin Frihed igjen til Patronen, saaledes kunde ogsaa 
Losing tabe den ved ikke at opfylde sine Forpligtelser mod 
Patronen (Gal. 1. 66) : ^^da skal ban fare tilbage i det samme 
Sæde, hvor han var for, og lose sig derfra med Verdorer, 
sit Gods bar han ogsaa forbrudt". Dog kunde ban maaske 
da fordre sin Frigivelse mod Udredelse af sit Værd, medens 
den tidligere afhang af bans Rerres Villie. Frostetbingsloven 
idetmindsle (IX 10) byder om Losings Straf, for det Til- 
fælde, at ban mod Sogsmaal fra Patronen ei kan vidne sig 
fri fra Forpligtelsesforbold til barn: ^da bar ban forbrudt 
alt sit Gods lil Patronen og lægge tre Mark solvvurderede 
paa barn, uden ban arbeider dem af sig'', hvorefter altsaa 
Losing undgaaer Trældom, hvis han, uagtet bans Gods er 
forbrudt, alligevel kan opdrive tre Mark desuden til Patronen. 
^^Paa samme Maade", fortsættes der, ^/orboldes med Mænd, 
efter hvem der haves Arvehaab" — nemlig vel forsaavidt de 
ville hrjåe Overenskomst eller Forpligtelse i denne Retning — 
(vånarmenn, et Udtryk, hvorom nærmere under Behandling af 
Lovene siden). Gul. 1. 66 Losing Son forbryder i samme 
Sag til Patronen (^slige Værdorer, som bans Fader udredede", 
hvad vel kun er Bod, ikke Fortabelse af Friheden. Ogsaa 
synes Losing efter Gulelhingsloven at have forbrudt sin Fri- 
bed ved at fare uden Patronens Raad af Fylket og nægte at 
vende tilbage igjen (ibd. c. 67); da skal Herren fore Vid- 
ner paa ham, at han er bans Losing og ^Jæri bann aptr 
hvart sem bann vill lausan eda bundinn ok setja bann i sess 
hinn sama ^ar sem bann var fyrr", cfr Udtr. i foreg. cap. 

Om Tiggere var bestemt (Fr. 1. X 39 Bj. 163): ^^Alle 
Mænd, som gaa Huse imellem og ikke ere Thyrmslemænd 
og ere friske og ville ikke arbeide, de ere brddige tre Mark, 
saa Karl som Kone ; men Aarmanden eller anden Mand tage 
den Mand med Vidner og have til Thing. Hans Frænder 
lose ham da med tre Mark, eller bin nytte sig ham til sin 
Fordel, som havde ham did. paa hvad Maade han vil"* 
Den saaledes fastholdte Tigger kan imidlertid vel hellerikke 



186 TRÆLDOM I NORGE. 

holdes af sin Paagriber længere end til han kan lose sig ud 
med tre Mark, allsaa ogsaa en Art Gjældstrældom. Jfr om 
Tiggerkvindes Barn Fr. 1. II 2, Jons Kr. c. 5. Lignende 
Gjældstrældom er det vel Eids. Kr. 45 sætter for Kvinde, 
hvis hun farer med hedensk Overtro og ikke kan udrede den 
ilagte Bod af tre Mark 6 Alnes Ore: da tage hver, der vil, 
hende og gjore sig nyttig. Vil ingen nytte hende, da fare 
hun utlæg o. s. v. 

Ogsaa de af Patronen optagne Gravgangsmænd (Gul. 63) 
synes hin at have haft Ret til at gjore til idetmindste GjæJds- 
trælle for Fostringsomkostningerne; thi der skal udredes 
Leding for dem ^^e{ madr leggr skuld å t)å" (Gul. 198). 

Trællenes Kåar. Hermed er- nævnt, tror jeg, hvad 
i storre og mindre Mon har bidraget til Dannelsen af Norges 
Trællestand; vi vende os nu til Betragtning af Trællenes 
Kaar og ville forst kaste et Blik over hvad Sagaerne derom 
have overleveret os. Som rimeligt er, gives der i de norske 
Kongers Sagaer^ der væsentlig skildre Statens historiske 
Udvikling og Familiernes Liv kun forsaavidt det mere idine- 
faldende hSY grebet ind i hin, kun liden Anledning til at 
dvæle ved denne indre Side af Familielivet. De vigtigste 
Oplysninger derfor, som her ere at hente, ere paa den ene 
Side de, vi allerede have benyttet til Belysning af Træl- 
dommens sandsynlige Aarsager, fordi disse have staaet i 
Forbindelse dels med Folkels Krigs- og Handelsfærd, dels 
med dets Lovværk, og paa den anden Side den i Landets 
senere Historie leilighedsvise blotte Omtale af Trældommen 
som endnu beslaaende, der ikke er uvigtig for Bestemmelsen 
af Tiden for Trællevæsnets Ophor. Om Trællenes Kaar 
inden Familierne give derimod Sagaerne, idetmindste for 
Norges Vedkommende, os kun hdist ufuldstændige Oplysninger, 
lidet mere end vi allerede fra Edda kjende eller vi paa For- 
haand kunne slutte os til. Den væsentlige Kilde til Belysning 
af denne Side afÆmnet blive Love, der, som jeg tror, med 
mest Udbytte behandles i et særskilt Afsnit uden Afbrydelse. 



TRÆLDOM I AORGB. 187 

Den HÆRTAGfiB. Den krigsfangne blev sirax hcflet 
(haptr), lagl i Baand eller Boiler (réku i bSnd, raku menn 
fyrir ser til skipa ok setla i Qotra — Har. hardr. 32, 33, 
jfr Valgards Vers Fagrsk. 167 jfr p. 108). Laa Flaaden 
fremdeles ude og ?ed Land, blev Fangerne om Natten, som 
det synes, for at faa bedre Rom paa Skibene bandne oppe 
paa Landet (01. helg. s. c. 147); naar man kom hjem, 
forte enten hver det ham tilfaldne Bytte (^ef hånum hlotnuA- 
ust herteknir menn" FmS I c. 130) til sin Gaard, eller 
der blev stævnet Handelsmode og Fangerne forte paa Land 
og der fjætrede frembudte for Rjoberne (Flatb. p. 509). 
Saa længe var den hærtagne kan Fange (bandingi Har. hardr. 
s. c. 32, jfr Fafnism. 7) og hans Menneskeværd endnu uan- 
tastet, han kunde endnu loskjobes eller frigives, og Tilfange- 
tagelsen havde da ingen Folger for hans borgerlige Stilling 
(Flatb. p. 197 om Jomsvikingerne, jfr de romerske Skikke 
ved Krigsfangers Tilbagevenden, Gjenindsættelse i den forrige 
Stand jure postliminii. Skaanske Lov fastsætter endog ud- 
trykkelig [VI 8]: ^Rumbær frælsboren man i annothan dom 
mæth tby at han warthær hærtaken ok silhan saldær ok 
warthær han dræpin, tha ægho frændær ok næste nanitha at 
takæ fulla manbotær fore han, ok give tbæn han atte sva 
mikit af thæm botum sum kostathæ thæn drepnæ, tha han kupte 
han''. En Bestemmelse, som vel staar i nærmeste Forbin- 
delse med Frænders Udlosningsret. Hermed er parallelt, 
hvad Gul. 1. fastsætter om Bod for Krænkelser mod skyld- 
bunden Mand, Gul. 1. 71 ét 198. Ogsaa efter Upl. 1. 
Ærfl). b. 16 synes Trældom i Udlandet ikke at have hafl 
Folger for den Hjemkomnes Borgerret). 

Træltyingen. pRJELKAN. Den krigsfangne var endnu 
i det hoieste kun l)rælsefni. Træl blev han forst ved at 
medfares og nyttes som saadan, [)iast ok t)rælka8t, hvad 
rimeligvis med Hensyn til Herren betegnedes med ^^at drottna 
yfir einum'', de gjore sig til Herre (drottinn) over en 
(jfr Sag. om Krékaref c. 11). Til denne egentlige TræN 



138 TRÆLDOM I NORGE. 

Ivingen ([)ræ1kan) horte da vel for det forste, at Ångjæl- 
dende snaudkiippedes og if5rles den for Trælle, som det 
synes, charakterisleske graabTide Kjortel eller Rutte (kyrtill, 
kufl) af grovt ufarvet Toi (Hit vandadr). Morkinskinna bar 
bevaret et mærkeligt Sagn om Harald haardraade (c. 92, 
FmS VI): der fortælles, at paa Oplandene boede en Mand, 
der hed Ulf, han kaldtes den rige og eiede ogsaa ikke min- 
dre end 14 eller 15 Gaarde. Hans Kone opfordrede ham 
til at byde Harald til Gjæstcbud, som andre mægtige Mænd 
gjorde, og saaledes skele, skjont Ulf frygtede meget af 
Haralds bekjendte Voldsombed og Havesyge. I Gjæstebudet 
vil Harald selv, som han siger, bidrage til Underholdningen 
og fortæller et Eventyr, hvorledes Sigurd Rise, Harald haar- 
fagres Son havde en Træl ved Navn Almstein, hvis Æt dog 
ingen kjendte; men han var stor og stærk og dygtig. Efter 
Kongens Dod fik Almstein det Hverv at inddrive de konge- 
lige Indtægter (årmadr) for Sigurds Son Halfdan; men 
Kongen fik kun lidet af sit, Almstein derimod drev Handel 
og skaffede sig Tilhængere. Til Slutningen forsøger Alm- 
stein at indebrænde Halfdan, der dog undkommer med sin 
Fosterbroder, Son af Sigurd Rises J'arl Halfdan, til Haakon 
Jarl i Sverige; men Almstein tog Riget og Kongenavnet 
efter Halfdan. Senere kommer denne tilbage og overrumpler 
Almstein og sætter Ild paa hans Gaard. Almstein beder 
om Naade og faar Livet, dog tillægger Halfdan den Betin- 
gelse: ((Du skal vende tilbage til din Natur (til t)innar natt- 
åru), hedde Træl og saa være, medens du lever, og saa al 
din Æt''. Halfdan gav ham da med Trællcnavnet en hvid, 
simpel Kjortel (kyrlil hvitan og litt vandadan). Harald 
mente, at Ulf nok nedstammede fra hin Almstein, og ved- 
blev: Her har jeg den hvide Kjortel, min Farfader Halfdan 
gav din Farfader Almstein, tag du nu den og dermed dit 
Ættenavn, saa du fra denne Dag kaldes Træl. Det blev 
domt paa det Thing (som Halfdan i hin Anledning havde 
sammenkaldt), at din Farfader tog Kjortelen, og did kodi 



TBÆLOOM I ROIIGB. 139 

Modrene til hans Born til Thinget, og tog alle bans Born 
det Slags Klædning, og skolde saaledes alt deres Afkom 
gjore. Harald kvad da: 

^Rennir^ii kyrtilpenna? 8?in ok aligås eina 

ku altu skjoldungi gjalda, éttu skjdldungi gjalda, 

ok alvaxinn uxa bom ok allt |)aztu érnar 

åtlu skjoldungi gjalda, åttu skjoldilingi gjalda". 

Det blev dog omsider saa, at Kongen ga? efter for de Til- 
stedeværendes Bonner og ikke nodede Ulf under Trældom; 
roen af sin Eiendom beholdt han kun en af Gaardene igjen. 
Noget nærmere om en saadan tilpligtet Levering in natura 
af Kongens Trælle (vel som Gaardsfogder eller Aarmænd) 
ved jpg ikke at anfore. De af Grimm, Rechtsalt. p. 302 
opregnede Afgifter af Fæ^ der paalaa forskjellige Klasser af 
de tydske Ufrie, give hertil ingen ret oplysende Parallel, dog 
finde vi der baade Heste, Oxer, Koer, Svin, Gjæs opforte. 

Man kunde maaske fole sig frislet til at soge en For- 
bindelse mellem Haralds Vers og det Mundheld, som Knytl. 
s. c. 57 tillægger de danske Ronder i Kampen mod Knud 
den hellige: ^^nu launa ek [)ér ku, Knétr kondngr, nij launa 
ek ()ér uxa, nu launa ek \thr hest !" at dette Bondernes Raab 
skulde antyde, at de mente sig tidligere behandlede som 
Trælle af Knud; men det er vel rimeligere, at her sigtestil 
Ledingsudredsel eller Skat til Kongen, hvilken vi i Uplands- 
lagens Kun. b. 10 finde endnu speciellere opfort i Natur- 
afgifter. 

I den hvide Kjortel eller Rutte fremstiller ogsaa Thraand 
af Gota sine tvende Trælleevner, Bresles og Beines Sonner, 
for Rafn fra Norge og dertil snaudklippede: pråndr leidir 
l)ar fram sveina två koll6tta i hvftom kuflum (Flatb.p. 130), 
i Herrauds ok Rosa s. c. 8 gaar Finneguden Jomala's Træl 
Ji gram kufli'*, da Gisle Sursson vil fare ukjendt af sine 
Forfølgere, giver han sin blaa Kaabe til sin Træl Thord 
huglause og iforer sig selv dennes kufl (Sag. af Gisl. S. c. 20). 



140 TRÆLDOH I IfORGB. 

Dog Diaa dette ikke forstaaes saaledes, at ikke ogsaa frie 
benyttede saadan Dragt. I Eyrbyggja s« c. 37 finde vi Træl- 
lene iforle Skindstakke. 

Det klippede Trællehoved gav Anledning til Talemaaden 
.^slrjuka frjålst hofu6" (Fl. b. Il p. 65, Sn. Ol helg, s. 
c. 57, Flafb. p. 77, Sn. 01. Tr. s. c. 4, Orkn. s. p. 372 
ved Aar 1156, Sv. s. Fl. b. Il p. 687, Aar 1200, Sag. af 
Hav. Isfird.). Ogsaa synes den symbolske Betegnelse af 
Undertvingelsen ved at lægge Armen over den fremtidige 
Træls Hals, som Grimm omtaler, Rechtsalt. p. 147, hvoraf 
Udtrykket fribals, frjåls er opkommet, endnu langt ned i 
Tiden at have været anvendt hos Nordmændene^ jeg tror 
nemlig at dertil sigtes med Thorbjorn Klerks Ord (Orkn. s. 
p. 390, Aar 1164): {)å er hann færdi t>ik mest andir ol- 
boga ok let t)ik engu råda heldr enn svein sinn. Hermed 
synes ogsaa Talemaaden ^^liggja å halsi einum" (f. Ex. min- 
dre 01. helg. s. c. 49) at staa i Forbindelse, jfr Saxos: 

^^Regum colla potenlium 

victrici toties perdomui mana, 

fastus eorum turgidos 

exsuperans poliore dextra" (Saxo ed.Rlotz.p.6) 

og £yv. skåldasp. Fgrsk. 48 p. 41: 

^^peim er alt austr 
til Eyda bys 
brudr valtys 
und bægi liggr" 

o : ^jgerdi Vikina sér at hcrlandi", 

hvis ikke den anden Version af Udtrykket ^^standa å hålsi 
einum" (f. Ex. Helg. kv. Hb. 28) skulde lede Tanken ret- 
tere hen paa andre Skikke ogsaa ved det forste Udtryk, jfr 
den manske Kronike (ed. Munch p. 6), hvor der fortælles 
at Magnus Barfod sendte sine Sko (calceamenta) til tre- 



TRÆLDOM I MORGB. 141 

kongen Muirkertach: ^^praecipiens ei, ut ea super baroeros 
suos in die natali Domini per medium domus suae portaret 
in conspectu nunciorum ejus, quatinus inlelligeret se snb- 
jectum esse Magno regi'' (jfr Munchs Hist. II p« 546). 

Som Udtryk for Vold i Almindeligbed, som det synes, 
forekommer i Vestgot. 1. I Orbot. m. 10: ^^maljær standær 
å halsi ok a hbf^'i ok bæriær mann. |>æt er nit>iogsTærk". 

Til den videre (irælkan borte da ogsaa, som ti se af 
Fortællingen om Almstein (Flatb. p. 289), at man gav ved- 
kommende Trællenavn eller aabenbart for alle regnede barn 
i Trællelallet (bafa i t)rælatolu) og den dermed forbundne 
Benyttelse til det sædvanlige Trællearbeide (|)rælabagr Lando. 
II 23, -bafa verknad af einum, leggja verk fyrir einn Eg. s. 
c. 84). Hermed er Bandingjen bleven nodbunden Mand 
(ånaudugr madr, i ånaud) og bar de frie Mænds Foragt, 
idet han nu antages at have Træls Natur. 

Trællems Guarakter. Trællen er altid styg, slem 
at komme til Rette med, trolos og dog ræd, ganske som 
Edda allerede har skildret os ham. Om den for nævnte 
Freystein den fagre paa Island, der var bleven hærtagen i 
Norge, bemærkes som en Sjældenhed (Flatb. p. 250): ,han 
var hverken styg eller vanskelig at komme (il Rette med, 
som andre Trælle, snarere var han gjæv og god at omgaaes 
og næsten smukkere end hver anden (jfr Svarfd. s. c. 14: 
^fSkidi bar |)rælsnafn ; eigi bar hann l)at nafn af [)vi, at hann 
hafdi til [)ess ælt edr edli, hann var manna mestr ok frfd- 
astr''). Da Egil Aaskelsson, Sleigathorers Medskyldige, lede- 
des til Galgen af Magnus Barfods Trælle, mælte han: ^^Ikke 
mon I derfor hænge mig, at jo ikke hver af eder var mere 
passende dertil end jeg'', hvad Skjalden kalder et sandt Ord 
til de trolose Fyrstens Trælle, ^^siklings t>ræla einardar 
latta", og Ordsproget lod: ^Jlll er at eiga t)ræl ateinkavini" 
(Grett. s. c. 84, Njåls s. c. 49, Sag. af p6rå. hr. p. 44, 
Engs. skuggs. p. 97). Herhen hore videre Udtryk som: 
^^illiligt ok droesliligt ambåtlarbarn" (Flatb. p. 74), ((l)ræls 



142 TRÆLDOM I NORGE. 

auga" (Fgrsk. 21), „verslr l)ræH" (Herv. s. 12), „Ijolir 
|jrælar'' (Landn. I ?)• Gisle Sursson havde en Træl, som 
blev nævnt Tbord den modlose, hinn buglausi. Tbord var 
ræd for Lig, Hkblaudr, og lurde ikke nærme sig Vesleins 
Lig, da dennes Soster Aude bad barn gaa ben og tage Spy- 
det af Saaret (Gisl. Surs. s. 13, Flatb. p. 332, FmS II 
c. 173). Hos Yigaglum var voxet op en Mand som bed 
Ogmund, ban var Son af Rafn, som Glam havde givet 
Frelse, Ogmunds Moder var skyld til Glum. Da han und- 
viger at hævne en Fornærmelse, der er bleven ham tilfoiet 
i Norge, lader forst Vigfus, Glums Son ham hore, at han 
nok slægter mere paa Trælsætten end paa Thveraa*ætten, og 
senere Glum selv: ^^ofte rækker eder den ufrelse Ætten 
ikke frem til Drengskab — ikke vil jeg længere have dig 
hos mig''. Vovede Træl at hævne sig, antog man, at det 
gjordes mere i Oieblikkets Hidsighed end af sandt Mod og 
med Overlæg; derfor bed det: ^^t^ræll einn l)egar hefnist en 
argr aldri" (Grelt. s. 15). Jfr Skarphedins Spotteord: 
^^miklu eru prælar atgerdarmeiri enn fyrr ha fa verit; t>^ir 
fluguz |)å å, ok t)6tti t^at ekki saka; en nii vilja ()eir vegazi'' 
(Njåls s. 37), saaledes ogsaa i Svarfd. s. c. 13, hvor en 
Ambaalt ser paa at to Mænd brydes længe, uden at det 
kommer til nogen Afgjorelse ^^ok kallar |)etta ambåttafang, 
er bvårgi féli , ok bad ^å kyssast ok hætta sfdan'\ I Eyrb. 
s. c. 18 fortælles om to Trælle, at de i panisk Rædsel 
lobe ud for et Bjerg og drukne, og sammesteds c, 37 om 
Arnkell, Son af Thorolf Bægifot, at han, da han angribes 
af Snorre Gode, medens han med sine Trælle ere ude at 
hente Ho, sender en af dem hjem for at hente Hjælp. 
Trællen blev imidlertid saa ræd, at ban gik næsten fra 
Viddet og lob op i Fjældet og ud i en Fos og omkom. 
Den anden Træl lob hjem; men da han kom til Laden, 
traf han der en tredie af Arnkels Trælle beskæftiget med 
at bære Hdet ind, ham gav ban sig da til at hjælpe og gik 
efter fuldendt Arbeide ind. Fdrst da Arnkels Mænd sporge 



TBÆLDOM I MORGE. 143 

efter deone, ^da var det som Trællen Taagnede af Sdfoe og 
svarer: Det er sandt, han slaaes nok inde ?ed Orlygsstad 
med Snorre Gode." 

De Fries Foragt for Trællene. Ragn?a1d Morejarl 
siger til sin Son Einar (S. Rar. bårf. c. 27, Flatb. p.223, 
Landn. IV 8, FmS I c. 96): ^^Jeg har lidet Haab om, at 
der vil være dine Frænder nogen Hæder i dig; tbi al din 
Moderæt er trælbaaren'^ Jfr om Ingegerd og Aastrid (01. 
belg. s. c. 78) : ^t^at er élikast rautt gull ok leir, en meira 
skilr konung ok l)ræl", ibd. om Olafs to Sonner (Flatb. 
p. 199). Det synes den frie Mand en Skam, at en Træl 
lægger Haand paa ham, derfor beder en af Jomsvikingerne 
Thorkel Leira^ at ban vil tilstaa ham, at ikke Trælle lede 
ham til Hugs, men en, som ei er værre Mand end Thorkel 
selv. Endnu skarpere er dette udtalt i Fortællingen om 
Haakon norskes Færd (il Haakon gamle i Sverige for at 
fordre Aastrid og Olaf udleverede til Gunhild (Flatb. p. 76) : 
Haakon gamle havde en Træl (akrkarl) som bed Burste, 
han var stor og stærk og uorogjængelig og heftig og ilsindet, 
dog var han tryg og tro mod sin Herre (ianardrottinn) og 
meget stridig mod alle hans Uvenner. Da han borte, hvor- 
ledes Ordene faldt mellem begge Navner, og fandt, at Sagen 
mishagede Haakon gamle, lob han haardt og heftigt frem 
med en stor og meget tilsolet Moggreb, svingede den boit 
mod Haakon den norske og mælte til ham i stor Vrede: 
hvo er du, saa djærv og indbildsk, saa uopdragen og fræk, 
som ingen var for, der her kom, at du tor bruge Magt mod 
vor Hovding; nu skal du vælge af to Vilkaar, at enten dra- 
ger du strax bort med dine Mænd, ellers skal jeg slaa dig 
saa stort et Slag med denne skidne Greb, at du af det Slag 
faaer bodids Skam, saa at du derfor stryger aldrig frelst 
Hoved saalænge som du Iever"(?), siden var Trællen saa 
opsat paa deres Skade, at de ikke slap ubankede fra ham 
(Odd, 01. Tr. s. c. 4, FmS X p. 223, idd. I c. 45). De 
ovrige Versioner af samme Fortælling lade Haakon selv 



144 TBÆLDOM I !<fOR6E. 

erkjende, at han al sin Tid vil have denne Skam, hvis han 
faar Vanære af ham, hvis den værste Træl volder ham Be- 
skæmmelse« (Alene det at faa Slag af svag Kvinde hold- 
tes for stor Skam, saaledes Gisle Sarssons Kone, idet 
hun driver Pengepungen i Næsen paa Eyjolf: ^haf nu l)eUa, 
t)ar med bædi skomm ok klæki; skallu t)at nu muna, vesall 
madr, alla t)ina hrakæfi, at kona hefir t)ik bardan", Gfsl. 
S, s. 32.) 

(Ingolf udbryder over Hjorleifs Lig: Ussel Skjæbne for 
god Dreng, hvem hæslige Trælle skulde vorde til Bane I 
(Landn. I 7), jfr ogsaa Foslbr. s. 3: ^^Eigi t)igg ek gisling 
at t)ræ1umr'; Njåls saga 16: Hallgerds Postre Thjostolf til 
hendes Mand Glum, der har opfordret ham til at folge hans 
Huskarle at lede Sander: ^^ek vil eigi gånga i spor |)rælum 
t)inum, ok far t>u sjålfr ok man ek {)å fara med {)ér''.) 
Hvorvidt Ringeagten for Trællestanden kunde gaa, viser 
Laxd. s. c. 23, hvor Egil Skallagrimssons Datler Thorgerd 
bebreider sin Fader Mangel paa Kjærlighed til hende, der 
han vil gifte hende med en Ambaatteson. Denne Ambaatle- 
son er den bekjendte Olaf Paa , Son af Hoskuld med hans 
fornævnte Frille Melkorka, Daller af Irekongen Myrkjartan. 
Imidlertid fremgaar ogsaa af Egils Svar, at man vidste at 
tage ogsaa Hensyn lil Trælles Ælforbindelser : j^han er mere 
hoibaaren i Moders Æt end i Faders, og allerede efler denne 
vilde 08 være fuldbudet''. 

Af denne Foragt for den hele Trælleslægt fulgte da 
naturlig, at det regnedes blandt de billresle Fornærmelser 
at jævne fri Mand med Træl (ovf. p* 54). Et Par mere 
fremragende Exempler (Sag. af Sig. Eyst. ok Ing. c. 11): 
Efter Slaget ved Holmen graa gik, hedder det, Thjostolf 
Aleson hen, hvor den fangne Sigurd Slembedjakn sad , og 
strog den guldsmykkede Silkehue af hans Hoved og sagde: 
^^U\i var du saa djærv, du Trælleson, at du torde kalde dig 
Son af Magnus Konge, Barfod?'' Den samme Bitterhed 
ligger i de Ord, Magnus den gode lægger sin Halvbroder 






TRJBLDOM I NOBGB. 145 

Thore paa Tangen, da Harald bar kaidel hans Fader Tyv 
(HviDngest); Magnos lader Thore svare: 

^^En ])6tc héti gård um hestredr 

Hvinngestr fadir minn, sem Sigurdr syr; 

|)å gerdi hann aldri så var fadir t)ina". 

cfr ovf. p. 42, Grett, saga 32 om Thorhall, og 01. helg. s. 
hvor Olaf sadler Bakken isledenfor Hesten til sin Stiffader. 
(Ogsaa Magnus den godes saga c. 22, FmSVI: djarfrgerist 
{)rælsjafninginn nul — Eyrb. s. 30 Trælsnavn brugt mod 
eo Losing). 

Menneskeoffrimg, mannblot. i Forbindelse med denne 
Foragt for Trællene kunde deres Anvendelse til Menneske« 
offring (mannblot) synes at slaa (f. Ex. naar Olaf Tryggve- 
son taler om ])ræla edr illmenni som de sædvanlige Offere), 
og det har vistnok ogsaa været Sagens Gang, at i Religionens 
Forfaldstid Odin i Regelen har maaltet lade sig noie med 
de Mennesker til Offere, som hans Dyrkere ikke længere 
kunde have videre Nytte af, eller som de endog gjerne vilde 
være af med (FmS II c. 228: „Heidingjar velja til ena 
verstu menn at gefa gudum sinum ok fornfæra |)å med herf- 
iiigum dauda ok ))eim makligum fyr illgerdir sinar''); men 
oprindelig har rimeligvis Trælieoffringen kun været en videre 
Udvikling af det ældgamle Seirsblot af Krigsfanger til Odin, 
som allerede Procop omtaler hos Skandinaverne (de bello 
Goth. H 15): ^fTbuIiternes bedste Offer er den Mand, som 
de forst gjore hærtagen, ham ofifre de nemlig til Åres; thi 
denne agte de for den hoieste Gud. De give altsaa den 
hærtagne til Guden, idet de ikko offre ham alene, men ogsaa 
hænge ham op fra en Galge {ånd ^vXov xQSfiooPisg) ellerhen- 
kaste l^m paa Torne eller dræbe ham paa andre smertefulde 
Maader''.^ (Jfr ogsaa ovf. p» 65 t^Leo*'). Det er det samme 

^ cfr Tacit. annal. 161 om Yaras's Nederlag : ((Liicis propinqais 
barbarae arae, apud quas tribunos ae primorum ordinum centariones 
mactaverant.^^ 

1862 10 



146 TRÆLDOM 1 NORGE. 

Seirsblot, Torfeinar paa Orknoerne lod foretage^ da han ^^\oå 
riste Biodorn paa Halfdan haaleggs Ryg med Sværdet og 
skære Ribbenene fra Ryggen og der drage Lungerne ud og 
gav ham til Odin sig til Seir" (Flatb. p. 223* Sn. Har. 
hårf. 8. c. 31). Naar Folket i sit Hjem mente at maalte 
foretage Menneskeoffring, laa det nærmest ved denne Leilig- 
hed at skaffe sig af med Forbrydere, der, slaaende udenfor 
Loven, betragtedes som Samfundets Fjender, vi have saaledes 
ogsaa flere Exempier paa, at Sviarne vilde gribe mistænke- 
lige Fremmede eller Forbrydere og jjhafa til blots" (Sn. 01. 
helg. 8. c. 131, Flatb. p. 343, FmS II c. 175); men Rege- 
len maatte blive, at man tog Offrene af Landets Trælle og 
da rimeligviis, da man ikke, som del synes, havde servi 
publici, ved Sammenskud af den tilhorende Hofalmue. 

Menneskeoffringerne cre gamle i den germaniske Verden; 
allerede Tacilus omtaler dem paa bestemte Dage foretagne 
til Merkur-Odin- (Germ. c. 9), i capilul. reg. Franc, findes 
en Retterbod for Saxerne, der bestemmer: ^^si quis hominem 
diabolo sacrificaverit et in hostiam, more paganorum , dae- 
monibus obtulerit, morte moriatur". Adam af Bremen, hist. 
ecclcs. 1, 5, synes med Anvendelse paa Saxerne, efter Ein- 
hard, at gjentage Tacit. Germ. 9. Thielmar, I. 1 ann. 934 
(MGh V p, 739, jfr Munch I, 1 p. 178 not. I), omtaler 
MenneskeofTringer i Hleidre, dog i en mistænkelig stor 
Maalestok. Schol. til Adam. Brem. IV c. 27 omtale lig- 
nende Hovedblot i Upsala (rigtignok kun hvert 9de Aar, 
men saa ofTredes ogsaa 9 Mennesker i Lobet af Hoitiden). 
Angaaende Sviarne kan ogsaa henvises til Yngl. s. c. 29 
om Kong Aan og sammesteds om Domalde — videre Tillæg 
til Gutalag (Schildeners Udg. p. 108), ^^Om Gothlands forstå 
Upfinnelse etc. : ^^Firi [)ann tima ok lengi eptir sit)an tro})u 
menn a hult ok a hauga wi ok stafgar{)a ok a hai})in gut> 
bIota{)u })air synum ok dydnim sinum ok file|)i m\\> mati ok 
mundgati, })et gjer{ju j)air eptir wantro sinni. Land alt haf|)i 
sir hoystu blotan mi}) fulki, ellar haf|)i huer t)nt)iungr sir: 



TRJBLDOM I NORGE. 147 

£q smeri ])ing haft)a mindri blotan inet> filel>i mali ok mungati 
sum baita sut)nautar, |)i et t>air sut)U allir saman/' 

En saadan gjennemgaaende Nationalskik kan kun sent 
være bleven afskaffet, og vi have Grund til at slutte, at den 
bos Nordmændene ikke har været ganske aflagt for benimod 
Cbristendommens IndfSrelse. Om Forholdene i denne Hen- 
seende paa Island efter Bebyggelsen vide vi, at paa Thors- 
nestbinget stod en Sten, kaldet Thorssten, over hvilken de 
brode de Mænd, som de blotede, og derved var den Dom- 
ring, hvor de domte Mænd til Blot, (Landn. II c. 12^ Eyr- 
byggja s. c. 10, jfr Flalb. p. 343, 01. helg. s. c. 131 1 — 
om Thorgrim paa Saurbo , Kjalnes. s. c. 2, om Tborolf 
Heijarskinn Landn. III c. 3, ed. Magnæan. p. 191 not. f). 
Fra Norge er bekjendt Haakon Jarls Offring af sin egen 
Son i Jomsvikingeslaget, og der siges da udtrykkelig (Fiatb. 
p. 191): han overgav ham til sin Træl Skopte og gav han 
ham Bane paa den Maade, som Haakon var vant til at bruge 
og som ban anviste ham. Olaf Tryggveson siger i sin Tale 
til Bondernc paa Frostething (Fiatb. p. 318 [Odd. c. 23], 
FmS II c . 165) : Nu dersom jeg skal begynde paa Blot med 
eder og forsone mig med Guderne, da vil jeg lade gjore 
det storste, som Mænd bruge, at blote Mennesker (hit 
mesta ()at er monnum er titt at blota monnum), og skal 
man ei dertil vælge Trælle eller Forbrydere (|)ræla edr ill- 
menni), men snarere de gjæveste Mænd og rigeste Bonder, 
skal man blote disse Mænd til Aar og Fred. Kristnisaga 
(c. 11, Flalb. p. 444, FmS II c. 228) beretter at Hed- 
ningerne paa Island i Anledning af Gissurs og Hjaltes Lov- 
forslag om Ghristendomsbold sloge sig sammen om at skaffe 
to Mænd af hver Fjerding at offre til Guderne, hvorimod de 
Christne paa sin Side fik ligesaa mange Mænd til at bellige 
Chrisfendommen sit Liv. Om vi end ikke herefter tor paa- 
staa, at Menneskeoffring har været i Brug hos Nordmændene 
lige til Olaf Tryggvesons Dage, saa see vi dog, at den da 
endnu var i Mænds Minde, og det er vel heller ikke usand- 

10* 



148 TRÆLDOM I NORGE« 

synligt, at Lovgivningen endnu bevarede Bestemmelser an- 
gaaende dens Iværksættelse. Naar vi nu se denne blodige 
Skik paa Island netop fremtræde i stor Maalestok ved ^et 
sidste fortvivlede Forsug paa at stotte den synkende Asetro, 
og vi derhos maa antage, at forsaavidt Menneskeoffer skulde 
bringes til fastsalte Tider (saaledes som Tbitmar og Adams 
Scboliast berette fra Hleidre og Upsala), at det da ei altid 
kunde bringes istand ved at en Forbryder paa Thinge ble? 
domt til Blots, men Regelen maatte være, at det paalaa 
Thingmændeiie at skaffe en Træl dertil: saa er det maaske 
ikke grebet ganske af Luften, om man formoder, at muligen 
det senere Bud om Trællefrigivelser paa Thingene kan være 
blevet indfort i Lovgivningen islcdenfor ældre Bestemmelser 
angaaende hine Menneskeoffringer. Ligesom for den hedenske 
Fylkes- eller idelmindste Lagthingsalmue har skudt sammen 
til en Træl til Blot (jfr ovenanf. Sted af Gutalagh), saaledes 
har maaske den christne paa sin Side (forst muligen blot 
paa Lagtbingene) skudt sammen til en Træls Ldskj5belse 
og da, kan hænde, nelop, analogt med Islændernes Beslut- 
ning, med den Betingelse, at ban skulde hellige sit Liv til 
Kirkens Tjeneste, om end kun i de lavere Tjenersliliinger, 
hvad under de Tiders Mangel paa kirkeligt Personale vilde 
have ydet de forsle Forkyndere en hoilig liltrængt Hjælp. 
Noget bestemt Vidnesbyrd for en saadan Forbindelse mellem 
den gamle Menneskeoffring og den chrislelige Lovgivnings 
Bud om Trællefrigivclse ved jeg imidlertid ikke at anfore; 
den kunde maaske finde nogen Slotte i den gjennemforte 
Missionsskik at bibeholde de gamle hedenske Skikke som 
Form for en bedre Sag, ligesom det ogsaa, forsaavidt hine 
Fiigivelsesbud skulle lillægges Olaf den hellige, synes min- 
dre troligt, at Ghristendommens Forkynder uden Stotte i 
ældre Vedtægter skulde have turdet paalægge den unge Kirke, 
der allerede havde Kamp haard nok at stride mod hedensk 
Tro alene, ogsaa Byrden med at kæmpe for almindelige 
Menneskerettigheder, dem endnu ikke vor Tid i dette Stykke 



THJBLDOM 1 ffOBGB. 149 

har magtet al hævde, skjont opfordret dertil af mangefold 
mere oprorende Grusomhed end den gamle norske Trældom. 

Trællestsler. Vi vende os til Betragtning af Trælle- 
nes Arbeide paa Gaardene i og udenfor Huset og minde 
forst om Rigsmaals str. 9 og 12: 

^(Nam bann meir at t>at «logdu garda, 

magns um kosta, akra toddu, 

bast at binda unnu at svinum, 

byrdar gurva, geila gætlu 

bar hann helm at t)at gréfu torf." 
hris gerstan dag." 

Mængden af de mandlige Trælle anvendtes naturligvis i Skov 
og Markarbeide, Borgarlb. Kr. lader Trælle, der gribes i 
Arbeide paa Helligdage ^^skynde sig af Eng og Ager'' (I 
c. 14, jfr Har. hardr. s. c. 21 om Thraands ^verkmenn at 
akrverki"?). Trælien Burste hos Haakon den gamle i Sve- 
rige fandt vi med sin Moggreb i Haanden, han kaldes akr- 
karl. Thoras Trælle grove Haakon Jarl hans sidste Skjul 
under Svinestien ved Gaarden (FmS X p. 269, jfr Flalb. 
p. 234, FmS I c. 103). Vi have allerede for nævnt Lovens 
charakteristiske Formel: ^^ok t6k hann hvarki til reips né 
til reku" (Fr. U X 47); med lignende Hentydning kalder 
den islandske Graagaas (112 Vigsl« i« f.) den frigivne, 
saalænge han endnu ikke er ledet i Lov med de frie Mænd, 
ffgrefleysingr'' d. e« frigiven fra Greben eller Spaden. (Selv 
den frigivne kunde vel heller ikke altid strax kaste sine 
gamle Redskaber, henvist, som han var, væsentlig til sine 
egne Hænders Gjerning : En Losing, Bjorn paa Island, væk- 
ker ved sin Driftighed Misundelse hos sin forrige Herres 
Son, der endelig lægger Spydet gjennem ham; men Bjorn, 
hedder der, slog ham med Greben til Bane. Landn. H 26.) 
Fra Island hore vi ofte om sauda- eller smalamenn 
(Flalb. p. 450, Landn. III 4, Eyrb. s. c. 43): Sleinar paa 
Aanabrekka paa Island sætler sin nykjobte Træl Thraand 



150 TRÆLDOM I rtORGE. 

lil at vogte sine Nod, dog har han derved tiltænkt ham et 
andet tungere Arbeide (Egils. s. c. 84); Sighvat Skalds 
Syster Gudrun (xModer til den fornævnte Islænder Rafn) 
klager for sin Mand over, at Naboen Thorgrim skikker sine 
Trælle med Budskabet at bede op Engene for dem. Ene- 
staaende Anvendelse af Trælle er, at Hjorleif paa Island, 
da han kun havde en Oxe, lod Trællene drage Ploven,* et 
Arbeide som nok ogsaa syntes disse tungt og uvant, for da 
Hjorleif og de ovrige gaa lil Huset, medens Trællene skulle 
ploie, lægge de Baneraad mod dem — de dræbe Gaardens 
frie Mandfolk og flygte saa med Godset og Kvinderne til de 
efter dem kaldte Vestmannaoer syd for Island (Landn. I 6, 
FmS I c. 116). 

Vi finde ogsaa omtalte ^^bakstrsveinar'' (Flatb. p. 300): 
I Begyndelsen af Haakon Adelslensfostres Regjering bleve 
to Mænd, Thorvald skiljande og Ingjald indebrændte paa 
Haalogaland, ved Branden hos Ingjald var Thorvalds Son 
Ottar der, ham tilligemed sin egen Son Aavalde fik Ingjald 
skudt ud af en Londor, og de foer som Tiggere, til de traf 
en Sildeskude nord for Vaagen, de spurgte, om de bebovedc 
Tjenestefolk ([)j6nustusveinar). Styrmanden svarede: Til Pas 
komme for os Bagersvende og kom I kun ud paa Skibet. 
Da de kom lil Sogn, forlode de Skibet og Styrmanden gav 
dem den Lov, at de havde tjent vel. Vi se at her ikke er 
Tale om Trælle, men om frie Tjenere, og Fortællingen vilde 
have Interesse som et Vidnesbyrd om, at allerede temmelig 
tidlig i Norge lose, frie, men fattige Folk vare begyndte at 
indtræde i Trællenes Sted endog i de lavere Tjenersysler, 
hvis man kun turde stole paa, at ikke senere Tiders Over- 
leverere havde givet Goslumet efler daværende Foihold, hvad 
naturlig let kunde ske. At Otlars Son var den senere be- 
kjendle Hallfrcd Vandrædaskald gjor det dog sandsynligt, at 
Fortællingen kan være overleveret med mere end sædvanlig 

^ jfr Hertug Henrik af Brunsvigs Fangenskab hos de Yantro, 
1 den dansk'tydske Folkevise, Grundlvig Nr 114. 



TRJBLDOX 1 NORCB. 151 

Noiagtighed i Enkelthederne. Da Bakslravendene benylledet 
ombord, maa de vel ha^e T«ret Skibskokke, malgerdarmenn, 
der (il Ledingsskibene ?are at Ie?ere af Skibredets Trælle« 
eiere. Senere Gnde vi de samme, Otlar og Aa?alde, paa 
Orknoerne udgivende sig for saadanne ^^matgerdarmenn" — 
idet de ligge Sokke Viking efter Livet til Fædrebævn (Flatb. 
p. 301). At det at give sig ud for Tr«l ikke var noget, 
hvortil ikke fri Mand i Nodsfald kunde bekvemme sig, tor 
sluttes saavel af Helgakv. Hb. II 2 og af Fortællingen om 
Gunnar helming, der for Freys Kone i Sverige udgav sig 
for en udenlandsk Losing (Flalb. p. 337). Imidlertid blev 
maaske Kokkeljenesten ombord, trods den Foragt, hvormed 
den omtales i Lovene, neppe anseet for udelukkende Trælle- 
gjerning, da det synes som om Rokke i den tidligere Tid 
ikke have været blandt det faste Skibsmandskab, idetmind- 
ste paa Kjubskibene, Eyrbygg. s. c. 39: ^^(»at var ^k 
kaupmanna sidr, at hafa eigi matsveina, enn sjÅlfir motu- 
nautar hluludu med sér, hverir bådarvorå skylJu halda dag 
fra degi". I Olaf Tryggvesons Husholdning Gndes matgerd- 
armann ok steikari (Flatb. p. 376), der har Overopsynet 
med Kongefolgets Beværtning — bila veitslu — (Odd c. 32 
hofudsteikari — brytja a diska, jfr bryti Atlam. 57, brytjun 
Grag. 78), steikara ok })ann mann er drykkinn vardveidi 
(Sn. 01. Tr. c. 71), jfr byrlarar (Flatb. p. 406, i privat 
Hus, hos Thorolf skjaalg paa Jædercn ibd. p. 290), hos 
Olaf den helliges Aarmand Tborer Sel ^^steikarar" mindre 
01. helg. s. c. 48 jfr ibd. c. 83. Hos Haakon Jarl Gnde 
vi t>jonustamenn opvartende ved Bordet (Flatb. p. 211), 
Sagaerne give imidlertid ingen Oplysninger om, hvorvidt 
disse Tjenere vare frie eller ikke. 

Vi Gnde undertiden Trællebesætningen saa stor, at 
Husebygning dreves alene med den (Flatb. p. 289): Det 
er for fortalt, hvorledes Thorolf skjaalg uretfærdig havde 
gjort Ragnvald Lodinsson til Træl. Han satte ham, da han 
var bleven voxen, til at have Opsigt med de ovrige Arbei- 



152 TRÆLDOM I NORGE. 

dcre og til at raade for Boet hjemme, medens ban seh 
foer i Hærfærd om Sommeren, og sagde da engang til ham : 
^^Jeg vil lade mig gjore en stor Drikkeskaale, — skal du 
være Bestyrer af det Arbeide med de andre Trælle.'' Ragn- 
vald lader imidlertid Trællene, da Skaalen er færdig, fore 
Ved i stor Masse hjem og lægge den rundt Huset jævnhoit 
med Væggen — ^^Der bliver jævnlig om Vinteren, siger han 
til Thorolf, der ved Hjemkomsten undrer sig over Vedstab- 
lingen, klaget over Mangel paa Brænde, thi der trænges til 
meget, og paa den anden Side vilde jeg ikke, at Solen skulde 
sprække op Tommervæggen, ny og lidet tjærebræd som den 
er." Om Vinteren imidlertid ved et Gjæstebud, som Thorolf 
holdt, passede Ragnvald, at Drikken blev baaren flittig om, 
Mundskjænkene (byrlararnir) vare ogsaa i Raad med ham, 
og da Folket om Aftenen laa doddrukent, stak Ragnvald Ild 
i Vedstablerne; han slog og, hedder det, Ild i Trællehuset 
(J)rælahusil, cfr Fr. 1. IV 10 verkhijs-bryti) og brændte det 
Folk, som der var inde. 

Om Grim Ingjaldsson fra Hallingdal, der tog Land 
paa Island, fortælles (Landn. II c. 5), at han der om Vinte- 
ren roede paa Fiske med sine Trælle; derimod ved jeg intet 
bestemt Exempel paa, at de storre Fiskerier paa Norges 
Kyst ere blevne drevne ved Trælle; der nævnes almindelig 
kun f^Huskarle" (Har. hårf* s. c. 18 : ^^Eyvindr skipadi rédr- 
arferju huskurlum sinum ok landsbuum ok réri t^^nnog 
til sem sildin var rekin'') og hvor Erling Skjaalgssons Hus- 
holdning omtales, nævnes udtrykkelig SildeOsket blandt de 
Virksomheder, han forst anviste sine frigivne Trælle (Sn. 01. 
helg. s. c. 31): ^^en leysfngjum sinum visadi hann sumum 
i sildGski en sumum til annara féfånga", Paa Island Gnde 
vi Trælle foigende Flerren, naar han gaar ud (Eyrb. s. c. 32); 
sammesteds c. 35 lader Snorre Gode sine Trælle hugge og 
kjore hjem Tommer (samme Beskjæftigelse Vemund s. ok 
Vigask. c. 5 og 9) ) den fornævnte Hallstein, Sdn af Thorolf 
Mostrarskegg, sendte de Trælle, han havde taget i Skotland, 



TRJCLDOlf I RORO«. 168 

til Saltvirke (saltgerd, Landn. II 23). Islænderen Vigfus 
farer til Kulbrænding (kolgerd) og med barn bans tre Trælle 
(Eyrb. s. c. 26); disse kaldes senere Haskarle, med bvilket 
Navn vistnok ofte, især i de islandske Familiesagaer, Trælle 
næynes. Losingen Ulfar fdrer sine Trælle til Hoarbeide og 
tager selv i med (Eyrb. s. c. 30 og 37, ogsaa her kaldes 
Trællene tillige med det mere omfattende Navn verkmenn), 
om Arnkell se ovf. p. 142. Trællene vare oppe tidlig Dags 
til Arbeide, den aarle Morgen betegnedes ved at Trællene 
fore til sin Gjerning ligesom ved Hanens Gal, det gamle 
Bjarkemaal begyndte: 

,^Dagr er upp kominn, mål er vilmogum 

dynja hana ijadrar, at vinna erOdi.^' 

Den ovennævnte Arnkell paa Island lod sine Trælle arbeide 
alle Dage mellem Solens Op- og Nedgang; men forte dem 
ogsaa undertiden ud om Natten at fore Ho hjem i Maane- 
skinnet (Eyrb. s. c. 37), ^^Ihi Trællene arbeidede andet 
hjemme om Dagen". Naar Trællene saaledes var ude i et 
eller andet Arbeide, sad Herren eller vel ogsaa en anden 
Opsynsmand undertiden bos og saa til dem: ^^Um vårit sat 
Lj6tr at ])rælum sinum å hæd einni" (Landn. H 28). 

Skosvend have vi allerede i Edda seet som Herrens 
betroede Tjener og snarere Ven end Tyende, og det er 
aabenbart, at denne Tjenerpost tidlig blev i mange Tilfælde 
besat med Frie, enten lavere staaende Venner og Skytslinge 
eller unge Slægtninge, der i denne Pagestilling gjennemgik 
ligesom en Opdragelse til Omgang med Hovdinger. 

Skosvend have, som det synes, alle noget formuende 
Frie haft, og han er rimeligvis den samme Tjener, som Lo- 
vene nævne ])j6nn og stille sammen med seta som tilsva- 
rende kvindeligt Tyende« Gulethingsloven 198 nævner disse 
tvende Tjenesteposter kun i Forbindelse med Lendermands- 
klassen; men Frostethingsloven xi 21 henforer dem til 
Haulden, hvorefter rimeligvis GuPs cap« maa udstrækkes 



154 TRJBLDOM I NORGE. 

noget videre end den strenge Ordfolge egentlig tillader. 
Efter Sagaerne finde vi ogsaa Skosvende iklce alene hos 
Konger og Lendermænd , men ogsaa hos de rigere Bonder 
og hos hoierestaaende Frie i Almindelighed; saaledes har 
Stein, S5n af Skaple Lovsigemand paa Island, Skosvend 
(Sn. 01. helg. s. c. 128), ligeledes Sighvat Skald (ibd. c. 68 
c. 76^ Sighvat kalder sig selv Haald O. H. c. 136 str. 2), 
Kalf Arneson (ibd. c. 259), Ulf Rode, Olaf Tryggvesons 
Mærkesmand (Flatb. p. 458, FmS H c. 235), (jfr ogsaa de 
sveinar, som vi træffe hos Hauk Haabrok og Bjdrn Blaaside 
i Rusland, Flatb. I p. 577). At Skosvenden oprindelig var 
Træl, viser Haakon Jarls Kark, der var givet, ham i Tand- 
gave (FmS I c. 102, jfr Bues Skosvend Aaslak holmsskalle) ; 
men Einar Thambcskælvers Skosvend Rale var noget i Slægt 
med Einar (Flatb. p. 507). Dog, endna hos Harald Gille, 
medens han opholdt sig i Sigurd Jorsalefarers Hird, nævner 
Sagaen en Skosvend, der af Hirdmændene bliver jævnet med 
Træl, hvad tydelig nok viser, at denne Tjenerpost, ligesom 
Aarmandens, forst eflerhaanden blev besat med frie. Harald 
Gille, fortælles der (Sag. af Sig. Jorsalf. Eyst. og Ing. c. 36), 
var engang i Leg paa Land og bad da sin Skosvend fare 
ud paa Skibet og gjore sin Koie istand og vente sig der. 
Svenden gjorde, som det var ham befalet; men da det varede 
længe, for Harald kom, lagde han sig op i hans Rum. Svein 
Hrimhildsson (af Soleætten) sagde da: Stor Skam er det for 
dygtige Mænd at fare derfor hjemmefra fra sine Gaarde for 
her at trække Knaper op jævnhoit med sig. Svenden 
sagde, at Harald havde vist ham did. Svein svarede: ^^Liden 
nok Ære synes os i, at Harald ligger her, om han ikke 
trækker hidop Trælle eller Tiggere!'' hvorpaa han greb en 
Pidsk og slog Svenden i Hovedet, saa Blodet flod ned over 
ham. Svenden lob strax op paa Land og sagde Harald, 
hvorledes det var gaaet ham. (Ogsaa i FmS VII c. 49, 
hvor Sagen efter Hrokkin- og Morkinskinna fortælles noget 
anderledes, yttres den samme Foragt, Sn. 01. helg. s. c. 66). 



TRÆLDOM I NORGB. 155 

Ogsaa den blinde Kong Hrorek banker sin Skosvend eller 
Knape saa denne endelig lober fra ham, og Olaf maa sælle 
en Slægtning af Hrorek til at folge og vogte ham. I 01. 
helg. s. c. 67 omtales Folge af Rnaper og Tjenestemænd, 
som droge med Olafs Hird og oftere i Sagaerne Gode vi 
Skosvende hos Kongerne. Fra den ældre Tid er ogsaa et 
Par Exempler paa , at Dronninger havde Skosvende i sin 
Tjeneste, vel da som Sendemænd, saaledes en hos Gudrod 
Veidekonges Dronning Aasa (Yngls. c. 53) og hos Gunhild 
en ved Navn Kisprig (Flatb. p. 61, Hak. g6d. s. c. 31) og 
en anden Ogmund (Njåls s. c. 3); at den fdrste af Thjodolf 
nævnes ^^Åsu arr'' tyder rimeligvis ogsaa paa den ovennævnte 
mere begunstigede Stilling, disse Tjenere som oftest indtoge. 
— Rimreglerne skolde vel snarere have forbudt end frem- 
kaldt Brugen af dette Ord: ^^Åsu érr af jdfri bar". — 

Trælkyindestsler. Om Trælkvindernes fieskjæftigelser 
ved jeg kun lidt at sige. Vi have i den mythiske Tid fun- 
det dem ved Haandkværnen, efter Sveriges Vestgotalag I 
Gipt. b. 6 § 3 (II Giplb. 11) skal Barnefader indestaa for 
Trælkvinde efter Barselsengen : ^^til ^æs ær hun gitær kuærn 
draghit ok ko molkæl'' — efter Gul. I, c. 57 varer Ansva- 
ret, til hun kan bære to Botter Vand fra BrSnden. De om- 
tales anvendte ved Bagning (Sn. 01. helg. s. c. 268), Mag- 
nus den godes Moder Alfhild siges at have været Dronning 
Aastrids Tvættekone (mindre 01. helg. s. c. 46) ; de passede 
vel ogsaa Familiens Bom: Tborgerd Braak, Skallagrims Am- 
baatt havde fostret Egil, Sonnen, i hans Barndom (Eg. s. 
c. 40 cfr ogsaa Hords s. c. 7), ligesom oftere Trælle og 
Losinger nævnes som Fostrer for Herrens eller Værgens 
Burn. Endelig nævnes de som omgivende og opvartende de 
frie Kvinder, Dronning Aastrid, Olaf Tryggvesons Moder, 
beholder tilbage hos sig paa Offrestad to Tjenestekvinder 
(t)j6nustukonur) cfr om Mirgjol ovenf. p. 89. Da Erik af 
Jyllands Datter, Ragnhilds Omgivelser havde spottet Harald 
haarfagre i Anledning af hans Frieri, kvad Thjodolf: 



156 TRÆLDOM I JNORGE. 

f^Annat skulu t)ær eiga dfsir dramblåtar 

ambåtlir Ragnhildar at drykkjumålum !'' 

hvor dog maaske snarere Udtrykket (^amb. Ragnh.'' er at 
forstaa som Haansord mod Ragnhilds frie Veninder. For- 
resten var Hasfraens til Herrens [)j6nn svarende kvindelige 
Tyende den saakaldte sela (Valdemars sæll. L. 3^ 12 for- 
klarer sælhis ambuth: ^^the thær hværkin ey mail ok ey 
bakær ok ey giir andræ Iheskins gærninge") indtagende vel 
den samme Stilling, som den mylhiske eskimey (Fulla gætir 
skoklæda Friggjar), som den fangne Gudrun hos sin Husfrue 
(jfr Gudr« kv. I ^^skreyta ok skija binda")« den samme som 
Hoskulds Frille Melkorke indtog hos hans Ægtekvinde Jor- 
unn. Hoskuld, hedder det (Laxdol. s. c. 13) , satte Mel- 
korka til at opvarte sin Hustru, denne havde imidlertid ikke 
synderligt tilovers for sin Mcdbeilerske, og det hændte en 
Aften, da Melkorka, idet hun som sædvanlig klædte Jorunn 
af, lagde hendes Podtoi paa Gulvet, at Jorunn tog Sokkerne 
og slog hende om Orerne med dem. Melkorka gjengjældte 
Fornærmelsen med et Slag i Ansigtet, saa filodet sprang 
frem, og Hoskold maatte efter det lade Melkorka flytte til 
en anden Gaard. K Kormaks s. tiltales Steingerd af sin 
Ambaatt med ^^systir''. 

Trælle gives Tillidshyery. Oftere gav man ogsaa 
sine Trælle Tillidshverv. Landnamsmanden Ingolf sendte 
Vini og Karle ud at lede efter sine Ondvegissuler (Landn. I 
c. 6 i f . FmS K c. 116); andre sende Trælle ud for at tage 
Land i Besiddelse ibd. IH 6: ^^Hroskell hed en Mand, som 
tog den hele Svartaadal — han havde en Træl, som hed 
Hrorek, ham sendte han op efter Mælefellsdal i Landcleden 
— han kom til den Kloft, som nu hedder Hroreksgil, der 
satte han ned en trebraaddet, nyafbarket Stav, som de kaldte 
Landeviser'^ (landkonnudr — staf (»ribryddan, som Skaalholt- 
udgaven har, minder om Landslovens tre Vidnestene, lyritt- 
ar, ved Grændsestenen). Landn. IH 7: Erik i Goddalene 



TBJBLDOM I NORGK. 157 

sendte sin Træl Raangadr syd paa Fjeldet i Landeleden, 
han foer forbi Blandas Kilder, indtil han traf paa Menneske- 
spor, der læssede han en Varde — Erik ga? ham Frelse 
for hans Færd. At en Landnamsfærd 15nnedes saa godt, 
har rimeligvis sin Grund i, at, som det synes, kun saameget 
Land kunde tages i Besiddelse, som paa en Dag kunde om- 
fares eller begrændses, saa det meget kom an paa den fa« 
rendes Iver. (Om Kvinders Landnam hedder det: ^^En (»at 
var mælt, at kona skyldi eigi vidara nema land enn leida 
mætti kvfgu tvevetra vådångan dag sélsetra imillum", Landn. 
IV c« lo — smsteds. V 1 , hedder det ,,cnn å [)at sætti 
Haraldr konungr t)å [menn er sidar kvåmu ut] enn hårfagri, 
at engi skyldi vidara nema, enn hann mætti eldi yfirfara å 
degi meå skipverjum sinum" o. s. v.). Haralds Forlig be- 
stemmer en omstændeligere Omfaren for at hindre for stort 
Landnam, men Tidsgrændsen, en Dag, gjaldt vistnok fra tid- 
ligere Tid. 

Vi se oftere de dygtigere Trælle satte til Styrere over 
de andre — setja yfir adra menn at sljorna til vinnu — 
som den fornævnte Ragnvald hos Thorolf skjaalg (Lodhattr 
hhi |)ræll så er ()ar var fyrirstjérnari annarra |)ræla. Sturl. s. 
c i). Saadanne betroede Trælle have rimelig i ældre Tider 
de kongelige Aarmænd været, som siges at raade for — 
råda fyrir — eller passe — vardveila — Kongernes Gaarde 
jfr Sn. 01. helg. s. c. 96 om Thoraide, ibd. c. 128 om 
Thorgeir i Orkedal, ibd. c. 103 : ,^årmenmrnir er bi!i varåveita 
ok veizlur skuto gera imoli mér ok li5i minu" — ibd. 101 
og 114 om Thorer Sel ; men efterbaanden kom Aarmennin- 
gerne i bedre Hænder (f. Ex. Sn. 01. helg. s. c. 155: 
^^Bjorn [hinn gautski] var vin ok kenningi Åstridar drottn- 
ingar ok nokkut skyldr at frændsemi ok hafdi hån fengit 
honum årmenning ok syslu å ofanverdri Heidmork''). Under 
Aarmanden eller Overbestyrcren af Gaardsdriflen stod vel 
Bryten (bryti) som Husholder i indskrænket Forstand, Mad- 
uddeler, Skaffer, (cfr brylja é diska ovf. p. 161, ^^at brytja 



158 TRÆLDOM I NORGE. 

mat fyrir 6rn cflr Alf Sv, s. 78 Flalb. II 2 p. 613, cfr 
Sturl. s. 3 (). 13 cap: (»orarinn briti (al H6lum). Tjene- 
sten, brytjun, nævnes i Gråg. 78 raellem frie Leietjenester 
^jbrytjun fyrir x menn^', samme Stilling synes den norske 
Bryle at have indlaget efter Gul. 1. 255^ hvor han næstefter 
Husmoderen gjores ansvarlig for Tyveri af Madvarer, videre 
nævnes han sammesteds c. 198 mellem de bedste Trælle, 
og Pr. 1. IV 10 hos den kongelige Aarmand som verkhds- 
bryti, altsaa vel som Arbeidsbestyrer. I Danmark og Sve- 
rige synes Bryten at have svaret til den norske Aarmand 
(konQngs bryti Skaanske L. O, 5 — bryti vexlende med 
kunungs umbuzman ibd. 7, 21 — ogsaa Sagaerne give den 
kongelige Ombudsmand i Danmark denne Titel, Sn. 01. Tr. 
s. c. 30, FmS I c. 83: ^ai var i logum haft å fslandi al 
yrkja skyldi um Dana konung nidvfsu fyrir nef hvert, er var 
å landinu. Enn sij var sok til, at skip t)at «r islenzkir menn 
hofdu élt, braut i Danmork; en Danir loku fé allt ok koll- 
udu végrek, ok red fyrir t)vi kondngs bryti, er Birgir hét). 
Bryten var her ofte, som Lovene paa flere Steder vise, fri 
Tjener, dog staar endnu som Levning af ældre Forhold, i 
jydske Lov I 31 : (^bryti ok Ihræl ok thær flætforth ær, the 
raughæ ængi manz wæriæ wæræ, forthy at the æræ æi Iheræ 
eghæn wæriæ'' (cfr ibd. 2 33, hvorefter Bryten selv har 
Sogsmaalet for Hærvirke mod sig og sin Familie, ikke Hus- 
bonden — og 2 67, hvorefter samme Mand paa en Gang 
kan være Bryle for anden og være Husbonde for egen 
Gaard — Veslgotal. II l)iuv. b. 36: Haver man bryliæ ællær 
rejiosven, stjælæ ])cr ok bæræ i bondens hus, t>a swari sjæl- 
fuer, ok bonden havi værn Gri sik).^ 

Det til Bryten svarende kvindelige Tyende var Deigjen 
(deigja) Gul. 198, der ligeledes i danske og svenske Love 

^ Udfdrlig er den danske og svenske Brydes Stilling bleven 
fremstillet af N. M. Petersen i Afhandlingen ^^ Bonde, Bryde og 
Ader\ AnO 1847. 



TRÆLDOM I NORGB. 159 

nærnes sammen med Bryten: Eriks sjæll. L 3 19 bryti ok 
deyæ, Yeslgotal. Arfi). b. I 16 $ 2, II ibd. 21: ^Jaker ma- 
t)er bo at bakarf. orkær eig bryti firi at haldæ ok deiæ.'' 

Det er rimeligvis denne samme Deigje, der ogsaa kal- 
des j^malselja", dog har jeg kun fondet denne sidste som 
Frændkone af Husbonden, saaledes Njåls s. c. 39 hos Njaal 
og Ljosvetn. s. c. 13. (I Njaals saga c. 130 forekommer 
ogsaa en Bryte hos Njaal, om han er fri eller ei siges imid- 
lertid ei). I Sunnivas Mund lægges: ^fbera onn ok åhyggju 
sem ein ambåtl", FmS I c. 106 ; lignende Udtryk om Thor- 
olf skjaalgs betroede Træl Ragn?ald, FmS I c. 145. 

Ynglingasaga c. 30 fortæller om Rong Aans Træl, 
Tunne, at han endog var naaet frem til at være Kongens 
Raadgiver og Fehirde, og neppe mindre betroet Stilling lader 
Harald haardraade Almstein indtage hos Sigurd Rise. 

I Lighed med hvad f5r er fortalt om Ragnvald Lodins- 
son her i Norge, tinde vi ogsaa paa Island hele Gaarde 
betroede Trælle til Drift (Landn. II 20): Geirmund Heljar- 
skinn syntes at have for lidet Land , da han havde stort 
og talrigt Hushold, saa at han havde om sig 80 Frie; han 
tog da mere Land og gjorde fire Bo, et styrede hans Aar- 
mand, for de tre andre satte han Trælle, et af disse, i 
Bardvik, styrede hans Træl Atle og havde 12 Trælle under 
sig.^ Da Vebjorn Sygnakappe med Brodre havde lidt Skib- 
brud ved Nordvestpynten af Island ikke langt fra Bordvik, 
tog Atle mod dem alle for Vinteren, han bad dem ikke 
betale for Opholdet, sagde, at det ikke skortede Geirmund 
paa Mad. Da Alle senere traf Geirmund, spurgte denne, 
hvorledes han kunde være saa djærv at tage slige Mænd 
paa hans Kost. Atle sagde, at det maalte være i Erindring, 
saalænge Island var bygget, hvor storsindet den Mand maatte 
være, at end hans Træl turde gjore sligt uden hans Til- 

1 annat i Kjaransvik, |)ar var f^rlr Kjaran |)ræU Geirmundar, 
ok hafdi 12 |>ræla nndir sér. Sturl. s. c. 2. 



160 TRÆLDOM 1 NORGE. 

ladelse. Geirmund svarede: ^/or denne din Dristighed skal 
du modtage Frelse og dette Bo, som du har styret, og ble? 
Atle siden en gjæ? Mand (mikilmenni). 

KoNuNGS^RJBLAR. Kongerne have rimelig fra gammel 
Tid af haft et stort Trællebold og Kongslrælle ere ogsaa 
de, der senest forekomme i Historien; men det er sandsyn- 
ligt, at det meste af Opvartningen for Kongen og hans Om- 
givelser snart gik over i Fries Hænder, saa kun de lavere 
Forretninger bleve udforte ved Trælle. Udtrykket konungs- 
l>ræll forekommer i Grett. s. c. 3 og 6 paa Harald haar- 
fagres Tid. Haakon Jarl sender sine Trælle til Orm paa 
Bunes i Storen i det Erinde at fore sig Orms Kone (Flatb. 
p. 234, Sn. 01. Tr. s. c. 63, FmS I c. 102). Da Olaf 
Haraldss5n efter sin forste Vikingsfærd kommer hjem til 
Sigurd Syr og Aasta, lobe Kongens t)j6nustusveinar foran 
og melde hans Komme (Sn. 01. helg. s. c. 33), samme- 
steds c. 43, hvor der tales om Olafs Hofhold siges udtrykke- 
lig: han havde og mange Trælle. 

Af Kongespeilet vide vi, at man for at faa Foretræde 
for Kongen maatte henvende sig til Dorvagten (c. 30), disse 
Dorvogtere finde vi i Olaf Tryggvesons Tid skældte for 
onde Trælle (Flatb. p. 391): Finn, Son af Sveinn ved 
Throndbjem, drog fra Danmark til Nidaros for at træffe 
Kongen, han gik slrax til det Herberge, hvor Kongen drak. 
Finn var fattig klædt, han bad sig Tilladelse til at gaa ind 
at tale med Kongen. De sagde, at det var ingen Skik, at 
ukjendle Mænd gjorde Kongen Bryderi, naar han sad over 
Bordet, ^^ikke lade vi dig komme ind og ingen Tigger saa 
ussel og laabelig som du''. ^Jeg lænker og det sandest 
mælt'', sagde Finn, ^^at jeg ikke behover at bede eder onde 
Trælle om nogen Tilladelse*', tog han da en Dørvogter med 
hver Haand og slængte fra Doren og gik ind. 

KoNGSTRÆLLE AriYENDTE TIL BuDDELTJENESTE. For- 
resten finde vi de saakaldte Kongstrælle oftest anvendte til 
Boddel tjeneste. Sagnet lader Harald Gormsson sende sine 



TRJELDOM 1 MORGB. 161 

Trælle og Gjæsler mod Gunhild, disse gribe hende og ssnke 
hende i en dyb Myr. Olaf den hellige lægges i Munden, 
da den for omtalte Aasbjorn efter Drabet paa Thorer Sel 
sad i Jern og ventede sin Henrettelse, ^^at det var paa Tide, 
at Trællene fore med Drabsmanden og dræbte ham*' (Sn. 01. 
helg. s. c. 107). Egil Aaskelsson ledes til Galgen og hæn- 
ges af Kong Magnus's Trælle (Fagrsk. c. 237). Magnus 
Blinde gives ved sin Tilfangetagelse i Bergen 1135 i Hæn- 
derne paa Kongens Trælle , der lemlæste ham (Sag. af 
Magn. bl. et H. gilla c. 8, cfr Flatb. H p. 387 ed. Ghr. 
Legenden om Guthorm Graabaks Sonner, Morbrødre til 
Kong Sigurd Haraldsson). Da Haakon PaalsKun 1115 havde 
fanget Magnus Erlendsson paa Egilso, bod han forst sin 
Mærkesmand Haakon Ufeig at dræbe ham; men da denne 
nægtede det i den slorste Vrede, saa nodede han Lifulf, 
sin Steger, til at bane Jarlen — Lifulf græd; men Magnus 
trøstede ham og sagde, at han ei skulde ræddes, thi han 
gjorde det nodtvungen, og den, der tvang ham, handlede 
mere ilde (Orkn. s. p. 130, Magn. helg. s. c. 25). 

I Slaget paa Re, 1163, træffer Erling Skakke Kongens 
Trælle paa Valpladsen i Færd med at flette Klæderne af 
Sigurd Jarl, skjont endnu Livet var i ham. Erling tog da 
op Sigurds Sværd, der laa hos ham i Skeden, og slog dem 
med det og bad dem pakke sig (Fagrsk. c. 265, Sag. af 
Magn. Erls. c. 14). 

Den sidste Gang, vi hore tale om Kongstræl, og saa- 
vidt jeg ved , sidste Gang Trælle nævnes i Sagaerne , er i 
Anledning af Slagsmaalet I Berf;en 1181 mellem Kong Mag- 
nus's Hirdmænd og Gjæster. Gjæsterne ville bryde ind i 
Kongens Herberge og Magnus er i Færd med at gaa ud 
mod dem, da hans Træl, Baard Skjold, lob foran ham ud 
i Forstuen og blev dræbt (FmS VIII p. 166, Sag. Sver. 
kong [Flatb. H p. 593]). 

Den ovenomtalte Bøddeltjeneste har dog ikke udeluk- 
kende været udfort af Trælle (Flatb. p. 197); etter Joms- 
1862 li 



162 TRÆLDOM I AOaCE. 

vikingeslaget er det Tborkel Leira, fra Viken, der paatager 
sig at hugge de fangne, medens Haakon Jarls Trælle Skopte 
og Kark ^^og de andre Trælle" (maaske de forskjeilige Ski- 
bes malgerdarmenn) kun bevogtede dem og ledede dem frem 
til Hugs; efter Lovene besorger enten Kongens Aarmand 
Afstraffelsen udfort, f. Ex. Fr. !. XIV 12: (|ji6f) ,,haldi 
armadr til t^ings ok af ^iogi i fjoru, en érmadr fåi mann til 
at drepa hann" — eller Aarmanden og Herredsmændene i 
Fællesskab, Borgartb. Kr. I 14 om Træls Afstraffelse for 
Helligdagsbrud: ^^)^k skal biskups armadr få mann til, en 
allir béradsmenn annan, ok låta byda t)ann mann; sa skal 
byding valda, er beimskastr er å [lingi". 

Trælle UDFdRE Drab. Derimod Gnde vi ofte Privat- 
mand bruge sin Træl til at udfore Mord eller Drab, som 
han enten selv kviede sig ved, eller ved hvilket han maaske 
tillige vilde tilfoie den efterstræbte og hans Æt en vis 
Krænkelse, Allerede forhen have vi seet, hvorledes Gudrod 
Veidekonge faldt for Dronning Aasas Skosvend (Yngls. c. 53). 
Haakon Jarl lod, som bekjendt, sin Træl Skopte udfore 
Offringen af sin Son Erling til Thorgerd Uolgabrud (Flatb. 
p. 191). 1 Legenden om Richard Præst er en Træl be- 
hjælpelig ved hans Lemlæstelse (Sn. 01. helg. s. c. 278, 
Sag af Sig. Eyst. ok Inga c. 25). Steinar Onundsson paa 
Island kjobtc Trællen Thraand væsentlig i den Hensigt^ at 
ban skulde ligge Thorstein Egilsson efter Livet og giver ham 
dertil en stor 6xe i Hænde (Egils s. c 84). Da Thorvald 
Kodransson med Biskop Fredrik havde forladt Island (988) 
efter frugtesidst at have arbeidet for Christendommens Ind- 
førelse, traf de i den norske Havn, de lagde ind i, sammen 
med Hedin fra Eyjafjorden, der især havde været dem fjendsk 
paa Island« En Dag gik Hedin i Land og i Skoven at hugge 
sig Huseved, Thorvald blev det vaer og kaldte med sig sin 
Træl. De foer i Skoven did, hvor Hedin var, og lod Thor- 
vald Trællen dræbe Hedin (Flatb. p. 271, Kristnis. c. 4). 
Erik rode var Son af Thorvald af Jæderen, der for Drabssag 



TBÆLDOM I NOAGB. 163 

var dragen til Island og der baTde (aget Land. Erik ryd- 
dede i Haukadal (i Dalesysle). Hans Trælle, hedder det, 
fældede Fjeldskred over Naboen Valtbjofs Gaard — dog 
bliver det ikke udtrykkelig sagt, at de gjorde det efter deres 
Herres Raad; men det kan maaske sluttes af, at Erik, da 
de derfor dræbes af Valtbjofs Frænde, Eyjulf saur, hævner 
dem ved at dræbe Eyjulf (Landn. H 14). Hvis han ikke 
havde idetmindsle billiget deres Færd, havde han vel ladet 
sig ndie med almindelig Trælsgjæld. En Kaare Kylansson 
paa Island var uenig med en Karle Konalsson , Rolf af 
Geitlands (i Borgefjordssysle) Losing, om en Oxe, og del 
viste sig, at Karle eiede den. Siden æggede Kaare sin 
Træl til at dræbe Karle. Trælien lod, som han var for- 
styrret, og lob syd over Hraunet, Karle sad paa Treskelen, 
Trællen bug ham der Banehug. Siden dræbte Kaare Trællen 
(Landn. H 1). Aasgrim, Son af Ulf gylder, var Herse i 
Thelemarken i Harald haarfagres Dage, Kongen sendte sin 
Frænde Thororm af Tbromo paa Agder for at bente Skat 
af ham. Forste Gang vægrede Aasgrim sig og sagde, at 
ban aldrig for havde redet nogen Skat; da Thororm kom 
anden Gang, sammenkaldte Aasgrim Tbing og spurgte Bon- 
derne, om de vilde rede Kongen den Skat, som var fordret, 
de bade da ham svare for sig, at de ikke vilde. Thinget 
var ved en Skov, og da man mindst tænkte paa sligt, lob 
Tbororms Træl frem mod Aasgrim og fældede ham. Bon- 
derne dræbte strax Trællen. (Aasgrims Sdnner Thorstein 
Tjaldstoding og Thorgeir droge senere til Island, og fra 
Thorgeirs Datler Helga regnedes Sæmund Frodes Æl), Landn. 
V 6. Den som Olaf den helliges Hirdmand bekjendle Thor- 
mod Kolbrunarskald havde, medens han endnu var paa Is- 
land, sin Gang meget til en Pige, Tbordis; dennes Moder, 
Grima, syntes kun lidet om Thormods hyppige Besog og 
satte derfor sin Træl Kolbak for ham. Kolbak saarede 
Thormod farlig og blev derfor paa Thinge gjort fredlos. 
Grima siger da til ham: ^Siden jeg volder din Fredloshed, 

11* 



164 TRÆLDOM 1 RORGE. 

vil jeg lonne dig dermed, at du ikke længere skal være 
Trær', huo giver baiii dertil store Gaver og skaffer ham ud 
med el Skib til Norge. Kolbak gav sig da i Folge med 
Vikinger og viste sig som kraftig Mand i alle Mandeprover 
(Fostbr. s. 9). 

Islænderen Vigfus i Draapuhlid ægger sin Træl Svart 
til at dræbe Snorre Gode: ^^Stor Synd er det, og saa maa 
det synes dig, Svart, at du skal være trælbunden Mand, 
saa stærk og mandig som du er at se i\V\ u^^^^ synes 
mig deri stort Men; men ikke raader jeg derfor selv''. 
^(Hvad vil du gjore, at jeg skal give dig Frelse?'' (Jkke 
kan jeg kjobe det med Gods, thi jeg eier intet; men de 
Ting, som jeg magter skal jeg ikke undlade". Vigfus lover 
ham da Frihed og god Undersloltelse, hvis ban efter hans 
Anvisning vil vove Forsogel mod Snorre (Eyrbyggjas. c. 26). 

Eyrbyggjas. c. 31 fortælles ligeledes, at Tborolf Bogifot 
i Julen trakterede sine Trælle dygtig og, da de vare blevne 
drukne, æggede dem til at fare hen til Nabogaarden og 
brænde dennes Eier, Losingen Ulfar, inde og lovede at give 
dem derfor Frelse. De gribes der paa frisk Gjerning af 
Ulfars Beskyller, Thorolfs Son Arnkell, der lader dem fore 
bort fra Gaarden og hænge. Hvor ugilde end Trællene i 
dette Tilfælde kunde synes at være, bliver dog med den 
sædvanlige islandske Voldsomhed i Rettergangssager Arnkell 
af Snorre Gode nodt til al bode Trællene med den alminde- 
lige Trælsgjæld, 12 Orer^ under Paaskud af, at Trællene 
kun havde været uhellige paa selve Gjerningssledel. I Eyr- 
byggjasaga c. 43 læse vi fremdeles, at Bonden Thorbrand 
havde en Træl, Egil slærke, der syntes sin Skjæbne ilde, 
trælbunden som han var, og ofte bad Thorbrand og hans 
Sonner at give ham Frelse, og bod sig til derfor at udfore 
hvad han maalte magte. Denne Træl love Thorbrandsson- 
nerne Frihed, hvis han vil fare at fælde en af Breidvikin- 
gerne, Familiens Fjender. Egil bliver imidlertid under For- 
sogel greben af disse og sat i Fjælrer (hvad maaske ikke 



TRÆLDOM I IfORGB. 165 

alene ?ar til Bevogtning, men ogsaa en Art Pinsel til at 
fremtvinge Bekjendelse — jfr Ostgl. Vat)ani. 29: ^^yaT^ær 
man stakka})ær gva at hans fotær rutna af honum", cfr 
(^sitja i fjotrum ok pfnu'' FmS II p. 12). Egil bekjender 
alt om Aftenen og dræbes den folgende Morgen; dog be- 
sluttes, at der skal bydes Edder for ham: ^^Det var Lov i 
den Tid, hvis man dræbte Træl for en anden, at hin skulde 
fore hjem Trælsgjæld, og begynde sin Færd for den tredie 
Sol efter Trællens Drab: det skulde være tol? Orer SoW, 
og b?is Trælsgjælden var lovlig bragt, da var der ikke 
Sogsmaal for Trællens Drab". Her gaar en af Drabsmæn- 
denes Folge hen til Thorbrandssonnernes Dor og fæster der 
op en Pung, hvori tolv Orer, og nævner sig Vidner, at 
Trælsgjælden var lovlig bragt. 

Trælle bære Born ud. Som saaledes Trælle ofte 
sattes til al udfore Drab, saaledes lod man dem ogsaa ud- 
fore den for frie lidet hæderlige Ud hæren af Bdrn. 

Hin nysnævnte Aasgrim Herses Kone Thorkatie, for- 
tælles der paa ovenanførte Sted, fodte et Drengebarn, Aas- 
grim bad bære det ud ; Trællen, som skulde grave del Grav, 
hvæssede allerede Grebet, Drengen blev lagt paa Gulvet, da 
lod det, som om Drengen kvad delte: 

f^Låtit mik til modur, t)arf eigi jårn at eggja 

mér er kalt å gélfi, né jardarmen skerda, 

hvar man sveinninn sæmri léttit Ijétu verki, 

enn at sins fodurs ormum ? lifa man ek enn med monnum." 

Siden blev Drengen ost med Vand og kaldet Thorstein 
(Tjaldstoding). Thorkel Geitisson i Krossavik (vedVaapna- 
fjorden) havde en slum Soster, Orny, en Nordmand, Ivar 
Ljome opholdt sig en Vinler i Krossavik og forforte da 
Pigen. Da det odpaa Sommeren blev S9gt Thorkel, at So- 
steren havde fodt et Drengebarn, blev han heftig vred og 
sagde, at man skulde bære det ud, ^^men det var paa den 
Tid Lov, at man kunde bære fattige Folks Bom ud, om 



166 TRÆLDOM I NOBCE. 

man Tilde, og syntes sligt dog ikke vel gjort*'. Thorkel 
lod kalde Freystein Træl (den for nævnte Freystein fagre 
fra Norge) og bod ham rydde Drengen af Veien; men han 
bad sig fri, indtil Tborkel lagde sin Vrede ved. Freystein 
gik da, skjont nodig, til Orny og tog Drengen op og gik ud 
med ham til Skoven. Han viklede Gutten i en Dug og 
lagde et Stykke Flesk i Munden paa ham, gjorde saa Skjul 
under Trærødder og lagde Barnet der og stellede vel om 
det. Drengen blev senere optagen og kaldet Thorstein (den 
siden i Olaf Tryggvesons Hird bekjendte Thorstein Oxefod, 
Flatb. p. 252, FmS III p. 107 AT.). Sammenl. Fortællingen 
om den danske Rnud fundne, FmS I c. 61 ff. 

Trællenes Raar. Herrens Yærgemaal. Trællene 
stode oprindelig fuldkommen retlose overfor deres Herrer 
og blcve kun som disses Eiendom Gjenstand for Lovgivnin- 
gen. Herefter har vistnok Erling Skjalgsson abstract taget 
Ret, naar han siger, at Trællene ^^ikke ere i Lov eller 
Landsret med andre Mænd" (Sn. 01. helg. s. c. 104); men 
naar han i Praxis vil anvende denne Sætning derhen, at 
hans Trælle af den dem lilstaaede Egenformue skulde have 
Adgang til at sælge Aasbjorn fra Haalogaland Korn mod 
Kongens udtrykkelige Forbud, er dette naturligvis kun, hvad 
ogsaa Kongens Aarmand Thorer Sel kalder det, et Kneb 
(prettr), og det et kun altfor naivt, da Herren efter Loven 
havde at indestaae i et og alt for sine Trælle (balda ordi 
ok verki firi |)eim) idetmindste inden Grændsen af deres 
Værd, saa Kornet aldrig paa den Maadc kunde blive Aas- 
bjorn solgt med til borlig FIjcmmel , hvad han netop frem- 
hæver som sit Onske, medens han forresten lidet agter paa 
med hvem han handler (jfrGul. 1. 56 {(t>ræil må engu kaupi 
råda nema knifi sinum cinum''). Ikke bedre for Erlings 
Vedkommende bliver Sagen efter Fremstillingen i den mindre 
Olafssaga c. 50, hvor Erling siger: ^jNii å ek vald å ^t\m 
monnum, er verit hafa ånaudgir mer ok å konungr å ^vi 
enga s5V, hvorefter det altsaa er Erlings Frigivne, der 



TRÆLDOM I IfORCS. 167 

sælge; thi ogsaa om disse bestemmer GulethingsIoTcns c. 56, 
at de ei tor raadc over Kjob af mere end Ertogs Vørd, 
saalænge de ikke ha?e gjort sit Frelscsol (hrorom senere), 
saalænge allsaa som Herren har f^Tald^ over dem. Der kan 
roaaskc være forskjellige Meninger om, hvorvidt det Minimum 
af personlig Ret, som vi i Afsnittet om Lovene ville Gnde 
Trællen i Besiddelse til et ringe Værn mod Krænkelser, er 
forst blevet ham tilstaaet ved den chrislelige Lovgivning 
eller allerede tidligere; men altid vedblev han at være mag- 
teslos til at foretage nogen retsgyldig Handling. Han kunde 
ikke raade for noget udenfor Herrens Værgemaal , derfor 
nævnes denne Side af Trællens Kaar paa samme Maade som 
^^ikke at kunne stryge frelst Hoved'* til Betegnelse af ethvert 
trykkende Tvangsforhold, som f. Ex. Thorbjorn RIerk paa 
Orknoeme siger til sin Fostersiin Harald Jarl efter Drabet 
paa Ragnvald (Orkn. s. p. 390): „Jeg venter og, Frænde, 
at du maa mindes, at den Tvist har været, da du ei skulde 
have gjort saa stor Forskjel paa Ragnvald Jarl og mig, at 
du havde ladet mig dræbe, om jeg end havde udfort dette 
Værk, dengang da han forte dig mest under Albuen og lod 
dig for intet raade mere end sin Svend*' — ^^\H {)ik engu 
råda heldr enn svein sinn". 

Da Trællene som saaledes staaende udenfor Statssam- 
fundets Interesse maatle agtes for kun lidet paalidelige 
Hjælpere ved dettes Forsvar, vare de udelukkede fra Krigs- 
tjenesten. 

Mangel af YAABErtRET. Frelse finde vi derfor som 
Betingelse for Vaabenret allerede i Haakon Adelstcnsfostres 
Ordning af Landeværnet mod udenlandsk Hær, hvor det 
hedder, ^at hver Karlmand, som var vaabenfor og frels, 
skulde eie Skjold og Spyd og Huggevaabcn" (^^hvcrr karl- 
maAr, så er vfgr var ok frjåls", Fagrsk. c. 32). Det er 
kun ganske enkeltvis at vi (inde Trælle med Vaaben i 
Hænde, og da ere de i Regelen vel kun givne dem af deres 
Herrer til Udførelse af eller Medhjælp ved Drab; saaledes 



168 TRÆLDOM I NORGE. 

fortælles i Beretningen om Slaget paa Stord (Platb. p. 61, 
s. Hak. g. c. 31), 4(31 Gunhilds Skosvend ved Navn Kis- 
prig (Agrip : mastsveinn einn) lob frem imellem de Stridende 
og raabte: Giver Rum for Kongens Bane! og skod da Spyd 
mod Kongen" (jfr de tidligere anforte Exempler paa Drab 
udforte ved Trælle), 

Paa Island finde vi dem undertiden i Folge med de 
frie Mænd og kæmpende sammen med dem. 

Landn. II c. 7 fortælles, at da Einar Sigmundsson, 
Soitneson af en Landnamsmand, foer efter Lod -Einar, der 
havde været henne selv syvende at stævne hans Moder Hil- 
degunn for Troldskab, JMi fire Mænd for Lon-Einar, men 
lo (jjhans Trælle'' lilfiiier en Var.) flygtede fra ham. Einar 
Sigmundssons Træl, Hrcidar, havde imidlertid lagt Mærke 
til, hvor skyndsomt Einar foer hjemmefra, og lob efter ham, 
^^da saa han Lon-Einars Trælle flygte, han rendte efter dem 
og dræbte dem begge i Trællevigen", Derfor gav Einar 
ham Frelse og saa meget Land, som han fik gjærdet om i 
tre Dage. Her gaa altsaa begge Einar'ers Trælle idetmindste 
for dette Tilfælde med Vaaben. Ligeledes beder i Kjalnes. 
s. c. 8 Orn Ostmand, da han vil lægge sig for Rolvid, sin 
Svend at lage deres Vaaben (vapn t>eirra) og gaa ud og 
vente ham, senere finde vi Svenden i Kampen forende Skjold 
og Sværd; men han viser sig rigtignok lidet kampovet, da 
Kolvid slaaer ham ned med sin Klubbe, saa begge Dele 
fare fra ham. I Ljosveln« s. c. 24 beder en Træl om Til- 
ladelse til al fare med til en Kamp og faaer den. Ogsaa 
ved den Kamp, om hvilken fortælles i Grettis s. c. 43^ 
mellem Atle Aasmundsson og Thorerssonnerne vare rimeligvis 
Trælle mellem de kæmpende paa begge Sider ^^engi frami 
er i Jjvi, at vil drepum verkmenn hvårir fy rir odrum''. Fulgte 
saaledes Trælle begge Parter, kæmpede vel almindelig Trælle 
mod Trælle, frie mod frie — jfr Vemund. s. ok Vfgask. c. 13 
Naar i Gisle Surss. s. c. 1 fortælles om en Træl, al han 
eiede et Sværd, vidner dette mere om Eiendomsrcl (skjonl 



TRÆLDOM 1 501IGS. 169 

ogsaa denne precair) end Vaabenret for Tr«llen, han konde 
Tel Tære i Besiddelse af et ST«rd som en Kostbarhed, men 
maatte neppe bære det. 

Jomsvik ingasaga, der dog i det hele har et romantisk 
Tilsnit, bar en Fortælling, der sætter mig i samme For- 
legenbed som Hervararsagas ^^skålkar |ieir er skjSld bera^' 
(Flatb. p. 183). Ved Arveollet efter Strutharald siger den- 
nes Datter Tofa til Bue : ^^Der er to Mænd, som jeg vil gi?e 
dig til denne Færd (mod Haakon Jarl); thi du har til hver 
Tid ?æret mig god, og hedder den ene Haavard bSggvande 
og den anden Aaslak Holmskalle; men derfor giver jeg dig 
disse Mænd, fordi jeg har dig godt at lonne'\ Bue mod- 
tager no Mændene og bad hende have Tak derfor, og giver 
han strax Asiak til sin Frænde Vagn, men Haavard farer 
med Bue. Begge kaldes, Fagrsk. p. 45 c. 56, ^^skésveinar 
Béa'' — Haavard senere i Jomsvikingasaga ^Jylgdarmadr 
Bua'^ (Flatb. p. 196) og ved den dobbelte Bortgivning roaa 
man slutte, al de have været ufrie; men dog finde vi dem 
begge efter Fagrsk. i Arvedllet gjorende L5fter med de ov- 
rige Hovdinger og efter alle Beretninger blandt de mest 
fremragende Kæmper i Slaget. (Sammenlignes kan Eyr- 
byggjas. c. 25 om de tvende svenske Bersærker, som Haa- 
kon Jarl gav Islænderen Vermund som et Slags Drabanter — 
veita hånom fylgd ok sp6rgongu, eptir — eller sp6rgongu- 
menn; men disse sige dog, at Vermund ikke har Ret til 
at ,4sælge eller bortgive dem som trælbundne Mænd'' — 
ånaudga menn). 

Ellers maa Trællen hjælpe sig med sine Arbeidsredska- 
ber baade til Angreb og til Forsvar: vi have scet Burste 
lobe frem svingende sin akrkvfsl, Losingen Bj5rn værge sig 
med sin Greb; Ynglingasaga fortæller Kong Dags Fald saa- 
ledes, at ^da lob frem af Skoven en Værktræl ud paa Aa- 
bakken og skod en Hotyv i deres Flok, og kom Skuddet i 
Kongens Hoved — Thjodolfs: f£sleyngut)ref Sleipnis verdar"« 
Om den tydske Bonde hed det : ^und ob er viantscaft trage) 



170 TRÆLDOM I NORGE, 

SO were er sicb mit der gabeln", Grimm Rechtsalt. p. 341 
(Finnb. Ramm s. c. 32). 

Træl bærer Vaaben i La.ndstorm. Kun i hoieste 
Nod, hvor en almindelig Folkereisning tiltrænges, naar Hær- 
pilen farer over Landet, drager ogsaa Trællen væbnet ud 
med de frie; ,^thi da skal'*, som Loven siger, Jare baadc Thegn 
og Træl" (Gul. 1. c. 312). Olaf Tryggveson lod 996 i 
Begyndelsen af Vinteren fare Bud over hele Throndhjem og 
stevnedc 8 Fylkers Tbing paa Frosien; men Bonderne for- 
andrede Tbingbudct til Hærpil og stevnede sammen Tbegn 
og Træl over bele Throndhjem, og da Kongen kom til Thin- 
get , da var der kommen Bondeskaren fuld væbnet ([)å var 
t)ar kominn bondamiigrinn med alvæpni, Sn. 01. Tr. s. c. 72, 
Flatb. p, 314). 

Da Olaf den hellige paa sin Reise for at christne Lan- 
det (1023, Sn. 01. helg. s. c. 109) var fra Vors kommen 
over i Yaldres, holdt ban Tbing ved Vangsmjoscn. Da dette 
rygledes, lod Bonderne fare Flærpil og stevne sammen 
Thegn og Træl, med den Hær foer de mod Kongen og da 
var vide alodt i Bygden (Sn. 01. helg. s. c. 213). — Da 
del rygtedes i Throndhjem^ at Olaf var kommen til Sverige 
fra Garderike og havde (il Hensigt at fare ostenfra over 
Kjolen (il Verdalen , ^^da stevnede Lendermændcne med sin 
Hær ind i Throndhjem og samlede da sammen hele Almuen, 
Thegn og Træl", og hedder det om den Hær, at den var 
meget ujævn ; (hi vel var der mange Lendermænd og mæg- 
tige Bonder, men desuden ogsaa hele Massen af Inderster 
og Arbejdsmænd (|)orparar ok verkmenn), blandt hvilke 
sidste da visselig ogsaa var Trælle (jfr SnE I 562). 

Naar Trællene efter saadant Udbud komme sammen 
til Tbinge, hændte det ogsaa, at de i Sager, der vedrørte 
dem , ogsaa torde lægge sit Ord i med (naturligvis uden 
retslig Kraft): saaledcs da Haakon Adelstensfoslre kom (il 
Throndhjem med Ghristendomsbud, og der var fuldt af Folk 
paa Frostelbinget , talede han selv og begyndte saa (Flatb. 



TRALDOV I IfORGI* 171 

p.55): ^(Det er min Bon til eder, msgtige Mænd og amæg- 
tige, sæle og usle, Thegne og Træle og den hele Almuey 
unge Mænd og gamle og Kvinder , at I lade eder christne''. 
Men da Kongen havde frembaaret denne Sag, lod Bonderne 
ilde derom, at han vilde formindske Arbeidet (ved Fæste og 
Fastehold), og sagde, at ved det maalte ikke Landet byg- 
ges; men Arbeidsfolkct (vinnumenn. Sag. Hak. goda c. 17: 
verkalydr ok l)rælar) indvendte at de ei kunde arbeide, hvis 
de sliulde savne Mad. (Udtrykket ^^^egn ok {)ræll" Sverr. s. 
Flaib. p. 555, 557, 561, 681, 690). 

HenstrslOs Behandling af Trælle. Inden de en- 
kelte Husholdninger var vistnok Trællene prisgivne for megen 
Vilkaarlighed og Voldsomhed, især inden Christendommens 
Aand havde kannet gjennemtrænge Folkets Bevidsthed og 
give det forandrede Begreber om Menneskenes indbyrdes 
Forhold; ja endogsaa da naaedc Lovgivningen meget ufuld- 
stændig frem til at beskytte endog blot Trællens Liv mod 
Herrens Vilkaarlighed (jfr Gul. 1. c. 182, Fr. I. V c. 20). 
Heller ikke mangle Sagaerne Exempler paa den bensyns« 
loseste Behandling af Trælle. 

Da Aastrid og Olaf soges hos Thorstein af Vide, og 
han viser de sogendc om i Skoven, finder han Anledning 
til at smutte ubemærket bort og lober hjem paa Gaarden 
og tager der en Trælkvindes Barn, som han bærer hen i 
Skoven, for at Haakon og hans Mænd skulle finde det og 
tro at det er Olaf (Flatb. p. 74, Odd. c. 6). Vel frelser 
han Barnet senere ved at gjore Haakon opmærksom paa 
dets Udseende, at det mere saa ud til at være et usselt og 
daarligt Trællebarn en et ædelt Kongebarn; men at Haakon 
vilde lade Barnet fare af den Grund var dog hoist tvivlsomt. 
Jævnfor ogsaa Ljufinas egenmægtige Barnebytte med sin 
Ambaatt, ovf. Landn. H c. 19. (Ved disse og flere lig- 
nende Fortællinger kommer det naturligvis mindre an paa 
Sagens historiske Tilforladelighed; at saadanne Træk for- 
tælles med Fordring paa at troes, viser tilstrækkelig, hvor- 



172 TRÆLDOM I NORGE. 

ledes disse Forhold af de Gamle selv opfattedes). Vi have 
tidligere seet, hvorledes Raare uden videre dræber den Træl, 
han selv har brugt til at udfore Drab (Landn. II 1). 

Om Kelilbjorn, en Landnamsmand fra Naumdalen, for- 
tælles (Landn. V c. 12), at han var saa rig, at han bod 
sine Sonner slaa en Tverbjælke af Solv i det Hov, som de 
reiste. Da de ikke vilde det, kjorte han Solvet op paa 
Fjeldet med to Oxer, og hans Træl Hake og Trælkvinde 
Bot, disse to skjulte da Skatten, saa den ikke senere blev 
funden. Siden dræbte han Hake i Hakeskard og Bot i 
Boteskard. Ganske paa samme Maade dræber Egil Skalia- 
grimsson to Trælle, der have hjulpet ham med at skjule de 
Kister med Solv, som han havde faaet af Kong Adelsten 
(Egils s. c. 89). 

Her kan ogsaa nævnes Gisle Surssons Troloshed mod 
sin Træl Thord huglause (Gisle Surss. s. c. 20): Da Gisle 
forfulgt af sine Fjender kjorte til Skoven med sit Gods, 
sagde han til Thord : ^^Du har ofte været mig lydig, og altid 
gjort mig til Villie, jeg skylder at lonne dig godt derfor". 
Gisle gik som oftest i en blaa velsmykket Kaabe-, han ka- 
stede nu Kaaben af sig og sagde: ^^Denne Kaabe giver jeg 
dig, og vil jeg, al du strax nytter den og tager den paa 
dig, og sæt dig saa i Slæden ; men jeg skal lede Ogene og 
være i din Kufl". Saa gjore de — Thord var stor af Væxt 
og bar hoit i Slæden og brystede sig og syntes han var 
fiffig klædt. Han blev da ogsaa snart lagt Mærke til og 
forfulgt og dræbt, medens Gisle undslipper til Skoven ved 
Hjælp af denne Svig, som han ncppe havde tilladt sig mod 
nogen fri Mand, hvormeget end hans Liv havde været efter- 
stræbt. I Njaals Saga (c. 48) byder Gunnars Hustru Hall- 
gerd Trællen Melkolf (Malcolm, irsk) at fare i en anden 
Gaard og stjæle: Trællen siger: ^^slem har jeg været; men 
aldrig har jeg været Tyv". Hallgerd skjælder ham da 
baade Tyv og Morder: ^^og skal du ikke torde andet end 



TRÆLDOM I NORGE. 173 

fare, ellers skal jeg lade dig dræbe". Ban tykles ?ide, at 
hun maatte saa gjore, bvis han ikke foer. 

Trælle forsOgb at flygte. Det kan herefter ikke 
undre os, at vi oftere hore, især fra Island, om, at 
Trælle ved Flugt soge at unddrage sig et saadant Volds« 
herredomme, hvor farligt end slige Forsog altid maatte blive 
i et fremmed Land, hvor Friheden i de fleste Tilfælde kun 
kunde bevares ved en fredlos Skovgang (Ostgotal. E{)sur« 15 
anvender netop af denne Gruod ikke Fredloshedsslraf mod 
Trælle), og hvor Lovene netop vel med særligt Hensyn til 
det farlige for den almindelige Sikkerhed ved slige Bom- 
ninger havde paabudt de baardeste Straffe mod Trælle, der 
grebes i Flugt (å Ougstigi). Vi have allerede nævnt, hvor- 
ledes Hjorleifs Trælle befriede sig fra den tunge Ploining 
ved at dræbe Hjorleif og de dvrige frie Mænd, hvorpaa de 
med Gods og Kvinder satte sig fast paa Vestmannaoerne 
(Landn. I c. 6 og 7)« Der bleve de senere alle dræble af 
Hjorleifs Ven Ingolf. Da denne Ingolfs Trælle og Karle 
havde fundet hans Ondvegissuler, flyttede han derhen fra 
Ingolfshofde og satte Bo i Reykjavik; da sagde Karle: ^^Til 
en Ulykke foer vi gode Herreder forbi, naar vi skulle bygge 
dette Udnes!" Han flygtede da bort og en Trælkvinde med 
ham. Han blev senere greben af Ingolf (Landn. I 8). 

Kelil Gufa, Orlygsson, havde været i Vesterviking og 
haft med sig fra Irland irske Trælle: Thormod, Floke, K6re, 
Svart og to Skorrer, han kom til Island sent i Landnams- 
tiden; det andet Aar, han var der, lob Skorre den ældre og 
Floke fra ham med to Koner og meget Gods. De bleve 
seneje dræbte (Landn. U 24, ofr Landn. I 19). De ovrige 
Gre lob senere fra ham og kom om Natten til Lambestad, 
hvor Thord, Son af Thorgeir Lambe boede; de bare der 
Ild til Husene og brændte Thord inde med alt hans Hus- 
folk, de brode derpaa Buret op og toge meget Gods, dreve 
saa Heste hjem og droge til Alftanes. Thords Son Lambe 
kom hjem fra Thing strax efter og foer efter dem og dræble 



174 TBjeLDOM I NORGS. 

dem alle (Landn. Il 4, Egils s. c. 80). Fortællingen giver 
et Exempel paa, hvor farlige slige Romningsmænd vare. Endna 
farligere var Trællen Tunne i Sverige (Yngl. s. c. 30), han 
havde været Kong Aan den gamles Raadgiver og Febirde; 
men da Egil blev Konge, sattes Tunne af denne blandt de 
ovrige Trælle. Tunne harmedes herover og lob bort og med 
ham mange andre Trælle, senere drev meget Pak til ham 
og han blev endelig saa mægtig, at Egil maatte flygte af 
Riget og soge Understottelse i Danmark — ^ok lofsæll 6r 
landi flé Tys alliingr Tunna riki!" (Thjodolf). Lignende er 
Harald haardraades Historie om Almstein. 

Mulighed af TrælleoprOr. Saadanne Folger af 
Trællenes MisfornSielse med sin Stilling som i de sidst 
nævnte Exempler kan naturligvis kun have været mulige i 
den ældste, lovloseste Tid og har beller ikke i hin Smaa- 
kongeperiode haft saa meget at belyde, selv om der handles 
om Konger og Riger. Egentlige Trælleopror kunde vel al- 
drig Gnde Sted, da hverken Trællene vare saa samlede, at 
de kunde faa noget stort Begreb om sin Magt eller engang, 
om de vilde, kunde komme til at handle i Enhed, eller 
deres Antal i Forhold til de fries var saa stort, at det 
kunde blive farligt. Ganske anderledes var Forholdene i 
den romerske Verden. 

HuuA.N Behandling af Trælle. Heller ikke var vist- 
nok Trællenes Kaar i Almindelighed saa haarde, at de kunde 
egge til nogen samlet Modstand , derom vidne ei alene de 
Exempler, Sagaerne ofte give os paa meget betroede og af 
Herrerne humant behandlede Trælle, og af hvilke vi allerede, 
hvor Talen var om Trællenes Arbeider, have anfort ^ere, 
men ogsaa Frigivelsernes Hyppighed og de frigivnes og deres 
Ætlingers ofte mærkværdig hurtige fuldkomne Indforlivelse 
i de fries Samfund. De Exempler, jeg kan anfore paa en 
saadan Herrernes humane Behandling af deres ufrie Tyende 
eller Tjenestepligtige ere vistnok for storste Delen hentede 
fra Landnamet paa Island, hvor Forholdene ikke længere 



TRÆLDOM I MORGB. 176 

vare normale, hvor de overflyUede vel ofle toge meget mere 
Land end de selv kunde have Opsyn med ved Opdyrkningen, 
i hvilket Fald man, som det synes, helst salte Trælle til 
at drive de enkelte Gaarde, medens man nodig splitlede sit 
Folge af frie — idetmindste se vi Geirmund Ileljarskinn, 
skjunt ban havde 80 Frelsinger hos sig og netop af den 
Grund fandt sig foranlediget til at tage nyt Land, hele Slelt- 
uhrep i IsaQordssysle fra Ritagnupe til Horn og videre ned- 
over til Bardvik, dog kun satte en fri (?), en Aarmand, 
over den ene af de lire Gaarde, han der lagde, og som 
efter Navnet, Adalvik, at dumme, rimeligvis var Hovedgaarden, 
hvor Geirmund oftest selv opholdt sig, men Trælle over de 
tre andre og foer selv mellem Gaardene med sit Folge af 
80 Mænd — hvor fremdeles i Landnamets urolige og vold* 
somme Tid af samme Grund , som man gjerne samlede sin 
hele Styrke af frie paa et Sted, ogsaa gjerne forogede denne 
ved frigivne og saaledes styrkede sin Magt i det nydannede 
Borgersamfund. Men uagtet saaledes Forholdene her vare 
noget forskjellige fra de i Moderlandet — hvad vistnok ogsaa 
havde varige Folger for de islandske Trælles Kaar i de se- 
nere Tider — vare dog de Mænd, hvorom her handles, 
enten selv netop dragne ud fra Norge, eller stammede i 
nærmeste Led fra Landnamsmænd, saa deres Behandling af 
det ufrie Tyende vel alligevel i det væsentlige udgik fra den 
samme Opfatning, som var gjældende i Moderlandet; om 
end, som sagt, de urolige Forhold i den unge Stat maatte 
knytte Husfolkene fortroligere sammen, gjore det nødvendigt 
al betro sine Tjenere mere og derfor ogsaa ikke vække deres 
Uviliie ved uskaansom Behandling, endelig væsentlig bidrage 
lii en hyppigere Frigivelse og de frigivnes hurtigere Frem* 
rykken til fuld Borgerret. 

Den oftere for omtalte Ragnvald (Flalb. p. 289), der 
uretfærdig var bleven gjort til Træl af Thorolf Skjaalg, havde 
det dog forsaavidt godt hos ham, som vi have seet, at han 
nod sin Herres Tillid i fuldt Maal, saa han sattes over de 



176 TRÆLDON I NORGE. 

andre Trælle og havde Bestyrelsen af saagodtsom den hele 
Husholdning, og ogsaa havde han Thorolf at takke for et 
efter Omstændighederne godt Giftermaal. En Gang sagde 
han til Thorolf: ^^Jeg skulde være tilfreds hos dig, hvis da 
faar mig en Kone, som jeg kan synes om". Han svarede: 
^^Det har jeg intet imod; thi der er netop en Kone som 
hedder Sigrid, som jeg skal lade til : hun er Datter af en 
liden Bonde, som bor her kort ifra; er dig det Giftermaal 
fuldgodt, og vil jeg have dit Venskab derimod". Ragnvald 
mente, at han ikke havde tjent ham utro. Han fik da 
Sigrid, og deres S5n Gunnar tog Thorolf til sig og elskede, 
som var han hans egen Son, Vi have her tillige det vel 
sjeldnere Tilfælde, at Træl ægter fri Kvinde, man maa slutte,, 
at de smaa Bonder i den mægtige Thorolfs Nærhed ikke 
vare stort mere selvraadne for ham end hans Trælle (jfr 
Flatb. p. 288: ((bann var rfkr maår ok fjolmennr, hann 
var mikill ujafnadarmadr''). 

Trællenes Ægteskaber. Vi se ogsaa, at Herren i 
et og alt raader for sin Træls ægteskabelige Forbindelse, 
der almindelig vel sluttedes indenfor Familiens egen Trælle- 
besætning, Træl med Trælkvinde (som Lodhat med Ljufinas 
Ambaatt, Landn. II 19); hvis derimod Tyender fra forskjel- 
lige Husholdninger skulde forenes, udfordredes naturligvis 
begge Herrers Samtykke, og de gifte forbleve da vel i sine 
særskilte Tjenerstillinger efter den almindelige Regel saa- 
ledes, som vi allerede tidlig finde den bestemt ved pavelige 
Decreter (Ed. Bæhm. I p. 941): ^^Quod Deus conjunxit, 
homo non separet, unde nobis visum est, ut conjugia ser- 
vorum non dirimentur, etiamsi diversos dominos habeant, 
sed in uno conjugio permanentes dominis serviant suis" 
(en Bestemmelse som vel endog nærmest gjælder Slavers 
Ægteskab mod Herrernes Vidende eller Yillie, ofr ibd. II 
p. 657). I den ældste, hedenske Tid have vel Trællenes 
ægteskabelige Forbindelser baade med Hensyn til Form og 
Varighed været meget afhængige af Herrens Villie; dog 



TBÆLOOM I IfOBOB. 177 

synes de efter Lovene idetmindste i den christrt^ Tid ikke 
at have været blotte Contobemier, men sluttede med Jagt- 
tagelse af den almindelige Form for det borgerlige Ægteskab, 
at Kvinden kjobtes med Mand. og da for Trællens Ved- 
kommende enten med den for frie mindste lovlig gyldige, 
Oreigemund (12 Orer, Graag.: 1 Mark) eller, hvad Sam- 
menligning med svenske Love gjor' sandsynligt, med en for 
ufrie særlig fastsat mindre. FostbrSdre s. 6 nævner paa 
Grdnland en Værktræl Lodin og siger om bam; ^^Uonum 
fylgdi at lagi kona aé er Sigridr bét'' — hvilket Udtryk vel 
betegner Frilleforbindelse; men deraf folger ikke, at de 
trælbundnes Samliv almindelig var en saadan. At dog 
Forbindelsen i dette Tilfælde betragtedes som Ægteskab, t6r 
maaske sluttes af, at det antydes, at Lodin kan have Skam 
af, at Sigrid farer for meget efter Thormod Rolbrunarskald. 

Om Erling Skjalgssons Husholdning fortælles (Sn., 01. 
helg. s. c. 31, Flatb. p. 538, mindre 01. helg. s. c. 49, 
FmS III c. 261), at ^^han havde jævnlig hjemme 30 Trælle 
og desforuden andet ufrit Folk. Han bestemte sine Trælle 
Dagsarbeide, men gav dem Stunder siden og Lov til hvem, 
som vilde, at arbeide i Morkningen eller om Nætterne. Han 
gav dem Agerland at saa sig Korn paa 4>s fore sig Groden 
til Vinding. Han lagde Værd og Udlosningspenge paa hver 
af dem. Mange loste sig til Frelse det forste Halvaar eller 
andet; men alle de som nogen Trivsel var over loste sig 
paa tre Aar. Med de Penge kjobte Erling sig andet Trælle- 
folk: men sine Losinger viste han nogle i Sildefiske og 
andre til anden Næring. Nogle ryddede Udmarker og gjorde 
sig Gaarde, allesammen hjalp han til nogen ^Fremkomst.*' 

Vi have i Trællenes Handel med Aasbjorn et Exempel 
paa, hvorledes de gjorde sig sin Rornhost nyttig ved Salg 
efter Herrens Tilvisning. Man lægge Mærke til, hvorledes 
den vedtægtsmæssige Udlosning hos Erling Skjalgsson, saa 
human som den ogsaa er, dog ogsaa paa det noieste stem- 
mer med og befordrer Herrens Fordel : thi denne vinder ved 
1862 12 



178 TRÆLDOM I NORGE. 

Trællenes Fritidsarbeide for at kunne kjobe sig fri netop 
det Plus, der erstatter Slidet i Gaardsdriften, han faar sta- 
dig nye Arbeidskræfter og skaffer sig ved betimelig Losning 
vel ogsaa fri fra en Del trykkende Faltigforsorgelse mod æl- 
dede Trælle. 

Ved at lægge Værd paa til egen Udlosning, istedenfor 
at sælge Trællen til anlire, kunde han selv bestemme den 
Erstatning, han syntes passende — sædvanlig vel den op- 
rindelige Kjobesum. Efter tre Aar, om man vil tage denne 
Tid for den almindelig nødvendige til Udlosning, kunde han 
altsaa kjobe et nyt Trælleemne af den Værdi, som den los- 
ladte Træl oprindelig havde, og dertil vandt han en folge- 
pligtig Lusing paa sin Jord. 

Haakon Jarls Træl Kark var given Haakon allerede i 
Tandgave, som fodt samme Nat som Jarlen, og fulgte ham 
altid senere som hans Skosvend og betroede Tjener (Flatb. 
p. 234, cfr p. 137, 01. Tr. s. c. 65, FmS I c. 102). 

Forhen er nævnt Ogmund hos Vigaglum , han var Son 
af Rafn. Denne Rafn var, hedder det, en rig Mand og 
boede vest i Skagafjorden, han havde været Glums Træl og 
hans Moder Aastrids, og havde Glum givet ham Frelse. 
Ogmunds Moder var i Slægt med Vigaglum. Den fornævnte 
Freystein fagre foer engang med Odnys tiaarsgamle Son 
Thorstein paa Fjældet med de ovrige Husfolk for at soge 
Fæet; da det lider mod Natten, lægger Thorstein sig ned 
paa en Haug for at sove og siger, at Freystein skal vaage 
over ham, men ikke vække ham, hvad ogsaa Freystein gjor, 
skjdnt Thorstein lader meget ilde i Sovne. Da Thorstein 
vaagnede, havde han dromt, og han siger til Freystein: 
^^D\l bar nu vaaget vel, du har gjort mig to Tjenester, som 
vel er Lon værd, forste Gang du foer med mig og nu ; skal 
jeg nu lonne dig dermed, at jeg skal skaffe dig Frelse af 
min Frænde Thorkel, og her er 12 Mark Solv, som jeg vil 
give dig. Freystein fik hurtig Frelse ved Thorsteins Ord, 
og gjorde Thorkel det vel og hjælpsomt; thi han var Frey- 



TRÆLDOM I ROICB. 179 

Stein god, da han vidste, at ban stammede fra god Æt og 
gjæve Mænd frem i Slægten. Freystein ægtede senere Odny 
Thorsteins Moder og blev en formaaende Mand (Platb. 
p. 263-255). 

Vigdis, Sonnedalter af Olaf Feilan, gav en Træl, Aas- 
gaut, som bendes Mand Tfaord Godde havde haft med sig 
ud, Frelse og Gods, fordi ban havde hjulpet en fredlos 
Slægtning af hende« Aasgaut beskrives som en stor, anselig 
Mand; skjont ban var Træl kaldet, saa kunde dog faa jævne 
med ham, om de end frelse hed, og vel forstod ban at 
tjene sin Herre. Han foer til Danmark og bosatte sig der 
og syntes en kjæk Mand (Laxd. s, c. 15, 16). 

Ingolf gav sin Træl Vifil, der havde fundet hans Ond- 
vegissulur, Frelse og Land, ban boede paa ViGlsstad og var 
en dygtig Mand (Landn, I 8). 

I Landnama nævnes en Losing som selvstændig Land- 
namsmand: f^Thorgils Knappe, Rolle HroaldssSns Losing, 
tog Knappadaf' (Landn. H 4, cfr nedf. p. 181 Landn. Ul 8). 

Egil Skallagrimsson gav sine tre Losinge Gris, Grim og 
Sigmund Land (Landn. II 3-4). 

Hrut Herjolfsson fra Norge, sammodre Broder med 
Hoskuld, gav paa Island sin Træl, Hrolf, Frelse og dermed 
nogen Formue og Bosted (Laxd. s. c. 25). 

Trælles Hengivenhed mod deres Herrer. Harald 
baarfagres Hirdmand Vales Son Atle og dennes Son Aas- 
mund toge Land paa Island (Landn. II 6). Aasmund blev 
boilagt og sat i Skib, og med b«im hans Træl, som banede 
sig selv og ikke vilde leve efter Aasmund; han blev lagt i 
den ene Stavn af Skibet. Lidt senere dromte Aasmunds 
Kone Thora, at Aasmund sagde, at der var ham Men af 
Trællen. Denne Vise blev bort i hans Hang: 

Einn byggi ek stod sleina rdm er bodvitrum betra, 
stafnriims at åls brafni, brimdyri knå ek st]^ra, 

Erat oft)egn å l)iljum? lifa man l)at med lofdum 

t)rong by ek å mar ronga; lengr, enn illt ofgengi. 

12* 



180 TRÆLDOM 1 NORGE. 

Derefter blev Haugen undersogt og Trællen taget ud af Ski- 
bet. Fortællingen viser, hvorledes Agtelse for Trællens 
Troskab endog kunde forlede de efterlevende til at vise ham 
en Ære, der senere foruroligede deres religiose Folelse. Et 
lignende Exempel paa en indtil Doden opoffrende Hengiven- 
hed hos Trælle for sin Herre, frembyder Vigaglums Saga 
(c. 23), hvor der fortælles at engang, da Glum i en Kamp 
paa Island, idet han rykkede under for Overmagt, snublede, 
kastede to af hans Trælle sig over ham og toge af Spyd- 
stikkene for ham. Graagaasen, Vigsl. III, paaskjonnes ud- 
trykkeligt af Loven saadan Opofifrelse: ^^Ef l)ræll hleypr 
undir våpn manna fyrir drottinn sinn ok vardar skoggång [)å 
vig hans, ef hann fær bana af. 

Vi have bort, hvorledes Einar Sigmundsson lonnede 
sin Træl Hjælpen mod Lon- Einar med Frihed og Gaard 
(Landn II 7). 

Da Thorfinn i Alptafjord tog Land efter Ulfar Kappe 
fra Ilelgeland, satte han sine Losinger Ulfar og Orlyg der 
(Landn. II 13). 

Da Aud den grundrige kom til Island, gav hun forst 
og fremmest sine Skibsfæller og Losinger Land (Flatb. 
p. 265, Landn. II 17). Vifil hed en af Auds Losinger, 
han spurgte Aud, hvorfor hun ikke gav bam noget Bosted, 
ligesom de andre Mænd ; hun sagde, at det gjorde intet, 
han maalte, hvor han var, synes en gjæv Mand. Ham gav 
hun Vifilsdal. Fremdeles gav hun sin skotske Losing Hunde 
og Sokkolf og Erp, Meldun Jarls Son Land (Laxd. s. c. 6). 
Hendes Ord om Erp var: j,Det var langt fra, at jeg ved 
en saa storæltet Mand vilde, at han skulde bære Trælsnavn". 
En Datter af Erp, Haildis, blev gift med Alf, *Son af Thor- 
stein Rodes Datler Thorbild (Landn. II 18). 

Aan Raudfeld, Grim Lodinkinns Son, gav sin Losing 
Dufan Land. Han havde ligeledes en Losing ved Navn 
Hjallkar, hvis Son, Bjorn, var Træl bos Aans Son Bjarlmar, 



TRÆLDOM I IfORGB. 181 

« 

men fik Frelse af denne og lagde tig Gods op, se bans 
videre Skjæbne ovf, p. 149 (Landn. II 26). 

Ovenfor er fortalt om Geirmiind Heljarskinns Trsl 
Atle i Bardvik, hvorledes ban modtog Gaarden og Frelse, 
fordi ban værdig bavde repræsenteret Gcirmunds Storsind 
(ibd. II 20, ovf. p. 159-160). 

Vi finde Lusinger deltage i de foldfries Stridigheder og 
Kampe (ibd. III c. 5 Till.). En af den rige Egding Oxna- 
thores Losinger, Thore Dufunef, seiler endog alene over til 
Island som Landnamsmand (ibd. 111 8, cfr p. 179, Landn. 
II 4). 

Atle Jarl hin mjoves Sonneson Olve bavde to LSsinger, 
der begge vare bosatte paa Island (ibd. V 8). 

Ossur den hvide fra Sogn havde ligeledes en bosat 
Losing Bodvar. Jfr ogsaa Hurds s. c« 26 om Trælien Bolle, 
som styrede hele Gaarden, saasnart Herren, Orm, ikke var 
hjemme, og hvem Orm for bevist Tjeneste mod Holmver- 
jerne gav Frelse og alt, han trængte for at sætte Bo. Han 
boede siden paa Bollested og blev en rig Mand (ibd. V 10). 

Steinraud, Son af Melpatrek, anselig Mand paa Island, 
var Thorgrim Bylds Losing, han havde Thorgrims Datter i 
Ægte. Efter Laxd. s. (c. 38) faar endog en Ambaatt Frelse 
skjont skyldig i Tyvshæleri og Omgang med en Fredlos, 
fordi hun forraader denne (ibd. V 13). 

Vi faa af disse Exempler et Begreb om, hvorledes den 
for omtalte Foragt for Trællen, der giver sig tilkjende i de 
mange Haansord, hentede fra hans fortrykte Stilling, og 
undertiden hos enkelte ondskabsfulde Særlinge fremkaldte 
raa Voldsomhed — idetbele gjorde Trællens Stilling utryg — 
hvorledes denne Foragt i Grunden dog blev mere theoretisk; 
medens derimod de factiske Forhold, den overalt hos Nord- 
mændene stærkt fremtrædende Stræben efter at vise Libera- 
litet og Storsind endog til de yderste Grændser, Taknemlig- 
bed for udviste Tjenester (Gisle beder Trællen Svart og 
Ambaatten Bothild Frelse af deres Eier Ingjald, fordi de 



182 TRÆLDOM I NORGE. 

have hjulpet ham (il at undfly sine Fjender, Gisle Surss. s. 
c. 27), at Trællen virkelig var af god Æt og mange andre 
tilstodende Omstændigheder ofte næsten ganske lod Trælle- 
standen blive glemt og den frigivne rykket op, for Exempel 
ved Giftermaal med Slægtning, endog Datter af Patronen, i 
den nærmeste Forbindelse med de frie. Imod at hin theo- 
retiske Foragt for Trældommen skulde have foranlediget 
nogen gjennemgaaende hensynslos Behandling af Trællene^ 
tale ogsaa de Exempler, Sagaerne give os paa, at Trællene 
ved de hyppige Indebrændinger gaves Udgangslov sammen 
med det ovrige Folk, som Indebrændingen ikke gjaldt: Da 
Harald haarfagre indebrænder Thorolf Kveldulfsson paa 
Sandnes, lod han byde ^Kvinder og Dorn og gamle. Trælle 
og ufrit Folk at gaa ud" (Egils s. c. 22). Ligeledes lod 
Ragnvald Orknojarl ved den 1045 forsogte Indebrænding af 
Thorfinn paa Orknoerne ^^alle Kvinder og ufrelse Mænd'' gaa 
ud, men sagde om Thorfinns Hirdmænd, at de neppe vilde 
være ham bedre levende end dode (Orkn. s. p. 72). Om 
Trællenes Samliv med Familien kan ogsaa eftersees Volsa- 
t)åttr i Flatb. 

Notitser angaaeisde Trællenes Antal. Angaaende 
Trællenes Antal vil det vel altid blive vanskeligt at sige 
noget bestemt, da Historien neppe frembyder noget blot 
nogenlunde sikkert Udgangspunct eller almengyldigt Materiale 
for Beregningen* Hvad man muligen kunde finde, maatte 
Tel være et Forholdstal mellem Mandkjonnet af frie og 
Trælle ved at sammenligne de leilighedsvis med Tal angivne 
Trællebesætninger paa Gaardene og det med Eieren værende 
Folge af frie; men de Tal, jeg for Oieblikket kaii angive, 
ere saa uoverensstemmende og fra saa forskjellige Tider og 
Steder, at de kun oplyse lidet. Dog kunne de, om de end 
ikke vise det sædvanlige Forhold, idetmindste antyde en 
Forholdsgrændse, der kun sjældnere blev overskreden, og 
fortjene maaske derfor at anfores. 

I Vikingefærdens Blomstringstid var rimeligvis Trællenes 



TRÆLDOM I nOBGI« 183 

Tal storst, da var ErbverveUen lettest, ligesom det vel 
ogsaa da var vanskeligst at faa frie Leiefolk, da der var 
saameget lettere og hæderligere Erhverv udenlands. 

Hjorleif tog paa sit Vesterhavstog 10 (var. 12) Trælle, 
som han havde ud til Island, disse kom idetmindste factisk 
til udelukkende at danne Hjorleifs Trællebesætning der, da 
ban paa sit Skib ved Overflytningen alene havde sit Hær- 
fang, og han og Ingolf landede paa forskjellige Kanler af 
Landet; men rimeligvis vare de allerede forte fra Irland i 
dette Antal som det storste man ved en endogsaa udstrakt 
Gaardsdrift kunde komme til at behSve. Dette bestyrkes af, 
hvad der siges om den Gaard, som Geirmunds Træl, Atle, 
styrede i Bardvik, at han havde 12 Trælle under sig (lige- 
som ogsaa Trællen Kjåran i Rjåransvik, Sturl. s* c. 2), 
hvilket vel nævnes udtrykkelig netop fordi Antallet var sær- 
deles overflødigt (dog maaske ogsaa for nærmere at angive 
Værdet af Geirmunds Gods). Geirmund drog mellem sine 
Gaarde med et Folge af 80 Frelsinger, altsaa med ham selv 
og Aarmanden^(?) i Adalvik 82 frie Mænd. Rigtignok sy- 
nes Forholdet mellem Folget og Gaardsarbeiderne at have 
været endnu ufordelagtigere for de forste paa Færoerne, 
hvor Ossur, faa Aar efter Harald Graafelds Fald, drager 
mellem sine tre Gaarde med 20 Mænd, medens hjemme var 
jævnlig hos ham 30 Mænd med Arbeidsmændene (altsaa 
disse 10, dog nævnes her kun verkmenn, ei udtrykkelig 
t)rælar); men paa Færoerne maatte vel nodvendig det frie 
Folge være mindre, om end Arbeidsstyrken paa de storre 
Gaarde var omtrent den samme som paa Island (Flatb. 
p. 144). 

En Gaardsbesætning af 10 eller 12 Trælle har dog 
været ualmindelig stor, da den saaledes særlig fremhæves. 

1 Aarmanden er maligen ogsaa ufri, idetmindste taler Fr L IV 
57 om private Aarmænds Drotoer og bestemmer deres Ret efter Her- 
rens i Forhold fra den kongelige Aarmand, cfr ovf« 



184 TRÆLDOM I NORGB. 

Aled Ingemond nævnes 5 Trælle ved hans Udflytning til 
Island (Landn. III 2), med Ketil Gufa 6 (Landn. II 24), 
ogsaa Thorolf Bogifot synes at have haft 6 Trælle paa sin 
Gaard (Eyrbyggja s. c. 31). 

Erling Skjalgsson paa Sole havde et Folge af 90 frie 
og hjemme 30 Trælle; men der tilfoies ^^ok umfram annat 
man^ dels vel Kvinder dels ufrit Tyende paa andre Steder, 
dog sad Erling^ som det hedder, jævnlig med Folge saa 
talrigt som Konger og allerede derved gjordes et 'usædvan- 
lig stort Trællehold nodvendigt (Sn. OL helg. s. c. 31, 
Flatb. p. 538). 

Efter Grettes Saga c. 19 tor maaske sluttes, at den 
norske Jarl Thorfinn, under Erik Jarl, havde hjemme paa 
Gaarden 8 Trælle mod et Folge af 80 frie; vel kaldes disse 
8 håskarlar, men der siges dog udtrykkelig, at Thorfinn 
var dragen hjemmefra ^med alla heimamenn t)å sem frjåls- 
ir eru'\ 

Ingjald, en Slægtning af Gisle Sursson, boede som 
Leilænding paa den lille Hergilso i Bredefjorden med sin 
Kone og Son og havde en Træl og en Åmbaatt (Gisle Surss. 
c. 25, cfr. Volsa|)åttr Flatb). 

Hvad man tor slutte, er maaske at selv midt i Vikinge* 
tiden neppe i nogen privat Husholdning den mandlige Trælle- 
besætning oversteg 10 eller 12. Den bestemteste Opgave 
og den, der maaske nærmest angiver det almindelige For- 
hold, indeholdes vel i en Straffebestemmelse i Frostethings- 
loven lY 44, efter hvilken skulde udredes til den skadelidte 
^iii kda bti ok ii rossa ok iii mansmanna", en Bestem- 
melse som rimeligvis bestod fra den hedenske Tid, da neppe 
den christelige Lovgivning kan have paabudt, at Mennesker 
gaves i Betaling, om den end en Tidlang maatte taale det« 

(I Ljésvetnfnga saga c. 1 forekommer en Bonde, Olver, 
der havde 18 Trælle? Herv. s. c. 13 Kong Heidreks 9 
Trælle tagne i Yestrviking). 



TBJBLDOM I IfOIIOI. 185 

De f6b8tb CiiRiSTBNDOiitroBBTFiDBiiBS UdlAbhircbb 
AP Trælle. F5r vi forlade Sagaerne er at frembcve'et 
Par Vidnesbyrd fra dem om, hvorledes de tvende fdrale 
Cbristendomaforkyndere i Norge og paa Island, OlafTryggve- 
sons Hirdpræst Sigurd og Thorvald Rodransson, lode sig 
det være magtpaaliggende at ISskjobe hærtagne Mænd. Om 
Sigurd fortælles, at han under sit Ophold i Sverige efter 
Olafs Fald skiftede sin sidste Formuesresl, en Guldring, 
ban havde faaet af Kongen, i tre Dele og ^^gav den ud til 
Udlosning af mange hærtagne christne Mænd**; thi, sagde 
han, han vilde gjerne vinde for Gud nogle Mænds Sjæle 
med den Ring, heller end gjore sig Sjæleskade ved at gjemme 
den (Flatb. p. 515, FmS III p. 170). Thorvald Kodrans* 
son foer ud, hedder det, fra Island og forst i Hærfærd ; men 
sin Lod af Byttet lagde han til Udldsning af bærtagne Mænd, 
alt det, som ban ikke trængte til for at bolde sig selv med. 
At imidlertid den LoskjSben kun dreves for at hindre, at 
christne Sjæle skulde fortabes i Hedningevold, ikke fremgik 
af Misbilligelse af Trællevæsnet i Almindeligbed , viser for 
Sigurds Vedkommende det udtrykkelige Tillæg f^christne 
Mænd" og for Thorvalds, at vi have fundet ham selv i 
Besiddelse af en Træl, den han endog, forledet af sin heftige 
Charakter, satte til at dræbe en af sine Fjender fra Island 
(Kristnis. c. 1). Den endnu hedenske Thorvalds Retsindighed 
(réttlæti) fremhæves dog endnu stærkere end i Kr. s. i FmS I 
c. 130, hvilket Sted ei her bor lades ude af Betragtning, 
om end den hele Fremstilling har et vist vagt Præg. Klart 
er det dog at saadanne Bestræbelser fra allerede de forste 
Geistliges Side maatte idetmindste lægge Hindringer i Veien 
for Trælletilforslen fra christne Lande, om end ikke fra he- 
denske, ved hvilken Udsigten til at vinde nye Sjæle for 
Gud, skjont ad en Vei stik modsat den, ad hvilken de 
sogte at frelse for Gud de christne bærtagnes, maaske lod 
dem glemme det inderlig umoralske i Midlet. 

Kirken fremhævede imidlertid ogsaa allerede tidlig Gbristi 



186 TRÆLDOM I NORGB. 

Forlosningsværk som gjældende alle Mennesker i lige Maal 
og som e( Exempel til Efterfolgelse for de frie ligeoverfor 
deres borgerlig trælbundne Brodre til Tak for den fælles 
guddommelige Naade, og aabnede saaledes efterhaanden Sam- 
fundets Oine for Trældommens Uforenelighed med den al- 
mindelige Menneskerels Fordringer — Bestræbelser fra Kir- 
kens Side, som vi ville faa Anledning til nærmere at paa- 
pege under Behandlingen af Lovene, til hvilken vi hernæst 
yille vende vor Opmærksomhed« 

DE GAMLE NORSKE LOVE VEDRORENDE TRÆLDOMMEN« 
Trælle som Eieihdom. Den gamle norske christne 
Lovgivning, i sine Grundtræk idetmindste stammende fra 
Olaf den helliges Lovværk, stiller endnu Trællene mellem 
Dyr og Mennesker, de ere fuldkommen i Herrens Vold som 
eiede Ting, udgjore en Del af hans Formue i Losore og 
kunne, kun med en ringe Indskrænkning, som hans 5vrige 
Gods efter deres Værd som Vare benyttes som Æquivalent 
for rede Penge i de almindelige Udredsler. I Gul. I. c. 223, 
hvor opregnes det Gods, som kan udredes i Mandegjæld og 
Bod, (i gjold ok i baaga) begyndes Opregningen med Ko, 
der værdsættes til halvtredie Ore og sluttes med ^^alle de 
Svende som ere opfodte hjemme, hver som ikke er yngre 
end 15 Aar, uden Modparten vil tage derimod ; Trælkvinder 
skal man ikke udrede i Mandegjæld'\ At Trællene skulde 
være hjemmefostrede, er sal til Sikkerhed for Varens Værd 
ligesom Aldersgrændsen og i Ligbed med de Bestemmelser, 
der tilfoies ved de ovrige opregnede Betalingsmidler. For* 
budet mod Udredsel af Trælkvinder er rimelig en christen 
Tilfoielse af Sædelighedshensyn i samme Retning som For- 
budet mod at have sin Amb^att til Frille ved Siden af sin 
Ægtekone (c. 25)« I Frostethingsloven savnes vistnok en 
saadan almindelig Henførelse af Trælle mellem det i Beta- 
ling gangbare Gods, men iv 44 frembyder dog et specielt 
Exempel paa en saadan Udredsel : Hvis Mand stikker Oinene 



TRiiLDOll I 1I0R6C. 187 

ud paa anden, da blive tre Mand otiæge ved det Værk^ en, 
deo som stak, og to, de tom boldt. Men bvis de bude 
derfor, da skulle de alle adrede bam et Bo paa 12 Koer, 
2 Heste og 3 Trælle (mansmcnn). Hvis det Bo odes for 
bam, da fare de til og gjore andet lignende og saa den 
tredie Gang, bvis de foregaaende falde; men da vare det 
bam dermed. 

Hvor Talen er om Odelslosning, bedder det (Gul. 1. 
266): ((Det Gods (hrormed Odlen efler Vurdering af 
gode Mænd skal loses) skal være halvt i Guld og S51v, 
men halvt i indenlandsk Træltyende (mani hérrænu) ikke 
ældre end 40 elier yngre en 15Aar"; og c. 274 udtrykke- 
lig sammenstillende Træl med Bofe, naar Odeismanden skal 
lose Jord fra kvindelig Slægtning: ^^da skal han byde en 
Sum, Femtedelen mindre, end Jorden er vurderet til, eller 
Yærdet er; den skal han rede halvt i Guld og Solv, men 
halvt i Træltyende og Bofe" (bålft i mani ok béfb). Den 
samme Sammenstilling af Træl og Bofe gjenfindes i Straffe- 
lovgivningen , is. Fri. V 18: ^En t)at skal vera hålfgillt fe 
er fé spillir fh horns ok béfs ok |)ræls". At lignende Be- 
stemmelser gjaldt om Odelslosningen i Frostetbingsloven 
fremgik allerede af den forst bekjendte fordærvede Text 
VIII 3: ((En ef odalsjord er i skipti [)eirra, |)å skulu |)eir 
brædr leysa til sin med sliku fé sem allra manna er mælt 
åmedal. med guUi ok med brendu sil fri. — en l)at skal eigi 
vera ellra en xxx velra ok eigi yngra en xv vetra" — og 

i et senere fundet Fragment læses : ((brædr ley (sa ) 

silfri. ok mani herlæ(nnsku . . . ve)ra ellra elc. (NgL II 
p. 509). Run er her Aldersgrændsen (15-30 Aar) noget 
strengere. 

Parallelt hermed kan efter Ostgotal. Gipt. b. 16 Trælle 
gives i Mund eller Giflepenge: ((Nu ær [)æt anno[)ugt hjon 
ær til omyod gjor|) æru" o. s. v. , jfr Gipt b. 18: ((gull 
ok silvær ok jor|) ok annot)ugb hjon ok dyrshorn ok bulstra. 
|)æt kallas gærsima.** 



188 trældom i norge. 

Trællens Menneskeret erkjendes. Straffelotgiv- 
NiNGEN. I den oprindelige hedenske Lovgivning altsåa har, 
som vi niaa sloUe, Træl i ingen Henseende været stillet 
over Husdyret uden maaske i Forbindelse med Straffelov- 
givningen, da det vel allerede tidlig maa paa dette Felt 
være blevet klart for Folket, at en fuldkommen consequent 
gjennemfdrt Nægtelse af Trællens Menneskeret, hvorefter 
Herren ene og alene efter Loven havde at svare for ham 
som for sine ovrige Husdyr, var uholdbar, forsaavidt dog 
Trællen havde en Egenvillie, der, som det snart maatte vise 
sig, paa ingen anden Maade kunde sikkrere afvendes fra 
forstyrrende Indgreb i den borgerlige Orden end ved at 
gjures til Gjenstand for Optugtelse (jfr Wilda: Strafrecbt 
der Germanen p. 653). Ved Indrommelsen altsaa af, at 
Trællen kunde gjore sig skyldig til Straf, var ban vistnok 
allerede af den hedenske Lovgivning stiltiende stillet et Trin 
hoiere end det ovrige Bofe — kvikt fé. — 

CURISTENRETTEN. AlLE BoRN SKULLE FOSTRES. Men 

den udtrykkelige Udtalelse af Trællens Deltagelse i den al- 
mindelige Menneskeret er neppe skeet for ved de christne 
Loves Paabud om at alle Born^ der fodtes i Landet, skulde 
fostres og dobes. G. 1. c« 21 lyder saaledes: ^^at man skal 
fostre hvert Barn i vort Land, der bliver fudt'' uden det er 
i allerhoieste Grad vanskabt. Ligesaa Fr. 1. H 1: ^^Det 
er Christen Ret, at man skal fostre hvert Barn, som bliver 
fodt, christne og fore til Kirke, hvis der er menneskeligt 
Hoved paa det. Fader eier hvert Barn, den skal være Fader 
til Barnet, hvem Moderen lilkjender det, hvis han ei f5rer 
sig fri ved fyrste Dom, som han stævnes til, hvad enten det 
er frels Kvindes Barn eller Trælkvindes'' (id. Sverr. Chr. 
29). For Omsorgen for den nyfodtes Liv svarede de ufrie 
Forældre paa sin Maade ligesaa personlig som de frie for 
sine Boms Fostring og Daab. Gulethingslovens ældre Be- 
stemmelse herom er os opbevaret i et Brudstykke af Loven 
(NgL I 112 Brudst. Ca.): ^^Hvis Mand bærer ud sit Barn 



TBÆLDOM 1 nORGB. 189 

hedensk og spilder det, da skal han bode Biskoppen tre Mark ; 
men hvis Mænds udenlandske Træltyende spilder sit Barn 
hedensk, da skal Herren bode Biskoppen sex Orer og pidske 
hans Had af ham og have gjort det inden fem Dage efter 
at han er funden skyldig, eller kjobe hans Hud med tre drer 
hos Biskoppen. Men hvis Biskoppen eller hans Befuldmæg- 
tigede giver Mand Skyld for at have spildt sit Barn hedensk, 
og han nægter det, da skal han derpaa aflægge Lyrittered 
(Tremændsed, cfr G. 1. 135: (^Lyritar eidr fellr til sliks 
sem hann er festr firi''). I den fuldstændige Redaction af 
af G. ]., der er bleven os overleveret, Gnde vi Straffen for 
Udbæren af Born skærpet til Frcdloshed. Cap. 22, der har 
til Overskrift: ^^Her har Rong Magnus (Erlingsson) gjort (il 
Ubodesag, hvad Olaf havde gjort til Tremarkssag*', lyder: 
^^Hvis Mand bærer, ud sit Barn hedensk eller christent og 
spilder det, og bliver han derfor kjendt skyldig, da har han 
forbrudt Gods og Fred og kalde vi del det store Mord 
(mordit mikla). Hvis Mændf Trællyende spilder sit Barn 
hedensk eller christent, da skal Herren have pidsket Tyendet 
inden fem Dage eller overgivet det til Kongen^ Mænd og 
have Anledning til at sælge det udenlands, om han vil, og 
i ethvert Fald ikke have Samkvem med det; men h\is han 
har, da bode han Biskoppen tre Mark. Hvis Biskop eller 
hans Befuldmægtigede giver Mand Skyld for at have spildt 
sit Barn hedensk eller christent, og han nægter det, da 
skal han fralægge sig det Mord som andet" (ved Tylftered 
c. 132). Fri Mand forbryder, som vi se. Gods og Fred, 
og den dertil svarende Straf for Trællens Vedkommende er 
Salg udenlands, hvorved ogsaa for ham den ved Optagelsen 
under Christenretlens Beskyttelse erhvervede Fred tabes — 
han er domt efter Straffelovgivningens Princip: ^^hvo, der 
ikke under andre Lov, skal heller ikke selv Lov nyde" 
(Fr. 1. I 6). Ellers er Salg af Træl ud af Landet udtrykke- 
lig forbudt, rimeligvis forst ved Ghristenrelten, at ikke hans 
Sjælefrelse ved saadan Salg skulde sættes i Fare. Fr. 1. 



190 TRÆLDOM I NORGE. 

XI 20: ((Ingen skal sælge Træl eller Ambaatt bort af Lan- 
det; men hvis man sælger, da bode man Kongen tre Mark, 
hvis han ikke er Udaademand og Mænd vide det", cfr G. 1. 
71. Vi se her Trællens oprindelige Værdi, tre Mark, op- 
stillet næsten som en Slags Thegngilde for ham (cfr ogsaa 
Hak. b. 41 om Salg af frels Mand af Landet, hvorfor dog 
kun bodes tolv Mark til Kongen, hvis Manden kan skaffes 
tilbage). 

Gulethingslovens forste mindre strenge Straffebestem- 
melse var ogsaa den gjældende i Froslethingsloven, eftersom 
den foreligger os: Fr. 1. II 2: ^Hvis Mand slaar ud sit 
Barn, da gaa han til Skrifte og bode for Gud, men Biskop- 
pen tre Mark. Hvis Barn bliver udbaaret efter Bondens Raad, 
bode han Biskoppen tre Mark ; men hvis han nægter, da skal 
han ene sværge, at det ei blev slaaet ud efter hans Raad, 
og bode sex Orer, om nogen bar ud, som han havde at 
holde Ord og Ed for. Hvis Træl efter eget Raad slaar sit 
Barn ud, bodes der sex Orei^ til Biskoppen, eller lade han 
sin Hud; men Biskoppens Aarmand skaffe en Mand til at 
pidske ham, hvis ikke Herren vil lose hans Hud med 6 
Orer". Straffen for Trællens Vedkommende synes her endog 
mindre end efter Gulethingsloven , her sex Orer eller Hud- 
strygning, medens hist sex Orer og Hudstrygning eller ni Orer. 
(Mest overensstemmende med de ovrige Straffebestemmelser 
om Træl i Forhold til fri Mand vilde være 6 og 6 Orer — 
den halve Bod for den frie). Sv. Ghr. 33: ^Ethvert Barn 
af Trælkvinde, som Fader ikke vedkjender sig, for det skal 
Herren sorge, indtil Faderen vedkjender sig det, men ikke 
lade det do mellem sine Hænder. Hvis han lader det do, 
bode Herren ire Mark'' (cfr Fr. 1. H 6 ell. Sv. Chr. 33). Tillægget 
i Gulethingsloven (barn sitt heidit) eda cristit er vel intet andet 
end en Tilsætning for storre Tydeligbeds og Sikkerheds 
Skyld, og rober, synes mig, en Redaction fra en senere Tid, 
da Utburden forlængst var ophort og Skikkene derved for- 
glemte; thi allerede i Hedendommen gjaldt, som det synes^ 



TRÆLDOM I NOBGB. 191 

den Regel, at Ulborden skulde foregaa for Barnet blev dat 
med Vand (Sag. af Huråi ok Holmyerj. c. 7: u|>at var |>é 
mord haldit at bera i!it bdrn, |>å |>aa våru vatni ausin'') og 
saameget mere maatte i den christne Tid Barnet blive ud- 
baaret fur Daaben og Mordet altid blive ^heidit mord" (FmS 
II c. 219, cfr. Grimm R. A. p. 457). Heraf folger da 
ogsaa, at det er egentlig Forpligtelsen til uden Undtagelse 
at fostre alle Born, mere end Daabsforpligtelsen , der forst 
væsentlig har forbedret Trællens Stilling, idet Trællebarnet 
derved gaves Ret til at leve. Det synes efter Brudstykket 
Ga c. 22 af G. 1. og Fr. 1. II c. 2 (cfr de fofskjellige 
Nægtelseseder og Borg. Kr. I 17: ^Nu er ein s6kn biskups 
å ollum malum. ekki er par loglé å'') at maatte sluttes at 
Utburd oprindelig kun har været Gjenstand for Paatale fra 
Kirkens Side, at Kongens Ret forst er bleven gjort gjæl- 
dende, da Straffen skærpedes til Utlegd, hvormed fulgte 
Godsoptagelse og det halve Thegngilde (cfr Eids. Kr. I og 
II c. 3 — for dræbt Barn af frie Forældre; dog fik Barnet 
selv efter G. 1. ikke Ret for ved 8 Aars Alderen). At Ut- 
burd oprindelig ikke bar været bodet til det offentlige be- 
styrkes ogsaa af at fremdeles Herren ved Drab af Træl kun 
bliver skyldig for Gud. 

I Gothlandslagen haves den mærkelige Overgangsbestem- 
melse: at Herren (drottin) boder sex Orer Penninge for Am- 
baatty der har spildt sit Barn; men til Erstatning lægger 
6 Aars Trældom paa ^hende, efter at hendes Trælletid er 
udloben (^oc leggi a bac henni siax vintir sen mali ier 
inter'»). Got. 1. I 2 § 3. 

Om Barns Fostring handler fremdeles Bjarko R. I 3, 
Borg Kr. 3. Eidsivathings Ghristenret c. 7 bestemmer ud- 
trykkelig om Trælkvinde: ^Hvis Ambaatt foder dodt Barn 
og ei viser det for Vidner, da kan Biskops Aarmand give 
hende Skyld for hedensk Mord; da skal hun aflægge Ed 
med 2 Kvinder, at hun ikke myrdede sit Barn; men hvis 
den Ed falder, saa falder den hende til Utlegd, cfr c. 3. 



192 TRÆLDOM I NORGB. 

Hvad det angaar, at der ved alle mindre Forseelser 
gives Herren Valget mellem Trællens Afstraffelse og Udred- 
sel af Bod, er deri vel ei at se en Forbeholdelse fra Her- 
rernes Side af deres Ret til selv at raade for deres Tyendes 
Afstraffelse, altsaa af en Del af deres Eiendomsret; men 
snarere kun en Anvendelse ogsaa for Trællens Vedkommende 
af den almindelige Regel i Straffelovgivningen, at ved min- 
dre Overtrædelser den personlige Af&traffelse kan afvendes 
ved Bod; men denne kan naturligvis for Trælien kun ud- 
redes ved Herren som hans lovlige Værge. 

TRJ|£LLERS LnD0RD1«ING UIXDER GHRlSTfiNRETTEN VED 

Daabspaabudet. Ligesom allerede ved Vedtagelsen af For- 
budet mod Udbæren af Burn , Trællens Stilling ikke lidet 
sikkredes, idet Herrerne derved af sin Eiendomsret over 
Trællene opgav den tidligere uindskrænkede Raadigbed over 
deres Liv, saa de ikke længere nu kunde dræbe fuld- 
kommen sagesløs Træl uden at forfalde idetmiudste til 
kirkelig Revselse, om de end kunde frigjore sig fra al Til- 
tale efter den borgerlige Lov; saaledes maatte ogsaa Daabs- 
paabudet hæve Trællen i den almindelige Mening fSrst og 
fremmest naturligvis ved, at ogsaa han agtedes værdig den 
guddommelige Naade; men desuden ogsaa indirecte derved, 
at ved Siden af, at hans Strafbarhed vistnok allerede prac- 
tisk var indrommet af den hedenske Lov, nu hans person- 
lige Ansvarlighed endnu stærkere blev fremhævet ved det 
forpligtende Forhold, hvori han ved Daaben traadte til Kir- 
ken. Denne maatte nemlig fordre Overholdelse af Ghristen- 
rellen ligesaavel af Trællen som af den frie, som en nod- 
vendig Betingelse for, at han skulde kunne forblive i de 
Ghristnes Samfund, skjont Straffen for de ufries Vedkom- 
mende med Indrommelse til de bestaaende Forhold sattes 
efter en anden og lavere Maaleslok ved de mindre Over- 
trædelser. 

Helgebrud. I Overensstemmelse hermed fortsætter 
Christenretten fremdeles, givende Herren Valget mellem at 



TRÆLDOM I NORGE. 193 

slrafTe Trællen eller bode for ham (G. 1.16): ^(Bliver nogen 
funden skyldig i at arbeide paa Sundage, da skal han biide 
derfor 6 Orer og gaae lil Skrifte og bode til Christus ; men 
hvis Mænds Træltyende, udenlandske, arbeide uden Herrens 
Raad, da skal man pidske Huden af dem eller bode 3 Orer 
til Biskoppen'*. Videre (G. I. 18): ^^UnH Mænd arbeide 
paa de Dage, foran hf ilke der ikke er Nonhelligt eller Faste, 
da skal man bode derfor 3 Orer til Biskoppen ; men dersom 
Mænds Træltyende arbeider uden Herrens Raad, da skal man 
bode derfor l\ Ore". 

Frostetbingsloven byder i lignende Tilfælde (U 28): 
f^Hvis Mand bliver funden paa Arbeide en af de Dage, hvor 
Nonbclge gaar forud, da bode han 6 Orer, ogsaaledes træl- 
bunden Mand, om ban arbeider efter Bondens Raad; men 
hvis han arbeider efter eget Raad, bode hans Herre 3 Orer, 
eller Trællen lade sin Hud. — Hvis Mand arbeider paa 
andre Helligdage, da bode han 3 Orer". 

Om Arbeide paa Helligdage handler fremdeles Borgar- 
things Ghristenret udforlig c. 14: ((Hvis Mand gribes paa 
Helligdage, da b5de ban efler Dagens Hellighed. Hvis frels 
Mand gribes paa Arbeide med trælbundne Mænd, bode han 
Skylden (rimeligvis for begge Parter); men de lobe lose 
derfra. Men hvis trælbundet Tyende bliver grebet alene paa 
Arbeide og Biskops Aarmand kommer til dem og sporger: 
(^Hvi arbeide 1 pna Helligdag?" og de svare: ^^Heller vilde 
vi standse, vor Herre volder, at vi arbeide", da skal han 
tage Vidner paa deres Svar, og Bonden har da at bode Skyld 
for sit Tyende. Men dersom Tyendet svarer saaledes: (,Vi 
volde selv, at vi arbeide paa Helligdag, vi ville skynde os 
af Ager og Eng; saa tage han det Tyende og fore det hjem 
til £ierens Hus og fordre Borgen for det. Han stævne 
Bonden Tbing efter tre Dogn, fore to Mænds Vidne om, 
hvorledes Mandens Tyendes Svar lod; ban har at domme 
ham Skyld paa for 3 Orer, hvis det arbeidede paa 3 Orers 
Dag, men 6 Orer, naar det arbeidede paa 6 Orers Dag. 
1862 13 



194 TRÆLDOM I NORGE. 

flvis Bonden vil bode Skyld for sit Tyende, da er det lost 
efter Loven, det hedder Hudlosning (hudar lausn); men h?is 
Bonden ei vil betale Skylden, da skal Biskops Aarmand faa 
en Mand til og alle llerredsfolk en anden og lade pidske 
den Mand — den skal udfore Pidskningen, som er den 
taabeligste paa Thinge. Men hvis han faar Bane af Pidsk- 
ningen , da skulle alle Herredsmænd bode ham med Værd, 
Bonden (selv) (abe saameget i V^ærdien, som han har 
Tyendelal til.'' 

Ligeledes Eidsivalhings Ghristenret om Sundagshold : 
j^Hvis Bonde er paa Arbeide med sit Tyende (i Sdndags- 
helgen), da er han skyldig 6 Orer til Biskoppen og andre 
6 Orer for sit Tyende. Nu er hans Tyende grebet alene paa 
Arbeide, da skal Bonden lose dem fri med 6 Orer til Biskoppen 
eller byde deres Hud frem for Biskoppens Aarmand." 

I Sverres Ghristenret endelig hedder det c. 41 : ^^Er 
nogen kjendt skyldig i, at han arbeider paa Sondag, da 
skal han bode derfor til Biskoppen 6 Orer og gaa til Skrifte 
og bode for Gud. Men hvis Mænds Træltycnde, udenlandskt, 
arbeider uden Herrens Raad, da skal han pidske Huden af 
dem alle eller bode 3 Orer til Biskoppen." G. 43: ((Hvis 
Mænd arbeide paa de Dage (da Nonhelg ei gaar forud), da 
skulle de derfor bode Biskoppen 3 Orer; men hvis Mænds 
Trællyende arbeider uden Herrens Raad, da skal han bode 
derfor l^/^ dre. 

Gråg. 9. Laugardagah: ^^Hvis Mænd arbeide paa Okt 
(efter RI. 3^/2) om Lordag, da blive de skyldige til Tre- 
marksbod og skal man forst soge Bonden, hvis han har 
været paa Arbeide. Hvis Husfolk (gridmenn) og skyldbundne 
Mænd (skuldarmenn) eller Trælle, da bor man forst soge 
de fribaarne. De blive saglose, hvis der vidnes, at Grun- 
den, hvorfor de have arbeidet, har været enten, at de ikke 
kunde se Solen, eller at de havde arbeidet saa lidet, at de 
ikke torde gaa hjem for Bondens Voldsomhed; da falder 
Bonden i Tremarksbod. 



TRÆLDOM 1 NORGE. 195 

Gotl. I. 6 § 5: a^^'^h'* pi'®' ^t>^ ambatn manz un 
helgan dagh a verki takin fia bytir drolin Uri t)aim t>ria 
oyra (frels Mand 6 Orer). En l>aun yrkin {)ria vintr aen 
mali ir intir (var: eptir leygu malil ier int). Det synes 
altsaa, som ora et Aar lagdes til Tjenestetiden for hver 
Ores Bod. 

Fastebrud. Om Brud paa Fasteordningen var. bestemt 
G. I. 20: c^Hvis Mands Træltfende æder Kjod paa Fredage 
eller forbudte Tider, da skal man pidske Huden af det elliT 
bode derfor 3 Orer til Biskoppen (ligesaa den frie for forste 
Pastebrud). Hvis Mand æder Hestekjod i Langefasten (Sv. 
n tilfuier: eda eigi), da har han forbrudt hver Penning af 
sit Gods og fare han af vor Konges Land ; men hvis Biskops 
Aarmand siger ham det paa, da skal han derfor fæste Ly- 
ritered (Sv. n\ tylftar ei()), og hvis den £d falder, da 
falder den ham til Utiegd. Hvis Mænds Træltyende æder 
Hestekjod i Langefasten uden Herrens Raad, da skal denne 
sælge ham af vor Konges Land til sin Vinding og ei have 
Samkvem med ham. Hvis han har, da skal han derfor 
bode 40 Mark; hvis Biskops Aarmand siger ham det paa, 
da skal han derfor aflægge Lyritcred.'' Delte Capitel siges 
at være paabudt saavel af Olaf som af Magnus, jfr Sv. c. 77. 

For Frostelhingets Lagdomme siges de samme Straffe- 
bestemmelser at gjælde om Fastebrud som om Helgebrud 
(cfr ovf.) og saaledes ogsaa Sverres Ghristenret c. 46. 

Borgarthings Ghristenret c. 5: ^^Spisning af forbudte 
Ting (sveita ok svida) straffes med Bondens Bod for hans 
Kone, Bom og ufrie Tyende'\ 

£idsivathings Ghristenret har en for vort Emne mærke- 
lig Bestemmelse om Langfastebrud, c. 28: c^Hvis Mand æder 
(Kjod) i Langefasten, han kan ei kaldes uvidende om Da- 
gene, han er ullæg, og alt hans Gods, det som i hans Eie 
er. Hvis Mands Tjener (|)j6nn) æder Kjod i Langefasten, 
da er han utlæg og skal det være i Herrens (skapdrotlins) 
Magt som bar (ham), om han vil lose ham fri med halvt 

13* 



196 TRJCLDON I NORGB. 

Thegngilde til Kongen og saaledes kjobe ham Landsvisf, 
eller del andet, at ban farer bort af Landet''. Dette er det 
eneste Sted, saavidt vides , i de gamle norske Love, hvor 
der gives Adgang til atter at skaffe utiæg Træl Landsvist 
ved Bod til Kongen. Det halve Thegngilde synes at maatte 
forklares i Overensstemmelse med de flere ovenfor anforte 
Tilfælde, hvor Trællens Straf sættes til det halve af den 
fries. Om saadan Bod til Kongen forst er indtraadt, naar 
Straffen steg til Utlegd, fra hvilken Tid denne Bestemmelse 
har gjældt, og hvorvidt den ogsaa har gjældt i andre Lag- 
dommer, er vanskeligt at afgjore, ligesom ogsaa om denne 
Anledning til Udlosning ved Bod kun har været en Begun- 
stigelse mod den mere betroede Tjener, som Lovene ellers 
specielt nævne (^l>j6nn'', eller om dette Ord her betegner 
Tjener i Almindelighed. For den mere indskrænkede For- 
tolkning kunde maaske tale at Herren her nævnes skap- 
drottinn, hvad ellers overalt i Lovene betegner Patronen 
i Forhold til den frigivne, nogle ganske enkelte Steder und- 
tagne , hvor det skjodeslost er sat for drottinn o : Herren 
overfor Trællen. 

Fælles for alle de enkelte Love er altsaa, at Ghristen- 
domsbrud af ufrie begaaet efter Herrens Raad alene bodes 
af denne, og som om han selv havde forbrudt sig ; men at 
det begaaet af ufrie efter eget Raad straffes paa den ufrie 
selv, dog saaledes, at Herren ved de mindre Forseelser har 
Adgang til at lose den skyldige med Bod, Denne Bods 
Storrelse er imidlertid forskjellig for de forskjellige Lag- 
dommer: Efter Frostethings- og Gulethingsloven og efter 
dem Sverres Ghristcnret, synes Reglen at have været, at 
ufries Forseelser efter eget Raad bodedes med det halve af 
Boden for fri Mand^ medens derimod £idsivathings og Bor- 
garthings Ghristenretter lode Boden ogsaa da folge Dagens 
Hellighed (dagriki) eller vel i Almindelighed Broden paa 
samme Maade som for den frie (dog jfr ovf. E. 28), altsaa 
stærkere fremhævede den ufries Ansvarlighed. Heller ikke 



TRÆLDOM I NORGB. 197 

efter Gulethingels Lov kunde længere det offentlige blot 
holde sig til Trællens Herre i Tilfælde af de groveste Brud 
paa Ghristenretten, som Ilestekjodsspisning, der betragtedes 
som staaende i saa noie Forbindelse med Hedenskabet, at 
vedkommende, der forsaa sig heri, neppe længere kunde 
taales i et christent Samfund (up9i er hit mesta kristnispell 
skirdum monnum at eta hross, [»eim er odruvfs mega ieng/a 
ur sitt", FmS 1 c. 70. cfr Sv. s. FmS VHI c. 26). I saa- 
danne Tilfælde fordrede Lovgivningen rimelig over det hele 
Land Trællen stillet paa samme Trin som den frie med 
Hensyn til personlig Ansvarlighed. Frostelbingsloven forbi- 
gaar Hestekjodsspisningen ; derimod findes Gulelbingslovetis 
Bestemmelse, som vi saa, noget skærpet med Hensyn til 
Eden og mulig ogsaa til Forbudets Udstrækning i sin hele 
Strenghed ogsaa udenfor Langefasten i Sverres Ghristenret 
c« 77. Det er imidlertid besynderligt, at i den samme 
Olafs Raadgivning Ulburd kun er Tremarkssag, medens 
Hestekjodsspisning gjores til Utiegdssag; at den sidste For- 
seelse strax kan være bleven belagt med saa stor Straf sy- 
nes neppe rimeligt, naar erindres, hvilken Modstand netop 
begge disse Forbud fandt paa det islandske Althing (Sn. 01. 
Tr. s. c. 229, Flatb. p. 446, jfr Sn. Ol. helg. s. c. 44 og 
46. — Skaanske Kirkelov 18: u^ræX ma ækki foregoræ i 
hælghæbrut num hu[) sina"). 

Vi have seet, hvorledes Gbristenretten fremhævede Træl- 
lens Menneskeret forst og fremmest ved at værge hans Liv 
og dernæst ved at drage ham mere ind under Straffelovgiv- 
ningen, end havde været Tilfælde tidligere, da han vel kunde 
forstyrre den borgerlige Orden og saaledes blive strafbar, 
men dog endnu Ingen personlig Forpligtelse havde mod Sam- 
fundet, den han nu ved Daaben fik. 

PåABUD om åARIJG TrÆLLEFRIGIVELSE YED TUINGBME. 

Det tredie Skridt, som ved den christelige Lovgivning blev 
gjort til Forbedring af Trællenes Stilling og som maa væ- 
sentlig have bidraget til Formindskelse af de ufrie Tjeneres 



198 TRÆLUOM 1 NORGE. 

Tal i Landet og til det hele Trællevæsens endelige Opbor, 
dette Skridt gjordes, idet Lovgivningen aabnede en, vistnok 
indskrænket, Vei til Fribed for Trællene ved Paabud om 
aariig Frigivelse af en Træl ved Lagtbing og Fylkesthing 
inden Gule- og Frostetbings Lagdommer. Gul. I. c. 4 
lyder: ^^Olaf bod, men Magnus tog dette af« ^^Det er nu 
dernæst, at vi skulle give Mand Frelse bvert Aar ber i 
Gulen« Men vi bave skiftet det mellem Fylkerne saa, al 
vi skulle bver sit Aar faa Mand til Frelse, og den Mand 
skal Frelse være givet den Sdndag, som forst kommer paa 
Guietbing; men vi alle Gulelbingsmænd skulle lægge sam- 
men til 6 drer. Hvis Frelse ei bliver givet Manden den 
Sdndag, da skulle de Mænd, som bave at stille den Mand, 
bode Biskoppen 12 Orer og kjobe Træliyende og give Frelse, 
skjont det senere er''. 

Og saaledes dette ligeledes: ^Det er nu dernæst, at vi 
skulle give Mand Frelse i bvert Fylke i Guletbingslagen. 
Men vi bave skiftet det mellem Fjerdingerne, og de Mænd, 
som bave at stille den Mand, skulle bave givet Frelse for 
Julenat; men hvis de ikke bave givet, da skulle de bode 
Biskoppen 12 Orer og kjobe Træltyende og give Frelse, 
skjont det senere er''. 

Til Lagtbingene skulde altsaa Fylkerne efter Tour stille 
Træl til Frelse, og saaledes til Fylkestbingene Fjerdingerne; 
men de 6 Orer, der rimelig ere de saakaldte L5singsdrer 
(c. 62), hvorom senere, de skulle bver Gang udredes af 
respeclive Lag> (eller Fylkes-)tbings Almue i Fællesskab. 

Sverres Ghristenret e. 3 og 4 gjentager Paabudet ord- 
lydende, kun staar (maaske ved Feilskrift) 5 Orer fur 6. 

I Frostethingslovens 111 19, hvor bandles om Veienes 
Istandsættelse og der paabydes, at alle arbeidsfiire Mænd 
skulle bode Yeiene bver i sit Fylke og at, hvis Bonden ei 
giver sine Arbeidsfolk (verkmonnum) Stunder dertil, ban 
da skal bode for begge Parler; men hvis Værkmand ikke 
vil fare og Bonden giver ham Tilladelse (leyfi) dertil, da 



TR.1CLD0M I KORGB. 199 

svare han selv Sag-* der (ilfoies til Slutniog: (^llea denne 
Veibodning kommer i Stedet for den Mandfrelse, som staar 
i vore Love og som alle Mænd havde lovet Gud til Tak 
(til guds |)akka). Den samme Bestemmelse har altsaa været 
gjældende i begge Landets nordlige Lagdommer, medens 
nogen tilsvarende hverken Gndes i Borgarthings eller Eidsiva- 
things Ghristenretter. 

Allerede tidlig blev Trællefrigivelse anbefalet af den 
romerske Kirke som en passende Tak til Gud for Befrielsen 
fra den med Trældommen blandt Menneskene sammenlignede 
aandelige Trældom under Synden ; saaledes siger Gregor den 
store: ^^Gum redemptor noster totius conditor creaturae ad 
hoc propitiatus humanam carnem voluit assumere, ut divini- 
tatis suae gratia dimpto, quo tenebantur captivi, vinculo 
servitutis pristinae nos restitueret libertati: salubriter agitur, 
si homines, quos ab initio natura liberos protulit, et jus 
gentium juge substituit servitutis^ in ea natura, qua nati 
fuerunt, manumittentis beneficio libertati reddantur." Men 
uagtet vi enkeltvis 6nde saadanne Anskuelser practisk efter- 
fulgte af Geistligheden (f. Ex. inden den engelske Kirke 
af ovennævnte Wilfridh, ovf. p. 96), saa viser dog den 
Omstændighed 9 at Kirken selv endnu længe holdt ufrie i 
sin Tjeneste, at ikke engang inden Geistligheden Træl- 
dommens Utilborlighed blev almindelig anerkjendt for efter 
meget lang Tid: hvorfor jeg har ovenfor troet at burde 
fremhæve, at de saavel her som i den tydske Mission oftere 
forekommende Loskjobelser idetmindste ikke med Nodven- 
dighed maa forstaaes som retlede mod Trældommen i Al- 
mindelighed som saadan, men vel kunne forklares som fore- 
tagne kun for at frelse christne Sjæle fra at fortabes blandt 
Hedninger — at det i Regelen ogsaa var og maatte være 
den tidligere Kirkes Geistligbed langt mere magtpaaliggende 
at vinde og bevare de vunde Sjæle for Kirken end al virke 
for denne almindeligere Menneskeret, der krænkedes ved 
Trællevæsnet. Fremdeles viser Trældommens Bcstaacn gjen- 



200 TRÆLDOM 1 NORGE. 

nem saa lange Tider, at Troen paa Trældommens Retmæs- 
sighed og N5dvendighed var saa indgroet i Folkenes Be- 
vidsthed, at det vilde have været aldeles frugtesløst strax 
at forsoge paa ved directe Forbud eller Indskrænkninger at 
hæve Ondet. Præg af saaledes at være givne med Træl- 
dommens endelige Ophævelse til Hensigt have vistnok ikke 
de ovenfor anforle Steder af de norske Love, ligesom de 
ogsaa dertil vilde enestaaende have været aldeles utilstrække- 
lige; alligevel synes de, forsaavidt de skulle henfdres til 
Olaf den helliges Lovgivning, til Christendommens fdrsle 
Tider^ at maatte have været lidet stemmende med Tidsaanden, 
som den da var, og at have lagt en Byrde paa den unge, 
svagtbefæstede Kirke, som maaske hellere for den forste Tid 
burde have været undgaaet. Jeg har derfor været tilboielig 
til at soge Grunden til hine Paabud om aarlig offentlig 
Trællefrigivelse i en enkelt bestemt tvingende Omstændighed 
under Ghristendommens Indforelse og troet, at denne maaske 
kunde være den nystiftede Kirkes Trang til Lærere. Mis- 
sionsværket foregik som bekjendt under Olaf den hellige i 
rivende Fart, der berettes at han reiste Kirker i hvert Fylke ; 
men Sagaerne lade os i Uvished om, hvorfra Præsterne og 
det ovrige Personale til alle disse Kirker bleve hentede. 
Allerede af de ovenfor p.97 citerede Steder af Decretalerne 
som af Ansgars Oplæren af de kjobte Drenge ses, at der 
ei fra Kirkens Side var nogot iveien for en saadan Anven- 
delse af de frigivne Trælle i Kirketjenesten; men Forordningen 
er dog, saavidt jeg ved, uden Stotte i Sagaerne og Lovene: 
de særegne Bestemmelser, som Gulethingslovens cap. 15 
indeholder om Præsterne, ere blevne forklarede med atdrste 
Rimelighed om dem som udenlandske, ja kunne vel ikke 
engang ret fortolkes om frigivne; og den Hentydning til, 
at Præsterne oprindelig have været af lav, endog ufri, Byrd, 
som man maaske kunde ville 6nde i Graagaasens Udtryk 
(Krist. I. l)åttr): ^^ok heimta hann sem adra mans-menn'' 
om Præst, der rommer fra den Kirke, hvortil han er op- 



TRJCLDOM I RORCB. 201 

lært — det Vidnesbyrd, man deri kunde soge modbevise«^ 
kan man sige, af at en saadan Nddhjælp, at tage frigivne 
til Præster ikke udtrykkelig nævnes i Eyrbyggjasaga c. 49, 
hvor netop Mangelen paa Præster i Cbrtstendommens forste 
Tider paa Island omtales. 

Paa den anden Side, naar man kun ikke i hine Paabud 
ser en Yttring af aaben Agitation, saa at sige, mod Træl* 
dommen i Almindelighed fra Geistligfaedens Side, hvortil 
neppe Olaf den helliges Regjering kan have været Tiden, 
og man tillige erindrer sig, hvor hyppige de private Fri- 
givelser vare allerede i Hedendommen, og at selve Udreds- 
len fordelt paa saa mange ei kan have faldet synderlig tryk* 
kende: saa vil man maaske ikke længere 6nde væsentlige 
Hindringer for, at Forslagene kunne endog i Ghristendom-* 
mens fdrste Tid være fremsatte af Geislligheden og af Folket 
uden synderlig Modstand være antagne. Disse Trællefrigi- 
velser blive da kan en blandt flere Arter af Barmhjertigheds- 
gjerninger Gud til Tak, og Ideen til dem have rimeligvis de 
forste Geistlige all medbragt fra den engelske Moderkirke. 
I England var nemlig alierede længere Tid iforveien fra 
Kong Aedelstan (924-940) udgaaet et lignende Paabud til 
hans Gerefcr i Riget, at de skulde understotle en fattig og 
udlose en Straffetræl under Bod af 30 Skilling til Deling 
mellem de fattige. Die Gesetze der Angels. R. Schmld. 
2te Aufl. p. 130. 

Aedelstånes domas II: ^Ic Aedelståne, cyning, eallum 
mfnum geréfum binnon mine rfce gecyde mid get>eahte Wulf- 
helmes mfnes ærcebisceopes and ealra mtna 6dra bisceopa and 
Godes l)e6wa for mtna sinna forgyfenesse, pæi ic wille, l>æt 
ge fédad ealle wæga ån earm Engliscmon, gif ge him hab- 
bad, odde oderne gefindad. § 1: Fram tvåm mlnra feorma 
ågyfe mon hine elce ménad åne ambra meles and ån sconc 
spices and ån ram weoråe iiii peningas, and scrAd for twelf 
mdnda ælc gear. And |)æt ge ålysad ån wite-l)eowne ; and 
))æs ealle sie geddn for Drihtenes mildheortnesse and mine 



202 TRÆLDOM 1 MOBGE. 

likfu, under [læs bisceopes gewilnesse, oii {>æs rtce it sie. 
§ 2: And gif se gereåfa |)is overheald, gebéte xxx scil., 

A A 

and s!e [)æ( fcoh gedæled [læm [iearfum, |ie on ()å t6n synd, 
l>e l)is ungefreuied wunie, on pæs bisceopes gewitnesse". 

Der er her kun Tale om Mand^ der ved Brode er kom- 
men i Kongens Gaard; men det laa ogsaa nærmest at ud- 
lose en af Landets egne Bom af vanærende Trældom. For- 
ordningen synes endnu ganske privat, kun gjældende Kongens 
egne Gaarde, og selv om vi her have et Forbillede til den 
norske Trællefrigivelse paa Thingene, synes dog den Ud- 
videlse Paabudet har faaet i den norske Lovgivning, den 
Form^ det har antaget, af en offentlig, paa Folkets Vegne 
ovet Barmhjertighedsgjerning, at vise hen mod en Opknytniog 
til ældre Vedtægter, jfr ovf p. 14f.-148 om Blotene. 

Ogsaa til Aedelstans Forordning om Understottelsc af 
fattig Mand flndes en Parallel i den norske Lovgivning. Vi 
have ovenfor ved Omtalen af Trældommens Oprindelse nævnt, 
at arbcidsfore Tiggere kunde hvem, der vilde, tilegne sig og 
fdre til Arbeide som Trælle. Fr. I. II 2 byder: ^^H vis Kone, 
der gaar Huse imellem, doer fra sit Barn, da skal Bonde 
fore det Barn til Kirke og lade det dobe og byde det frem 
til alle Mænd, om nogen vil fode det Gud til Tak; men 
hvis ingen vil tage mod det og nytte det til sin Fordel, da 
have Bonden det hjem med sig og fode det næste Maaned; 
men siden tage alle Fylkesmændene og fode det til Guds 
Tak, og Bonden fore det til næste Gaaid og lade Kop folgc". 
Det synes som om det her endnu i Overensstemmelse med 
Paabudet om Tiggere i Almindelighed var tilladt enkelt Mand 
at tage Barnet og fode det op som sin Træl, hvis det ei 
paa anden Maade kunde blive forsorget; og at Fremgangs- 
maaden virkelig har været denne i ældre Tid, bestyrkes af 
det samme Paabuds Formulering i £rkebiskop Jons Christen- 
ret c. 5 , hvor der kun tales om , al Barnet skal fores i 
Lægd, og det til Slutningen hedder: ^^Siden være alle Fyl- 
kesmæiul skyldige at fode det Gud til Tak; men ikke sig 



TRÆLDOM I NORGE. 203 

til trælbonden Mand" — ^/æda til guds |>«kka en eigi aér til 
ånaudar manns^ — cfr ogs. G. l.s haarde Bestemmelse om 
de saakaldte Gravgangsraænd, c. 63. 

Man lægge Mærke til Fremhævelsen af Bamefostringen 
som en Barmbjertighedsgjeming ganske i samme Udtryk, som 
ere brugte om Trællefrigivelsen. 

Imidlertid, om man end ikke kan sige, at i hine Fri- 
givelsesbud afgjort Misbilligelse af Trældommen i sin Helhed 
er udtalt, maatte dog deres Overholdelse gjennem længere 
Tid nodvendig paavirke Opinionen i den Retning, og at 
Geistligheden idetmindste i senere Tider jævnlig har anbefalet 
ogsaa private Frigivelser og fremhævet Menneskenes Jævnret 
for Gud, tor sluttes af Fr. 1. X 13 og Yttringer som i 
Fostbr. s. c. 3: (^Kristr he6r kristna menn sonu sina gert, 
en ekki |)ræla". 

DEN VERDSLIGE LOVGIVNING« 

Trjbllembs Forhold til db frie umtmdige. Trællene 
i jsit Forhold til Lovgivningen have meget tilfælles med de 
Umyndige i Ordets videste Forstand, Lovenes émagar, og 
ere med disse vel nævnte under et som de, hvem den frie 
Værge har at holde Ord og Ed for — ^^halda ordi ok 
eidi fin". 

Man (det ufrie Tyende) som t^magi ere som Mennesker 
optagne i Kirkens Værn, og begge ere af samme Grund 
gjorte til Gjenstand for Optugtelse og (i de fleste Tilfælde) 
inddragne under Straflelovgivoingen ; men begge ere ogsaa 
omtrent lige udygtige til at foretage selvstændig nogen rets- 
gyldig Handling, der kun kan udfores af dem, der baade 
kunne raade for Ord og Ed — ut^eir er bædi kunni hyggja 
fyri onM ok ei^V\ Forskjellen mellem begge Klasser er 
væsentlig den, at Umyndighedstilstandens Varigbed for den 
ufri er fuldkommen afhængig af hans Eiers Godlykke, medens 
den for de frie umyndige kan borlfalde enten liifældig eller 
efter bestemt Tidsforløb og i Regelen ikke hindrer hans 



204 TRJCLDOM I NORGE. 

personlige Bel i Tilfælde af Krænkelser. Hvor vidt imidlertid 
Værgens Ret i den ældste Tid kunde udstrækkes ogsaa mod 
fribaarne umyndige viser Landnamas Fortælling (I c. 21) om 
llluge Rodes og Holmstares Kone- og Losore-bylte , mod 
hvilket Illuges Kone ei vidste at værge sig anderledes end 
ved Selvmord. 

I Golethingsloven c. 190 bestemmes om umyndige: 
^Jngen Umage skal tage Ret og ingen bode fdr han er 12 
Aar gammel, da er han Halvrettesmand i begge Henseender, 
indtil han er 15 Aar gammel''. 

Fr. 1. IV 36: ^Fader indestaar for sit Barns Værk 
indtil det er 8 Aar gammelt; men otteaarsgammel Mand 
skal tage halv Ret og saa b5de, indtil ban er 15 Aar gam- 
mel o. s. V. Ligeledes kan efter Fr. I. IV 38 myndig Mand 
fordre Erstatning for Krænkelse, tilfoiet ham i hans Umyn- 
digfaed. Jfr Gul. 1. 97: ^^Nli spillir umagi eda fé spillir fé, 
allt t>at er hålfgilll^' — Fr. 1. V 18 (Bj. c. 140): «En |)at 
skal vera hålfgillt fé, er fé spillir fé horns ok fa6fs ok 
l)ræls'' — (ofr X 24 Retterbod?). De Umyndige, saa vel 
Trælle som frie, have saaledes kun ved deres Herre eller 
Værge som Mellemmand Del i de reismægtige fries Lov, 
hvad for Trællens Vedkommende er nærmest formuleret i 
Sætningen: ^Holde hver oppe for sin indenlandske Træl 
Ord og Ed eller det som til kommer i Ord eller Værk'' 
(Fr. 1. X 40). 

I den islandske Gridformular hed det: ^Set ek |>essi 
grid fyrir oss ok våra frændr, vini ok venzlamenn, svå 
konur sem karla, |)^jar ok l>ræla, sveina ok sjéifråda 
menn" Grett. s. 73. Overenskomsten indgikkes paa de 
myndige fries Vegne og havde hermed ogsaa bindende Kraft 
for de dem undergivne umyndige og ufrie. Udtryk i For- 
mularen vise at den er medbragt fra Norge, og at den er 
authentisk, fremgaar ved Sammenligning med Grag. 115 
trygdamål OgL. Ræfst. b. 1 1 : ^Ma egh ann5{>ughær man i 
e[)e standa". ibd. Vins. b. 8: ^N'u ær bondens son o^ikiptær 



TRÆLDOM I IIORGB. 205 

vit)ær han : t)a er ban egh at meru kopgildær en |)ræll bann". 
— Vgl. II Additam. 13: ^Engin ma i epe standæ — |irell 
æller ovormaghe, eig ma konæ i e{)oai stand«". 

Trælle og Umyndige hayb Ret sig imellem. Trel 
og Umage staa saaledes begge i mere eller mindre Grad 
paa en Maade udenfor Loven, og med Hensyn til Trællene 
idetmindste er Forholdet alt fra den gamle Tid selv kraftig 
betegnet med Erlings Ord (Sn. 01. helg. s. c. 104): ^^\ie\r 
eru ekki i logum eda lanzrétt med Gdrum monnum" — der- 
imod synes det som om det er bleven dem tilstaaet sig 
imellem at gjore en Slags særegen personlig Ret gjældende 
udenfor den almindelige Mandshelge. Saaledes bydes i 
Frostethingsloven XI 21: ^^Hvis Træl slaar anden Træl, da 
tage han to Trediedele mindre Ret end sin Herre, men Her- 
ren har i dette Tilfælde intet at fordre" — hvormed kan 
jævnfores Gul. 1. 190: ^Jlvis Koner slaaes, da bar ingen 
Mand der Ret uden de selv". At Herren og Værgen i 
saadanne Tilfælde intet har at fordre er vel analogt med 
den almindelige Retsregel: ^Engan rétt å konångr å t>eim 
manni er engan é sjålfr å bér" (Hkb. c. 40). 

I Graag. 113, Baugatal^ opfores endog et formeligt Sagtal 
for Trælle dem imellem: ffl)rælbaugar skulu ^ar vera er 
t)rælar eru skapl)iggjendr" — dog tilfoies til Slutning: ^^\iar 
at einu skulu |)rælar bæta er t)eir hafa orkost til er bæta 
skulu" (cfr 111). At dette Sagtal er overfort fra Norge 
eller at lignende ogsaa her har gjældt, fristes man stærkt 
til at antage, naar man i Graagaasen ser det indledet med: 
^^^^ skal ina minztu bauga segja er l)ræll skal l)ræli bæta" 
— og dermed sammenholder den motilerede Sagtalsliste 
til Fr. I., NgL II p. 520: ^Um minnzto bauga er t)ræll 
skal })"(ræli bota?). 

Herren indestod altsaa for sin Træl i Ord og Værk, 
dog ikke i den Grad som den danske Bonde efter Valdemars 
sjællandske Lov, der foruden at bode for den Skade, Træl- 
len maatte have voldt, havde at udrede 3 Mark, fordi han 



206 TRÆLDOM I NORGE. 

ei havde tilborlig optugtet sin Træl, ^^at han tamdæ han æy 
betær" (Valdem. sjæll. L. III 12 Thorsens Udg p. 55). — 
Den norske Herre havde altid, som det synes, Valget met- 
lt*ni at lade sin Træl afstraffe eller bode for ham, oversteg 
Boden Trællens Værd, havde han Anledning til at frasige 
sig Trællen — ((Segja |)ræl afbendan sér" — efter Regelen: 
^t>ræll skal eigi meira fyrir gera en sér næktum", Fr. I. V 
33, NgL II p. 506 (cfr G. I. 57 ,,orkulauss" — Bj. 12: 
f^En engi madr må meira fé fyrirgera f einu sinni en |)vi 
sem hann er t)å eigandi'^ — den almindelige Regel). Hvis 
han derimod vilde beholde Trællen, maatte han vel bode 
for ham efter Overenskomst' med den krænkede eller maa- 
ske analogt med Christenrettens Straffebestemmelser (og Eidsiv. 
Kr. 28?) udrede det halve af Boden for fri Mand^; ogsaa 
vare der vel de Forbrydelser, der holdtes saa farlige for den 
offentlige Sikkerhed, at den skyldige Træl ved dem blev 
Ubodemand. 

Efter Gråg. 111 kan Herren, hvis Træl har dræbt an- 
dens Træl, enten lade Drabsmanden sagsoge eller betale den 
dræbte efter Taxt. Trællen betaler selv Bod, hvis han kan, 
ellers ikke. 

OgL. El)s 15 (Vgl. II Addit. 7, 29) vil ikke have Fred- 
loshed anvendt hverken paa Kvinde, Umage eller Træl, dog 
vel af fonskjellig Grund. Om Trællen siges udtrykkelig: 
^(Nu ma egh {)ræll et)sore bryta. l)y at ban ma egh biltugha 
(ullæg) vara. |)y at vare |)æt sua, at han matte biltugha 
fara. t)a bruti han gjarna e|)zsdrit. t)ær til at han matte 
biltugha vara''. Et Raisonnement, som abstract ser nok saa 
antageligt ud; men i Virkeligheden var vel Fredldshed for 
en Træl endnu langt værre end for frie, der i de fleste 
Fpld havde nogen Stotte i Frænder og Venner. Jfr ogsaa 
Fortællingen i Fostbrodresaga om Kolbak. 

^ cfr Wilda: Strafr. d. Germ. 
« cfr G. I. c. 97, Fr. L V 18. 



TRÆLDOM I NORGE. 207 

OgL. E{)s. 16: ^Nu æn han kan bryta e|)Z8drit. |)a 
skal {>æn sani (»rælin a bota atta orlughur ok |)rætlan mar- 
kær (Trællen synes ber sat en Trediedel lavere end fri Mand 
i samme Tilfælde, jfr sammesteds c. 10 — saa ledes ogsaa 
timage Dr. b. 18) t)a æn bondin vil egh bota firi han innan 
fianim lagha-|)ingam ok liaram lagha-fæmtum. {>a skal jirælin 
op hængja vi^) gar|)zslit) |>æ8 sum |)an a''. Da Boden her 
overstiger Trællens Værd, or vel den modbydelige Ophæng- 
ning forordnet for at aftvinge Herren den fulde Bod, som 
han efter ældre Lovgivning rimelig kunde undgaa ved at 
frasige sig Trællen — ofr Dr. b. c. 13. Grimm, R. Alterth. 
p. 665. Lex Alem. c. 102. 

Valdemars sæll. L. III 12: ^^En vil bondæn ok fult 
botæ foræ, sva sum han varæ en fræls man, tha havæ han 
sin eghæn thræl'\ 

Vi ville herefter noiere betragte de Bestemmelser i 
Straffelovgivningen, der vedrore Trællene. 

Brand yirket ted Træl* Golethingsloven 99 fast- 
sætter om Ansvar for Ild: ^^flvis Umage brænder for Mand, 
skal man bode halvt tilbage; men hvis ban nægter, da 
værge den med Lyritered, som har Umagen. No brænder 
Mands Træltyende (Hus eller Lade) for anden med Ond- 
skab, da er han utiæg; men hvis han nægter ^ da sværge 
hans Herre med Lyritered. Den Ed falder Trællen til Ut- 
lægd". Da Umagen, som fri men paa samme Tid uansvar- 
lig, kun nodig domtes til Utiægd (f. Ex. for Drab G. 159 
— cfr 190), men tillige det fulde Ansvar, der her ei kunde 
undgaaes ved at frasige sig Umagen, vilde blive for stort 
for Værgen, maatte det nedsættes til Halvdelen efter den 
almindelige Regel, c. 97. Hvis frimyndig Mand findes skyl- 
dig i samme Brode, da er ban utIæg og uhellig og hedder 
brennu-vargr og har forbrudt hver Penning af sit Gods i 
Land og Losore; Sagen er altsaa Ubodemaal og saaledes 
vel ogsaa for Trællen. 

Eidsivathings Christenret c. 36 bestemmer om Ned- 



208 TBJKLDOM I NORGB. 

brænding af Kirker c. 36 : u^^ ^^'^ Mands Træltyende bræn- 
der Kirke, da svare derfor alle Bonder som eie Træltyende''. 

Naar hermed sammenholdes Eids« Ghr. 37: ^^Hvis 
Mænds Træltyende vækker Blod i Kirkegaard med Ondskab, 
da er det i alle de Mænds Ansvar, der eie" (Træltyende?), 
og Borg. Ghr. I 14 (III 21) der, som vi saa, fastsatte, at 
hvis Mænds Træltyende Ok Bane af Pidskning for Hefgebrud, 
da alle Herredsmænd skulde bode det tilbage med Værd, og 
Bonden alene tabe saameget af Værdet, som ban havde 
Tyendetal til, synes heraf at maatte sluttes at Christendoms- 
indforelsen idetmindste i de sydlige Lagdommer har stodt 
paa særegne Hindringer med Hensyn til Trællestanden ^, idet 
de enkelte Herrer vægrede sig ved at bære alene det hele 
nye Ansvar. Det var da ogsaa i begge Parters Interesse, 
at idetmindste i de Tilfælde, hvor der handledes om storre 
Værdier, Ansvaret fordeltes paa alle vedkommende Almues 
Trælleeiere, og saaledes baade delte lettedes for den enkelte 
og paa den anden Side storre Sikkerhed stilledes Kirken. 

Frostethingsloven har ingen til Gul. 99 svarende ud- 
trykkelig Bestemmelse om Brand foraarsaget ved Umage eller 
Træl, Sagen maa være bleven paadomt efter de almindelige 
Regler Fri. XV 2, 11, 12 — jfr XIII 2, 13. 

Drab foroybt af Træl. For det Tilfælde, at Drab 
bliver tillagt Mands Træl bestemmer Gulethingsloven c. 163: 
^^Nu er Drab blevet tillagt Mands Svend, da skal hans 
Herre værge med slig Ed for ham som for sig selv^; men 
hvis Eden falder, da falder den Herren selv til Utiægd. 
Men den, som ikke vil paatage sig at stille Eden (så er 
eigi må eidi firi koma) frasige sig Trællen, ellers bode han 
40 Mark, naar Dommen træffer ham". Meningen maa være, 
at Herren ved at paatage sig Værgemaalet for Trællen gjor 

^ Dog 01. helg s. c 48: ^^6\ah konungr lét bods um Vfkina 
kristin I5g med sama hætti sem nordr f landi". 
« jfr om Umage Gul. 159, Fri. IV 33, 34. 



TRÆLDOM I NORGB* 209 

Sagen til sin egen og saaledes ved mislig Edforsel selr 
fældes. Bestemmelsen synes at maatte være meget gammel, 
skrive sig fra en Tid, da Trællen mere ubetinget stilledes 
sammen med kvikt fé (jfr 165), og Ansvaret for hans 
Værk i et og alt hvilede paa Herren. Den kan muligen 
ogsaa have sin Grund i at Trællen betragtedes som et for 
den almindelige Sikkerhed saa farligt Redskab i Herrens 
Haand (vi have ovenfor set Exempler paa, hvorledes de 
virkelig bleve benyttede), at Lovgivningen saa sig nodt til 
for dette Tilfælde næsten ganske at berove Trællen eller 
idetmindste i hoi Grad hindre den Beskyttelse, som Herren 
ellers i Sogsmaal kunde }de ham. Vi ville ogsaa i det 
følgende se, at Sogsmaal for mindre Legemsskade voldt af 
Træl, der her vel antages i Almindelighed at handle efter 
eget Raad i Hidsighed, hvad var mindre sandsynligt ved 
Drab, kunde værges af Herren uden at mere end Trællens 
egen Ullægd laa ved. Frostethingsloven frembyder ingen 
tilsvarende Bestemmelse angaaende Drab ovet af Træl, lige« 
som heller ingen svarende til GI. 165 om Mands Dod voldt 
ved Bofe, i hvilket Fald efter Gulethingsloven Eieren har at 
frasige sig Dyret eller sværge med Lyritered, der falder til 
40 Mark og Mandebod til Frænderne. 

Naar det i Gulethingsloven c. 154 hedder: ^^Nu gaa 
(ire Mænd sammen paa Vei, og vorder der En Mands Bane 
og over Drab paa en af sit Folge, da er den Mandsbane, 
som er ene i sin Sag; hvis Træl er i Færd med dem, da 
er han Mandsbane, hvis de ville sige ham skyldig'', saa 
indser jeg ikke, at dette siger mere, end at Flertallets Ud- 
sagn fælder ligesaavel Træl i Folget som en af de frie. 

Gråg. 102 Vigslodi opforer blandt de fredlose, paa 
hvis Hoved er sat den hoieste Sum tre Mark (eller otte Orer), 
Træl, som har dræbt sin Herre eller Frue (drottinn og 
drottningu) eller deres Born eller Fosterborn« Jfr samme- 
steds 110, hvor paabydes, at de, der gribe en saadan fred- 
los Træl, skulle pine ham til Tilstaaelse og under Straf af 

1862 14 



210 TRÆLDOM 1 NORGE. 

Landsforvisning afhugge hans Hænder og Fodder og lade 
ham saaledes leve, saalænge han kan. 

OgL, Dr. b. 13 §2: ^^Nii dræpær ]^ræ\\ frælsan man, 
])ær takær {)æs manzs arne l)ril)iung af fiuratighi marknm, 
|)ær liggær nit)ri karls sak ok kunungs. egh ma l)rælin vitna, 
ok orkar |)æn sum ])rælin atte dylja mæj) ])rælylftum e])e 
t)a se saklos. orkar han egh l)y. t)a bote sum skilt ær: æn 
fostra ma vitna {)y at hans bo skal skiptas æn æn han dræ- 
pær man. Nu vill egh bondin bota firi han i {lingum ok 
fæmlum : t)a skal dom a (lingi taka til ])æs at taka ekivijiiu 
ok binda um hals t)ræ1inum ok up hængja vi}) li|}stolpa 
bondans, huggær for nit)ær æn vi^iian ratnær. hætte vij) 
fiuratighi markum''. Dr. b. 13 er ganske parallel med 
£l)S. 16, kun bliver her Sagsogerens Bod staaende, medens 
Kongens og Herredets falder. Tretylflseden er den samme 
som for den frie selv — cfr Dr. b. 17 og ligeledes for 
Umage ibd. 19. 

OgL. Dr. 17 § 1 • ^jNu kunnu ^e hittas fræls man ok 
annot)ughær, dræpær hvar ])erra annan. {)a ær [)æn frælse 
gildær ok ))rællin ugildær. \)y at han var egh folkfræls''. 

Ved Siden af Gulethingslovens c. 154 kan mærkes 
OgL. Dr. b. 8: <<No ær alt at enu drape fræls man ok 
annot)ughær: l)a skal ])æn frælsa ok egh |3æn anno{)Ugha til 
draps taka". Her gjældcr det imidlertid vistnok virkelig 
Medskyldighed. Jfr den norske Bestemmelse om Fri og 
Træl i Tyveri. 

YgL. 1 Mandr. 4: tJ^Tel dræper man ætlæ[)en. han ma 
eigh beta [)es bani. Bonde skal botæ arvæbot ok ættarbot. 
eigh frij) flyia. num han vili eigh bota" (VgL. II Dr. b. 9). 

Gotl. 1. I 16 § 2: f^Drepr ^re\ manz mann gutniscan. 
])a taki drotin oc lail)i hanura bana bundnan i gar{> flri 
fiauratigi nata. oc niu marer silfs mi^). — l)a en ai ier 
bani til ])a gjeldi tolf marer silfs oc ai maira. {)a en ])rel 
drepr ogutniscan man [)a byti drotin firi hann tuar marer 
silfs oc lait)i bana bundnan i gar{) firi fiauratigi nata. t>a 



TRJRLDOM I ROROB. 211 

en ai ir bani til {)a byti han fim marer silfs. Oc vinni 
hanum sjex manna ait) at hann huatfci vari i |jaim skada 
ra|)andi e])a valdandi. vindr ai drotin ai{)i uppi haldit |ja byti 
fult vercldi. be}>i gulniscan oc ogutniscan. |)a er l>rcl drepr 
])rel l)a viodr ai mann noytgat til |)e8 at han gjefi bana at 
botum en halffemti mare peninga ir i hu}>i. 

G. 17: Ogsaa Oxe, Hest, Galt og Hund fore ved Drab 
Eieren i tolv Marks Bod. 

Skaanske L. 5,36: Gifs manne banasak um annar man 
ok dy! han fore sælvan sik ok gar iwitbær, at thræl hans 
weta bana hinum dræpne, sæli t)riggja tyltær eth fore sik 
sælvan ok bole fore thræl sin som logh æræ". 

Sk. L. 6, 3 : ^^Dræpær thræl fræls man, vare hins vald 
ær thræl a, hvat han wil hældær late ut thræl sin hins 
dræpna arvum i hændær ok til siax mark ællær havi thræl 
sin ok botæ ni mark", cfr Eriks sjæl!. L. 2, 32. 

Sk. L. 6, 4: ^^^.11 thæt fræls man botær mæth Oritiughu 
mark fore sina egna gerninge, thæt skal han boie mæth ni 
mark fore thræls sins gerninge ællær han late ut thræl ok 
til siax mark, æn kunung wil at logh hava, at Ihræl ma 
aldrigh forgore mer æn thre mark at manne udothum'\ Jfr 
Valdem. sjæll. L. 3, 12: ^En af thræl bindær fræls man 
ællær han takær kunæ nulhngæ ællær nokæt thet thær 
fyrtiughæ mark mål ær: tha botæ bondæn for thre mark, 
at han tamdæ han æy betær ok latæ thrællæn i hins vald, 
Ibær han havær brutit vitbær". Hvis Trællen forser sig 
saaledes paa Lobsti, da forbryder ban ikke mere for Bonden 
end sit eget Værd — se smsl. nedf, 

Legemsskade yoldt fri af Træl. Om Legemsskade 
lilfoiel Fri af Træl var der bestemt (Gul. 1. 204): ^^Hvis 
Træl slaar freis Mand, da skal hans Herre forliges med 
den, som er slagen, ellers gjore ham (Trællen) utlæg, Kon- 
gen har her intet at fordre". 

I Indholdsfortegnelsen til Froslelhingsloven V opfores 
som c. 31 (33): ^(Um ])at ef l)ræll vekr frjalsum roanni 

14* 



212 TRÆLDOM I NORGE. 

bI6d". Gapillet er udfaldet i den fuldstændigere Text, men 
er senere fundet i et Brudstykke, NgL II p. 506 og lyder: 
^Hvis Træl vækker frels Mand Blod eller slaar med Ond- 
skab, da er han utiæg og uhellig og Ubodemand og komme 
aldrig i Land atter: men Træl skal ikke forbryde mere end 
sig selv nogen. Hvis hans Herre nægter, da skal han fæste 
Lyritered for Trællen og selv sværge; men hvis Eden fal- 
der, fare Trællen ullæg, uden den saarcde vil tage Boder 
af Trællens Herre". Efter denne udfurligere Bestemmelse 
maa sluttes, at ogsaa Saar er indbefattet under Gulethings- 
lovens ffSlaar"-lystr- ; at Sagen i Almindelighed blev Ubode- 
maal for Trællen er rimeligt baade i Betragtning af det far- 
lige for den almindelige Sikkerhed i, at Trællene ikke holdtes 
strengt i Tugt (cfr Valdem. sjæll. L. 3, 12 ovf.) og især 
paa Grund af den Skam, som overgik den frie ved Slag af 
Træl. Overensstemmende med, at Kongens Ret falder i 
slige Sager, er heller ikke Trællens Fritagelse for Utiægd 
afhængig af Kongen. Om Slag af Kvinder eller Umage se 
Gul. 190, Fr. K X 38 — om Legemsskade voldt ved Hus- 
dyr: Gul. 147, Fr. I. V 16, 18 XIII 21. 

Om Leiermaal bestemmes i GI. 57: ^^Bode skal hver 
Mand for sin Træl som for sig selv, hvis han ligger med 
Kvinde". 

Gotl. 1. 1, 22 : ^J^^i en [)rel manz gjerir slict vi[)r gut- 
nisca cunu (a: over Voldtægt) [)a vindir ai drotin mi[) ve- 
reldi vert hann utan |)i at ains at han (Kvinden) heldr vili 
hava vereldi (o: sin egen Fuldrette) t)an lif hans". 

Efter Gråg. 111, Vigslodi blev Træl uhellig, hvis han 
mælte Fuldrettesord eller gjorde Halvrettesgjerning mod 
fri Mand. 

Uplandslagen stiller i det hele Træl nær fri Mand: 
Manhælg. b. 6 § 5 Æ hvat ofrælst folk gjor ællær liutær. 
{)a wæri swa gilt i botum sum allir frælsir. utæn bonden 
ællær husfrun ællær bom {læræ kunnu hanum nokot gjoræ. 
hwat l>æt ær hældær i drapum ællær sårum, wæri allt ogilt 



TRJKLDOM I ^ORGE. 213 

i alli bot. Dog jfr ibd. Ærf)). b. 2 § 1 i. f. — om ^^tvæ- 
bol" se Manbelg. b. 11. — Saaledes sammensUIIes ogsaa 
i Manhelg, b. 15: ^fioadæ^ leghudrængær ællr bryli« 
ællr t)eræ leghukona ællr |)ræl {)eræ ællr ambat" til Dods- 
straf for Drab paa Bonden, Bryten, deres Hustruer eller 
Born. Herved rnaa imidlertid mærkes, at Uplandsloven i 
den Form, hvori den foreligger, er et Lovværk fra en sil- 
* dig Tid, sat i Kraft 1296, og altsaa kun fremstiller de for- 
bedrede Kaar, hvori Trællene enten eflerhaanden eller ved 
denne Lov selv vare blevne salte. Vi have her for os en 
Overgangsordning forberedende den endelige Ophævelse af 
Trældommen I, og allerede 1335 kunde Magnus Eriksson 
forordne: ^^at alt mankyn ællær qwinkyn sum fodhes af 
kristnum manne ællær kono maa aldrigh l)ræl ællær ambut 
væra, ællær t)etta namn bæra". 

6gL. Vat)am. 16: ^^fiu sarghar l)ræll frælsan man skiuuær 
ælla skiutær. slar blo{)viti ælla skenu. ælla riiiær frælsan 
man: han hauær firi huggit sik ok sinu gildi". For Fostre 
(bjemmefodt Træl?) bodes af Eiermanden 8 Mark til den 
saarede, intet til Konge eller Herred. Saa bodes for Vaade 
som for Villie. 

VgK I Sarm. 6 § 1: ^^Velir frælsgivi sar ællær |)ræl 
mans ætbornum manni {)a skal han sokiæ Hl ugilsi« vil han 
hældær botær takæ æn værk a vinnæ. botæ hanum firi mark- 
um III (Trælsværd). Jfr ibd. I Retl. b. 11 (11 Rctl. b. 
26 og 27), hvorefter Herren ei svarer for bortromt Træls 
Gjerning, uden han faar Trællen tilbage, og Laantager sva- 
rer for laant Træl, saalænge han har ham. 

Gotl. I. 1. c. 8: f^Firi ])rel hytir ai frammar l)an t)ria 
oyra. En hann bIot)Ugt gierir''. 

Skaanske Lov 6, 3: (^Hamblar thræl fræls man ællær 
særær, aldrigh ma han mer for gora æn thre mark at manne 
udrepnum« Bærjær thræl fræls man, bole bonden thre mark 
ællær tyltær etb". 

Sk. L., Orbodemaal 34 (Thors. Udg. p. 236): ^,En 



214 TRJELDOM I NORGE. 

biwthir man sin thræl at bærjæ man ok warthir han barthir. 
tha b5de fori sit buth siex mark. ellir dyli metb tiwigge 
tylter eth. at han both thet ey. ok lade thot hweriæn 
thrælin i thes wold ær barthir war ellir bude for honum tbre 
mark'' o. s. v. Hvis Budet ikke bliver udfort, bodes intet. 

Valdem. sjæll. L. 3. 12: ^^Hvat sum bondæn biuthær 
sin thræl at goræ ællær rathær anti bæriæ ællær hoggæ ær 
annæt nokæt at goræ hærwirkæ ællær bindæ nokær man ællær 
thulikt, tha botæ e han æmfullælik sum han hafthæ thet 
syælf gjorth". Se videre det udforlige Gap. om'Trælles For- 
brydelser og Straffe, ibd. ^^Læghs bondæns thræl vith fræls 
kunæ, tha a bondæn at bolæ thre mark frændum" (cfr 
samme Lov, 2, 38). 

Tyveri. Tyveri straffedes paa Træl efter Gulethings- 
loven forskjelligt, eftersom Foroveren var fo'dt i Landet eller 
ikke; Frostethingsloven synes ei at have gjort nogen saa- 
dan Forskjel. 

Gul. I. c. 259 (uHvis ælbaaren Kvinde stjæler, da skal 
man fore hende af Landet i anden Konges Vælde; hvis 
Umage stjæler, da skal man bode hans Værk). Hvis Træl, 
fostret her i Landet (héralinn) stjæler, da skal man slaa 
Hovedet af ham, eller hans Herre værge med Settered (den 
almindelige Ed i Tyvssager/ jfr c. 133); men hvis uden- 
landsk Træl (i^tlenzkr t)r.) stjæler eller udenlandske Mænds 
Sonner, da skal man pidske Huden af ham eller hans Herre 
have pidsket ham inden fem Dage. Hvis det ikke bliver 
gjort, da er Trællen forfalden til Kongens Aarmand. (Efter 
Fr« 1. X 40 synes Herren at have Anledning til at lose 
Trællens Hud med 6 Orer tællede og have ham selv). Da 
skal Aarmanden have pidsket ham inden fem Dage, hvis han 
ikke gjor saa, skal Eiermanden have sin Træl, dog pidske 
ham fuldstændig af« Paa samme Maade skal forholdes med 
udenlandske Ambaatter. Hvis Herren vil værge for dem, da 
skal han værge med Lyritered; men hvis den Ed falder, da 
skal han pidske Huden af dem og erstatte det stjaalne, alt 



TRÆLDOM I IIORGB. 215 

del som spildt er, og saa paa samme Maade for Umage. 
Men hvis Mands Losinge eller indenlandsk Trælkvinde stjæ- 
ler, da skal man skære af hende det ene Ore; stjæler hun 
anden Gang, da skal man skære af hende det andet Ore; 
stjæler hun tredie Gang, da skal man skære af hende Næsen : 
da hedder hun stuva og nuva og stjæle hun altid, som 
hun vil". 

Den Forskjel, der gj5res mellem indenlandsk og uden- 
lai^dsk Træls Strafbarhed, har maaske haft sin Grund i, at 
man mente, at udenlandsk Træl ikke altid endnu kunde være 
bleven lilborlig optugtet efter Landets Skik og saaledes var 
mere at undskylde — eller snarere i Hensyn til Herren, 
at der maatle gives ham Anledning til at optugte sin Træl, 
forend Loven i sin Strenghed gjordes gjældende mod denne. 
Derfor siges der maaske ogsaa kun om indenlandsk Træl 
udtrykkelig, at Herren har at svare for hans Ord og Værk 
(Fr. I. X 40). De for tredie Gangs Tyveri tillagte Skjeldsord 
betegne begge ^^den afstumpede" (^ styfa afstumpe, stufr Stub, 
Stump; det til nuva svarende Verbum nyva forekommer 
efter Iv. Aasen endnu i Dialecterne tilligemed flere Ord af 
samme Stamme (nuv: but, afstumpet). Sammenlignes kan 
Uplandslovens Straffebestemmelse, Ærff). b.6, hvis fri Kvinde 
Gndes i andon Ægtekvindes Seng: ^Jpa bote hun lokkæ sinæ 
ok orun ok næsæ ok hete æ horstakkæ" (stækkja = gmln. 
styfa). Lignende Lemlæstelse sættes som Tyvsstraf i Al- 
mindelighed uden Forskjel mellem fri og ufri i Vestg. I. H 
l)iuf. b. 13, hvorefter Tyv for to Orer eller mindre skal bode 
efter Loven eller 3die Gang ^^hete huin ok miste hu{) ok 
oron", og i Skaanske Lov: 9, 23 og 7, 15. 

Med Hensyn til Bemærkningen i Sk. L., Orbodem, XVII 
(Thorsens Udg. p. 231) og Valdem. sjæll. L. c.28: <(En um 
swa kan koma at annar takir nokir frelsan man ok riistir 
han a andre noos. tha bode han fore fjerthung manbota. 

1 cfr Sighvats Vers O. H. c. 1T7 sir« 2. 



216 TRÆLDOM I NORGE. 

En um han riisler man at bathum nosum. tha bode han 
fore halwa manbodir for tby at thet ær tbrels merke ok 
ey frels noans", kan jeg derom kun henvise til Grimm's 
Rechtsalt. p. 339. 

Gulethingslovens videre Bestemmelser ere: cap* 262 
om Beskyldning for Tyveri mod Træl: ^^Nu siger Mand 
anden Mands indenlandske Træl paa, at han har stjaalet; 
da skal Bonden byde ham til Undersogelse , uden han vil 
stille £d for ham. Hin skal holde ham en halv Maaned til 
Undersogelse og levere ham tilbage hel paa Lemmer og 
Ben og pine ham hverken ved Ild eller Jern eller Vand; 
men hvis ban er saaledes pint^ at han siger sig Tyveriet 
paa, da siger han det i Rædsel, uden han siger det med 
sande Jærtegn, da er han skyldig. Nu siger han det 
frels Mand paa, da skal Trællen sidde i Borgen, til 
han har fort sig fri eller er funden skyldig; men hvis 
han forer sig fri, da skal man dræbe Trællen". (Pin- 
ligt Forhor vides ikke anvendt mod frie oden efter Graag. 
161, Festa^). mod Kvinde, der ikke vil nævne sit Barns 
Fader). 

Fremdeles Gul. 1. c. 255 om Husundersogelse i An- 
ledning af Tyveri, hvorefter Sogsmaalet, i Fald at Kosterne 
findes, rettes mod den mest retsmægtige af de tilstedevæ- 
rende frie Husfolk lige til Bondens voxne ugifte Datter. 
j^Hvis ingen af disse ere hjemme, da er Bryten Tyv". Vi- 
dere sammesteds: ^^Hvis Tyende (bjun) stjæler Madvarer, 
sigtes Husmoderen, hvis hun har Samkvem med det, om 
det end er det, som har stjaalet — efter hende er Bry- 
ten Tyv. 

Cap. 261 bestemmes: ^^Hvis frels Mand og Træl stjæler 
sammen, da er den Tyv, som frels er; men Træl skal intet 
frygte, thi den stjæler ene, som stjæler med andens Træl. 

Frostethingsloven giver, X 40, de almindelige Bestem- 
melser: f^HoIde hver oppe for sin indenlandske Træl Ord 
og Ed eller det som til kommer i Ord eller Værk". ^^Hvis 



TRÆLDOM I NORGB. 217 

Trællen er udenlandsk, og der kommer ham Sag paa, da 
skal hang Herre give den Træl i Sagvolderens Ilænder ; men 
han skal pine ham til sandt Udsagn paa den Maade, at 
han hverken i Værd eller Værk er værre, og Bonden tage 
siden sin Træl, hvis han frifindes, og nytte sig." Froste- 
thingsloven synes at straffe Tyveri uden Hensyn til Fodsel 
eller Kjon, lige for frie og ufrie, den sætter Dodsslraf for 
aabenbart Tyveri af m^re end Ertogs Værd: ^^Den grebne 
Tyv skal man binde Kosterne paa Ryggen og fore til Aar- 
manden i Fylket, hvor han er greben, og have Aarmanden 
ham til Thing og af Thing i Pjæren og faa Mand til at 
dræbe ham, og saaledes alle Tyve'' (Fr. 1. XIV 12). Hel- 
ler ikke om Tyveri af mindre Værd gives nogen særskilt 
Bestemmelse angaaende ufrie. 

Om Sogsmaal for Tyveri bestemmes i Anledning af 
Hosondersdgelse XV 8: ^^Men hvis de ransage, da skal 
man sporge Bonden: ^^Gaa flere med Nogle end du og din 
Kone?" svarer han: ^^Min Træl og Ambaatl'', hvis da er 
Vindue paa Buret, da skal, hvis man kan slikke derind uden* 
fra. Femtered stilles; men hvis man ei kan stikke ind uden- 
fra, da er Træl Tyv, hvis det er Rarlebylt, men hvis det 
er Kvindebyll, er Arobaatt Tyv. Hvis derimod Træl eller 
Ambaatt ikke gaa i Buret, og man ei kan kaste ind udciifra, 
da skal Settered stilles." Det synes som om Frostethings- 
loven fordrer en noget mindre Ed (Femtered) end Gule- 
thingsloven i Tyvssager, hvor Træl kan blive mistænkt, 
men paa samme Tid fortrinsvis sigter Trællen; medens efter 
Gulethingsloven , hvor der var Valg mellem Træl og frie, 
Sogsmaalet altid anlagdes mod de sidste. Det samme an- 
tyder folgende XV 15: ^^Hvis Mand finder sine Sager gra- 
vede under Ildhusgulv eller skjulte, da er Træl Tyv, uden 
Bonden vil stille Lyritered for ham". Ibd. c. 16: ^^Hvis 
Mand finder sine Sager overlæssede enten i Stak eller under 
Vedkast, der hvor man ei kan komme til med Hænderne, da 



218 TRJELDOM I KORGE. 

skal den være Tyv som læssede, hvad enten det var Træl 
eller Bonde." 

Om afries Tyveri bestemmer UpI. Manh. 44: ^^Letiis 
nokot til ofræls manz. l)a væri bonde han. ællr botc fore 
han swa sum fore frælsæn man. ællr giwi malseghandæ |)ræl- 
in ut fore gjær[i sinæ". 

6gL«, Va}). m. 41 : ^^Nu snaltar (begaar mindre Tyveri) 
Ijræll. t>æt eru ora tue. ælla but) haps. ok lati atær snatta- 
nina. war^iær |)ræll iakin mæ]) l)iufna{)e ok til l)ings forl)ær: 
aghe t)ær bondin vald um. hvat ban vil hældær losn taka 
ællæ ban up hængjæ." Hvis Fostre ikke udluses og bliver 
hængt for Tyveri, gaar hans Bo til Skifte (mellem Sagsoger, 
Konge og Herred). 

YgL. H l)iuf. b. 20: ^^Ganger at stjælæ bondæ sun 
maghandæ man ok bryti hengi ba[)ir. Ganger at stjælæ 
eghandæ l)ræls ok t)ræl, benge egbandæ oc eig |)ræl". G. 21 
(cfr VgL. I J)iuv. b. 2): ^tStjæl bryti oc {)ræl. æller J)ræl 
stjæl me{) adrum frælsum manni. t)er skulu hængjæ oc eig 
{)ræl. aghe bonden vald sum [)ræl ægher at losæ me[) iii 
markum« ok gjælde ater ska})an æller giui ut |)rællin. æn 
eig orkar ])en frælsi at losæ sum han stal met)". C. 22: 
^(Stjæl [)ræl ensammin. benge up t)rælin æller lose |)en ær 
agher for ^re mark i {)re sta{)i^' (til Tredeling mellem Sag- 
soger, Konge og Herred). G. 23: ^^Stjæl l)ræl til ^ve mark- 
er, gjælde bonden, stjæl minnæ gjælde oc ater. stjæl meræ 
en t)re marker« gjælde eig ^y meræ at meræ se stolet.'' 

Sk. L. 7, 19: f^Hvis Bondes Træl stjæler, skal Bonden 
erstatte Værdien efter Tylftered og dertil byde Trællens Hud 
eller Ores Bod (30 Penningcr). Angiver Bonden selv Tyve- 
riet, bortfalder Hudstrygningen. Nægter Bonden, da bære 
Trællen Jern for Tyveri af mere end halv Marks Værd; for 
mindre Tyveri værges med Tremandsed eller erstattes efter 
samme Ed", cfr Andr. Sun. VH 13 ; videre om Træls Tyveri 
Sk. L. 7, 20. En Forordning fra Valdemar II til Skaane- 
boerne ophævede Jernbyrden og paabod i Stedet edfæstet 



TRÆLDOM I NORfiB. 219 

Vidnesbyrd paa Flerredsthinget. Thorsens Udg. af Sk. L. 
p. 246, cfr Forlal. p. 26. 

Efter Valdem* sæll. Lov 3, 12 skal Bonden erstatte 
Træls Tyveri, dertil hode til den bestjaalne og Kongen, til 
hver Tyveriets Værd, dog: ^^swa ma han ækki meræ forguræ 
bondennm, thegher han stel, æn til mare. E thes meræ 
han stæl til half mark varlhær, thes minnæ far kunungs 
umbuthsman af. Æn stæl han half mark, tba ha vær han 
sik sjalf forstolilh". 

Fra Island forekommer i Yiga-GIums Saga c. 7 et 
Exempel paa at der gives Sageieren Selvdomme over Trælle, 
beskyldte for Tyveri, for at undgaa at tabe Trællene ved Dom. 

Vi saa ovenfor. Gul. I. 259, at Træls Tyveri kun skulde 
erstattes halvt, forsaavidt det stjaalne var spildt ; delte skete 
efter den almindelige Regel om Erstatning for Skade voldt 
ved Umage eller Fe, Gull. 97: ^^^VL spilder Umage, eller 
Fe spilder Fe, alt det er halvgildt. Den sværge med Ly- 
ritered, som eier Fe eller Umage", og udførligere Fr. 1. V 
18: ^Det skal være halvgildt Fe, naar Fe spilder Fe, Horns- 
og Hovs- og Træls-" (fe). Om Sdgsmaalet se Fr. 1. X 24. 
Overensstemmende hermed bydes, Fr. I. XIII 21: ^^Hvis 
Bofe dræbes paa andens lovlig afgjærdede Grund, uden at 
Eiermanden forud er varslet om at vogte sit Fe: ^^da skal 
bodes halv Gjæld, hvis Træl har dræbt, og Eiermanden have 
Hud og Rjod; men hvis frels Mand dræber, da bodes fuld 
Gjæld, og Eieren have Hud og Kjod. 

Naar Graag. Vigsl. 111 byder: ^^Ef t)ræ1ar beriaz lama- 
barning ()å skulu eigendr fényta bådir in heila ])ræl ok bådir 
framfora in lamda", er dette kun en speciel Formulering af 
Regelen^: ^Ef fé vinnråfe, t)å skal |)ar åvallt hålfan skada 
bæta sva sem biiar y virda" ibd. 112. Herefter er maaske 
ogsaa Bestemmelsen for Trælledrab at fortolke: ^^Ef |)rælar 

^ saaiedes lader ogsaa Lex Sal. tit. 38 begge Herrer nytte træl- 
banden Trælmorder, cfr Upl. Wit>. b. 28 om Fe. 



220 TRÆLDOM I IfORGE. 

manna vegaz ok å så er ()ann {)ræl a er vegit hefir, hvårt 
hann vill at låla sækja [}ann {)rælinn eda gjalda in vegna 
|)rælinn ella sem buar meU vid bok'', ibd. 111. 

Gotl. I. 1. 16 og 17 lader Drab ved uansvarligt Væsen 
budes halvt og Skade med en Tredjedel. 

Om Træl bruger andens Eiendom uhjemlet. Be- 
slemmelserne om Bod for uhjemlet Brug af andens Eiendom 
var for Trællenes Vedkommende vistnok forskjcllig i Gule- 
og Froslethingslagdommer. Del synes rimeligt, at Træl 
efler Gulcthingsloven selv udredede saadan Bod (Aafang), 
forsaavidt han handlede efter eget Raad, da der indrommes 
ham selv at tage samme Aafang som fri (Gul. 92); hvis 
han derimod handlede sammen med Herren, synes det at 
have været Regel, at kun et Aafang udrededes af Herren, 
som her den ene raadende ; idetmindsle bestemmes udtrykke- 
lig sammesteds: ^^Hvis Mand tager andens Skib^ da skal 
han derfor bode ét Aafang, for baade sit Trællyende og sig 
og saaiedes ogsaa de, som ere i Umegd^'. Frostethingsloven 
derimod, som ei indrommer Træl selv Aafang, lader Trællen 
ved uhjemlet Brug af andens Eiendom kun forbryde sin egen 
Ret mod personlig Krænkelse; ^^men hans Herre bode ikke 
Aafang, hvad enten Træl tager Mands Hest eller Skib'' 
(Fr. 1. X 44). 

Anderledes Eriks sæli. L. 2, 76, der lader Husbonden 
bode som for sig selv, hvis hans Træl rider andens Hest^ 
desuden lose Trællens Hud hos Kongens Ombudsmand med 
eh halv Mark. 

Almindeligt Anstår for Træls Gjerning. Til det 
almindelige Ansvar for sin Træl, horer hvad Gul. 1. bestem- 
mer (c. 43) om leiet Bofe, at Leieren skal indestaa for 
enhver Forseelse saavel fra sin egen Side som fra de Mænds, 
for hvem han har at holde Ord og Ed. Ligeledes (c. 198), 
at Herren skal indestaa for sin Træls Ord og Værk, hvis 
ban farer med ham efter hans Raad i storre Forsamlinger 
(Thing, Kirke, Gjæstebudshus). Endelig fordrer idetmindste 



TRÆLDOM 1 MOROB. 221 

FrostethingsIoTen, at bortloben Træl skal straffes, naar ban 
paagribes, Fr. 1. X 40: ^^flvis Træl lober fra sin Herre, 
da skal han have pidsket ham inden fem Dage, hvis ban 
naaer hi|m; men hvis han ikke vil, da tage Aarmanden ham 
og have pidsket ham inden Femt og nytte ham; dog bar 
Bonden Anledning til at lose hans Hud med sex Orer tællede 
og have selv sin Træl. Hvis derimod Aarmanden ikke vil 
pidske ham, da have Bonde sin Træl. — Hvis udenlandsk 
Træl lober fra sin Herre: nu tager han (Aarmanden?) den 
Træl siden, da skal han have gildet ham inden Femt eller 
Bonden have sin Træl''.^ At Aarmanden, hvis Trællen ikke 
straffes hjemme, kan tilegne sig ham, er den Straf, som 
rammer Bonden for at have været Lovens Bud overhorig, 
og kan rimeligvis jævnes med Tremarksbod. Straffen for 
den udenlandske Træl synes streng i Forhold til den for 
indenlandsk fastsalte Pidskning eller sex Orers Bod; dog er 
denne Hudstrygning svarende til sex Orers Bod Lovenes 
strengeste, og Forholdet mellem begge Straffe lader sig 
vanskelig afgjure, da de norske og nærslaaende Love ikke, 
saavidt jeg ved^ angiver Pidskeslagenes Tal svarende til de 
forskjellige Boder, saaledes som enkelte tydske Love, jfr 
Wilda Strafr. p. 513. Har virkelig Straffen mod udenlandsk 
Træl været betydelig skjærpet, kan Grunden mulig have lig- 
get i Nødvendigheden af et stærkere Baand paa ham som 
nyindfort« Gildning forekommer ogsaa ellers anvendt af 
Germanerne som Trælleslraf, ved hvilken det væsentlig kom 
an paa ikke i storre Grad at formindske den straffedes 
Værd, jfr Wilda Strafr. p. 610, 655. 

Eriks sæll. Lov omtaler ingen særegen Straf for bort- 
rømt Træl; men han kan hvorsomhelst tages og bindes, 3, 
18. Dog synes Loven al give Vidneforsel for den sagsogles 
Frihed Fortrin for lige Vidne om hans Ufrihed, jfr 3, 13, 16. 

^ 6. I. taler kun om Udlosning af bortrømt Træl hos Paa> 
gribereoi c, 68. 



222 TRÆLDOM I NORGE. 

SKADE TILFOIET HERREN PAA HANS TRÆL. 

Ligesom Herren hærcr Ansvaret for, hvad Trællen maatte 
misgjore inden Samfundet, idetmindsle indtil Trællens Værd, 
saaledes tager han ogsaa Erstatning for Skade eller Rræn* 
kclse, der paa Trællen maatle blive ham tiifoiet, paa 
samme Maade som for andre Indgreb i sin Eiendom, og 
som Værge lager Bod for Krænkelser mod sin Myndling 
eller Umage. 

Træls Drab. Saaledes var bestemt om Træls Drab, 
Gul. 1.182: ^(Nu dræber Mand anden Mands Træl, da skal 
han bode ham tilbage, som Mænd værdsætte ham nogen". 

Fr. 1. IV 56 : ^Jlvis Mand er dræbt i Herred, og ingen 
ved, hvad enten han er Frels eller Træl, da skal dog Pil 
fare. Nu hvis hans Værge (skapdrottinn) kommer paa del 
forste Thing, da skal hans Vidne gjælde, om han er Frels 
eller Træl. Hvis han gjor ham til frels Mand, da skal Drabs- 
manden fare utiæg; men Bonderne have intet Ansvar, uden 
de fode ham siden. Nu kommer hans Værge ei paa forste 
Thing, da skal det være hans forste Thing, til hvilket han 
kan komme, og nyde han der sit hele Vidnesbyrd som paa 
forste Thing. Hvis han gjor ham da til frels Mand, da 
farer Drabsmanden utIæg; men hvis han bliver til Træl, da 
skal man værdsætte ham og udrede Værd og Avindsbod (V4 
af den personlige Ret) til den som eiede ham''. Vi hore 
her intet om nogen Bod til det Offentlige (logbaugr), det 
kunde synes rimeligt, at saadan ligesaavel ved dette Brud 
paa Eicndomsretten kunde fordres som ved andre storre 
Fredsbrud (f. Ex. Ran, Gul. 1. 143, ofr. Gul.l. 185, Fr. 1. 
IV 53, ibd. 22, Gul. 1. 200: ^^Hvervetna ^ess er madr er 
ofundadr eda lostinn. {)å a konijngr xv merkr å) forovede 
af myndig frels Mand; men rimeligvis fordredes forst saadan 
Bod, hvis Drabsmanden nægtede at erstatte Eieren, og da 
som almindelig Ransbaug, cfr Fr. 1. X 24 og nedenfor 
om Saar. 

Gråg. 111. Vigsl. sætter den mindre Fredloshed (fjor* 



TRÆLDOM I IfOBGB. 228 

baugsgardr) for Drab af Mands Træl eller Aoibaatt« Lober 
Trællen selv under Mænds Yaaben for sin Herre, straffes 
hans Drab, som nævnt, med Skoggang, Hvis Trællens 
Herre er nærværende , naar Trællen dræbes, bliver Drabs- 
manden uhellig for Herren og de rette Thingmodende for 
dennes Gaard i Pileskuds Afstand fra Drabsstedel; men 
derudenfor maa Trællen ikke hævnes, 

Upl. Ærf[). b. 2: (/e{)0 hjon ok all annur hjon bon- 
dæns liggi i twæbotæ ba{)i i drapum ok sårum", hvad efter 
Manh. 12 sees at gjælde Drab inden en vis Afstand fra 
Hjemmet eller ved Kirke eller Thing. Om twæbot modsat 
hundræt)æ gjeld og sporgjeld se Manh. 11-12. 

OgL. Dr. b. 14 §5: ij^d var{)ær dræpin bonda bryli, 
ban ær gildær at {)rim markum". ibd. c. 16: ^^Nu dræpær 
fræls man ænnot)Ughan. bote {)rea markær o. s. v. (ofr ovf. 
p. 123-125) og saaledes Eiermanden, om Træl er Drabsmand, 
Dr. b. 21. Ibd. yat)am. 3: (^Nu vart)ær annot>ughær i 
yat)a dræpin. |)a ær han sua gildær i va[)a sum i vilja. 
Nu dræpær {)ræll i va{)a. gjalde sua bonde flri va{)a sum 
firi vilja," 

Vgl. I mandr. 5: ^^Dræpær mapær i)ræl mans. bole firi 
markum {)rem. num han viti han fjughurræ markæ værdan, 
))a skal han sva botæ. ængin a J)ær sak a utæn saksokæn 
(II4)r. 16). 

Goll. 1. I 15: (^Gutniscs manz vereldi bytis at t>rim 
mareum gulz. aldra annara manna vereldi bytis at tiu mar- 
cum silfs. utan {)rels vereldi at halffemli mare peninga", 
ibd. I 16. bonda vereldi: ^^tolf marer silfs, fem marer silfs, 
00 {)rels at sjex oyrum peninga". 

Sk. L. 5, 31: ^Warlhær manz thræl dræpin, tha skal 
æi iafnalha elh fiira fore han hældær æn fore annat fæ manz 
um Ihæt ware dræpit". Ibd. 6, 1: j^Warthær manz thræl 
dræpin, bote hinn ær drap han atar mælh thre mark ok a 
tyltær elh, at han var æi bættræ, ællær han late til swa 
mikit sum han m\ ok e tyltær elh ofna". 



224 TRÆLDOM I M0R6E. 

Valdem. sæll. L. 3, 12 sætter Bod for dræbt Træl i 
Almindelighed til 2 Mark Solv, dog kan Taxt fordres. Se 
om 40 Markssager nedenfor p. 229. 

Som ovenfor er nævnt, indeholde Lovene særegne Be- 
stemmelser om Boden ved Drab af Kongens Aarmand; disse 
ere, Gul. 1. 170: ^^Nu dræber Mand Kongens Aarmand, da 
skal han bode ham tilbage med 15 Mark, uden han dræ- 
ber ham for Kongens Bord, medens han opvarter ham, 
da er han utlæg, og saaledes^ om han dræber ham paa 
Thinge, naar han fremmer Kongens Sogsmaal. Efter den 
Myntfod skal man bdde ham tilbage, som er fastsat i Gulen, 
sex Alens Ore. 

Fr. 1. IV 57: ^^Hvis Aarmand (Kongens) bliver slagen 
eller dræbt ved Kirke eller paa Thinge, da bliver Mand ut- 
læg for ham som for andre Mænd ; men hvorsomhelst anden- 
steds skal han bodes tilbage med 15 Mark''. I Haakon 
Haakonspns Indledning til Frostethingsloven (praef. 24) for- 
andres denne Bestemmelse, saa Aarmanden tager Ret efter 
Byrd; saaledes ogsaa efter IV 59 Biskops Aarmand« Om 
de ovrige Kongens Tjenere se IV 60. G. 198. Vi have 
heri, at Aarmanden saaledes stilledes udenfor den alminde- 
lige Bodsordning, seet et Spor efter, at Aarmændene op- 
rindelig vare kongelige Trælle; senere, da frie overtog Aar- 
menningen, vedblev vel denne Bod til Kongen som Erstatning 
for den ham paa hans Tjener tilfoiede Krænkelse; men 
desuden tog vel ogsaa Ætlen særskilt Ættebod. Jævnfor 
OgL. Dr. b. 14, hvorefter foruden den almindelige Lovbod 
udrededes: kunungs-, hærtugha-, biskups-, hærra-ff[)ukka" 
for Drab af disse hiiierestaaende Herrers frie Tjenere; men 
disse Thokkeboder svare til de ovenfor i samme Gap« nævnte 
Boder for Kongens Bryte (forst 12 Mark, af Birger Jarl 
forhoiet til 40), for Jarlens (9 Mark), Biskoppens (7 Mark), 
Lagmands (6 Mark) — Bondens Bryte bodes med 3 Mark 
t (Trælsværd). 



TBÆLDOM 1 MOBGB. 225 

Krænkelse og Skådb tilfoibt Hebrbn påa hams Træl. 
Den Ret, som Herren har at tage for Krænkelser mod sit 
ufrie Tyende, sætter Gulethingslovens c. 198 til Vs ^Hler- 
rens egen personlige Ret for den bedsle og halvt mindre 
for de ovrige: ^^Bonde skal tage for sin mest yndede Am- 
baatt (for Leiermaal) IV2 Ore, men halvt mindre for enhver 
anden ; dersom han kun har en, skal hun være hans bedste. 
Losing har Skatsvareore (9 Alens* Ore ?) for sin bedste Am- 
baatt; hans Son for samme 1 Ore; Hold 3 Orer; Lender- 
mand 6 Orer. To ere hans bedste Ambaatter, seta og 
deigja og to Trælle, |)j6nn og bryli. Slig Ret har hver paa 
sine Trælle som paa Ambaatts Leiermaal. Efter Aarmands 
Ret skal bodes, hvis Mand krænker Kongens Træltyendc i 
hans Tjeneste" ((>at er firi bui hans vinnr). Aarmanden 
skal efter Fr. 1. IV 57 tage Hælvten mindre Ret end Hol- 
den (idetmindste efler Gul. 1. for Kongens Bord og) i hine 
tre Steder, hvor alle Mænd ere fredhellige (jfr Fr. 1. IV 
57-58 i Samhæng); thi der oges Retten for hver Mand til 
det dobbelte (Gul. I. 198), altsaa Holdsret for Krænkelser. 
Alle andre Aarmænd uden Erkebiskoppens ^ der rimeligvis 
tager samme Ret som Kongens, deres Ret skal falde fra 
Kongens Aarmand af som deres Herrers Ret falder. 

Frostethingsloven XI 21 om samme Sag lyder; ^^Hold 
skal lage 3 Orer tællede for sin Bryte og Thjon og Deigje 
og Sete, men for alle andre trælbundne 2 Orer«" Heraf 
tor slottes, som for nævnt, at heller ikke efler Gul. 1. disse 
hoiere Tjenerstillinger alene tilhorte Lendermandsklassen, 
men i Almindelighed de rigere Bonder, og at for dem Retten 
blev tagen i samme Forhold efter Herrens (% af dennes) 
i begge Lagdommer; medens derimod Frostelhingsloven for 
del lavere Tyende synes at sætle ^/^ af Boden for hine fire, 
ei Halvparten som Gulelhingsloven. Endelig blev Boden for 
Trælle betalt med sol v vurderet Ore i alle de Tilfælde, hvor 
Modtageren var udenfor Thyrmsl (Forpligtelsesforhold lil 
tidligere Herre eller dennes Æt) cfr Fr« 1. IV 45; ^^silfr- 
1862 15 



226 TRÆLDOM I RORGE. 

metinn skal érborins manns eyrir allr t mannhelgi. nema 
J)yrmslamanna'' — X 46: f^silfrmetit er årborinna fé en 
sakgill J)yrmslamannafé^. 

Bjarkoretten c. 127 beslemmer mærkelig afvigende: ^^Mand 
har 12 Orer paa sin bedste Ambaalt og 2 Orer paa enh?er 
anden", cfr Bj, 129. 

Foruden Udredelsen af denne Ret til Herren bestemmer 
Gul. 1. 215 videre at: ^hvis Mand saarer Mands Træl, da 
skal han fode ham, medens han ligger for Saar og erstatte 
hans Herre Arbeidslon og Lægningsomkostninger. Jfr Fr. 1. 
IV 61 om Ansvar for Træl, der saares paa de fredhellige 
Steder — om Saar i Almindelighed Gul. 1. 185, Fr. 1. 
IV 49 og foreg. 

Gråg. 146 Festaf). sætter overhovedet 3 Mark for Leier- 
maal med Ambaatt. 

Gråg. 111 Vfgsl. ^^Hvis Mand slaar andens Træl svært 
Slag, da tager Herren der 6 Orer, men Trællen 3 Orer. 
Nu hvis han slaar Trællen fordærvet eller saarer ham, da 
skal han bode Trællens Værd til Eicren, saadan som Nabo- 
Bonder sætte med Ed, og tillige erstatte Fostringsbyrden 
som Bonder vurdere, hvis Trællen bliver Umage af Mis- 
handlingen. 

Upl. Ærft). b. 22: j^Wæri slikt lighri ofræls manz ok 
ofrælsæ kono. swa sum fræls manz ok frælsæ kono^', jfr 
Manhelg. b. 6, ovf. p. 212. 

OgL. Ærf|). 14: ^^Nu aflar man barn vi}) huskunu mans: 
pa a han luka siax ora firi siaugagangu ok fulle atær dax- 
værkin. taki barn si|)an kristit ær ok vari frælst^'. 

OgL. Val)m. 16: ^.Nu huggær man ælla kona ælla 
ughurmaghi |)ræl annars fullum sårum huat |)æt ær hældær 
mæ[) vilja ælla va{)a: {)a bote firi siax ora ok leghe hanum 
lækir ok halda uppe daxværkum ok fdj)e {)rælin me|)an han 
sar liggær, war))ær han lyttær af: J)a havi han ^æn lytta ok 
fa bondanum olyttan Ori: i saramalum æru t)er jamgildi 
))ræll ok fostre'\ Hugges Haand eller Fod af Mands Træl, 



TRÆLDOM 1 IIORGB. 227 

bodes fuld Bod ^ælla aonan firi ok mæ^ t)rea markær. |)æt 
ær bondæns l)ukke", Kooge og Herred har ingen Ret, jfr 
Dr. b. 16. 

OgL. Vat)ni. 23 § 1: «t^u ^^^ i»'æll »Ha fostre skenu 
aella vart)ær bart)ær: botæ tva oræ ^æn sum bar|)e. ok fulle 
atær dagsværkin. ok lati lækja han. vart)ær han lyttær af. 
|)a havi han {)æn lytta ok fa bondanum olyttan flri. hvat 
|)æt ær hældær mæj) viJja gjort æliæ mæ|) TaJ)a, cfr ibd. 25. 

YgL. I Gipt. b. 5: Giuær ma|)ær manni sak. at han 
havir ligbæt hos huskono hans. |)a skal firi gangæ tylptær 
e}). ællær botæ vi dræ". Ibd. 6 § 3: Jiggær v'i^ fralsæ 
fostro botæ tolf dræ. firi ambut sex dræ. firi ætborna kono 
sex markær. l)en barn a vij) ambut. han skal ▼art)æ hanni 
til l)æs ær hun gitær kuærn draghit ok ko molkæt. Dor 
hun af barni botæ han iii markær. Cfr YgL. II Gipt, 10-11, 
hvorefter Leiermaal med frels Fostre bodes med tolv Orer, 
medens samme med trælbunden Fostre, der bærer Bondens 
Nogler bodes med tre Mark. VgL. II Addit. 12 derimod 
giver samme Bestemmelse denne Form: i^Firi frælsgivu xii 
oræ reUom giplærmanne |)em skyldaster ær l)em sum hana 
tok i æt mel) sik. æn eig liuer |)æn sami hanæ i æt tok. 
firi ambut sex dræ |)em hanæ agher. bær bon nyklæ eghan- 
dæs bole iii marker |)æn læghær gjdr|)e". 

YgL. I særæm. 6: ((l>ræl far sar. botæ maj)ær firi mark 
ækki æghu flcri mæn sak a æn saksdkæ." Om Træl tilfdies 
Yaadesaar, bddes Herren Årbeidstab, Yærdlab og Lægeldn, 
se YgL. I va|). s. 3 (Il val), s. 11), ibd. Bard. b. 2: ^^Bær 
ma|)ær ænskæn man ællær sundriskæn bdtæ firi saksdkæ 
drtugh min æn siu dræ ok iv di toghor konongær. § 1 Slikæ 
samu æru frælsgivæ bdlær ok siax dræ æru {)ræls æn bar|)ær 
ær'' (II FriJ). b. 2-3). 

Gotl. I 19 § 37. Træl vurderes altid halvt mod fri 
Mand, faar ingen Thokke ([)unci) og boder heller ingen, 
men er jævndyr med frie i Henseende til Saar. 

Ibd. 1 22: ^For Yoldtægt mod ugift gotlandsk Kvinde 

15* 



228 TRJKLDOX I NORGE. 

bodes tolv Mark Solv, for ikke gotlandsk Kvinde fem Mark 
og for ufrels sex Orer Penninge. Ved mindre Krænkelse 
faar ufri Kvinde kun Boder for Slag. I 23: ^^En ofrels cuna 
far slega bytr oc ai maira". 

Sk. L. 13, 8: ^^Liggær man mæj) huskunu annærs mans. 
botæ tva oræ ællær dyli mæ)) l)rit)ia mans e^^\ cfr 6, 7. 

Ibd. 6, 1 : ^(Warthær thræli band af boggen, bote thæn 
af biog balf andra mark ok tyllær elb al ban gjortbe bon- 
danum æi mer skatbæ i thy afbogge, ællær ban latæ til 
sum for ær mælt (ovf, p. 223). Wartha balha hændær af 
bogna bote tbæn ær gjortbe tbre mark ok til balbe logb ok 
fæ sum for ær mælt." o. s. v., cfr 5, 22. 

Ibd. 6. 2: f^Hwat sum fræls man gor mrithær bondans 
bjona annotbugt, sva at bardagha ær ællær sar ok æi lyti, 
givi lækesgift ok gjalde dagswærkisspial ok b5la bondanum 
tva ora fore tbukka. wartbær lyti, bote tbem æfte golba 
manna åsyn ok æi mughu lyti hogbræ wartbæ æn til tbriggja 
marka, bwilkin tbe æra". 

Yaldem. SælL L. 3, 12: ^Æn lægs fræls man vitb 
bondæns annogb kunæ ok ær thet bans sælhis ambulb, tbe 
tbær bværkin ey mail ok ey bakær ok ey gor andræ Ibeskins 
gærninge, Iha a ban at botæ bondæn siæx oræ foræ. Æn 
ær ibet annæt ambutb, Iba a ban at botæ bondæn tva 
oræ foræ''. 

Valdem. Sæll. L. 3, 12: (^Æn takær fræls man annug- 
tbe kunæ nothug, tba botæ ban bonden tbre mark fore; 
kumær thet ok sva at nokær man takær mans thræl ok bin- 
dær for utæn tbiufnælh, tba botæ ban ok bonden tbre mark 
fore, ok bvaræ sum men botær for frælsæn man furtiughæ 
mark bot, tha bolær man bondæn tbre mark for tbrællæn" 
(parallelt med Bod for Træls Misgjerning). Om Slag og 
Lyde gives væsentlig samme Bestemmelser som ovenfor er 
anfort fra Sk. L. Dog er Grændsen for Boden ber tulr 
Orer (sammesteds). 

Yaldem. Sæll. L. 2 32 (Sk. L. Orbodem. 3, Thorsens 



TRÆLDOM I NOBOK. 229 

Udgave p. 225) bestemmer om Hærvirke, naar fem eller 
flere gjore Vold i Bondens Gaard mod ham selv eller hans 
Husfolk, frelst eller ufrelst, aaa skal al Skade fuldt bodes 
og Hovedsmanden for Flokken bude Bonden og Kongen hver 
40 Mark. 

KRÆIfKELSEB MOD TrÆL PAA DE FREDHELLIGE StEDER. 

For saadanne mindre Krænkelser voldte Herren paa hans 
Træl, fordredes neppe i Almindelighed nogen Bod til det 
offentlige, hvad maa sluttes af den udtrykkelige Omtale af 
den for del Tilfælde, at Fornærmelsen tilfSiedes Trællen, 
naar han efter Ordre fulgte sin Herre til de fredhellige 
Steder. Gulethingslovens c. 198 fortsætter: ^^Træl har 
Baughelge (enkelt Baug for Saar har tolv Orer, Gul. I. 185, 
Fr. I. IV 53) paa sig, hvis han folger sin Herre til Thing 
eller Kirke eller Gjæslebudshus, og han gaar did efter Bud ; 
thi der paa de tre Steder oges Retten for hver Mand til det 
dobbelte". Hvad det sidste Tillæg her har at sige som 
Grund til, at ogsaa Træl tages i Lovens Værn mere end 
som blot eiet Ting, er mig ikke klart, det kunde synes som 
om Baugshelge forst indlraadte ved en vis Storrelse af den 
private Bod, men nogen saadan Grændse ved jeg ikke at 
paavise. Fr. 1« II 10 har den samme Bestemmelse, men 
kun som almindelig Regel for Retsogningen paa de fred- 
hellige Steder. 

I Fr. L IV 58 siges i Forbindelse med foregaaende 
Gap. om Aarmændene: ^^Men i tre Steder, ved Kirke, Thing 
eller Gjæstebud, da skulle alle være jævnhellige, men paa 
alle andre Steder bliver ingen Mand utlæg for dem" (for 
Drab paa Aarmænd og vel ufri i Almindelighed). 

Fr. 1. IV 61: ^^Hvis Mands Træl folger ham til Kirke 
eller til Gjæstebud eller til Thing, da er der hans Helge, 
hvor man lægger til med Skibet eller sætter det op. Hvis 
Mand slaar ham paa et af de Steder, da skal bodes solv- 
Turderet Baug til Kongen; men og. hans Herre skal tage 
sin Ret solvvurderet. Den, der slaar Trællen, indestaar for 



230 TRÆLDOM I IfORGE. 

ham, om han end slaar eller hugger igjen, og hvis Trællens 
Herre overbeviser Modparten, da have Eiermanden Værd for 
Trællen af den som slog fdrst, hvis han dor, og han inde- 
staa for Trællen, indtil han har bSdet til Herren'\ 

VgL. I Mandr. 13: iJ^ær æru J)ry 61 ær jammykit skal 
botæ at ))ræl sum som ]^}SBgn (11 Dr. 27: æn dræpin vær- 
{)er). Et ær brullop annat giftærol. l)ridiæ ær ærvisoF, jfr 
Upll. Ærf]). b. 2 ovf. p. 223.^ 

Om Leie af Trælle. Til videre Sikkring af Trællene 
som Del af de frie Borgeres Eiendom, bestemmer Gulethings- 
loven c. 69 om Leie af Trælle: ^^Nu leier Mand anden 
Mands Træl, han skal da indestaa for, *at han ikke viser 
ham paa ufor Aa eller fs, ei heller til Bjornehide eller i 
ufore Bjerge eller paa ufor So eller paa andet farligt Sled. 
Nu hvis han der kommer til Ulykke og ikke hans egne 
Svende vare der eller hans andre Arbeidsmænd, da skal han 
bode Eieren hans Svend. Han skal sende ham hjem ved 
Halvaarstid; men hvis han sender ham hjem og lader ham 
fare ene, hvis han da lobcr bort og kommer ikke hjem sin 
Herre til Haande, da skal han bode ham hans Svend. Nu 
skal ingen flytte Mands Svend fra Herren, uden han vil 
indestaa for ham; skaL hver Mand ustraffelig fore (den 
leiede) hjem til Herren. Hjemmel skal hver Mand tage 
af Herren for hans Svends Arbeide, ellers indestaa for ham 
i et og alt. Nu bliver han syg eller saar, da skal han 
ligge der 7 Nætter; men siden skal han fore ham til Eieren ; 
hvis han er faren af Landet, da skal han fore ham til den 
som styrer hans Gods. Hvis han lader ham ligge længere, 
skal der ske Afdrag i Leien efter Aftale, men ikke for den 
Mad, han nyder, medens han ligger. Hvis ban lober bort 
fra den, der har ham, da skal han gjore Bud til Eieren, 
ellers skal han leie, skjont han ikke har (ham). 

^ Efter disse Lovsteder t5r maaske Byggves Ord forklares: 
Ægdr. 45: ^^p\i em ek hér hrddugr, at drekka Hropts megjr allir 
31 saman*\ I Gildet t6r Trællen tale Fries Ord« 



TRJKLDOtf I NORGE« 231 

Jfr Gul. I. 71 i f.: ^^Hvis Mand lager andens Svend 
og dri?er paa Årbeide for sig, da indestaa han for Svenden 
og bode hin Aafang, hvis han kræver, uden han tager ham 
af Lobsti". 

UpI. Manh. b. 5 § 4: ^^Takær man annærs l)ræl lani. 
gangæ ba|)ir i skogh samæn. huggæ bat)ir træ samæn for 
})ræi banæ af. gjaldæ bonden t)ræl alær mej) siu markum. 
Fa bat)ir banæ af. liggin bB^ir ogildir. (Syv Mark er Vaade- 
drabsbod, cfr ibd. 2, 7). 

ERKJENDELSE AF TRÆLLENS EGEN RET. 
Vi have forsogt at udskille af Lovgivningen de Bestem- 
melser, der tilsigte at sikkre Herren mod Skade og Kræn- 
kelse, der maatle kunne blive ham tilfoiede paa hans Træl; 
i nær Forbindelse hermed staar den Erkjendelse af Trællens 
egen Menneskeret, der i den norske Lovgivning er sket med 
en i Forhold til Tiden og den i den germaniske Verden 
ellers i Almindelighed gjældende Retsopfatning i Sandhed 
mærkelig Liberalitet. En Liberalitet, der neppe er i nogen 
væsentlig Grad at tilskrive særskilt Indflydelse af den christe- 
lige Religion, da de derhen virkende Tendenser allerede 
længe forud fremtræde ikke utydelig som Folkestammens 
oprindelige aandelige Odel. Vi have allerede i Rigsmaals 
Skildring af Trællen seet det tydelig nok udtalt, at Nord- 
manden med skarp Opfatning af de stedfindende Forholds, 
Stillingens Magt over Mennesket, saa i Trælle-Kaarene den 
hele Grund til Trællens ydre og indre Usselhed, mente — 
og det vistnok med stor Ret — at den fortrykte Stilling 
afprægede sig charakteristisk paa Legeme og Sjæl : derfor 
var Trællen i Almindelighed, som saadan, Gjenstand for han^ 
Foragt« Men han var vistnok langt fra at tænke, idelmindste 
i Vikingetiden med Ufrihedens Oprindelse, Hærtagningcn, og 
den personlige Overlegenheds Ret umiddelbart for 6ie og 
selv idelig efter Evne værgende sig mod, at denne samme 
Ret skulde vendes mod ham — han var da idetmindste 



232 TRÆLDOM I IfORGE. 

vistnok langt fra at tænke, at Fodsel gav Mennesket ulige 
Ret, en Fordom som kun lang Tids Hævd og Synet af en 
ved Fddscl stadig fornyet, især en jordbunden Rlasse af 
ufrie kan give Rodfæste. Hvor lidet egentlig i de tidligere 
Tider Hærtagningen og en forbigaaende Trældom skjæmmede 
Mennesket og gjorde det udygtigt til atter at haandhæve den 
fries fulde Ret efter Nordmændenes Opfatning, have vi tid- 
ligere ofte modt Exempler paa: ei alene kan den hærtagne 
Kvinde saagodtsom ganske indtage den frie Husfrues og 
Ægtekvindes Plads, idetmindste i Mandens Oine; men den 
frigivne kan ogsaa, som vi have seet, efter kort Tid blive 
et agtet Medlem af Samfundet, ja endog slrax indgiftes i 
sin tidligere Herres Familie. Det kom her kun an paa, om 
Personens Dygtighed og tidligere Stilling lod ogsaa Herren 
fole, at Trældom var den bundne uværdig, og at dette skete 
endog særdeles ofte alt i vor Histories forste Tider, maa, 
troer jeg, Beretningerne om Islands Landnamsmænd godtgjore. 

Vi have ogsaa seet, hvorledes Straffelovgivningen ikke 
lidet fremhæver Trællens Menneskeret, idet den lægger saa- 
godtsom den hele Ansvarlighed over paa Trællens Person, 
kun lader hans Værd forbrydes for Herren; medens efter 
andre Lovgivninger denne maa bode fuldt for Træl som for 
sig selv (Wilda, Strafr. d. Germ. p. 655 ff.). Naar en saa- 
dan Opfatning af Trældommen var raadende, var der kun et 
kort Skridt igjen til ogsaa at unde Trællen for hans egen 
Person en Del af Lovens Værn. 

Træls Drab. Mindst viser denne Lovens Beskyttelse 
sig ved Drab af Træl, hvad vel har sin naturlige Grund i, 
at i dette Tilfælde en saadan directe Erkjendelse af Trællens 
Ret til Erstatning kun kunde have faaet sit Udtryk i en 
Ættebod eller idetmindste i Bod til Træls Son, en Indrøm- 
melse som havde været vel stor mod Træl overfor fri Mand, 
medens vi have fundet den gjort Træl mod Træl, idetmindste 
efter Graagaasen (113, BaugataP). Loven blev derfor i 

* se ovf. p. 205. 



TRJKLDOM i RORGB. 283 

dette Tilfælde staaende ved Erstatning af den dræbte (il Eie- 
ren og fordrede for det Tilfælde, at Eieren selv var Drabs- 
manden, rimeligvis kun for den offentlige Ordens Skyld og 
i Overensstemmelse med den herskende Afsky for lonligt 
Drab eller Mord, at Gjerningen skulde lyses. At henfSre 
denne Lysning af Drabet til den christne Lovgivning er 
neppe nødvendigt, da de samme Grunde til en saadan Be- 
stemmelse vare tilstede i den hedenske som i den christne 
Tid — den islandske Graagaas omtaler imidlertid ikke, 
saavidt jeg ved, nogen saadan Lysning (Gråg. 111 Vigsl. 
^Ef drotlinn vegr t)ræl sinn ok vardar honom eigi ))at vid log, 
nema hann vegi hann å logheignm tidum eda um långafdstu, 
{)å vardar fjdrbaugsgard". Den Gode, hvem Drabsmanden 
er i Thing med^ forer Sogsmaalet; hvis han ikke vil, saa 
fore hver anden det, som vil) ; men efter Gråg. 110 Vigsl. 
kan endog Drab af FredI5s blive Mord, hvis det bevislig 
er sogt skjult. 

Ghristenretten har derimod her sogt directe at værge 
Trællen mod, at Herren altfor vilkaarlig gjorde Brug af 
sin Eiendomsret til det yderste, ved at erhverve sig Ret 
til at kunne ilægge ham kirkelig Straf. De herhenhdrende 
Lovbud lyde: 

Gul« I. 182: ^^Ntt siges om Mand, at han har dræbt 
sin Træl: det Drab skal han lyse, ellers er han Morder 
(mordingi). Nu sagsSges han, og han nægter: hvis han 
saa tidlig er bleven sagsogt, at man kan soge efter Liget, 
da skal man undersoge det. Hvis Saar Ondes paa Liget, 
da er han skyldig; men hvis ingen Saar Gndes paa det, da 
er det Opspind. Nu er han bleven saa sent sagsogt, at man 
ikke kan undersoge Liget, da skal han nægte med Lyritered, 
falder til Utlegd, hvis den falder'^ 

Den almindelige Mordsed er Tylftered, der falder til 
Ubodesutlegd (Gul. 132, 135), med den mindre Ed har i 
dette Tilfælde mulig ogsaa fulgt kun mindre Utlegd, dog 



234 TRÆLDOM I flORGB. 

er der vel intet i Veien for, at ogsaa Lyritered kan fæstes 
for Ubodemaal (jfr Gul. 135). 

Fr. I. V 20: ^^Hvis Mand slaar sin Træl til dode, da 
skal han sige Mænd til den samme Dag, da har ban intet 
Ans?ar derfor uden for Gud, men hvis han ikke gjor saa, 
da er han Morder". 

Ogsaa Tacitus, Germ. 25, lader os yide, al Herren 
ustraffet af Loven kunde dræbe sin Træl : ^^verberare servum 
ae vinculis et opere coercere rarum. occidere solent, non 
disciplina et severitate sed impetu et ira ut inimicum nisi 
quod impune est". 

Lex Visig. (VI 5, 12 ibd. 6, 11) er heri rykket længere 
frem : ^^ne domini extra culpam servos suos occidant". Grimm, 
R. A. p. 344. 

Grag. 111 Vigsl. ophæver endog Trællens Hoitidsfred, 
hvis han har alvorlig forseet sig: ^^Ekki vardar honum vfg 
t)rælsins nærgi er hann vegr hann. ef hann vegr hann um 
^ær sakir er frjåls madr félli oheilagr fyrir stikar sakir". 

Jfr. Upl. 1. Manh. 6 § 5, ovf., hvorefter Træl endnu 
er ugild mod Herren. Hvorvidt Herrens Strafferet over Træl 
gik, kan ogsaa sluttes af Udirykket thrælbærja med dets 
Forklaring i Jydske Lov 3, 32: ^æn wartber man thræl- 
barth. swa at han ma æi bær sik sjalf af thet stat num 
akæs thætbæn æth bæræs. ok ær ben brot swa at han lig- 
gær af ok ær ufor". (Ihre Gloss. p. 977 anforer: ^^Dræper 
man sofwande, æller a sunde simmande eller trælbær man. 
han far bana aff'' — hvor Udtrykket altsaa svarer til ^^at 
benbærjæ man til banæ'', som VgL. H Orbotæm. 2 opforer 
blandt Nidingsværk. 

Naar forovrigt Lovgivningen tager Hensyn til Trællens 
egen Menneskeret og ved Krænkelser af hans Person ind- 
rømmer ham Ret til Erstatning derfor i Form af Bod, for- 
udsætter dette, at Trællen ogsaa har en, om end indskræn- 
ket, Eiendomsret; denne Eiendom er det, der oftere i Lo- 
vene forekommer under Navn af qrka (Gul. 57, 65, 71) og 



TR.VLDOM I NORGE. 235 

til denne Orke blev da rimeligvis lagt de Boder, Trællen 
tog, ligesom han vel ogsaa af den maatte udrede de Boder, 
han maatte forbryde (idetmindste til andre Trælle — cfr 
Fr. 1. XI 21, Gråg. 113, Baugat. l)rælbaugar: ((t>ar at eins 
skulu t)rælar bæta er |)eir hafa orkosl til er bæta sku lu", 
ibd. 111 Vigsl. ^^Ei t>rælar manna liéstaz" etc.) 

Boder til krænket Trjbl. Forst og fremmest maatte 
det synes billigt, at Trællen selv tog Bod for de Saar, der 
bleve ham tilfoiede; derfor bestemmes ogsaa i Gul. 1. 215 
(cfr 185): ^^A\\e have jævne Saarboder, Thegn og Træl". 
At samme Regel har gjældt i Frostelhingslagdomme maa 
slottes af Fr. I. X44: ^^En ef madr hittir præl manns å hesti 
sinum eda å skipi, {)å å hann ekke å sér, |)6 at bann sé 
bardr'\ Dog gjor Fr. 1. IV 45 som oftere ellers ogsaa ved 
Saar Forskjel mellem foldfrie og frigivne eller fra frigivne 
stammende forpligtede Mænd med Hensyn til den Myntværdi, 
hvorefter Boderne skulde udredes, saa vel neppe i Frostelhings- 
lagdommet idetmindste Saarboderne have været jævne for 
Thegn og Træl, som i Gul. 1. siges. Foruden disse Saar- 
boder har imidlertid Trællen ogsaa en personlig Ret at gjore 
gjældende, denne var dog, som det synes, noget forskjellig 
ansat i Gule- og Frostelhings Lagdommer. 

Det hedder i Gulelhingsloven c. 198: ^^Træl har at 
tage paa sig selv den tolvte Del af sin Herres personlige 
Ret (hinn tolfta lut or drottins sins rélti einordum), der- 
som han har Baugshelge paa sig, i de tre Steder". Froste- 
thingsloven derimod bestemmer den Ret, Trællen har at 
tage for sin egen Del , i Forhold efter den Sum , der for 
samme Krænkelse mod Trællen udredes til hans Herre. 
Fr. 1. XI 21: ^^Hold skal tage tre Orer tællede paa sin 
Bryte, Thjon, Deigje og Sete, men paa alle andre Mansmænd* 
(trælbundne Tjenere) to Orer; men Træl skal tage to Dele 
mindre Ret end hans Herre" (ii lutum minna rélt en drottinn 
hans). Hvis Træl slaar anden Træl, da skal forholdes paa 
samme Maade ; men Herren har intet at fordre i det Tilfælde". 



236 TRÆLDOM I NORGB, 

Hvis denne Forklaring af Lo?stederne er rigtig, tager alt- 
saa efter FrostetbingsloTen : 

Hold for de Gre bedste af Tyendet tre Orer, for sim- 
pelt Tyende to Orer o: sex Ert. Sammes fire bedste Tje- 
nere selv paa fredhelligt Sted to Orer, simple Tyende fire 
Ert. Samme ellers en Ore, simple Tyende ellers to Ert. 

Da Gulethingsloven derimod bestemmer Træliens Ret 
efter Herrens almindelige personlige Ret til en Tolvtedel af 
denne og intet nævner om nogen Forskjel mellem hdiere og 
lavere Tyende (uden at Eierens Ret paa det simplere Tyende 
sættes til Hælvten af Retten for det bedste), kommer kun 
Rækken for de fire bedste til at stemme, og heller ikke 
finder Fr. l.'s aarbaarne Mands Tyende nogen tilsvarende 
Klasse i Gul. 1. Efter Gul. 1. tager altsaa: 

Hold for de fire bedste af Tyendet tre Orer, for sim- 
pelt Tyende 1 V^ Ore o : fire Ert fem Pen. Sammes fire bedste 
Tjenere selv paa fredhellig Sted to Orer (**/i2 ^i"®)? simple 
Tyende det samme (?). Samme ellers en Ore (Gul. 200: 
Holdmadr å å sér iii markr at einordom rétti) o. s. v. 
for de forskjellige Retsklasser. 

Greg. 111 Yigsl. : ^^Ef madr drepr ))ræl manns évænis 
hogg. ok å t)ar drottinn vi aura. en ))rælinn iii aura'' o. s. v. 
samme om Træl er Gjerningsmanden — jfr ovenfor Fr. I.s 
Bestemmelse. 

Træls Eiendomsret. Vi have ovenfor berort Trællens 
Eiendomsret, en saadan, om end altid meget [afhængig af 
Herren, synes af Germanerne i Almindelighed at være ble- 
ven tilstaaet deres ufrie Undergivne (Tac. Germ. 25 ^snam 
quisque sedem, suos penates regit'' o. s. v., cfr Grimm R. 
A. p. 349) ; i den Skildring, den yorkske Erkebiskop Wulfstan 
«i sin Tale fra 1012 giver af den lovlose Tilstand i England, 
hedder det VI: ^^ikke engang Trælle kunne beholde det, som 
de have erhvervet ved Stræb i sin egen Hvilelid" (Hickes 
Thesaur. HI p. 99 ff.). For den norske Træl var denne 
Eiendom af særdeles Vigtighed, da det væsentlig betingede 



TBJBLDOM I NOBGfi. 237 

hans senere Stilling som Losing, at han havde kannet fuldt 
udrede sit Værd. Vi have under Behandling af Sagaerne 
seet, hvor liberalt £rling Skjalgsson aabnede sine Trælle 
Adgang til Erhverv, hvad da skete dels ved at give Trællen 
Raadighed til at arbeide noget for egen Regning udenfor 
det sædvanlige Dagarbeide i Herrens Tjeneste, dels ved at 
lade ham faae et Stykke Jord at dyrke og gjore sig nyttigt. 
I Lovene antydes ogsaa en saadan Overdragelse af et niindre 
Jordstykke til Træl som sædvanlig, idet i Fr. 1. XIII, 2, 
bestemmes, at Leilænding ikke skal tillade anden Mand at 
gjore Bed (reit) paa den leiede Jord uden sin Son eller 
Svend eller frels Mand, som arbeider med ham, oden Lands« 
drottens Tilladelse. Denne Trællens Eiendom betegnedes, 
som nævnt, med ^^orka^ rimeligvis af samme Rod som ^verk''. 
Ordet bruges dels i samme Betydning som ^^verk'' (^^Ef béndi 
er å orku med hjonum sinum" — Eids. Chr. 12) dels be- 
tegnende det, man erhverver ved ^^verk^' (Gul, 1. 71: ^^k 
skal orku gefa hanum sem t)rælom sinum" — ibd. 57: ^^En 
ef ))rællåorku t)å havi hann l)at til barnféigu''. ibd. ^^valin- 
kunnir menn meta at verdr sé så madr orkulauss'' = Fr. l.s 
|)ræl næktan). Begge Ord forekomme, som det synes, i 
allitererende Formel i Gul. 1. 65 og 114: ^^eiga saman verk 
ok orku". Man kunde muligeu ogsaa tænke paa en liden 
Arbeidslon, hvor ei var Anledning til at forelægge særskilt 
Arbeide til egen Vinding. 

Vistnok maatte altid saadan Eiendom blive kun precair 
for Trællen ligeoverfor Herren; men han støttedes rimeligvis 
ogsaa mod ham ikke lidet ved den Hævd, som denne Eien- 
domsret synes at have vundet; ja vi Onde, i Gisle Surssons 
Saga, paa Haakon Adelstensfostres Tid, at en Træl er i Be- 
siddelse af et Sværd, som han maa bedes om at laane ud, 
at han senere fast paastaar, at ville have sit Sværd til- 
bage, skjont Herren byder ham Penge isteden, og endelig 
i Hidsighed angriber og saarer Herren, hvad da bliver hans 
egen Bane. 



238 TRJBLDOM I NORGE. 

Sk. L. VI 13: ((Alt [)æt fæ anndt)Oght bjonæ aflær i 
bondæns hært)uin, ))æl a bondæn at goræ af hvat han vil 
t)aghær han gifær sinu bjono frælsi ællær [)æt Idsær sig til 
frælsis''. Jfr Andr. Sunon. 1. Scan. 6 15: ((Nihil sic potest 
esse Diancipii alicujus. quod non sit illius domini cujas et 
mancipium ut de ipso pro suo libito sibi liceat ordinare''. 

Bod til Træl kor uhjemlet Brug af hans £iemdom. 
Mod al Fremmede nyttede Trællens Eiendom uden hans Til- 
ladelse, blev han udtrykkelig sikkret af Gulethingsloven. 
Cap. 92: ^^AUe Mænd tage jævnstor Bod for uhjemlet Brug 
(afång), baade Thegn og Træl''. At udstrække denne Be- 
stemmelse til at gjælde ogsaa mod Herren er vel neppe 
muligt, om end Formen kunde tillade det, og ogsaa det 
ovenanforte Sted af Gisle Surssons Saga næsten opfordrer 
til saadan Fortolkning. Frostethingsloven derimod siger lige- 
saa udtrykkelig X 44 : ^^Træl har ikke Aafang paa sit Gods''. 

Hvis Træl fandt Ting af slorre Værd, og hvortil ellers 
ingen havde Ret, synes det fundne at have tilfaldet Herren; 
udtrykkelig imidlertid siges det ikke uden om Hvalfund. 
Fr. 1. XIV 10: ^^Mindre Hval (indtil ni Alens Længde efter 
Gul. 1. 149) tilfalder ene hver frels Finder; men Herren 
eier den, hvis Træl finder. 

Gråg. 14 Um håtida hald: ^^Bjorn eier den, som forst 
giver den Banesaar, uden Trælle eller Skyldbundne veide 
den, da eier den, som har Forljeneste af de Mænd"« 

Forresten stod Trællen i Udovelsen af sin Eiendomsret 
fuldkommen under Herrens Værgemaal, da han selv baade 
var formelt udygtig til at foretage nogen retsgyldig Handling 
og vel ogsaa agtedes i Regelen for aandelig udygtig til at 
kunne bruge sin Formue fordelagtig. Han kunde ikke reg- 
nes mellem dem, som ^^bædi kunnu hyggja fyri ordi ok 
eidi", hvad tillige var Betingelse for enhver gyldig Handel. 
Træl raadede derfor ikke selv for Handel. Gul. L 56: 
^^(Umage kan ikke slutte eller raadc for nogen Handel), 
Træl kan og ikke raade for nogen Handel uden for sin 



TRÆLDOM 1 MORGB« 239 

Kni? alene" — en Umyndighedsstand som endna med kun 
ringe Forandring vedvarer for Lusingen, saalænge han er i 
Forpligtelsesforhold til sin forrige Herre, og som ogsaa i 
mere eller mindre Grad er gjældende for de frie Ægte- 
kvinder (Gul. 1. 56 videre, Fr. 1. XI 22-23), jfr Upl. I. 
Kjopm. 4. 

OgL. Vins. b. 12: ^^Nu sitær bryti i bo mans ok han 
ær ))ræll hans: til ))æs bos skal tilseuman vara. han skal 
kop gæra ok egh. {)ræll hans''. 

Sk. L. 9, 22: ^Ropær (man) vit)ær annd{joghl hjonæ 
ællær leghohjonæ, t>A gjaldær han atær |)æl han ktipær ok 
svarær t)jufsak fore Ijat''. Ved Kjob med Bondens umyndige 
Familie tabes derimod kun Kjobeværdel. 

Trælles Ægteskaber. Da saaledes Eiendomsret idel- 
mindste i Regelen indrommedes Trællene, var der fra den 
Side intet i Veien for, at deres ægteskabelige Forbindelser 
bleve sluttede under Iagttagelse af den almindelige Form 
for det borgerlige Ægteskab, nemlig at Konen kjobtes af 
nærmeste Frænde med Mund, og det maatte tillige være 
Trællen magtpaaliggende, at hans Giftermaal havde en saa- 
dan latent Retskraft, da deraf betingedes for en stor Del 
hans Borns Arveret, hvis han Gk lost sig fri (jfr Fr. 1. III 
13: ((f engum stad odrum kemr madr til arfs nema médir 
sé mundi keypt eda hann sé med liigum i ætt leiddr'', og 
Gul. 51 [se ovenfor p. 176 ff*] mindste lovlige Mund tolv 
Orer, ^jOreigemund"). 

Vi have ovenfor hort om Trællen Ragnvald hos Thorolf 
Skjaalg, at han beder sin Herre om at skaffe ham et godt 
Giftermaal, og Udtrykkene der tyde ingenlunde paa nogen 
losere Forbindelse end det almindelige borgerlige Ægteskab. 
Der var imidlertid Tale om fri Kvinde; men Lovene nævne 
ei alene udtrykkelig Mund ved Træls og Ambaatts Forbin- 
delse, men indrumme endog Trællen Ret til at dræbe den, 
der krænker hans Ægteskab : saa der ei kan være Tvivl om, 
al Ægteskaberne inden Træliestanden bleve fuldt retsgyldig 



240 TRJBLDOM I M0R6E. 

sluttede i Tidsrummet for den christelige Lovgivning, og at 
det samme ogsaa tidligere var Tilfældet er hoist rimeligt 
paa Grund af ovennævnte Arveretsbensyn. Det paaberaabte 
Sted om Munden er Gulethingslovens c. 64 : ^^u faae Træl 
og Ambaatt Frihed og bo begge sammen, da oge de sin 
Formue saaledes^ at han har to og hun den tredie Del. 
Den Mund skal tjene hende til Underhold, som han gav for 
hende, hvad enten den var storre eller mindre, dengang da 
de vare trælbundne''. Den Indrømmelse af Drabsret ved 
Krænkelse af Kone eller Datter, der gjordes Trællen, er os 
kun bevaret i Borgarthings Ghristenret, men i saa alderdom- 
lige Udtryk, at der neppe kan tvivles paa, at Bestemmelsen 
stammer fra den hedenske Tid. 

Borgarths. Ghr. 15: »Nu har Træl Ret til Drab for sin 
Kone og sin Datter, hvis han tager Mand hos hende: da 
skal han gaae til Bronden og tage en Spand fuld af Vand 
og slaae over dem og bede sæl sove sin Maag" (pk skal 
hann gånga til brunns ok taka spann fullt vatns ok slæta å 
t)au ok bidja heilan sofa mag sinn). Disse lilfoiede spot- 
tende Ord vilde kun være en daarlig Spog af Ghristenrettens 
Forfatter, de maa aabenbart være en Overlevering fra ældre 
Tid, De vise, hvorledes det ved den gamle Lovgivning faldt 
næsten loierligt at indrømme Ægteskabet en saa stor Betyd- 
ning ogsaa for Trællen og fremkaldte et af disse ufrivillige 
Udbrud af Humor, der oftere glimte os imode midt i Lovens 
Alvor (f. Ex.: ^^ef menn kasta vapnum sinum ok feri hvårt- 
tveggja i hår odrum. t)å heilir {)at vingreita. {)ar å engi 
madr rétt a t)vi -7- t>^ heitir hon stijva ok nuva ok steli 
æ sem hon vili) et Humor, der slemmer saa vel med den 
hele Aandsretning bos Folket, der altid vilde have et frit 
Ord tilovers i Sorg og i Glæde, i Skjemt og i Alvor. Der 
laa derfor neppe heller for Samtiden saa skarp en Haanens 
Braad i slige Udfald, som det ved forste Oiekast kan synes 
os, skjont vistnok Foragt for Personer og Forhold som 
oftest spiller stærkt ind. Med Hensyn til hvilken Ideeasso- 



TRÆLDOM I NORGB. 241 

ciation der vel kan have givet Lovbodet dets underlige Form, 
ved jeg for Oieblikket ingen anden Udvei end at se i Vand- 
osningen og Onsket om en god Sovn en parodisk Anven- 
delse af de gamle Skikke ved Begravelsen og henviser til 
Sjgrdrifum. Str. 34: 

^Jlaug skal gjora kemba ok |)erra, 

hveim er lidinn er, ådr i kistu fari, 

bendr {)vå ok hdfud, ok bidja sælan sofa''. 

Trællenes Ægteskaber sluttedes maaske almindelig inden 
samme Husstand ; om de Forviklinger, der kunde opstaa ved 
Forbindelser mellem Tyender af de forskjellige Huse, giver 
Lovgivningen ingen Bestemmelser uden for Losingernes Ved- 
kommende. Jfr om den canoniske Ret i denne Henseende 
ovenfor p, 176, 

Gråg. 111, Vigsl.: ^^Storre Ret har Træl i en Hen- 
seende end frels Mand: Træl bar Drabsret for sin Kone, 
skjont hun er Ambaatt; men ikke har frels Mand Drabsret 
for Ambaatt, skjont hun er hans Kone'\ 

Upl. Ærf[). b. 19: ^^Nu takær ofræls man ofrælsæ kono. 
fæstir ok >vighis iwi[) hanæ ok afflær barn mæ[) henni. |)et 
barn a (Var. tilfoicr ey) frælst wæræ* Nu takær fræls 
man ofrælsæ kono mæ}) lagh ok lanz ræt ok mæj) eghendæ 
wiliæ. aflæ {ion barn samæn. t)æt barn a frælst wæræ ok 
swa konæn ok allt ^æi af bænni fot)is sit)æn. Takær 
ofræls man frælsæ kono mæt> lagh ok lanz ræt. gan- 
gær awgh (5fug) or ett sinni. fa ))on barn samæn. l)ær 
gangi barn a bælri halw''. Fri Kvinde blev vel neppe ved 
Giftermaal med ufri selv ufri; men rimeligvis mindskedes 
hendes Ret — jfr OgL. Gipt« b. 29, hvor Munden for dette 
Fald sættes til sex Orer istedenfor ni. 

OgL. Gipt. b. 29 § 2 om Fostrer, her vel ligegjældende 
med Trælle: ^^omynd {lerra ær tue ora'' (^lagha omynd'' 
derimod ni Orer, ibd. c. 2) ^^gangin æ barn a bætri halff. 
fylghin ^em fræls ær'' ^^hamarsiaugh"« 

1862 16 



242 TRÆLDOM I NORGE. 

YgL. Gipt. b. 4: ^^yi\\ [)ræll fa huskono, givi (ya oræ 
til t>em ær hana a. ekki (a) kjæpsir i barnuni". Jfr II 
Gipt, b. 3. YgL. Additam. 8: ^(Giptis ambot rat)e pæn 
giptærmalom sam hana aghær^\ 

Yaldem. Sæl! L. 3^ 12 om Giftermaal mellem frels og 
ufrels, jfr ogsaa Eriks Sæll. L« 3, 17. 

Salg af Trælle. Om Fostringen af Trælleborn gives 
Bestemmelser i Forbindelse med Reglerne for Salg af Trælle. 
Gal. 1. c. 57: ((Det er nn dernæst, at Mand kjober Træl- 
tyende af anden Mand, bandle de da sammen med loyligt 
Kjob og Tremændsvidne. Den skal bære Ansvar, som solgte, 
for det næste Nj og Næ, at han ikke drikker Kjor og mod 
Brystsvaghed og Sting og mod alle farlige Sygdomme, at 
han bærer sit Yand og forer Urenlighed af sine Klæder, og 
indestaa for alle skjulte Mangler den forste Maanod. Nu 
hvis nogen saadan Mangel er tilstede, da skal den Handel 
fores tilbage i den forste Maaned med Yidner''. 

Frostetbingslovens Bestemmelse om Salg lyder, Y 41: 
^(Hvis Mand kjober Træl af anden, da skal den indestaa, 
som er Sælger, de næste ni Aar (?) mod Sting og Bryst- 
svaghed, men altid for lovlig Hjemmel, og hvis han falder 
fra, da indestaa hans Arving", (^^vid stjarfa ok vid stinga", 
jfr Iv. Aasens Ordb. j^Skjerva" udt. „Sjærva" (?); Adjectivet 
forekommer Fr. 1. X 48 betegnende Lyde paa Hest: ^joss 
sljarfl efla stætt", ofr YgL. 1 Forn. b. 6 § 1 , H Utgb. 43 
((Stingær ok starvi"). 1 Norg« var kun forbudt at sælge 
Træl af Landet, og det forsaavidt han ei var aabenbar Udaads- 
mand (Fr. 1. XI 20). 

I Upl. 1. Kjepm. b. 3 derimod finde vi Trællesalg 
overhovedet forbudt: (llawi ængin kristin wald kristnæn at 
sæliæ. \)j at krislær war sældær. ok ))a losti kristær allæ 
kristnæ). Nu sæl kristin man kristnæn. ok ær po hans 
l>ræll. l)a wær{)ær ))æn fræls sum sældær ær mæf) t>e salu. 
ok hin taki wær{) silt atær sum kjoptæ ok ær ængin hot at. 
ok væri aldrigh ofræls sit)æn". Bestemmelsen er aabenbart 



TRJBLDOM I MORGK« 243 

indfort i Erkjendelse af Trællens Menneskeret; men det er 
ikke usandsynligt, at den kan ha?e forsinket Ufrihedens Op- 
hævelse i det hele, idet den befordrede Dannelsen af en 
stafnsbunden halvfri Arbeidcrclasse paa Godserne. 

OgL. Vinsord. b. 1: ^^Nu vill bonde l)ræl sin sæljæ, 
han skal niæ|) vin ok Titni kdpa sum hest". 

VgL« |)iuv, b« 19: ^^Bonde skal vær|)e sa ær sæl |)ræl 
ok ambut t)em ær kopir. bæ[)i ny ok næ^ær t)ar næstu firi 
brote. æn Ori grit)um allæn aldær''. jfr Grimm R. A. p. 343. 

FosTRinu AP Trjellbborn. Gulethingslovens cap. 57 
fortsættes: ^^Hvis Træl harLonbarn, da skal den bære Om- 
sorg for Barnet, som solgte Trællen; men hvis Træl har 
Orke, da have han den til Barnfostring. Hvis derimod Træl 
gaar aabenlyst i sin Kones (konu sinnar) Seng, da skal den 
bære Omsorg for det Barn, som hun da gaar med, der da 
kj5ber hende; men hin (Sælgeren) for alle dem, som for 
vare. Nu er det og lonlig Mangel, hvis Ambaatt^ er med 
Barn, og den ikke vidste det, som kjobte; da skal den have 
Ansvar, som har Barn med hende, naar hun bliver liggende, 
hvis det bliver hende til Brust eller Bane, indtil hun kan 
bære to Botter Vand fra Bronden. Da skal han (den nye 
Eier) fare med Barnet og lade Moderen folge did, som den 
er, som solgte ham hende, og byde ham Ambaatlen og fore 
Barnet Faderen i Hænde. Han skal laane ham Ambaalten, 
om hin har det nodigt, for at fore nogen Faderskabet paa; 
da har han efter Loven fort sig det Barn af Hænde, og have 
han derpaa Vidner. — Den skal være Fader til Barn, som 
Moder siger er Fader. Nu siger hun Træl Faderskabet paa, 
da skal man hjemstævne hans Herre, og fremfore sit Hjem- 
stævnevidne; der skal han fæste Lyritered for sin Svend, 
ellers tage han mod Barnet; men vil han ingen af Delene 
gjore, da lægge man Barnet der og give ham Ansvar. Saa 
skal man fore sig frels Kvindes Barn af Hænde som Am- 

^ Jfr ovf. pagg. 122-123 anf(jrte Sted af Will. af Malm. b. 

16* 



244 TRÆLDOM 1 NORGE. 

baatts. Nu siger Ambaatt frels Mand Faderskab paa, da 
skal man hjemstævne ham til Krav og Umages Modtagelse; 
did skal man fare til den Tid man hjemstævnede ham, og 
frémfore sit Hjemstævnevidne* Hun skal sige ham Fader- 
skabet paa, den Mand skal hun da kræve for sin Ret, som 
hun nævnte, og til Modtagelse af Umagen; thi ingen skal 
bære Bom ud paa Veie og byde Folk der. Nu er vel, hvis 
han siger ja dertil, da er det hans thybaarnc Barn; men 
hvis han siger nei dertil, og siger, at han intet har dermed, 
og vil hverken vedtage Ret eller Barn, da skal man lægge 
det ned der; thi hans nei har ingen Vægt, uden han byder 
Lyritered og fæster den strax: da skal den sogende have 
Barnet bort med sig; men de Eder skulle staa ti Uger 
Sognedage. Lyritered skal fæstes for hvert Leiermaal, uden 
Mand har haft Omgang med Kvinde, som han over Udaade- 
værk paa, da er Sættered. Nu hvis han sværger den Ed, 
da sværger han sig det Barn af Hænde, da har hverken han 
eller hans Frænder Ansvar for det. Nu bliver det Barn ham 
ligt, og ser han, at han bar missvorct den Ed, da skal han 
fare i Forsamling af Folk og sige, at det er hans Barn, 
og bude for Ghrist^ at han har missvorct; da er det hans 
thybaarne Barn. Nu har han fæstet Ed og vil ei aflægge 
den, da skal han bode hin Sexalensore for hver Maaned, 
medens hin foder hans Umage. Nu skal det Edfald være 
sogt som hvert andet i de forsle tolv Maaneder, ellers er 
den Ed, som om den var aflagt efter vor Lov. Nu hvis han, 
som lod Eden falde, ei henter sit Barn i de forste tolv 
Maaneder, da skal hin fode sig op Træl eller Ambaatt, 
fordi at ingen af os skal fode for anden Træl med Kalve- 
næring.^ Nu vil han gaa til, efter at Barnet er voxet op, 

1 Mulig staar hermed i Forbindelse OsL.s Udtryk Bygd. b. 45 
i Anledning af bestridt Eiendora af Husdyr, at den skal beholde 
som har fostret, eller i alle Fald kun udrede Yærdet, ei udlevere 
Dyret: ^^^Y at ængio man ma annars mans kalfsfostre vara.*' Var 



TBÆLDOM 1 NORGB. 245 

Og ?edkjende sig det, da skal han lése det od med Værd 
saa hdi(, som gode Mænd værdsætte den Mand orkelus, 

Frostethingsloven , II 6 (id. Sv. 33) bestemmer om 
Ambaatts Barn: ^^Hvert Trælkvindebarn, som Fader ei ved- 
kjender sig, det skal Herren bære Omsorg for, indlil Fade- 
ren vedkjender sig det. Barn skal man ei lade do mellem 
sine Hænder ; men hvis man lader det do, b5de Herren ene 
tre Mark. 

OgL. Ær/]), b. 14 om Mand, der har Barn med andens 
Huskone: ^^taki barn sit)an kristit ær, ok vari frælst; Nu 
sitær barn inne am ar gjaldi firi tua ora: sitær um siax 
(ar inne) gjalde firi tolf ora: sitær nat a t)æt siunda gjalde 
fulla løsn: ]^æi æra |)re markær va[)mala ælla siax markær 
pennioga ælla fiugbur nytia not. ^æn a vald sum up skal 
taka taki slikt et t)ær af sum han vil.^ Nu losin aldrig 
frændær mæt)an fa|)irin livær. nu skal han mæ[) é^e losa 
fiughurtan manna, at ^æt ær barn hans. losi til frælsis ok 
egh til ann5t)ughs a lionga |)inge æpte |>rj mal|}ing stæmd. 
haldær han si|)an ok vill egh ut giva a lionga t>i"SS fæmt. 
})a bote fiuratighi markær. 

Ibd. c. 15: {^Nu dyl man barn vi^) anno[)ugha kunu ok 
gangær vit)ær si|)an. [)æt fa egh fa[)ir lost. Nu dur anno- 
t)ugh af bårne. t)ær a han bota firi fulla lusn: nu i |)om 
dut)a var[)ær gildare {)5n annot)ugha æn (ion frælsa'\ 

Frels Mands Barn med sin egen Trælkvinde er efter 
OgL. ÆrfJ). b. 25 og 26 frit. 

Sk. L. 6, 10: <(Will annar man kalla mans hjona frænde 
sin ællær frændkunu sina ok swa til frælsis kuma, witi tbæt 
mæth tyltær eth ok tviggja manna witni ok sithan losæ han 
Ihæt mæth bondens wilja sum han ma at kuma. (Folgende 
c. 11 om Losning af uretmæssig trælbundne — uden Værd). 

det en Erkjendelse af sin lavere Stilling at fostre anden Mands 
S6o, maatte vel være endna uhæderligere at fostre Dyr for anden« 
* ofr ibd. c. 17 om Frændeltfsning. 



246 trjrldox 1 norge. 

Trældommens skaheligb Indyirkning paa Sæderne. 
Man faar allerede af ovenanforte Bestemmelser i de norske 
Love stærkt Indtryk af, at Trældommen maa have fremkaldt 
megen Usædelighed, og der har visselig i Familiernes indre 
Splittelse af denne Grund været den kraftigste Opfordring 
for Geistligheden til at soge standset saavidt muligt dette 
Onde, hvad vi finde et Forsog til i Gulethingslovens Forbod 
mod at have Trælkvinde til Medhustru. Gap. 25: ^^Hvis 
Mand har sin Ambaatt ved Siden af sin Kone og har hende 
inde som Medbeilerske (arinelju), eller hvem han har til 
Menkone ved Siden af sin Kone, hvis han findes skyldig 
heri, da skal han derfor bode Biskoppen tolv Orer og bode 
for Christ og give Slip paa Kvinden^' (jfr Grag. Vigsl. 112). 

Underhold af Træl som Umage. At Eieren havde 
at underholde sin Træl i Fald han blev Umage falder af sig 
selv; udtrykkelig siges det ikke, men kan dog sluttes af 
Gulethingslovens Bestemmelse om Skyldlrælle (c. 71). Graa- 
gaascn derimod (138, Omagab.): ^^Ef madr kaupir mansmann 
til forverks shr ok å hann [)ahn fram at færa, ef at émaga 
verdr, ok svå så i hans ætt at hver^a'^ 

Udlosning af bortromt og paagbeden Træl. Lovens 
StrafTebestemmclse for bortromt Træl er forhen omtalt (ovf. 
p. 220-21); her maa dog endnu tilfoies Reglerne for saadan 
Træls Udlosning hos Paagriberen. Gul. 1. 68: ^^Nu lober 
Mands Træl, og tager en ham inden Fylket og udenfor Fjer- 
dingen, da skal han have en Ore ; men hvis han tager ham 
udenfor Fylket og indenfor vore Love, da skal han have to 
Orer. Nu hvis han tager ham indenlands og udenfor vore 
Love, da har den, som tager ham, en halv Mark at kræve, 
hvis han har ham hjem i Baand, da har han ^undingjalausn", 
men ellers ikke". Fr. 1. X 40: ^tHvis Træl lober fra sin 
Herre inden vore Love og udenfor Fylket, da lose Herren 
ham ud fra den, som tog ham, med to Orer solvvurderede 
i ^^unningjalausn'* ; men udenfor vore Love med en haly 
Mark." Ordet f^unningjalausn" er rimeligvis at udlede af 



TRÆLDOM I NOKCB. 247 

fiana og betegner yel Erfttatoing for hafl Bryderi ved Paa- 
gribelsen*^ 

Upl. Manh. 53 § 2: ^^a hiltir man hemæbjon mans. 
hawi |>ril)iung af fynd"* 

VgL. I ()iuv. b. 18 .(Unningiæ lagh" — de samme Be- 
stemmelser som Fr. 1. X 40. Ibd. 14 unniogialagh for paa- 
grebet Tyvekost (jfr Westm. 1. I Gipt. b. 4). Fremdeles 
samme Bestemmelser som Fr. 1. 

Sk. L. 6, 12 og Valdem. Sæll. L, 3, 12: ^^the pen- 
ningæ skulæ tho væræ æitær lotæ virtbning, thet ær tva 
orlugbæ silfs for tva oræ (jfr Sk. L. 5, 14-16. 13, 5« Se 
ogsaa Sk. L. 9, 6. Eriks Sæll. L. 3, 46). 

Tillid yist Teæl fra det offehtlige. Som Til- 
fælde, hvor der ogsaa fra det offentliges Side vistes Træl 
en vis Tillid, bor maaske nævnes Fr. 1. IV 10, hvor der 
bestemmes, at greben Voldsmand, der skal overgives til 
Kongens Aarmand, hvis hverken denne eller hans Kone er 
hjemme, kan gives Aarmandens Arbeidshusbryte (verkbds- 
bryti) i Varetægt, Fremdeles IV 5, hvor der endog til- 
stedes trælbundet Tyende at aflægge Ed, nemlig hvis Hus- 
bonden eller hans S'6n dræbes hjemme i sit Hus eller ellers 
paa sin Eiendom: ^^da skal han være Bane, hvem Husfolket 
bærer Vidne mod og nævner. Saa skal Træl og Ambaat 
bære Vidne om Voldsdaad i Hjemmet (heimséknarvitni) som 
frels Mand, og saaledes otteaarsgammel Mand som ældre''« 
Ligeledes tillader Eids. Ghr. 7 Ambaatt i Anledning af D5d- 
fodsel at værge sig mod Beskyldning for Mord ved Ed med 
to andre Kvinder, muligen ogsaa ved Jernbyrd, om Eden 
falder, jfr Variant 7. 

Naar dét i Gul. 1. 86 hedder om Vidne i Anledning 
af Strid om Markstykke: i^Nii megu allir menn |)at vitni 
bera, ^6 at hann væri t)ræll ok vann i |)ann teig. ok er hann 

^ jfr Gotl. I. I 40: ,,|)ing1aQD i L(jn for at have f6rt bortldbet 
Fæ til Things. 



248 TBJBLDOII I nORGB. 

})å frjéls", er dette vel ikke at forstaa som Indrom melse af 
Vidneforbed for den frigivne som saadan , men som Vidne, 
om hvis Upartiskbed der kunde næres Tvivl. 

OgL. Ærf[). b. 6 Om Arvevidnesbyrd ved Barselseng 
enten Moder eller Barn er forst dod: „|)a standær [)æt a 
vitnum ()erra sum nær varu. [)ær ma vitna ok e[)a sværja 
sva anndt)ugbær sum fræls ok sva kona sum man." Saa- 
ledes i lignende Tilfælde ved Skibbrud og Indebrænd ning, 
men ikke i andre Sager« 

VgL. I Retl. b. 9 (II ibd. 20): ^^Dræpær fæ annat i 
))essu male ær hir})ingi fulder vitnismat)ær. hvat hældær han 
ær fræls ællær ^ræV\ 

Efter Weslm. 1. I Kristn, b. 4, vidner Træl som frels, 
om Præst negter at fare til Syg* I Almindelighed: ^^egb 
^ræi i ej)e wara'' II Kristn. 24. 

Leding. At gjore personlig Krigstjeneste blev imidler- 
tid, som nævnt, ei tilstedet Trællen, da hans hele Livsstilling 
og Syssel maatte gjore ham (il en kun lidet paalidelig Lands- 
forsvarer; men da han og hans Herre for ham som en Del 
af sin Eiendom derhos dog i ikke ringe Grad, som vi have 
seet, nod godt af Lovens Værn, var det ikke mere end bil- 
ligt^ at man ogsaa tog Hensyn til ham ved Mandtallet og 
den derefter rettede Skatteudligning til Statens Opretholdelse. 
Der var derfor bestemt i Gulethingsloven c. 296: ^I Mand- 
tal skal man tælle sig og all sit Husfolk, som man har at 
gjore Udredsel for. — Enhver skal tælle i Tal med sig alle 
de Bom , som have haft tre Julenætter. — Nu hvis han 
unddrager nogen af sit Husfolk for Ed, hvis han har Træl, 
da er denne forfalden til Kongens Aarmand; men har han 
flere end en, da skal Aarmanden have den, han vil. Har 
han ikke Træl, da skal han bode tre Mark for hver af sit 
Husfolk, som han unddrog." 

At Bonden for misligt Mandtal straffedes med Tab af 
Træl, kom vel af, at det rimeligvis var Træl som blev und- 
dragen, og den nærmeste Straf da var at lade Trællen selv 



TRJBLDOM 1 MORCB. 249 

være forbrudt i Lighed med Optagelsen af Træl, der for 
Brode ikke straffedes af Herren efter Lovens Fordring (Fr. 1. 
X 40, Gul. 1. 259). 

Gul. 1. 298: ^Nu kommer Bom til, da skal man ei 
gjore Leding for dem, for (nyt) Mandtal holdes. No doer 
en af dit Husfolk, som du skal gj5re Udredsel for, da skal 
der gjores Leding, indtil Mandtal holdes. Nu faar Mand 
Rone eller kjober Trællyende af anden Mands Tal: hvis ban 
kjober for Eden, skal ban tælle i Tal med sig, hvis ban 
kjober efter, da have ban i Tal med sig ved næste Udredsel.'' 

Fr. 1. VII 10: ^,For sit ufrie Tyende skal bver der 
gjore Leding, som han gjor for sig selv''. 

Ibd. 11: ^^ef kaupéngs madr å mann f bcradi. t)å er 
leidångr ferr ut 6r kaupångi, t>a skal hann gera leidångr fyrir 
bann i kaupångi. en ef leidångr ferr 6r béradi ok eigi år 
kaupångi, ))å skal hann gera leidångr fyrir hann i béradi. 

Leding for ufrie udreder ikke: i, Kongens Aarmand: 
^^han skal ikke gjore Leding for sig eller for sin Kone eller 
sit ufrie Tyende" (Gul. 1. 298 Jj 2, Herren for Træl, hvis 
Yanbelse paakommer ham: ^^da skal man fore ham paa Tbinge 
og byde ham frem. Hvis ingen vil modtage ham, og han 
ei er yngre end 40 Aar, da skal man ei gjore Udredsel for 
ham" (ibd.). 

Trællen tilstededes, som sagt, ei at fdre Vaaben i Le- 
ding, Kokkene til Ledingsskibene udtoges derimod i Regelen 
ved Lodkastning blandt Skibredens Trælle. 

Gul. 1. 300: ^^Den skal skaffe Kok (matgerdarmann), 
som har Svende i Skibreden, og de skulle kaste Lod sig 
imellem. Kokke skulle tage Hyre (en Ore om Maaneden) 
som det ovrige Mandskab (båsetar). Den Bonde skal være 
hjemme, som skaffer Kok, uden Skibet ei kan faa fuldt Mand- 
skab". At ogsaa i Frostetbingslagdomme Ledingskokkene i 
Regelen toges af Skibsredens Trælle, maa sluttes af Fr. 1. 
VII 24: (fHvis frels Mand gaar i Kokketjeneste paa Skib, 
da har han ingen Ret paa sig mod Skibsmandskabet paa 



250 TRJBLDOH I NORGE. 

Skibet indenbords, hvis han for den Sags Skyld bliver ilde 
medfaret, at han ei gj5r sin Skyldighed mod Mandskab og 
Slyresmand; men hvis ban for anden Sag lider Overlast, da 
tage han slig Ret, som han er Mand til''. 

Eriks Sæll. Lov 3, 18 sætter for det Tilfælde, at Mand 
sender Træl i Leding for sig, Fortabelse af Trællen i Kon- 
gens Gaard og dertil Tremarksbod for Ledingsfald. Madsvend 
kan Træl kun være paa Ledingsskibene efter Styresmandens 
specielle Tilladelse (og hoist Gre paa hvert Skib); de have 
da at lave Mad for Mandskabet, hente Vand og Ose. 

Efter Jydske Lov, 3, 2 mister Leiedreng sin Hud, om 
han sendes i Leding for Bonden: ^^æn kumær thræl i lething 
a hans husbondæ hafnæ. Iha ma kunung takæ ham til sik 
of han wil. æth mæla han fræls for hwær man". 

Frihedserhyrryelse yed Tapperhed i Krig. Naar 
derimod Hærpil farer over Landet og stævner Folket saa tal- 
rigt som muligt ud mod indfalden Fjende, da kommer ogsaa 
Trællen med: ^^hvis nogen da sidder efter, da er han utlæg; 
thi da skal fare baade Thegn og TræP — og her er da for 
Trællen den forste Leilighed til med Lovens Hjemmel ved 
egen Dygtighed at vinde sig Frihed ved at tilkæmpe sig den 
over en Fjendes Lig. Gul. 1. 312: ^^Nu mode de Hær og 
slaaes, og bliver Træl Mandsbane, da er han frels, skjont 
han fur var Træl''. Bestemmelsen maa være meget gammel, 
da Saxo allerede opforer den mellem Frodes Lovbud: ^^So- 
lebat namque sagitta lignea, ferreae speciem habens, nuncii 
loco, viritim per omnes mitti, quoties repenlina belli neces- 
sitas incidisset. Qui vero ex popularibus primipilum in ade 
anteiret, ex servo liber, ex agresti illustris evaderet, at si 
ingenuus foret satrapa crearetur" (Saxo ed. Klotz V 128). 

Frostethingsloven har ingen tilsvarende Bestemmelse;^ 
men den kan være udfaldeii med femte Parts Gap. 2 ^^um 
herbods orvar". 

Frihedserhteryelsb TED Hæyd. En anden Vei til 
Frihed lod rigtignok ogsaa Loven Trællen aaben', nemlig 



TRÆLDOM I NORGB. 261 

Hævd; men da dertil udfordredes et uhindret frit Liv i 20 
Aar, kunde naturligyis kun ganske enkeltvis under ssregne 
Omstændigheder denne IndrSmmelse komme Trælle (vel mest 
udenfra i Lagdommet indflyttede) til Gode. Gulethingslovens 
Bestemmelse desangaaende lyder, c. 61: ^Nu farer Træl frels 
Mands Færd 20 Vintre eller længere, og ingen hindrer hans 
Færd eller Handel eller Giftermaal, hvad enten han farer 
uden eller indenfylkes, da er han frels, om han frels vil 
kaldes". 

Heller ikke hertil findes noget tilsvarende i Frostethings- 
loven. (Om Frihedserhvervelse ved Hævd hos Tydskerne, 
jfr Grimm, R. A. p. 337 tf.) 

Efter Westm. L I Gipt. b. i ere Trælleborn frie, hvis 
Faderen har levet som fri. 

Gjjbldstrældom. Vi have ovenfor, hvor Talen var om 
Trældommens forskjellige Oprindelse, ogsaa nævnt de Til- 
fælde, hvor Loven satte Trældom som Straf, og vi saa 
ogsaa da, hvorledes undertiden midlertidig Trældom ind« 
traadte, naar den af Loven fastsatte Bod ei blev udredet. 
Denne saaledes fremkomne mildere Ufrihed har sit For- 
billede t, eller er egentlig identisk med den Trældom, hvori 
Skyldner kunde indtræde frivillig, for paa den Maade at af« 
gjore sin Gjæld, og ogsaa efter Gjældslovene kunde tvinges 
ind i, hvis den tilgodehavende ei paa anden Maade kan 
komme til sin Ret. Det er nævnt, at Tacitus allerede (Germ. 
24) omtaler en saadan den fries Hengivelse i Trældom for 
Spiilegjæld, og findes senere overalt i den germaniske Ver- 
den forskjellige Tilfælde, hvor et frit Medlem af Staten mere 
eller mindre nodtvunget indtræder i forskjellige Grader af 
Ufrihed (jfr Leges Henr. I 76 § 3 : ^sna vel alterius datione 
8ervi'\) De fleste af disse Tilfælde falde vistnok ind under 
Straffelovgivningen; men — de undtagne, hvor Loven ikke 
tilsteder Anvendelse af Trældommen ved Bod — bliver Grund- 
laget for denne Ufrihed væsentlig at soge i en fri Handel 
eller Overenskomst, hvor Værd stilles mod Værd. ! den 



252 TRJBLDOll I NORGE« 

norske Lovgivning maa saaledes rimeligvis enhver Trældom, 
der blev vedtagen af strafskyldig som Æquivalent for Bod, 
være al beddmme efter de udforligere Bestemmelser, der gives 
om Trældom der vedtoges for Gjæld. Disse ere: Gul. L 
71: ((Skyldner skal man paa Tbinge tage og forst byde til 
Frænderne; den er forst til, som er nærmest i Slægt, ellers 
den, som han helst vil overgive ham til. Ingen maa tage 
Kvinde saaledes i Skyld, uden han har Frændernes Sam- 
tykke. Losings Bom kan man tage i hvilken Forsamling 
man vil. Holdes skal alt saaledes, som Mænd blive forligte 
om^ og Vidner vide. Ikke skal ban drive ham med Hug til 
Arbeide, uden han ikke kan faa sit Tilgodehavende af ham ; 
men siden er han retlos mod ham og hans Rone og alt 
hans ufrie Tyende og saaledes begge Parter, den ene mod 
den anden. Slaae derimod andre ham, da har han (Creditor) 
slig Ret paa ham som paa sin Bryte,^ selv har han det, 
som da slaar tilbage af slig Ret, som han har Byrd til — 
jævndyr skal han da være i Henseende til Ret, som om han 
var skyldlos. Hvis Skyldkone (gjældbunden Kvinde) ligger 
med Træl, da har Aarmanden^ ikke Fordring paa hende, 
for hun er lust af sin Skyld. Nu hvis Mand sælger skyld- 
bunden Mand i Trællesalg, uden han lober fra sin Skyld, 
da er han brodig 40 Mark (t)egngildi) og saaledes enhver 
der sælger frels Mand. Hvis Lendermand sælger, da skal 
han bode halvt til Kongen og halvt til Fylkesmændene (efter 
hans Stilling som halvt Kongens Mand, halvt fri Undersaat); 
men hvis Aarmand sælger, da skal han bode 40 Mark til 
Fylkesmændene (ifolge samme Theori om Statsmagternes 
Forhold til hinanden). Ætbaaren Mand kan give sit Barn 
i Skyld, hvis han giver paa Thinge, i , Gjæstebudshus eller 
ved Kirkemode; da kan han give i tre Marks Skyld og ikke 
mere, det skal da holdes, skal ikke Barnet bryde det og 

^ jfr nedenfor om Kvinde og Sk. L. 6. 8. 
« jfr Gul. I. (57) 198. 



TRÆLDOM I NORGE. 253 

ingeo anden Mand. Nu skal han nytte sin Skyldner som 
sin Træl og saaledes fore ham til Arbeide; da skal han 
give ham Orke som sine Trælle. Nu skal han være der 
og skaffe de Penge, som ban er skyldig; hvis han ikke vil 
være der, da skal ban have Farelov en halv Maaned inden 
Fylket at sysle om den Skyld, han har at rede. Farer han 
derimod med tildækket Ansigt eller ud af Fylket, da er ban 
Træl^ om hin tager ham, som har tilgode af ham. Kongen 
bar ingen Ret paa skyldbunden Mand, der hvor han selv bar 
ingen Ret paa sig (altsaa inden Creditors Familie, se ovf.). 
Nu giver Mand sig i Skyld, frels og myndig og ælbaaren^ 
da kan ban give sig i saa stor Skyld, han vil. Nu vil han 
(Gredilor) have Penge af sin Skyldner, da er vel, om ban 
sysler selv derfor; men hvis ban ikke selv vil sysle, da skal 
ban byde ham til Frænderne, da er vel, om de ville kj5be, 
ellers skal han sælge ham, hvor ban vil indenlands, og 
sælge for ikke flere Penge, end ban er skyldig. Ingen Mand 
skal sælge frels Mand i Trællesalg; bliver ban funden skyl- 
dig deri, da skal ban bode 40 Mark og saaledes den, der 
kjober, hvis han ved, at ban var frels. Nu hvis skyldbun- 
den Mand avler Burn^, da er vel, om han har selv Penge 
til at leie sig sine Bom af Hænde; men hvis ban ikke har 
selv Penge til, da skal den leie dem od, som bar Skyld 
bos ham, da oges bans Skyld med saamcget, som ban leier 
sig hans Bdrn af Hænde for. Sysle de begge om Opholds- 
sted for Barnet. Nu skal Skylden oges for ham, til han 
synes fulddyr i Værd ; men hvis han avler saa mange Born, 
da skulle hans Frænder tage mod Bornene, hvor mange de 
ere. Nu faar ban ikke udredet sin Gjæld, og ældes ban i 
Hænderne paa den Mand, som bar Skyld bos ham, og bliver 
han til Umage, da er han hans Umage. Han har Adgang til 
at eftergive ham Skylden, medens han er værkfor, da kom- 
mer han paa Frændernes Hænder, om ban bliver Umage. 

*■ Om skjidbanden Kvindes Barn jfr c. 57. 



254 TRJELDOM I NORGB. 

Hvis Mand sælger frels Mand i hedensk Land, da skal 
ban bode 40 Mark og skaffe ham tilbage, ellers bode haai 
hos Frænderne med Mandsgjæld. Nu byder Mand Trods 
mod den, der bar Skyld bos ham, og vil ikke arbelde for 
ham, fore ban ham da paa Tbinge og byde Frænderne at lose 
ham ud af den Skyld. Nu ville Frænderne ikke lose ham, 
da skal den, som bar Skyld hos ham, have Ret til at hugge 
af ham, hvad ban vil, oven eller neden (Baand eller Fod — 
Afhug af Hænder eller Fodder sælter Graagaasen som Straf 
for Gjældstræl, der bar dræbt sin Herre, naar ban efter 
Loven er tagen i Skyld og det er lyst fra Lovbjerget. Grag« 
110 VfgsL sammenl. den ved Cbristendomsindforelsen of- 
tere mod Hedningerne anvendte Straf ^^at bamla at hondum 
eda fotum''). Nu kommer frels Mand i Skyldlrældom og er 
ikke tagen i den med Rette, da skal han fare paa Thinge 
og frigjore sig af den Skyld ; ban behover ei at stævne nogen 
Mand til". 

Gul. 1. 198 om skyldbunden Kvinde: ^^Mand bar at 
tage for Kvinde, der er i hans Skyld, slig Ret som paa sin 
bedste Ambaatt, Arvingen det, som da staar tilbage af slig 
Ret som hun har Byrd til"« Jfr ovf. om skyldbunden Mands 
Ret. Frostethingsloven omtaler Skyldtrældom udførligere kun 
for ugift Mands Vedkommende (einleypr ma6r). Ham skal 
efter Fr. 1. X 26 Creditor, hvis ban ei kan faa sit Tilgode- 
havende af ham, fore til Thinge og byde hans Frænder ham 
til Udlosning for den Sum, som han er skyldig, og Vidner 
vide, at han har at betale; men hvis de ei ville lose ham 
fri, da skal man vurdere hans Person til Gjælden (meta 
limi hans til skuldar), naar han synes Frænderne mindre 
værd og ikke til at betale for ([)adan fyrrl sem bann er 
odyrri ok ogildr frændum, ef hann er bodinn ådr), hvis han 
forud er dem huden". NgL H p. 512. (Texten er fordærvet i 
1ste Bind p. 223, og ved jeg heller ikke, om jeg har opfattet 
Meningen ret efter den fulgte Text fra andet Bind). 

Efter Gråg. 128 Omagab. var Son forpligtet til at gaa 



TRJBLDOll I IfOftGB. 255 

i Lovskyld ^ til sin Moders, eller hvis hun ikke irænger til 
det, sin Faders Underhold. Fader ha?de Valget mellem selv 
at gaa i Skyld for sine Bom eller sælge dem i Skyld. 

Samme 96 Vigsl.: ^Det er fastsat, at naar en Gjælds- 
træl er den dræbtes Arving, skal han ikke anlægge Sagen; 
men der tilkommer ham saa meget af Boderne, som svarer 
til Belobet af hans Gjæld, for hvilken han tjener som Træl. 
Dersom en Gjældstræl bliver dræbr, tilkommer Sogsmaalet 
hans Frænder; de skulle tilbyde den Mand, hos hvem han 
tjente for Gjæld, et lige saa stort Belob, som den Gjæld, 
hvorfor han var Træl. Gjore de ikke delte Tilbud, da til* 
kommer Sogsmaalsretten den, hvis Gjældstræl den dræbte var. 

Samme 118 Arfa{).: ^(»at er at logskuldarmadr så er i 
logskuld er tekinn er arG ens frida en eigi ens ofrida. nu 
er hann or skuldinni ok er hann })å hvårstveggja arG''. 

OgL. yat)m. 4: ^^Nu stial man ælla kona ok Griværka 
sik. alt l)æt t>5n gæra i sva hogtum sakum sum t)on silja 
inni Gri. t)a svari t>æn sum t)on havær inni mæ}) sær« |)ag- 
har hoghra stighær æn l)dn sitja inni Gri. {)a a ættin ba|)e 
taka ok bota Gri t)on''. OgL. yat)m. 30 § 1, se ndf. 

YgL. II Addit. 7, 23: ^^\iei er xl marka sak at sæljæ 
frælsan man". 

Eriks SælU L. 2," 56: ^^Man ma ey usæl mans man- 
hælgi take for gjald''. 

OgL. ya{)m. 30 § 1: ((Nu sæll man frælsan man i 
annot)ughan sta}) mæ)) vin ok vitni. bole Gri fullt ok fjæ- 
t)ærtiught. ælla dyli mæt) ^ræ tylflumet>e: t)ær skal frælsan 
losa sum han hittis. egh ma fræls at let>snum ganga" d. e. 
omstændelig gjennem Ven og Vidne fores tilbage til Sæl- 
geren (jfr fara at leidzlu [?] sem mans madr til skapdrott« 
jns — Fr. 1. IX 16). Jfr Westmannal. 11 Ropm. 3. 

De samme Gjældslove synes altsaa at have været fulgte 
i Frostethingslagdommet. 

* indtil Trælsværd. 



256 TRÆLDOM I MORGB« 

ViNARMfeNN. Man kan maaske ogsaa ikke uden Grund 
finde gjældbundne Mænd betegnede ved Froslelhingslovens 
vånarmenn ; de nævnes nemlig sammen med Losinger i For- 
hold parallele med dem, hvor vi i Gulethingsloven finde Gjælds- 
trælle. Fr. 1. IX 10: ^^ok svå um vånarmann", at han ved 
at unddrage sig Forpligtelse mod sin Værge paadrager sig 
Bod af tre Mark ^^nema hann launi af ser" — jfr Gul. 1. 
66-67 om Losing, at han for samme Brode skal ^^fara aptr 
f sess binn sama er hann var fyrr'', og c. 71 om Gjælds- 
trælle ^^^k er hann |)ræ1], ef hinn tekr hann er skuld å at 
hånom". — Fr, 1. IX 16, hvor saadan Kvinde, ^^er vånar- 
madr manns er", stilles sammen med Losinge med Hensyn 
til den Bod, der skal gives, om nogen forer dem af Landet 
mod Værgens Villie, og vel ogsaa med Hensyn til Leier- 
maal, skjont der alene nævnes Losinge, hvilket ogsaa maa 
agtes parallelt med Gul. i.'s Bestemmelse, at Creditor for 
gjældbundne Folk tager Ret som for Bryte og bedste Am- 
baatt; naar man overveier, at ogsaa i de foregaaendc Til- 
fælde Gulethingsloven synes strengere at sætte Trældom, 
hvor Frostethingsloven giver Valget mellem Tremarksbod 
eller at J5nne dem af sig''. Vånarmadr kunde vel efter 
denne Opfatning forklares som den, der har givet sig i 
andens Trældom, fordi han paa Grund af Fattigdom ei kan 
betale sin Skyld til ham, ^g van i Sammensætningen kunde 
betegne ham som den, der er saa fortrykt, at han kun har 
at haabe sit Underhold af andre — jfr ^^våna til forstodu" 
Grett. s. 45, ^^vånarvolr" Hkb. c. 40 Tiggerstav, ^^ganga å 
v6n'' Fr. 1. IX 25 (matlaunamaSr Gul. 1.115, ibd. 70 f.) 

Rimeligere synes mig det dog at forklare vånarmeno 
som dem, efter hvem man havde Haab om Arv, arfvån, og 
under denne Benævnelse kan da ogsaa være henfort Folk i 
samme Stilling som de svenske Gavelrælle eller danske Flet- 
foringer, d. e. frelse Mænd, der paa Grund af Sygdom 
eller anden Vanskjæbne gav sig i Trældom hos anden, og 
saaledes overforte Retlen til Arv efter sig fra Frænderne til 



TBJBLDOM 1 N0R6B. 257 

den, hvis gæf|)ræl han gjor sig til, mod at denne overtager 
hans Underhold (jfr OgL ÆrfJ). 12). Hengivelsen som Træl 
var vel mest kun en symbolsk Form, hvorved hans egen 
Slægt tabte sine Fordringer saavelsom sine Forpligtelser mod 
Vedkommende« Vel tillade de norske Love kun ganske 
enkeltvis en indskrænket Raadighcd over Arven efter sig 
uden Arvtagernes Samtykke; men med dette kunde saadan 
Arveoverdragelse ske saavei efter norsk som islandsk Lov 
(jfr om ^jgjaferfd'', ^^branderfii", ^^gesterfå" Gul. 1. 107, 108, 
113, 129. Fr, I. IX 3-5. Gråg. ArfaJ). 123 ,,um arfvån"). 
Vi have ogsaa i £yrbyggjas. c. 31 netop et Exempel paa 
saadan Overdragelse og det endog af en Losing: ^^Eplir t>at 
handsaladi Clfarr Arnkeli th sitt alit, ok gerdist hann |)å 
varnadarmadr Clfars", Ulfar og Broderen Orlyg vare Thor- 
brands Losinger (Eyrb. s. c. 8), og dennes S5nner gjore 
derfor Fordring paa Arven efter dem mod Arnkel, der der- 
imod fremforer Vidner paa Overenskomsten mellem ham og 
Ulfar. Arnkels Fordring er uretmæssig, idetmindsle efter 
Graagaasen, som den foreligger, ei alene efter 123, um 
. arfvån, hvor udtrykkelig beslemmes at slige Arvekjob skulle 
gaa tilbage, hvis naturlige Arvinger fordre det, men endnu 
mere efter Gråg. 127 Arf{). um gjafar: ^^Ef leysingr rædr 
arfskot undan frjålsgjafa sinum^ {)å å hann at brigda honum 
frelsi ok telja sér fe t)at allt er hann å, ef hann vill eda 
hans erOngjar clla". Men Arnkel havde i alle Fald her 
Magten. Der er imidlertid intet i Eyrbyggjasagas Beretning, 
der tyder paa, at den, der saaledes overdrog en anden Arve- 
haab efter sig, kom i Trællestilling til denne: Ulfar kaldes 
Arnkels Ven, deres Overenskomst félag, Ulfar bydes i Gjesle- 
bud af Arnkel og ledes ud med gode Gaver, Sværd og 
Skjold. Det ovenanførte Sted af Sagaen maa vel forklares: 
„og blev han (Arnkel) da Ulfars Patron'' — varnadr be- 
tegner overhovedet Eiendom, specielt Vare (i Forb« med 
verja)y men bruges tillige i alle de nordiske Sprog om 
Mænds Husfolk, frie med ufrie, omtrent i samme Udstræk- 
1862 17 



258 TRÆLDOM 1 NOaCB. 

ning som hjén. 1 Gammelnorsk ved jeg kun at have set 
Ordet i denne sidste Betydning i Koogespeilet (c. 14 om 
Jobs Familie og Tyende), i Svensk forekommer Ordet saa- 
ledes brugt f. Ex. Upl. 1. Kirkb. 12 § 2: ^^Nu givær bonde 
presti sak fore warnæt> sin, at ban æi re{)8kap fik'' — og 
bestemtere WestmannaU I Gipt« b. 5: ^^Hvar sum giptir 
dottir ella systir sina ella annan wardnat" — Gotl. 1. I 21 : 
^(luccar mandr dotur manz e|)a nequan hans varnat) til festu^'^ 
— i Dansk saaledes Eriks Sæll. L. 3, 44 : ^han sæktær han 
(bonden) um, at han havær thet siælf stolit ællær hans 
vardnæth. Kofod Ancher anfSrer i sin Lovhist. II p. 269 
en Stadfæstelse af Dronning Margrethe for del kongelige 
Kapel i Oslo ^^ok ollum adrum henner Thænastomannum ok 
Yardnadhe" paa Privilegierne. Derimod Gndes ncppe Ordet 
brugt i den senere Betydning af Vorned eller udelukkende 
om ufrit Tyende nogensteds i de ældre norske Love. (Herom 
faar imidlertid at være henvist til Anchers Lovh. II p. 251 ff 9 
Allens Haandbog i Fædrelandets Hist. p. 146.) 

Efter denne Betydning af varnadr, Person i andens 
Værge, kunde varnadarmadr betragtes som dannet i Analogi 
med omagamadr d. e. som har at fore Umage frem (f. Ez, 
Gråg. 78) ; men da varnadr ogsaa, ligeledes i alle tre Sprog, 
betegner ^^Værgemaalet'' selv, (vera i varnadi einhvers, })åttr 
af Gunn. {»idr.bana, Laxd. ed. Am. Magn.), er det vel rime- 
ligst at udlede vort Ord heraf — i begge Fald fremkommer 
Betydningen Værge, Patron. 

Det faldt i Tanken ved Læsningen af Stedet i Eyrb. s.^ 
at ^Clfars'^ kunde være feilskrevet for ^^Arnkels" og varnadar- 
madr =» Client, saaledes som jeg ogsaa finder Stedet anfort 
i Anchers Lovh. (p. ovennævnte Sted) efter Rothe, og i 
hvilken Betydning, om jeg ikke feiler, Ordet er foreslaaet 
indsat for vånarmadr i Fr. I. IX 16 af Udgiverne (jfr Munchs 
Norges Hist. II p. 964) ; da jeg ei erindrer at have set 
Ordet andre Steder end her i Eyrb. s., tor jeg herom intet 
bestemt yttre, dog synes Rettelse af Lovens vånarmadr dri« 



TBJELDOM I KORGS. 259 

Slig, da det forekommer paa tvende Steder og Orddannelsen 
i og for sig ingen egentlig Vanskelighed frembyder. 

Uagtet imidlertid, om min Opfatning af Ordet vånarmadr 
som den, efter hvem der haves Arvehaab, har Sandsynlig- 
hed, Ordet efter sin Dannelse kan have omfattet, man kan 
gjerne sige alle, Arveladere og specielt dem, efter hvem 
Arv skulde tages efter Overenskomst af ubeslægtet, er jeg 
dog mest tilboielig til i Ordet at se fortrinlig betegnet de 
fjernere Thyrmslemænd, efter hvem Patronen eller hans Slægt 
endnu har ^^arfvån" — -.jfr Fr, 1. IX 11 og OgL.s Udtryk 
f^ægha van til fostra'' eller ^/ostru" Dr. b. 16, 1 ; Gipl. b. 
29, 1,2, hvor Fostrerne rimelig betegner baade Frigivne 
og Ufrie. Mere imidlertid herom nedenfor. 

Gavetrællenes og Flelforingernes Stilling oplyse folgende 
Parallelsteder. 

UpL. Rjopm. 3 § 3: ^^Hawi ængin wald at givæ sik 
til gjæft)ræls. ok ængin ma ok annan til gjæft)ræls taka". 

OgL. Ærf|>. b. 11: ^^Nu ma egh man jorj) ælla annat 
gozs giva undan ræltum arvum sua sum for var i laghum 
ok egh sik til gæfl)ræls giva, |)y at |)æt gaf birghir jarl af '\ 

Ibd. 13: ^(Nu æn nakuarn hændi vanmæt ælla siukdom- 
bær sua at han orka egh sialvær at hjalpa sik ok fo{)a sik 
|)a skal biu])a rællum arva sinum æn han havær egh barn 
sjalvær: viil han egh v\^ hanum taka |)a skal han andrum 
sinum frændum biut)a. vill ængin t)erra vij) hanum taka 
ok arwt)a firi hanum, l)a ma han sit gozs |)em i hændær 
sætja sum firi hanum vill arwt)a ok han vill fdt)a. Nu 
diir han t)a skulu arvani hans gozs taka ok t)em alær fullæ 
kustin han havær fot, ok givi um arit firi gæft)rælin fiura 
markær ok firi kununa t)re markær ok luka arwl)isldn ok 
sit)an skal |)æt rækna huat af hans gozs ælla af hans jor}) 
gik um arit ok sla t)æt forst i gjaldit: nu æn t>e vilja egh 
atær fuUa kustin ok arw|)islon. \>a aghi |)æn hans gozs sum 
han t)æt gaf^'. 

Ibd^ Dr. b. 17: 44NU var{)ær gæf[)ræll dræpin han ær 

17* 



260 TRJ6LD0M I NORGE. 

gildær at ^nm markum taldum. u(an bin givi ut arvit som 
t)æt bavær iane. ok ættin æpte e^ 6ughurtan manna vita at 
han yar egh gæfl)rælF'. 

,,a flæt faræ" VgL. I Jord. b. 3, II Jor^æb. 5. 

Efter Sk. L. 2, 14, 15, 16 kommer den der fletfores 
vistnok i Underordningsforhold til den, der tager mod bam, 
saaledes at denne svarer for alle bans Gjerninger; men bans 
Ret synes ikke at blive formindsket, dræber ban Mand eller 
dræbes ban selv. saa gives og tages fulde Boder, kun deles 
disse her saaledes, at en Del kommer paa Værgen og to 
paa Frænderne. Ogsaa denne Lov forbyder Fletforing, for- 
inden Vedkommende har lovlig frembudt sig til sine Fræn- 
der. Det samme Valdem. Sæll. L. c. 21-24 og Eriks Sæll. 
L. 38-41 (39: (^ængin logh a ban foræ sik at se ok ekki 
andrum at sæljæ ok ey mætb andrum i logh at væræ"). 

Jydske Lov 131-32 nævner tbræl og flætbforing jævn- 
sides, I 33 : f Jlwa sum tbræl havær æth flætforing takær warlbæ 
theræ wærk". Flctforingen skal foregaa paa Thinge, efter at 
Vedkommende har lovbudt sig til Frænderne. Gift Mand maa 
ei fletfore sig , uden Konen ogsaa folger bam, hvis de ikke 
ere saa gamle, at Biskoppen tillader dem at leve skilte. 

Trællefrigiyelse. Fraregnet den aarlige offentlige 
Trællefrigivelse paa Thingene og de to forhen omtalte vel 
kun sjelden forekommende Maader at erhverve Frihed paa, 
nemlig Hævd og Tapperhed mod indfalden Fjende, havde 
Trællen kun af sin Herres Velvillie at baabe Fribed. Noget 
Spor til at Trællen kunde fordre sin Frigivelse, naar han 
saa sig istand til at udrede sit Værd, ved jeg ikke at 
paavise. 

Gotlandsloven: ^^mal er uti" — ibd. I 16 i. f.: (^En 
l)rel pan sum ort hafr mala |)a taki frelsi firi kirchja durum 
mit) socna manna vitnum oc si[)an vart)r ^rel siir sielfr huat 
sum hann gjerir". 

Del var nodvendigt at Frigivelsen, som enhver Hand- 
ling, der skulde have Retskraft, skele med en vis Offenllig- 



TRÆLDOM I NORGE. 261 

hed: den foretoges derfor vel altid under Vidners Over- 
yærelse, i den hedenske Tid almindeligst maaske paa Thingc, 
idet Trællen fortes i Lov med de ovrige Borgere, som vi 
senere finde det være Skik paa Island ; i den christelige Tid 
i Kirken. Til Handlingens fulde Offentlighed og Gyldighed 
borte ogsaa det Gjeslebud, som Losingen i Regelen var for- 
pligtet til senere at holde, hans Freisesol, om han >ilde naa 
fuld Raadighed over sin Færd. 

De Oplysninger, Lovene give os om Frigivelserne, ere: 
Gul. 1. c, 61 : ^Nu leder Mand sin Træl til Kirken eller 
sætter ham paa Kiste og giver Frelse. Nu hvis han giver 
ham Friheden skat- og skyldfrit, da behover han ikke at 
gjore sit Frelsesol, ikke heller nogen Mand, der frels fodcs 
(er frjåls fellr å jord), da skal han raade for sin Handel 
og sit Giftermaal; dog skal han være i Forpligtelsesforhold 
(i t)yrms]um) til sin Patron (skapdrottinn) saaledes som 
den, der udreder sit Værd. Nu giver Mand videre den sin 
Træl eller Ambaalt Frelse, som udreder Værd, frels er 
hver, hvem Frelse bliver givet, hvis den giver, som det til- 
kommer at give. — Den Mand, som Kongen giver Frelse, 
han skal ikke gjore sit Frelsesol, og saaledes ogsaa den, 
hvem Frelse er givet, for han har tre Julenætter, og siden 
er opfostret skyldlos (uden Forpligtelser). Nu udreder Træl 
eller Ambaatt sit Værd (verdaura sina), da skal man fdre 
dem til Kirke og lægge dem (gudelig) Bog paa Hovedet og 
give Frelse, Nu skal han arbeide der tolv Maaneder for 
sin Patron; men hvis der er givet ham saaledes Frelse, at 
hans halve Værd eller mere staar efter, da har Kongen 
ingen Ret paa ham, om end hin med Hug soger det, som 
staar efter'*. Efter den islandske Lov (Gråg. 112 VIgsl.) 
var heller ikke Træl frels ^^fdrend han havde belalt Halv- 
delen af sit Værd eller mere", og videre: ^^da er Frelse givet 
tilfulde, naar han er ledet i Lov. Ham skal den Gode lede 
i Lov, som han er i Thing med. Han skal tage Kors i 
Haand og nævne Vidner til Vidne paa, at han aflægger Ed 



262 TBÆLDOM I NORGE. 

paa Korset, Loved: ^og siger jeg det for Gud, at han vil 
holde Loven som den Mand, der holder den vel, og han 
vil nu være i Lov med andre Mænd. Den være Guddommen 
gram, som nægter, at han saa vil gjore eller bode med sit 
Gods\ Ikke behover ban at aflægge Ed, hvis Frelse blev 
givet ham ung". 

At en saadan Lovledning ogsaa har været oprindelig 
Skik i Norge, tor vel sluttes af Erling Skjaalgssons Ord om 
Trællene: ^^^e\r eru ekki i logum eda landsrélt med odrum" 
(jfr anf. Sted af Vigagl. s. c. 4: ^^uskylt ætla ek vera at 
halda log vid [)ik" o. s. v. ovf. p. 124). At Skikken i 
alle Fald stammede fra den hedenske Tid, synes den gjen- 
hængende Edsformular: ({l)eim sé god graml'' at tyde hen 
paa. (Jfr Olaf Tryggvesons Ord til Sigrid Storraade: ^^ger 
})ik eigi svå djarfa, at ]^å gudlastir optar mins drottins nafo 
med t)inu beidingligu ordtæki at mbr åheyranda, svå at })u 
kailir god hinn hæsta konung er ek trdi å." Flatb. p. 371), 
og man tor vel næsten paastaa den directe overfort til Island 
fra den tidligere norske Lovgivning, siden der fortsættes: 
^Halv Ret skal han tage, naar han kommer paa Jarls Jord, 
men da hel og fuld, naar han kommer paa Kongens Jord'', 
en Bestemmelse som neppe kan oprindelig være given for 
islandske frigivne. Udtrykket ^^kemr å jord" synes nemlig, 
naar det sammenholdes med Fr. 1. IX 12: ^^ef })ræll kemr 
å jord eda byr" kun at have betegnet: faar Frelse og der- 
med tillige Jord, idet Frigivelsen almindelig ledsagedes af 
at man ogsaa hjalp Losingen til noget Erhverv, hvad vel 
da i Regelen skete ved at overlade ham et Slykke Jord — 
Privatmænd maaske dog som oftest kun i Leie (jfr om Er- 
ling Skjaalgsson, Sn. 01. helg. s. c. 31). Graagaasens Be- 
stemmelse bor saaledes vel sættes i Forbindelse med Gule- 
thingslovens om, at Kongens Frigivne var fritagen for Frel- 
sesol, og med samme Lovs c. 270, hvorefter Jord, mod- 
taget af Kongen, var Odelsjord (Munch I 1 p. 138), saa 
at Kongen gjerne med en Gave kunde gjore sin Træl til 



TRALDOM I NORGE. 263 

Hold (jfr Bj. r. 47) ^ Hvis denne Opfatning er rigtig, 
skulde yel ogsaa Jarls Losing yed at faa Jord af ham straz 
faa Bonderet (12 Orer, Gul. 1. 200). 

Til Ceremonien at sætte Trællen, der skulde frigives, 
paa Kiste, ved jeg intet Sidestykke at paarise; den er ble- 
ven forklaret som en symbolsk Betegnelse af Trællens frem- 
tidige Eiendomsret« Steder, der fremhæve Riste som et 
nodvendigt Bohave i den fries Hus, ved jeg beller ikke at 
anfore. Tanken ledes hen paa Rigsmaals Str. 15, hvor det 
hedder om Karls Faders Hus: ^^skokkr var å gélfi''; men 
almindelig foretrækkes vel der at forklare skokkr specielt 
som Værktoiskiste. At der i Hoisædel undertiden tillige var 
indrettet en Kiste, saa Ceremonien roaaske symbolsk kunde 
belegne, at Losingen herefter var selvstændig Husfader og 
kunde gj5re sig Hoisæde, tor maaske sluttes af ovenanfurte 
Fortælling om Brage Skjald og Ljufvina og Eyrb. s. c. 20: 
^Stod hdn {)å upp af paliinum ok ték hægendin undan shr; 
var |)ar blemmr undir ok holr innan pallrinn''. (Haasetes- 
kisten ombord har, som bekjendt, baade ganske anden Be- 
stemmelse og Afledning.) 

Naar Friheden gives i mest udstrakt Forstand^ uden at 
nogen Erstatning fordres, skatta og skuldalaust, da bort- 
falder ogsaa, som vi saa^ Frelsesollet og den dermed for- 
bundne Udredsel af Ldsingsorer, hvorom senere. 

Ligesaa fordres heller ikke Frelsesol af den, der falder 
frels til Jord'', et Udtryk der vel finder sin Forklaring i 
Graagaasen 118 Arfa^). : ^^^Bi barn er ok eigi arfgengt er 
kvikt er ordit i kvidi modurinni ådr henni sé frelsi gefit ok 
er {)6 ))at barn frjélsborit ; enda skal \>e\m manni gefa frelsi 
f annat sinn; så madr heitir hrfsungr (et Navn som ogsaa 
forekommer i de norske Love, men med anden Betydning). 

*■ Fundne Knods Oph6ie1se af sine Trælle lige i Jarldom er vel 
en Sagnets Odselhed; 1 alle Fald misbilliget med Tillægget: ,(l>adan 
af var hann kalladr f»ræla-Knutr'\ FmS I c. 63. 



264 TR.CLD0I1 I NORGE. 

En ef konunni er geGt frelsi ådr barnit er kvikt ordil i 
kvidi henni, ok t>arf eigi at gefa {)eim manni frelsi". 

Den tredie, der er fritagen for Frelsesoi, er Kongens 
Frigivne. 

Den fjerde er den, der er givet Frelse, for han er tre- 
aarsgammel, og siden opfodtfri for Forpligtelse; men opfodt 
saaledes forpligteUeslost kan efter cap. 61 ingen være, der 
baade paa Faders og Moders Side er ufrifodt; thi om han 
end gives Frelse ^^skattalaust ok skulda'', ^^skal hann {)6 
vera i t>yrmslum vid skapdrottinn sinn''. Den, hvem Loven 
her sigter til, er tbybaaren, om hvem Gul. 1.57: ^^Na ved- 
kjender Mand sig sit Barn og bærer det til Kirke ^ for det 
liar tre Julenætter, og giver det Frelse, da er det Jævn- 
reltesmand med sin Fader^ og han foder det op i sin Slægt. 
Saaledes kan hans Frænde paa samme Vis give Frelse paa 
hins Vegne og foder ham op i sin Slægt, da er ban Jævn- 
reltesmand med sin Fader'\ (Jfr Graagaasen paa ovenanførte 
Sted om Eden: ^^eigi [)arf så ma])r t>ann eid at yinna er 
bånum var ijngum frelsi gefit"). 

Der maa slutles ei alene heraf, men ogsaa af Analogier 
i andre nordiske Love, at Fader eller fædrene Frænde altid 
havde Ret til at fordre en saadan trælbunden Slægtning fri- 
given (jfr Fr. 1. X 47. OgL. Ærff). b. 17. VgL. Arf|). b. 
22. Sk. L. 6, 10. Andr. Sun. L. Scan. 6, 9). 

Frostethingsloven, IV 55, byder i Overensstemmel&o 
med Gulethingsloven og Graagaasen: ^^Hvis Mand sysler om 
Udlosningspenge for at lose sig, da skal man ei give ham 
Frelse, forend han har halvredet sil Værd. Hvis man giver 
ham for, da skal ingen Mand virke sig utlæg paa ham, uden 
han alene, som gav ham Frelse". Disse Forbud mod Fri- 
givelse uden efter Erlæggelse af idetinindste det halve af 
Losingssummen^ ligesom det vidtloflige Ceremoniel ved Løs- 
ladelsen, vare nodvendige for Ordens Skyld, fornemmelig 
roaaske for at sikkre mod uretmæssig Bodsfordring af Pa- 
tronen for saadanne ikke engang halvt ISste som for rette 



TRJBLDOM I NOBGB. 265 

Losinger. Kun ved de groveste Fredbrud mod disse ufuld- 
stændig friladte krænkes Staten, og kun, naar Frigiveren 
selv er Foroveren, og selv denne har efter Gulethingsloven, 
som vi saa, Ret til at soge sit Tilgodehavende med Hug og 
Slag uden at forfalde i nogen Bod lil det offentlige. Om 
ogsaa efter Guletbingsloven Herren kunde virke sig ullæg 
paa en saaledes frigiven, tor ikke siges med Bestemthed, 
dog synes Lovenes Enhed at tale derfor. 

Endnu strengere er Graagaasens Fordring af fuldstændig 
Frigivelse, Gråg. 112 Vigsl.: ^^Hvis Træl er givet Frelse, 
og han ikke er ledet i Lov eller i Thingbakke, da skal han 
hverken tage frels Mands Ret eller Træls, og hedder han da 
^^frigiven fra Grevet", ^fgrefleysingr''. 

FrelsbsOl, LOsingsOrer. Den almindelige frigivne 
(udenfor hine fire for Frelsesol udtrykkelig fritagne) raader, 
som nævnt, paa delte forste Trin af Frihed hverken for 
Handel eller Giftermaal, en Ret han forst naaer ved at gjore 
sit Frelsesol. 

Gul. I. 62; ^^Nu vil Losing raade for sin Handel og 
sit Giftermaal, da skal han gjiire sil Frelsesol paa tre Saald 
01 (Malt) idetmindste og byde sin Palron til med Vidner 
og ikke byde Folk til, mod hvem han har Sag, og give ham 
Sæde i Hoisædet og lægge sex Orer i Skaaler den forste 
Aften og byde ham Losiogsorer (leysings-aurar). Nu hvis 
han tager derimod, da er vel ; men hvis han opgiver, da er 
som de skulde være betalte. Hvis han ei vil fare til, da 
skal han fore sine Vidner, at han bod ham did, og lade 
hans Hoisæde være tomt og lægge sex Orer i Skaaler og 
byde dem i hans Sæde den forste Aften, det hedder Losings- 
orer. Hvis han har overdraget nogen Mand at lage mod 
dem, da er vel ; men hvis ingen tager mod dem, da gjemme 
han dem til Morgenen og byde dem atter ved Madmaal ; hvis 
ingen da tager mod, da have han og gjemme dem, til den 
kræver, som skal have — da er Frelsesol gjort til fulde". 

Frostethingslovens IX 12 handler om del samme Frel- 



266 TRÆLDOM I NORGE. 

sesdl: ^^Hvis Træl kommer paa Jord eller bor, da skal han 
gjSre sit Frelsesol, hver Mand ni Mælers 01, og slagte en 
Vædder; ætbaaren Mand skal skære Hovedet af, og hans 
Patron skal tage ham Halslosning af Halsen (en skapdrottinn 
hans skal taka halslausn af hålsi hanom). Nu vil hans 
Patron tillade ham (leyfa hånum) at gjdre sit Frelsesol, da 
skal han forlange af ham med Vidner, at han maa gjore 
sit Frelsesol, og byde ham med fem Mænd til det Gjeste- 
bud, naar han gjor sit Frelses5l ; da skal han dog gjore det 
og lade Hoisædet for ham og hans Kone ligge tomt. Men 
om Patronen ondersSger, om han har gjort sit Frelsesol, 
da skal han lede frem sine Vidner, de som vare tilstede og 
drak i det Gjestebud, og lade det Vidnesbyrd frembære paa 
Thingc. Nu frembære de det saa, at det er fuldgyldigt efter 
Loven, da skal det saa være. Men fra den Tid da være 
det lyst for hver ti Aar , og nyde han det Vidnesbyrd strax 
det trænges, og dog er det fuldgyldigt, om det end ikke er 
lyst for hver ti Aar, saasnart de kun frembære det, som 
borte paa Thinge^'. 

Vi se af sidste Anforsel, at den frigivne endnu maa 
bede sin Patron om Tilladelse til at gjore sit Frelsesol, at 
det samme har været Tilfælde efter Gulelhingsloven, uagtet 
Gap. 62 intet melder derom, tdr maaske sluttes af Gap. 66: 
^Kaupa må leysingi arf bornum sfnum, ef ))eir verda séttir 
Å^. Gjestebudets Storrclse er den samme efter begge Love, 
tre Saald (tre Mæler i Saaldet), der synes fra gammel Tid 
af at have været det sædvanlige Maal, ogsaa ved Ætledningen 
skal Gjcstebudet være paa tre Saald, Gul. 1. 58, Fr. 1. IX 1, 
jfr Hamarsh. str. 24. Gulethingslovens Losingsorer ere 
rimeligvis de samme som Frostethingslovens Halslosning, og 
hævedes da ved denne Udredsel den Tvang, der tilforn havde 
ligget paa Trællen og som ved hans Indforelse i Trældom 
symbolsk var betegnet ved at fore hans Hals under den 
fremtidige Herres Albue (ovf. p. 140), han blev nu frihålsa: 
frjåls (collum liberum). De sex Orer var altsaa en virkelig 



TRJBLDOV I flORGB. 267 

Udredsel; de maatte ogsaa, som vi have set, ved den offen- 
lige Frigivelse ved Thingalmuen udredes tii den forrige Eier 
af Trællen, der saaledes vel bellcr ikke var absolut fritagen 
for Frelsesol, skjont derpaa efter Fr. 1. IX 13 synes at 
være bleven lagt mindre Vægt, hvor Frigivelsen skete som 
Sjælegave, da i dette Fald alligevel det strengere Thyrmsle« 
forhold faldt bort, som det synes. Summen er ogsaa for 
stor til, at den kan blot have baft symbolsk Betydning; 
blev den imidlertid eftergiven, hurte denne Gave mellem 
dem, der ei kunde rygges igjen af Arvingerne, ligesom 
ogsaa Gave af Frihed, jfr Gul. 1. 129. Hvis der derfor 
er nogen Forbindelse mellem denne Skik med Losingsorer 
og den hos Frankerne brugelige Frigivelse per denarium, 
der af Herren blev slaaet ud af den frigivnes Haand (Grimm, 
R. A. p. 179), altsaa blot et symbolsk Tilbud, maa hos dem 
i Tidens Lob det være gaaet over til blot Ceremoni, som i 
Norge blev fastholdt som virkelig Udredsel, hvad maaske 
stoltes ved Sammenligning med den ogsaa blandt Frankerne 
brugelige sponsio per solidum et denarium, hvor Handlingen 
endnu ei synes saameget blot Symbol. Jfr Grimm, R. A. 
p. 424. Losingsiirerne skulle kastes i Skaaler for ved sin 
Klang at vise sig fuldgode, istedenfor Skaaler træder ofte 
Skjold, saaledes bringes Skjold paa Thinge ved den oven- 
nævnte frankiske sponsio per sol. et den. efter Lex. sal. tit. 
47 (Grimm, R. A. p. 425); ved Frisernes Skatteudredsel 
til den sonderjydske Kong Gudrod kastedes Pengene i Skjold, 
Saxo lib. 8, og saaledes vurderedes ogsaa Saarboderne, 
eftersom lost Benstykke ^^skellr i skålum" (Gul. 1. 183, dgL. 
Val)m. 19, Goll. I 19 § 8: J scalu scieldr'^) — eller ^^skellr 
å skildt'' (Fr. 1. IV 49). De danske Love nævne isteden 
^.Bækken", .^muldugh'' Sk. L. Orbodm. 31. ..muUagh" Val- 
demars Sæll. L. 2, 17 (munnlaug), jfr Grimm R. A. p. 77 ff. 
Skaalerne vare maaske oprindelig Skaalvægten, hvormed Me- 
tallet veiedes. 

At ogsaa. i Sverige Frigivelsen forst fik fuld Retsgyldig- 



268 trjKldom i norge. 

hed ved den frigivnes Optagelse paa Thinge i de fries Tal 
sees af Upl. Kjopm. b. 3 § 1 om Værgemaal mod Beskyld- 
ning for Ufrihed, hvorefter Befuldmægtigede paa Almuens 
Vegne skulle sværge: ^^at ræltær egbande utgaf. ok l)er å 
))ingi v(i{)toko'' (to af hver Hundredets Aattung, jfr t)ingm. b. 
1 : ^^^g^r ær {)ing sum sæxtæn mæn æru. utæn domæræ ok 
lænsman. twe af attungi hwarjum." Jfr OgL.s Udtryk ved 
Frændeudlosningen, Ærf^). b. 17: Josa i lagh manna''). 
Forresten synes efter de svenske Love og ogsaa Skaanske 
Lov Ætleding at have svaret til Nordmændenes Frelsesol. 
OgL. Ærr{). b. 20: ^^Nu givær man anno))ughum frælsi firi 
sjal sina, {)a skal han ba^e suara ok sokja Ori hans verk 
æ |)ær til at han ær ælleddær ok han ma egh innan e})um 
standa. ok egh kopgildær vara« ok alt ^æi sum gærs til 
hans, l)æt ær sua glit sum til (iræls gærs ok egh mera. 
§ 1: Nu l)a han skal ællel)as. ^a skal l)æt vara mæl) lovi 
æghandans: ^æn sum han vill ætle()a l)a skal Oughurtan 
manna e|)it)inge ganga ofæstan, sva at han varj) fræls mæ[) 
æghandans ja ok hans go^ivilja. ok vir takum han i bo mæt> 
os: sit)an ma han sokja ok svara Ori sik ok i e|)um standa: 
dor han barnløs )>a skal {)æn ærva han sum han ætlede. 
sva ok æn han lostis mæp fæ ok frænda e))e sum for var 
saght (c. 17), ok havær han egh skaparva {la taki )>æn arf 
hans sum han loste.'' Jfr VgL. I mandr. 2 (II Dræp. b. 
c. 7) II Arvæb. 32. 

Sk. L. 6, 5: ^^Givar man annothoghum manne ællær 
kunu frælse ællær han losær sik til frælsæs, fare thæn ær 
frælsæ givær ællær hin ær lose later ællær næstæ arvæ til 
things ok afsighis hanum, ok skal annar man han taka i æt 
mæth sæ ok wartha hans gæringa, bote han halvæ manbotær 
um han dræpær man, swa ok taka fore han mæth andrum 
hans arvum, um han war[)ær dræpin. Sva alt han gor ællær 
withær han )wart)ær gjort, bote e minna æn han ware e 
frælsboren. Wil tengin man taka han i æt mæth sæ ok far 
han nokot at brytæ^ bote han sjalvær fore sik lynda bot 



TBÆLDOtf I ffORGB. 269 

forstæ ar ok annat ok tritbia ællær ban fly ok hæUæ with 
sialYom sæ (jfr 6, 6). 

Eriks Sæll. L. 3, 16 fordres kun lovlig Lysning: ^^gi- 
vær bonden sit bjon frælsæ, tha a Ibel mælb rætæ at kyrki 
liusæ ok a tbet frælst at væræ ok til all ful ræt at standæ 
sum tbet varæ frælst fod" o. s« v. 

Den samme storre Selvraadigbed, som Losingen skaffede 
sig ved at gjore sit Frelsesol, kunde ban ogsaa vinde ved 
Pengeudredsel alene« Fr. 1. IX 14: Jl\h Mand vil kjobe 
Tbyrmsler og Skam (vanærd?) af sig beller end gjore sit 
Frclsesol, da skal det saa være, bvis bans Patron vil sælge 
med SikkerhedsvidnePy og siden skal det aldrig brydes''. 
Ogsaa her afhænger, som det synes, den videre Frigjorelse 
af Patronens Forgodtbefindende. Den samme Indrommelse 
af, at Kjob kan træde istedenfor Frelses51, udtrykkes vistnok 
ogsaa i Gulethingslovens Ord c« 66 umiddelbart fortsættende 
ovenstaaende Anforsel om Vidnesbyrdet for Frelsesol: ^Lo- 
sing kan kjobe sine Born Arv, hvis de blive forligte derom ; 
da er det jævngodt som han havde gjort Rede for sin Stil- 
ling" (f^skirt far sill") ; thi Arveretten for Losingsborn gjo- 
res c. 63 udtrykkelig afhængig af, om Forældrenes Frelsesol 
er gjort, saaledes at vistnok alle folgende Udtryk ere lige- 
gjældende: ^^kaupa arf burnum sfnum", ^^kaupa {)yrmslar af 
sér ok vanærd", ^^skira far sitt" og ^^gora frelsisul silt" (jfr 
Fr. 1. IX 10: Jær sik eigi skirt" og ogsaa IX 11). 

f»TRMSLIR. 
Om den allerede oftere nævnte Forpligtelse, i hvilken 
den frigivne og hans nærmeste Efterkommere vedbleve at 
slaa til Frigiveren og dennes Æt, bestemmer Gulethingsloven 
cap. 65: ^Nu skal Losing (ieysfngi) have Forpligtelser 
(|)yrmslir) mod sin Patron (skapdrottinn) , ikke skal han 
være i Raad mod ham efter Gods eller Liv, ikke heller i 
Rette mod ham, uden han har sin egen Sag at værge mod 
ham, da skal ban jævnt værge mod ham som mod andre 



270 TRÆLDOM I NORGE. 

Mænd. Ikke skal han trætte med ham (jamnask ordom vid 
hann), og ikke vende Od eller Eg mod ham, og ikke fylde 
hans Fjenders Flok, og ikke bære Vidne paa ham og ikke gaa 
i mægtigere Mands Tjeneste, uden hans Tilladelse er dertil, 
og ikke sætte Ret for andre mod ham. Hvis han gj5r noget 
af dette, da skal han fare tilbage i det samme Sæde, hvor 
han var for (fara aptr i sess hinn sama er hann var fyrr) 
og lose sig derfra med sit Værd (verdaurum), sit Gods har 
han ogsaa forbrudt. De to, Fader og Son, skulle være for- 
pligtede hine lo (Frigiver og Son). Hvis hans Son gjor 
noget af hint, da bliver han skyldig sin Patron slige Løse- 
penge (verdaurar), som hans Fader redede". 

(Efter Gul. 1. 198 skal Losinge for Leiermaal med 
Træl gaa i Patronens Gaard, jfr Fr. 1. IX 16, hvorefter 
hun kun forbryder tre Mark til Patronen overensstemmende 
med Straffen for Unddragelse fra Thyrmslerne). 

Videre cap. 67: ^^Nu farer Losing af Fylket uden sin 
Herres Raad og driver der Erhverv og Handel, da skal hans 
Palron fare efter med Vidner. Hvis han da vil fare tilbage, 
da er vel; men vil han ikke, da fore han Vidne paa ham, 
at han er hans Losing, og fore ham tilbage, 15s eller bun- 
den, som han vil, og sælle ham i samme Sæde, hvor han 
for var". 

Froslethingsloven frembyder ingen saadan Opregning af 
den frigivnes forskjellige Pligter mod Patronen, den frem- 
hæver kun Forholdets retslig bindende Kraft og foreskriver 
i Forbindelse dermed Fremgangsmaaden ved Sogsmaal og 
Værgemaal, i Fald at der er Tvist om Thyrmslerne. 

Fr. I« IX 10: ^^Dens Losing skal hver være, af hvem 
han modlog Frelse, hvis den gav, der havde at give; men 
hvis der ere forskjellige Meninger om, enten han er bleven 
frigiven af den, der gjor Fordring paa Værn for ham, eller 
ikke, og han selv nægter det, da fare den til, der siger sig 
hans Patron, og fore to Mænds Vidne paa Thinge, at han 
er bleven frigiven af ham; da er ban hans, uden hin har 



TRÆLDOM 1 NORGE. 271 

fuldgyldigt Vidne imod, to aarbaarae og forstandige Mænds, 
al hans Frelsesol var gjort eller efter OYorenskomst tilsik- 
kret ham eftergivet (^måltrygt", jfr cap, 14 a*^U^ ^^^ 
trygdum''). Hvis han forer det Vidnesbyrd frem^ da er ban 
af Thyrmsler mod den Mand. Men hvis den kalder sig 
aarbaaren, som blev sagsogt, da tælle ban flre sine For- 
fædre op til aarbaarne Mænd og være selv den femte og 
have derpaa to aarbaarne Bonders Vidne. Er ban saa hjælpe- 
los, at ban ikke faar det, og har dog dette Værn for sig, 
da sande ban sin aarbaarne Æt med Gudsdom. Hvis ban 
bliver fri ved Jernbyrd eller Vidneforsel, da bode hin ham 
Fuldrette (2 Mark), og Biskoppen Edsbod; men hvis han 
ikke faar gjort sig fri, da har han forbrudt alt sit Gods til 
Patronen, og ligge tre Mark solvvurderede paa ham, uden 
ban lonner dem af sig, og saaledes om ^^vånarmenn''. Hvis 
fiere gjore Fordring paa ham, da have han det samme Værn". 

Ogsaa mod, at Mands Losinge f5rcs ham ud af hans 
Værge mod hans Villie, giver Loven Sikkerhed. Fr. 1. IX 
16: |(Hvis Mand forer den Kvinde af Landet, der er nogens 
^^vånarmadr" eller Losinge, da skal Styrmanden bode tolv 
Orer og alt det Gods, som det vidnes for Patronen, at hans 
Losinge eiede; men hvis han gjorde det uvidende om Ved- 
kommendes Stilling, da sande han med Lyritered". 

Med ovenomtalte Værgemaal mod Patronatsfordringer 
kan jevnfores Bestemmelserne angaaende bestreden Frelse - 
gave Upl. 1. Rjopm. b. 3. OgL. Ærft>. b. 24, 25. Eriks 
Sæll. L. 3, 16, 17, 18. 

Vi se altsaa, at efter begge Love endnu det væsentlige 
Trællemærke hefter ved Thyrmslemænd, at de kun tor fare 
efter Patronens Raad. Den, hvis Fader var Træl og Moder 
Ambaatt, og som trælbunden fodtes, ham kalder Graagaasen 
^^}^ræ\ fastan å f6tum'' (Gråg. 229, Rans)). Njåls s. c. 17), 
noget losere var vel den frigivnes Baand, og man tor maaske 
af Gul. 1. 67 og Fr. 1. IX 16 slutte at hans Færd inden Fylket 
var væsentlig fri; men farer han videre, soger Herren efter 



272 TRÆLDON I NORGE. 

ham og vindicerer sig ham som sin Eiendom. Vi ha?e 
ogsaa tidligere ved Fortællingen om Olaf Tryggvesuns Fri- 
kjobelse i Estland hort den fulde Frihed blive betinget under 
Formellen (^gefa hånum fullt frelsi ok fari lidugr hvert hann 
vildi" (Ji6ug ok frjals", Jons Ghristenr. 5. Var.); men Ret 
dertil indtræder i hvert Fald ikke forend Tbyrmslerne op- 
hore« At nemlig saa har været Regel, synes at maatte slut- 
tes af Fr, 1. IX 10 og af, at et saadant Baand paa Farc- 
friheden var temmelig nødvendigt for at Thyrmslerne factisk 
kunde haandhæves. Mod en saadan Udstrækning af Stavns- 
baandet kunde maaske anfores Gul. 1. c. 63 Slutning (se 
nedenfor) sammenholdt med c. 66 Slutning, om Losing, der 
har kjobt sine Bom Arv: ^Jlvis Mangel kommer over dem 
(Forældrene), og der er kjobt (Frihed for Thyrmsler eller 
Arveret), da skulle deres Born arbeide for dem, medens de 
leve, og gaa skyidlost bort; men hvis de ikke ville det, da 
udrede det af dem, der vil fare bort, Fosterlon'\ Det kunde 
nemlig efter c. 63 synes, som om Losingsson, hvis Forældre 
ikke have gjort Frelsesol, havde samme Adgang til at fare 
bort, om han vilde, som den, hvis Arv var kjobt. Jeg tror 
dog, at begge Steder kunne forklares i Overensstemmelse 
med den ovenfor fremsatte Mening. Der staar nemlig i c. 63 
udtrykkelig, at saadanne Born ere Jævnrettesmænd med deres 
Fader, de stode altsaa vel paa samme Trin som Losing, 
hvis Frelsesol var ugjort, ogsaa i Forhold til Patronen; 
dernæst tror jeg, at de tre Mark, som den bortfarende skal 
lægge i sit Sted, egentlig ere at betragte som Æquivalent for 
hans egen Person og en Bod for Fjernelse, parallelt med 
den i c. 66 paalagte Bod af verdaurar, hvis han krænker 
Thyrmslerne. I c. 66 derimod tilfoies, at Bornene efter 
Forældrenes Dod skulle gaa skyidlost bort, og videre tror 
jeg, at den der omtalie Fosterion ikke er det samme som 
de tre Mark i c. 63 9 men et Æquivalent for den Del af 
Fostringsmolen , som den bortdragende ved sin Fjernelse 
lægger over paa andre — at de tre Mark i c. 63 tilfalde 



TRÆLDOM I flORGB. 273 

ubetingel Patronen, FosteHonnen derimod i c. 66 enten de 
5vrige Soskende eller brer anden, der overtager Forpleinin- 
gen. (Et Sporgsmaal maaske om féstrlaan Van have denne 
Betydning, ligesom det ogsaayvildc have sine Vanskeligheder 
at træffe paa Forhaand Overenskomst om den bortdragendes 
Bidrag til Forældrenes fremtidige Fostring).^ 

Yi saa, at Gul. 1. c. 66 kun satte Forpligtelsesforhold 
mellem Frigiver med Son og Frigiven med Son^ hvad ogsaa 
fremgaar af samme Lovs udforlige Bestemmelser angaaende 
Giftermaal og Arvegang. Gul. 1. 63: ^^Nu ægter f^osing, 
hvis Frelsesul er gjort, ætbaaren Kvinde, og de skilles begge 
i Live, da skulle Bornene alle folge hende; men hvis hun 
dor f5r ham, da skulle alle Bornene vende tilbage til sin 
Fader og tære der hans Gods, saa langt det strækker; men 
naar det er gaaet op, da skulle de alle vende tilbage i den 
bedre Æt, men han under sin Patron. Nu ægter Lo&ing, der ikke 
bar gjort sit Frelsesol, ætbaaren Kvinde, hvorledes end deres 
Skille bliver, da folge alle Bornene hende. Nu ægter Losing 
Losinge, og er hendes Frelsesol gjort, men ikke hans, da komme 
ikke Bornene til Arv efter nogen af dem. Men hvis hans Frelsesol 
er gjort, men ikke hendes, og dog Patronen giver hende Haab 
om Lysning fra sig, da komme Bornene til Arv efter begge. 
Nu ægter Losing Losinge og er den ene Patrons ja dertil, men 
ikke den andens, da kan den, der ikke har givet sit ja, 
gjore sin Ret gjældende, hvis der er Formue at skifte efter 
dem, men hvis der er Trang, kan han sige sig fra det hele. 
Nu ægter Losing Lusinge, og er deres begges Frelses51 
gjort, da tage Bornene Arv efter begge ; men hvis de komme 
i Trang, da ere de Gravgangsmænd (grafgångsmenn) , man 
skal grave Grav i Kirkegaarden og sætte dem deri og lade 

1 Fosterldnneo forstaaes dog maaske rettest om L{jn for Bar- 
nets egen Opfostring, men alligevel behdver den ei at være udredet 
til Patronen. Ogsaa i Gal. I. 129 forekommer féstvlaun i mindre 
tydelig Mening. 

1862 18 



274 TRÆLDOM I flORGB. 

der do; tage Patronen det op der lever længst, og fode det 
tiden. Nu ægter Losing Losinge og har ingen af dem gjort 
sit Frelsesoly nu avle de Born sammen, da ere de Jævn- 
rettetmænd med sin Fader, de skulle arbeide for Rarlen og 
Kærlingen (Forældrene); men hvis noget af dem vil fare 
bort, da skal det lægge tre Mark i sit Sled." 

Gul. I. c. 64: (fNtt faar Træl og Ambaatt Frelse og 
bo sammen , da erhverve de for ham to Dele af Formuen 
og for hende en Trediedel. Den Mund skal underholde 
hende, som ban gav hende, hvad en(en den var storre eller 
mindre, dengang de vare trælbundne". 

Patronens Ret til Arv efter sin Losing, der ci bar gjort 
sit Frelsesol, er kun bleven indskrænket til Fordel for Fost- 
broderforboldet (Gul. 1. c. 65): ^^Nu ere to Brodre fodte 
trælbundne op bos samme Mand, og ere de Brodre og Fost- 
brSdre, og lose de sig fra sin Herre, og Fostbrødrene skilles 
ikke, men eie sammen Værk og Orke, da kommer hver af 
dem til Arv efter den anden. Deres Born komme ei til Arv, 
uden de gjore sit Frelsesol". 1 hvilket sidste Fald Barn gaar 
foran gjenlevende Fosterbroder til Arv. Jfrc. 114((Litla erfd", 
hvor samme Bestemmelse gjentages i noget forandret Ordlag. 

Endelig c. 106 bestemmer om Losingsarv i Almindelig- 
hed: (Nu er Losingsarv den fjortende), den skal tages indtil 
niende Arveklasse (til niunda knés), for den gaar under 
Kongen. Strax Losings Son tager Arv efter sin Fader, da 
tager hver (af de senere Led) efter anden. Nu bliver ^^al- 
dauda arfr" i Losingsæt , og er der ingen den Mand, som 
er i Arvetal til den dode af Losingsæt, da skal den, som er 
af Patronens Æt, tage Arv indtil niende Led, forend den 
gaar under Kongen, endog om den, som er dod, er den 
ottende fra Losingcn". 

Efter Frostethingslovens IX 11 paaligger Patronen Un- 
derstottelsespligt, saalængc han har Arvebaab, hvad neppe kan 
have været Tilfælde uden i meget ringe Grad i Gulethings- 
loven efter ovenstaaende Bestemmelse om Gravgangsmænd. 



TBÆLDOM I MORGB. 275 

FrostelhingsloTen udstrækker ogsaa det egentlige Thyrm- 
sleforhoid videre. Fr. 1. IX 11: ^^Losings Æt, fire Mænd 
ere i Tiiyrmsler, men den femte er ude af dem, om end ikke 
er kjobt. Den Losing derimod, som har gjort sit Freisesol 
eller kjobt (sig fri) med Tryghedsvidner, han skal tage Arv 
efter sin Sun og Datter og sin (egen) Losing som den tre- 
die. Men Lusings Sonner skulle tage Arv efter sex Mænd, 
efter Fader, Moder, Son, Datter, Broder, Soster og efter sin 
Losing som den syvende. Saaledes skal L5sings Siin tage 
og Sonneson og hans Son, de som saaledes tage (Arv), 
og saaledes Datter og Soster som Son og Broder, hvis de 
ikke ere til, og saaledes skal den ene af dem have Forsorg 
for den anden; men saasnart de sex Mænd ikke findes, da 
vender alt Arvebaab tilbage under Patronen indtil niende 
Arveklasse (lil nfunda knés) og saaledes Forsorg, hvis den 
tiltrænges. Hvis Losing tager Kone, hvad enten han tager 
Losinge eller aarbaaren Kvinde, da komme to Dele baade 
af Forsorg og Arv under hans Patron og en Trediedel uuder 
Moderen (Losingens Kone), og de ere af Tbyrmslerne som 
komme under Moderen, hvis hun er aarbaaren". 

Om private Frigivelser Gud til Tak i Lighed med Fri- 
givelserne paa Thingene, hvor ogsaa rimeligvis det strengere 
Thyrmsleforhold strax blev hævet, var bestemt , IX 13^: 
^Jlvis Bonde vil kjiibe Mand til Frelse eller Somænd ude 
paa Reise, da skal den Mand ei være nogen forpligtet (vid 
engan mann t)yrmaz); men hvis han dor, og ikke hans Frel- 
sesol er gjort, da tage Patronen Arv efter ham og saaledes 
have Forsorg for ham, om han kommer i Mangel. Vil han 
imidlertid gjore sil Frelsesol, da gjore han som fiir (c. 12) 
er sagt". Man kan være i Tvivl om, hvem der i delte Til- 
fælde er Patron, nærmest ligger det maaske at antage Kj5-r 
beren derfor, især da Talen er om KJob ogsaa i Udlandet; 

^ Overskrirt: ^^Um frjålsgjafa buanda eda kaapmanna i 
forum u(i**' 



276 TRÆLDOM I NORGE. 

men at Sælgeren her er Patron, derfor taler Graagaasen 137 
om Sogsmaal og Værn angaaende Losingers Umegd: ^,Nu 
hvis det vidnes, at han Vjobte ham tii Frelse og udredede 
den storre Del af hans Værd, da dommes han ham af Hænde 
og den i Hænde, der havde al tage Værddrer for ham''. 

Grag. 128 Omagab. : ^Mand skal fore frem den Losing, 
som han gav Frelse''. 134 um émegdir: ^^Sin Losing skal 
hver Mand fore frem, uden han kan bjerge sig selv eller 
har arvbaaren Son eller Datter, som formaar at fore ham 
frem. Dertil har han Adgang^ hvis Losing kommer ham 
paa Hænder, at tage Bornene i Skyld, flere eller færre, som 
han vil, hvis de ere til i det Aar, da Losingen kommer ham 
i Hænde" (jfr om de norske Gravgangsmænd). ^^En at 
slikum luta skal hann fram færa leysfngjann sem hann gaf 
frelsi til", ibd. 137 : ^Hvis Mand vil fore Losing til Under- 
hold, da skal han lyse ham Frigiveren paa, om ham lever; 
men ellers paa den med Frigiveren nærmest beslægtede arve- 
berettigede Mand" o. s. v. om det formelle, ibd. 112 Vigsl.: 
^Den Mand som frigiver Træl skal forsorge hans Bom, 
derom gjælder det samme som om Arv. Man kan frigive 
en Træl, som man har betalt fuld Kjobcsum for. Frigiver 
man en Træl, som man ikke har betalt fuld Kjobesum for, 
da er han, men ikke hans Frænder, pligtig at forsorge Træl- 
len, hvis han bliver trængende. 

Efter Graagaasen 119 Arfa}>. arver Losings ægtefodle 
Son og Dalter og saaledes Losingskvindes Bom; hvis de ei 
ere til, vender Arven tilbage under Frigiveren. Do Fri- 
givens Bom barnlose, arver Frigiveren saa meget som den 
frigivne efterlod ved sin Dod, Resien lager den dodes Fræn- 
der. Kommer Arven under Losings Bomeborn, bliver den 
i dennes Æl. Losing har at tage Arv efter sin Losing jævnt 
som frelsbaaren Mand , og saa Losingen o. s. v. nærmere 
Bestemmelser. Jfr Gråg. 127 ovf. p. 267. 

Om Frigivnes Giftermaal VgL. I Gipt. b. 4 (II ibd. 3) 
II Adit. 8: ^Giplæs frælsgivæ ral)e {)æn skyldasle æf ^em 



TRÆLDOM I N0R6B. 277 

hana i æt tok ine{) sik giftærmalum hænnær, æn eig ]iv«r 
|)æn sami i æt tok hana". Jfr 6gL. Gipt. 29. 

Med Fr. 1. IX 13 jfr OgL. Ærft>. b. 20, bvor ogsaa 
Udloseren og Ætlederen tager Arven. Saadan Frikjobelse 
maatte efter flg. c. 21 ikke ske i Host eller Vaartid, aden 
Udloseren stillede jævngod Arbeider« 

VgL. II Arv. b. 32: ^^Ætlelier man ))rel æller ambut 
ok taker i æt me}) sik a t)inge. l)a taker han arf hans. æn 
eig er sun til æller dolter. fa))er æller ino|)er. bro[)er æller 
systur. ær nokot l)erræ til ok ælleå. |)a taker ^ei arf. ær 
ingh l)erra til. t)a taker |)en arf ætlede''. 

Naar vi samle ovenanforte Bestemmelser, finde vi, at 
Tbyrmslerettighederne for Patron og hans nærmeste Æt vare : 
Ret til Arbeide af den frigivne i de forste tolv Maanedcr 
(Gul. 1. c. 61), Raadighed over Thyrmslemændenes Færd 
Gul. 1. c. 67, Fr. 1. IX 10, 16), Handel (Gul. 1. c. 61, 
62, 67 — G. 56: ^^Losing maa ikke raade for nogen Han- 
del uden af Ertogs Værdi, den der ikke bar gjort sit Frel- 
sesui". Fr. 1. XI 23: {^Saa skal fare Losingers Handel^ 
deres som ikke have kjobt Tbyrmsler af sig : Land skal han 
leie saa meget, som han trænger, og dertil Fro desforuden 
for indtil sex Orer talte; men alle andre Handler skulle 
alene holdes, hvis Patronen vil'') og Giftermaal (Gul. 1. 
c. 61, 62, 63, jfr ogsaa G. 198, Fr. 1. IX c. 16 om 
Losinges Leiermaal), af hvilken sidste Ret da ogsaa hænger 
Arveret efter dem (Gul. 1. c. 25, Sv. Kr. c. 64, G. c. 63, 
65 3 106, Fr« 1. IX c. 11, 13); endelig tager han ogsaa 
Bod med Thyrmslemændene for Fornærmelser mod dem og 
skal ikke have at frygte nogensomhelst fjendtlig Optræden 
af dem mod sig , uden hvor de værge sin egen Ret (Gul. 
1. c. 66). 

Patronens og hans nærmeste Æts Forpligtelser derimod 
mod Thyrmslemændene ere væsentlig, at de skulle under- 
stotte dem, om de komme i Trang (Gul. 1. c. 63^ 296. 
Fr. 1. IX c. 11, 13), ligesom de vel ogsaa agtedes idet- 



278 TRÆLDOM 1 NORGE. 

roindstc moralsk forpligtede til Understottelse i al anden 
vanskelig Stilling (vandrædi). 

Thyrmslerne gjælde, hvis de ikke afkjobes, eller FreU 
sesul gjores, efter Gulethingsloven mellem Frigiver med 
Son og frigiven med Son (Gul. 1. c. 66: ^Tveir skulu I)eir 
fedgar l)yrmask vi(3 hina två" — 63: ^Nii fær leysfngi leys- 
Ingju ok er hvårskis (leirra frelsisul gort. nii ala |)au born 
saroan. ^k eru t)au jafnréttismenn med fodur sinn. })å taki 
hverr eptir annan'' (altsaa saasnart Frelsesol er gjort eller 
Arv kjobl, cfr c. 66). 

Efter Frostethingsloven derimod vedblive Thyrmslerne 
i samme Tilfælde indtil frigivens Sonnesons Son; men hans 
S6n, den femte, er af Thyrmslerne, uagtet de ei ere blevne 
hævede ved Frelsesol eller Kjob (Fr. 1. IX 11). Efter hine 
forste fire tager altsaa Patronen eller hans Æt ubetinget 
Arv, ligesom efter Gul. 1. efter frigiven og frigivens Son. 
Men ogsaa, uagtet de egentlige Thyrmsler maatte være hæ- 
vede, forblev der endnu Arvehaab for Frigiveren og hans 
Æt; thi Arveretten var indskrænket inden frigivens nedsti- 
gende Æt saaledes, at paa den ene Side denne ei kunde 
tage Arv efter f. Ex. den frigivnes Forældre eller Soskende, 
hvis disse vare frie og 'uden Arvinger i nedstigende Linie 
— saadan Arv maatte efter Fr. 1. IX 11 tilfalde vedkom- 
mende Frigiver og hans Æt eller Kongen som ^^Aldauda- 
Arv'* — og omvendt efter samme Regel, naar inden en vis 
Slægtskabsgrændse Arvinger i Lusings nedstigende Æt ikke 
vare til, Arven ikke gik over i Losings Sideæt, men vendte 
tilbage i Frigiverens Æt indtil niende Klasse af dennes arve- 
berettigede Slægtninge (og dermed ogsaa Forpligtelse til For- 
sorg). Efter Gulethingsloven imidlertid, der lader Thyrms- 
lerne allerede ophore for Losings Sonneson, udstrækkes 
ogsaa Arveretten inden den for Thyrmsler frie Losingsæl til 
alle de Slægtninge, der efter den almindelige Arvegangslov 
kunne komme i Arvetal til den dode af Losingsæt indtil den 
niende Arveklasse fra Losingen; forst naar ingen saadan er 



TRÆLDOM I NORGE. 279 

til, er Arven ^^aldaudaarfr f leysfngskyni" og falder, ligesom 
efter Prostelhingsloven , under Frigiverens Æt indtil niende 
Klasse fra denne, hvorpaa den gaar under Kongen, altsaa 
noget for end ælbaarnes Arv , der gaar gjennem tolv eller 
tretten Klassen 

Udtrykket ^^kné'' betegner vel Klasse af Arveberettigede, 
saadan som den almindelige Arvelov opforer til erfd beteg- 
net med Nummer, saaledes at fSrste, andet o. s. v. kné 
tager erfd af tilsvarende Tal, jfr forskjellige tydske Loves 
genicula, der ligeledes opstille saadanne Arveklasser (Lex 
Sal. tit. 47, 3, 1. Rip. tit. 56, 3. 1. Roth. 153 — Grimm 
R. A. p. 468. Gul. I. 105: ^^nij verdr knéskot i erfdum'*)* 
Udtrykket i Fr. 1. IX 11 (leysingja): ^^sunarsunr ok ))ess 
sunr l)eir er svå taka*', maa vel forklares: ^^de som saaledes 
ved Frigjåreisc af Thyrmslcrne ere arveberettigede"; thi alle 
de der nævnte kunne ogsaa endnu være i Thyrmsler og saa- 
ledes uden Arveret. — Thyrmslerne kunne ogsaa inden de 
nævnte Slægtled hæves, som nævnt, ved at Frelsesdl gjordes 
eller kjobtes, og da, tror jeg, var Losingen og hans Æt fri 
fra enhver Forpligtelse; thi Fr. I. IX 10 hed det, at naar 
den, der værger sig mod Sogsmaal angaaende Thyrmsler, 
forer Vidne paa ^^at frelsisol hans var gdrt eda méltrygt, 
|)å er hann or l)yrm8lum vid ))ann mann" og Gul, I. 61 
fritages thybaaren Son, frigiven for han var treaarsgammel, 
for Frelsesul; Fr. I. X 47 derimod: ^^hann skal vid engan 
mann l)yrmask" og Gul. l.s Bestemmelse om Bom efter 
Losing og Losinge, hvis Frelscsol ere gjorte^ at de i Til- 
fælde af Trang skulle være Gravgangsmænd , hvad endog er 
et Brud paa den almindelige Forskrift i Ghristenretten , at 
hvert Barn skulde fostres, viser ogsaa, at Forpligtelsesfor- 
holdet ved Frelsesollet saagodtsom ganske blev bævet. Af 
de frigivne, der fritoges for Frelsesol, fordredes rimelig hel- 
ler ingen Thyrmsler; dog gjordes her, som det synes, en- 
kelte Undtagelser. Saaledes naar det i Gul. 1. 61 hedder 
om den, der frigives skat- og skyldlost, at han behover ikke 



280 TRÆLDOM I nORGB. 

(|)arf eigi) at gjore sit FrelsesSI^ og ikke heller den , der 
falder frels til Jord, at han da skal raade for Handel og 
Giftermaal, dog skal ban være i Thyrmsler til sin Patron, 
saaledes som den, der udreder sit Værd: da mener jeg, at 
de her nævnte Thyrmsler kun ere de strax efter c. 66 spe- 
cielt opregnede Ærbudighedshensyn, som Ldsing skylder sin 
Patron, at derimod de reellere Thyrmsler, der hindre Frihed 
i Handel og Giftermaal og dermed folgende Arveret, for 
begge Klasser ere hævede, ligesom ogsaa Arbeidsaaret, 
hvorom idetmindste for den, der fodes frels, neppe kunde 
blive Tale. Parallelt hermed er ogsaa Brugen af Ordet t)yrm- 
ask i indskrænket Betydning i Fr. 1. IX 13, hvor det 
heder, at den der af Privatmand er kjobt til Frelse (Gud 
til Tak ?) skal ^^vid engan mann |)yrmaz'^, skjont dog endnu 
saameget af Forpligtelsesforholdet mellem Frigiver og frigiven 
vedbliver, at hin baade tager Arv efter Ldsingen, hvis han 
ei 'har gjort sit Frelsesol , og er forpligtet til at at under- 
holde ham, hvis han bliver trængende. Da en saadan Fri- 
givelse var en ren Barmhjertighedsgjerning i Lighed med 
Frigivelserne ved Almuen paa Thinge, borte det til dens 
Charakter, at alle Baand, der hindrede fri Vandel, lostes; 
men da Losingen tillige maatte have en Tilflugt ved ind- 
trædende Trang, var det billigt eller nødvendigt, at Los- 
laderen som Erstatning for denne Understottelsespligt tilstodes 
Arvehaab efter ham* 

Efter min Etymologi betegnede neppe oprindelig [lyrmsl- 
ir andet end hine Ærbodighedshensyn som specielt opregnes 
Gul. 1. 66 og den tilsvarende Understottelse fra Patronens 
Side ([)yrma o: skaane); roen senere brugtes Ordet, som 
det synes, som Samlingsbetegnelse forLosingens forste ind- 
skrænkede Frihed — vi saa saaledes f. Ex., at Fr. 1. IX 14 
sider: ^^kaupa t)yrmslir af sér ok vanærd^', medens Gul. 1. 
66 dertil svarende har ^kaupa arf bornum sinum'^ o. s. v. 
Svarende til Gulethingslovens : ^^Barn af Losing med Ld- 
singe, naar hendes Frelsesol er gjort, men ikke hans, det 



TRJBLHOM I NORGB. 281 

kommer ikke lil Arv efter nogeo af dem'' (Gul I. 63) er 
rimeligvis Froslethingslovens Bestemmelse nm ^^Mand, der 
er fodt mellem Skjod' — ^madr er borinn er skauta émed- 
al" (IX 15) ; Gapitiets Text synes noget forvirret og Over- 
sættelsen faar blive derefter : ^^Den Mand, som er fodt mellem 
Skjod, skal tage slig Ret, som hans Fader havde; men den 
Mand, som er fodt mellem Skjod — naar Frelse var givet 
hans Fader, og han giftede sig fdrend hans Frelsesol var 
gjort og han avlede Son med den Kone, da er den Mand 
fodt mellem Skjod, han skal ikke tage Arv efter nogen". 

Det synes som om et ^er" formeget er indkommet i an- 
den Passus fra forste, og at der bor læses: ^^en sé maAr 
er borinn skauta åmedal er fedr hans" o. s. v. , der bliver 
endda Overflod nok i Capitlets Affattelse, dog ingen egentlig 
Forvirring. Udtrykket f^borinn skauta åmedal" er mig ikke 
ganske klart. Det er overensstemmende med de gamle Sprogs 
Naturvæxt og billedlige Udtryk, at Ord og Talemaader, der 
oprindelig have været brugte om Forældrenes Omhu for 
sine Bom, ogsaa efterhaanden anvendtes i noget videre Be- 
tydning til Betegnelse af Forhold til Slægten, til dens mand- 
lige og kvindelige Side. Det er maaske en uberettiget Ide- 
association, naar her hofudbarmr i Gul. I. svarende til Fr« 
l.s bauggildismenn. Slægtninge paa fædrene Side, minder raig 
om Udtrykket ^jaxa fyr vina brjosti" (Helgkv. Hb. I 9, 
Fafnm. 7); derimod tor vel med storre Sikkerhed fores 
herhen Fr. 1. IX 1, hvor det heder om Ætledningen: ^^en 
|)ann mann skal leida å reka skaut ok rygja. Jamt skulo 
konor bera vilni [)eim manni sem karlmadr lil ættleidfngar 
at fuUu", i hvilket Udtryk Meningen vel ikke kan være 
anden end: Jeåe ham i Æt baade paa Mands og Kvinde- 
side" — om end Ordet reka volder Vanskelighed, forsaavidt 
der ei tor læses é rekka skaut ok rygja (rygr : Kvinde, fore- 
kommer som bekjendt ei alene i Poesi, men ogsaa i Prosa 
i Sammensætninger: baugrygr, B. Kr. Fr. 1. Gråg. rygjarto 
Fr. I. XVI 2). (Gulalagh c. 21 § 3 udtrykker, at Bedste- 



282 TRjeLDOM I ISQRGE. 

fader sVal lage til sig sin afdode Sons Dotlre og lade dem 
der vente Arv efter sig, ved: ^^^a schul [laar sitja i karls 
scauti ok bi|)a lu la sinna''. Upiandslagens skotsætubarn sva- 
rer omtrent til Prostethingslovens Ætleding, eg. knésett barn. 
Jfr Vestgl. I mandr. i [II Dr. 2] dHavir kooa barn i knæ''). 
Udtrykket borinn skauta amedal synes derfor at maatle be- 
tegne en Fodsel ved Forældre af ulige Stand, saa Barnet 
sad ] bedre Skjod hos den ene end hos den anden, der kan 
her kun være Sporgsmaal om Moderen var ætbaaren eller 
Losinge, hvis Frelsesol var gjort; men at kun det sidste 
kan være ment, tor vel allerede sluttes af Fr. I. Il 1 : ^^barn 
skal m6dur fylgja" = taki rélt cptir médurfedr slnum — og 
Analogien med Gul. 1., hvor Bom af saadant Ægteskab 
hverfa aptr i hitt betra kyn, og saaledes mulig tage Arv 
der (?), og desuden siges udtrykkelig c. li i. f., at de 
Bom ere af Thyrmslerne, der folge Moderen, hvis hun er 
aarbaaren« 

Da den, der er fodt mellem Skjod, ikke skal tage no- 
gens Arv, ikke engang efter sine egne Born eller egen L6- 
sing, maa hans Ret, den samme som hans Fader havde, 
være thyrmslebunden Losings Ret — den Faderen havde, 
da Sonnen fodtes, da han endnu ikke havde gjort sit Frel- 
sesol — paa samme Maade er ogsaa efter Gul. 1. c. 63, 
S5n af Losing og Losinge, hvis begges Frelsesol er ugjort, 
Jævnrettesmand med sin Fader og fremdeles i Thyrmsler« 

Jfr Gråg. Arfaj). 118: Den Mand er ikke arveberetti- 
get, naar Træl avler Barn med frels Kvinde. Hvis Kvinde 
giver sin Træl Frelse, idet hun vil gaa med ham og have 
ham til Mand, da er heller ikke det Barn arveberettiget, 
som de avle. Flan hedder ^^hornungr". Jfr om Losingsarv 
Greg. 119 Arfa{). 

Ved Frigivelsen indfyres Trællen i de retsmægtigc Bor- 
geres Tal og opfores imellem disse ved Opregning af de 
offentlige og private Boder, der i givet Fald skulle gives 
og tages. Der skjelnes da videre mellem thyrmslebunden 



TRÆLDOM 1 NOBGE. 288 

Og tbyrmslefri Losing og fremdeles mellem Losing og Ld- 
singsson. 

LdSINGCNS OG HANS ÆtS STILLING I FORHOLD TIL DB 

Ayrigb Borgere. Det Forhold, hvori den frigivne og hans 
Æt stod til de ovrige Fuldborgere, oplyses bedst af Bods- 
ræVkerne. 

Bestemmelserne for den offentlige Bod for Saar, der 
udrededes efter Forovcrens Stand, ere: 

Gul. 1. 185: ((Nu hvis Losing saarer Mand, da skal 
han bude Baug paa 12 Orer, hans Son to Bauger, Bonde 
tre Bauger, odelsbaaren Mand (Hold) sex Bauger; Lender- 
mand og Slallare tolv Bauger, Jarl 24, Konge 48'^ 

Fr. 1. IV 53: ^^Hvis Hold saarer Mand, da er han 
skyldig sex Bauger til Kongen; men tolv Orer ere i hver 
Baug. Hvis aarbaaren Mand saarer nogen, skal han biide 
fire Bauger, Reksthegn tre Bauger, Losing to Bauger, Len- 
dermand tolv Bauger, Jarl 24 Bauger; men hvis Kongen 
saarer nogen, da skal han bode 48 Bauger og tolv Orer i 
hver Baug og bode til alle Lovfæller. Dette skal alt være 
solvvurderel". 

Den personlige Ret, de forskjellige Klasser havde at 
tage, opfores Gul. I. 200: ^^Nu har Losing paa sig som 
personlig Ret (einorår réttr) sex Orer, hans Son en Mark, 
Bonde tolv Orer, Hold tre Mark, Lendermand og Slal!are 
sex Mark, Jarl og Biskop tolv Mark. Lendermands Son 
skal tage Hoidsret, hvis han ikke faar Land". 

For Fr. 1. kjende vi den af Bestemmelserne om Tuld- 
rettesord: Fr. 1. X 35: ^^Hvis Mand jævner anden med 
nogen fodende Skabning af hvilkensomhelst Art, da er det 
Fuldreltesord, hvis han skyder det uden Vidner. Hvis han 
mæler mod Hold, bode han tre Mark, aarbaaren Mand to 
Mark, Reksthegn tolv Crer, Losingsson Mark, og saaledos 
den tredie tage Mark (jfr Bj. r. 162). Solvvurderet skal 
hver Mands Fuldrette være uden Thyrmslemænds, og 30 
Penninger skal være i hver Ore, hvad enten der regnes 



284 TRÆLDOM I NORGE. 

veiel eller lællet. Losing sex Orer, hvis hans Frelsesol er 
gjort, men hvis ikke, da en halv Mark. 

Gul. I. 196 (jfr Westm. 1. II Kop. b. c. 8) op- 
forer ogsaa som Fuldrettesord : ^^ef madr )>rælar karlmann 
frjålsan". 

Den oprindelige Række for den personlige Ret fra Hold 
nedover dannes allsaa ved Halvdeling af foregaaende Klas- 
ses Ret: Huld 24 Orer, Bonde eller Reksthegn tolv Orer, 
thyrroslefri Losing sex Orer. De indskudte Mellemklasser 
have % af næstforegaaende hoiere Klasses Ret: aarbaaren 
Mand 16 Orer, Losingsson 8 Orer, thyrmslebunden Losing 
4 Orer. (Efter samme Princip er maaske i Fr. 1. Træls 
Ret paa fredhelligt Sted sat til % af den Ret, Herren tager 
for ham?). 

Ved den offentlige Bod er derimod denne Orden fra- 
vegen, Ti fandt der i Gul. 1. Losing med en Bang, istedenfor 
at efter Analogien med den personlige Ret, der ved de 
hoiere Klasser er fastholdt, Losing med Frelsesol burde 
være sat til IV9 Bang og Losing uden Frelsesol eller thyrm- 
slebunden Losing til en Baug — og i Fr. 1. Losing sat til 
lo Bauger^ der synes at burde være Losingssons Bod. 

For Fornærmelser mod Losinge synes hendes Patron •> 
at have taget Retten^ efter Gul. 1. c. 198: ^^Hver Mand 
har at tage paa sin Losinge sex Orer'', dog vel ikke læn- 
gere end til hun blev gift. Ogsaa Bj. R. c. 127 lader Pa- 
tronen for Leiermaal med hans Losing, jævnt den fjerde som 
den f9rsle, tage sex Orers Bod, Kongen har der ingen Ret. 
Nogen tilsvarende Bestemmelse i Frostelhingsloven kjendes 
ikke, dog kan jævnfures Fr. 1. IX 16 om Bortførelse af 
Losinge mod Patronens Villie, hvorfor dog Boden sættes til 
tolv Orer. (Fr. 1. X 37 giver Manden Fuldrelteskrav for 
sin Kone, hvis hun slaaes). 

Om Ret for Ægtekvinders Leiermaal bestemmer Borg. 

1 Saalcdes straffes ogsaa Ldsinge af Patronen for Tyveri. 



TRÆLDOM I NORGB. 285 

Kr. II 14: ^^Sex Mark ere i Ret for Dolds Kone, fire for 
Losings Dailer, tre hvis hun (selv) er Losinge, tolv Orer 
for frigiven Kvinde (frjålsgjafa, hvad her vel gvarer til hvad 
jeg betegner med thyrmslebunden Losinge). Ogsaa Gul. I. 
199 sætter Voldtægt mod Ægtekvinder til Bod af dobbelt 
Ret (jfr Fagrsk« 17), Fr. 1. derimod sætter trefold Ret 
(Indholdsfortegn. til IV, c. 24, NgL II p. 505). £fter 
Borg. Kr. c. 15 har Frigiven (frjålsgjafi) , Losing og Ld- 
singsson Drabsret ved fire Kvinder, hvis han finder Mand 
hos dem; de ere: Kone, Moder, Datter og Soster. Fuldfri 
Mand derimod har samme Ret ved 13 Kvinder af sin Slægt, 
eller overhovedet ved alle Kvinder, hvem han slaar til 
Arv efter. 

Den Avindsbod, som den Skadelidende undertiden kan 
fordre, naar særegen Krænkelse er bleven ham tilfoiet, be- 
stemmer Fr. 1. til V4 sf ^^^ personlige Ret. Saaledes 
IV 49 om Saar: ^^Hvis man maa vende den saarede med 
Ansigtet ned, da skal bodes ^^Avindsbod'' til Hold sex Orer, 
derfra skal voxe hver Mands Ret med ^/q op fra Hold og 
saaledes aflage til aarbaaren Mand fire Orer, Reksthegn 
tre Orer, Losing to Orer. Det skal all være soivvurderet". 
.Maalestokken Vs ^^ ^^^ ^^^ Uagtsomhed tagen efter de 
nedenfor Hold mellemskudle Klasser, hvad mulig kan have 
sin Grund i at aarbaaren Bland virkelig var den oprindelig 
næstfølgende efter Hold.^ svarende til Gulethingslovens Bonde 
(buandi), men er bleven skudl op og bleven Mellemklasse 
ved Indførelsen af Reksthegn i Rækken. Herved kommer 
Regelen til ikke at passe paa Reksthegn under Holden og 
ikke paa nogen af Klasserne over denne, der stadig tage 
dobbelt saameget som den næst lavere og saaledes bude, 
jfr IV 53. Ligeledes er, som det synes, Losing sat skjo« 
deslost for Losingsson ligesom i X 35, hvor han endog 
derved kommer til at staa dobbelt med forskjellig person- 
lig Ret. 

Om den samme Avindsbod handler X 46 : ^fHvis Mand 



286 TRJCLDUM I NORGE. 

ikjærer Tagi af Mands Hest, da bode han tre Mark, men 
haggcr han Halen af, da skal man værdsætte Hesten og 
hin udrede ham Værd, der eiede den, og desuden Avinds- 
bod: til Hold sex Orer, aarbaaren Mand en halv Mark 
(fire Orer), Rekstbegn tre Orer, Losingsson to Orer, Losing 
en Ore, men solvvurderel er Bod til aarbaarne Mænd og 
saggild (Lovore, sexalnes Ore?) til Thyrmsleroænd''. 

Vi se her Losingssons Bod riglig ansat, derimod er 
af thyrmslefri og thyrmsle bunden Losing kun medtagen 
den sidste. 

For uhjemlet Brug af ens Land skal efter Fr. 1. XHI 
15 ((Hdld tage sex Orer, Lendermænd elleve Orer og sag- 
gilt alt uden det er lovfæstet — Biskop lo Mark og Jarl 
lo Mark, Konge tre Mark, Erkebiskop tyve Orer, Abbed 
tolv Orer og saaledes Abbedisse, aarbaaren Mand fire Orer, 
Rekstbegn tre Orer, Losingssun to Orer, Losing fire £r- 
tuger". Beregningen har, hvad ogsaa folgende Bestemmelse 
i Gul, 1. viser, oprindelig været foretaget som ved Avinds- 
boden efter den personlige Ret, men med forskjellig Mynt- 
værdi, sexalnes Ore, altsaa ^/^ af den personlige Ret. L5- 
sings Landnam er imidlertid her, som det synes, opfort 
efter thyrmslefri Losings Ret, sex Orer, og skulde vel egent- 
lig være ansat til fire Ert. fem Pen. 

Efter Gul. 1. 91 har Losing i Landnam, hvis han eier 
Jord, Skaltedre (skatzvaran eyri) indengjærdes, og hans Son 
en Ore, Bonde IV« Ore, Hauld tre Orer, Lendermand sex 
Orer, Jarl tolv Orer, Kongen tre Mark. Indengjærdes har 
hver, som jeg nu har sagt; halvt mindre tage Mænd uden- 
gjærdes. Landnara oges til det dobbelte og Ransbaug til 
Kongen, hvis der er lagt Forbud derimod (Fr. 1. XHI 17 
lader Landnam i delle Fald udredes solvvurderel). Dette, 
tror jeg, slemmer ganske med Fr. 1. XIII 15; der er nemlig 
Boden ansat efter sexalnes Ore, medens Gul. 1. 91 ansætter 
den efter tolvalnes Ore, hvorfor her kun komme de halve 
Summer mod Frostelhingslovens. Losingen er i Fr, 1. op- 



TftJCLDOM 1 NORGE. 287 

fort efter den thyrmslefries Ret og laaledei ogsaa i Gul. 1.; 
tbi som Jordeier maa han, som det synes, have gjort sit 
Fi elsesol eller paa anden Maade være frigjort af Tbyrmslerne 
(jfr Fr. 1. IX 12: (^Ef |)ræll kemr å jord eda byr, l>å skal 
bann gora frelsisol sitl" og Grag. 112: ((llålfan rétt skal 
bann taka er bann kemr å jarls jord (vel straz Bonderet eller 
Rekstbegns) en |)a allan ok fulian er bann kemr a konungs 
jord" (Holdsret, se ovf. p. 262). Han skulde egentlig i 
Landnam tage, som nævnt, 4 Ert. 5 Pen. sexalnes Ore eller 
9 Alen Vadmel (1 Ert. =:« 2 Al. Vadm.), Vs »^ sin Ret 
6 Orer, tolvalnes Ore. Om Froslelbingslovens 4 Ertuger 
(8 Al. Vadm.) er Feilskrift, tor jeg ikkeafgjore; Afvigelsen 
er for stor til at man kunde sætte 4 Ert. som rund Sum, 
uden Grunden skulde ligge i særegne Myntforbold. I Gule- 
tbingsloven derimod synes Skaltcoren at bave Værdi af ni 
Alen, jfr Gul. 1. 198 og 251 (dog se Munchs Norske Folks 
Historie H p. 929). 

Ganske den samme Bodsrække indtil Lendermand op« 
stiller Gul. 1. 198, som vi allerede ovenfor bave set, for 
Krænkelse mod Mænds bedste trælbundne Tyende: Losing 
Skalteore for sin bedste Ambaalt, hans Son 1 Ore o. s. y. 
(for det lavere Tyende toges halvt mindre), og i Froste- 
thingslovens hermed parallele XI 21 siges udtrykkelig, at 
den der nævnte Bod til Holden, tre Orer, skulle være talte 
o: solvvurdcrede. 

Skatzyarr eyrir. At Skatleuren betegnede en Værdi 
af ni Alen Vadmel synes ikke alene at fremgaa af Propor- 
tionen i disse tvende Bodsrækker, Gul. 1. 91 og 198, men 
endnu bestemtere af cap. 251; thi naar man i cap. 250, 251, 
252 soger de Tversagssummer, der tilkomme hvert af de 
tre Opnam, der have respective 12, 9, 6 Orers direcle Sag 
hos Baugmændene, ved at lade hvert af dem tage ^y^, Vis 
Vi8 ^^ ^^ forskjellige bodydende Opnams Sag, saa finde vi 
eyri skatsvaran i cap. 251 ^/ig af ni Orer, lig ni Alen Vad- 
mel. Man maa nemlig efter cap. 243 være berettiget til al 



288 TRÆLDOM I NORGE* 

slutte, at alle Summer i dette Sagtal er regnet efter tol?- 
alnes Ore. (Rigtignok bar jeg ikke faaet Summen af fiau- 
ger. Trygheds- og Skovkjob og Kvindegaver i cap. 245 til at 
stemme med de specielt anforte Summer ovenfor ; men denne 
Uoverensstemmelse kan neppe hæves ved at antage forskjellig 
Myntværdi ved de enkelte Summer, hvad ogsaa paa Forhaand 
synes urimeligt. Det er vel en altfor letvundet Maade at 
klare sig fra denne Vanskelighed at antage, at ^^xii ålna 
eyrir^' i cap. 243 ved flygtig Optælling af Summerne er 
trukket ind imellem Boderne som ^^tolv Orer", dog er det 
netop den Sum jeg savner for at faa udfyldt den nedenan- 
forte Sum 20 Mark 2% Orer. Muligen kan en forkortet 
Skrivemaade af hin Kursbetegneise i tidligere Haandskrifter 
have gjort en saadan Uagtsomhed mere undskyldelig end 
Texten, som den nu foreligger). At Skatteoren virkelig 
havde Værdien af ni Alen Vadmel stottes ogsaa af Bj. r. 
168, hvor forekommer ^^ertogr lagaeyris. ^ai eru iii ålnir 
vadmåls'' — den bor muligen ogsaa sættes i Forbindelse 
med Trealnesoren.^ 

Uhjemlet Benyttelse af andens Hest, naar Hesten stod 
bunden, synes at have været opfattet som Krænkelse mod 
Person og straffet med Bod efter den krænkedes Ret i 
samme Forhold som Avindsboden regnedes. 

Fr. 1. X 41: ^Jlvis Mand tager andens Hest, hvor- 

1 Hdr5s s. c. 9, Laxd. s. c. 88. P. Vidalin: ,^skjrfngar'* p. 147 
anfOrer Treaiensører Tra Sturl. s. I. 3 c. 29. Sammesteds bemær- 
kes: ((En til var hjå Nordmdnnum 9ålna eyrir, |)ad vottar hinn 
gamli kristinréttur, sem er i sumum Heidsifja - |)ingsbékum c, 34, 
(hvilket Sted jeg dog ikke har kunnet Gnde). Til var og hjå Sviara 
l>essi 9ålna eyrir og er hann |)ar nefiidar karlgildur eyrir, UpL Manb. 
23. Boden synes nemlig paa detie Sled at være ansat forresten 
efter SexalnesSre (ortug er 2 ålnir). Om skattvaran cyri siger 
imidlertid Vidalin sammesteds 149: ((Samt ætla ek l>ad verid hafa 
hålfa fimta alin'\ 



TRÆLDOM 1 NORGE. 289 

somhelst, hvor den er bunden og rider den bort fra Eieren, 
han skal bade sex Orer solvvurderede til Hold. halv* Mark 
(il aarbaaren Mand , tre Orer til Reksthegn , to Orer til 
Losing". (Naar Gapitlct sammenholdes med c. 46, maa 
man slutte, at ogsaa her Losing er sat for LosingssSn). 
Tages derimod Hest i Udmark eller overhovedet Fareredskab, 
naar det ikke netop benyttes af £iermanden (f. Ex. Skib i 
Ncist) da bodes som i Gul. 1. kun med engang for alle 
fastsat ^^Aafang'', kun sætles dette her til to Orer solvvur- 
derede, medens det i Gal* 1. kun er 1% Ore (jfr G. 92) 
og tages lige for Thegn og Træl. 

Betegnende for de frigivnes og deres Æts Stilling yderst 
i Rækken af Borgerne er ogsaa Fr. 1. IV 4: ^^Hvis Kongen 
beskylder Mand for Landsforræderi, da skal han nævne Mand 
af sin Hird jævnbaaren den Mand, der har Sag at værge; 
men hvis Losing eller Thyrmslemænd have saadan Sag at 
værge, da skal han nævne Bondeson af sin Hird, hvis han 
findes, og have han Kongens Brev og Segl og soge den 
Sag, naar Kongen ikke er inden Fylket'\ Begge Bestem- 
melser, saavel nm Jævnbyrd som om Kongens Fravær sigte 
til, at Sagen ei skal fores mod Overmagt og have flere 
Sidestykker i Lovgivningen. Udtrykket om Bondeson i Kon- 
gens Hird ^^ef hann er til", viser at Optagelsen i Hir- 
den var en Ære, der kun undtagelsesvis tilfaldt Mænd af 
saa lav Byrd ; det hedder ogsaa i Sag. af Sig. Jorsf. c.. 29 
om den senere bekjendte Otlar Birting ^^einn af kertisveinum 
kondngs er hét Ottarr Birtlngr, béndason, ok var ))6 kerti- 
sveinn koni!ings". 

Leierne paa Kirregaarden. Endnu paa Kirkegaarden 
gaar den gjennemforte Rangsordning igjen. Om de for- 
skjellige Klassers Gravleier finde vi fastsat: Borg. Ghr. I 9: 
^^Kirkegaarden er skiftet i Fjerdinger til Grave: Lendermænd 
skal man grave ostehfor ved Kirken og i Jorden sondenfor 
under Tagdryppet; have de ikke Del i Kirkegaarden, da 
skulle de ligge i Bondeleiet. Deroæst skal man grave Hol- 

1862 19 



290 TBJBLDOM I NORGE. 

der og Holders Bom, dernæst skal man graYC Losioger og 
Losingers Bom« Dernæst skal man grave frigivne (frjålsgjafa 
og deres Born. Nærmest Rirkegjærdet skal man grave Mænds 
ufrie Tyende^ (man) og Mænd, der ere drevne op paa So- 
stranden og have Haaret skauirel paa norsk Vis. Graver 
man Træltyende i Frigivneleiet, bode man sex Orer. Graver 
man Frigivne i Losingsleiet , bdde man tolv Orer. Graver 
man Losing i Holdsleiet, bode man (re Mark« 

Kirkegaardens Fjerdinger ere : Lendermændenes, Holder- 
nes, Losingernes, Frigivnes. Man skålde ved forsle Oiekast 
være tilboielig til at tro en Feil indloben, saaledes at Bonde 
var bleven udeladt, og de folgende lavere Klasser feilaglig 
ansatte til næste hoieres Ret; men alle tre Exemplarer af 
Borg. Ghr. ere overensstemmende i denne Ordning, medens 
de dog afvige saa meget fra hinanden, at de ei kunne stamme 
fra samme Kilde, jfr II 18, III 13. Eidsivia Chr. opforer 
ligeledes kun disse samme Gre Klasser (der læses endog 
c. 48: (^boldsmanni. Er ban er leysingja sunr" o. s. v., 
rigtigere dog vel II c. 36: ^En ()eim manni sem [bann] er 
leysingja son''), og der siges ligeledes temmelig tydelig, at 
Boderne for uretmæssig Gravning rette sig efter den dodes 
(den tidligere i Leiet nedlagtes) Ret: ^^En engi å at grafa 
i annars leg nema hann vili sekjast at laga rétti vid erGngja 
hins dauda", saa der neppe kan være Tvivl om, at Loven 1 
de sydlige Lagdommer ingen Mellemklasse har opstillet mel- 
lem Losingsson og Hold. 

LeiekjOb. For Leie i Kirkegaard skal betales til Præ- 
sten efter 6. Ghr. c. 12 ^^tolv Aloe for Lendcrmand, hans 
Kone og alle de hans Born, som have Haab om Land (af 
Kongen, eru i landvånum), sex Alne for holdbaaren Mand, 
flre Alne for Losingsson, tre for Losing, halvanden Alen for 
Frigiven, Penning veiet for Træltyende". 

^ Naar Estrup (^Om Trældom i Norden^* p. 51 sfger, at Træl- 
lene begravedes udenfor Kirkegaarden, er delte vel eu Misforstaaelse. 



TRÆLDOM I NORGE. 291 

Elds. Ghr. I 48 bestemmer samme Leiekjob noget 
anderledes: ^^tolv Alne ere i Leiekjob for Leodcrmand og 
bans Kone, ni Alne for bans Son og Datler, indtil de ere 
40 Aar, siden toW(!)Alnc; saalcdes ogsaa for H51d. Naar 
han er Losingsson, da er Ore Alne i Leiekjob; men tre 
Alne efter Losing, ufreb (Losing) veiet Penning, for træl- 
bunden anden (Penning)". I den anden Redaction c. 37 
sætles rettere for Lendermænds Born udenfor Landhaabs Al- 
deren syv Alne og saaledes for Holden. Videre som* nævnt : 
fffor Losingsson fire Alne, tre Alne for Losing, veiet Pen- 
ning for trælbunden Mand". Thyrmslebnnden Losing forbi- 
gaaes altsaa her, det synes imidlertid mindre rimeligt, at 
han virkelig fremdeles skulde have været sat i Klasse med 
Træl, som forste Redaction s^nes at antyde i ovenstaaeude 
Capitel, medens dog c. 50 stiller frigivens Leie paa Kirke- 
gaarden mellem Losing og Træl« 

I 50 bestemmes om selve Leiet: ^^Lendermand skal 
man grave næst Kirken og Lendermænds Born og Lender- 
mands Kone ; dernæst Holder og deres Koner og Born ; 
dernæst skal mati grave Losinger og deres Born, dernæst 
frigivne (frjålsgjafa) og deres Born; men næst ved Kirke- 
gjærdet skal man grave Mænds Træltyende og Ambaat.ter. 
Karlmænd skulle ligge sondenfor Kirken og Kvinder norden- 
for''. Atter udelader II i tilsvarende c. 39 Frigiven. 

Paa Island gjordes efter Grag. Kr. 1. {). 2 ingen For- 
skjel med Hensyn til Gravleiet: ^^leg skulu oli vera jafndyr, 
hvårt sem eru nær kirkju eda firr, i kirkjugardi''. 

Forovrigt kan mærkes som Paralleler med Hensyn til 
den frigivnes Stilling overhovedet: Gråg. 96 Vfgsl. : ^^Det 
er, hvis Losing bliver dræbt, det Sogsmaal har hans fri- 
baarne Son at fore; men ellers Frigiveren. Men hvis Fri- 
giveren dræber sin Losing og er Losingen sonnelos, da har 
Goden det Sogsmaal, den, som den dræbte var i Thing 
med; men er denne selv Drabsmanden, da har hans Sam- 
thingsgoder Sogsmaalet. Hvis de ere uenige, skulle de kaste 

19* 



292 TRÆLDOM I NORGE. 

Lod mellem sig. Hvis Liisings Losing bliver dræbt, da har 
den f5rste Losing Sogsmaalet''. 

VgL. I Mandr 2: ^^Skal ma[)er ællæddan man aptær 
bStæ. t)æn annot)ogfaær havir varit. han aptær bolæ mæ|) 
niu markam arvæbot. ok sex markum ættærbot. sva sum 
ættæl)æn man. Gri utæn halvæ ættærbot (alm. tolv Mark, 
jfr foregaaende Gapitel) ))y at ætt hans ær half |)ræ1ær ok 
frælsgiwær". VgL. II Dr. b. 7 kalder en saadan ætledet 
frigiven ^^skunkufalz ma})er'* (?) og nævner ved Siden fræls- 
givæ, skjont Boden er den samme; vel tænkes ved den fyr- 
ste specielt paa thybaaren forst senere udiost Son eller 
Slægtning. 

Sk. Lov 6, 6: (^Warthær frælsgivi dræpin ok mælær 
annar man æfle hanum, viti mæth tyltær eth ok tviggja 
mannar witni, at han tok han i æt mæth sæ ællær at han 
ær næste nanithi. Warthær man sæktather at han tok han 
i æt mæth sæ ok dyl han, dyli mæth tyltar eth. Thæn ær 
^lan havir takit i æt skal botæ fore hans gærninga thrithing 
af allum botum ok tva lotær hans frændær (ligesom med 
fletforing) ællær han sjalvær botæ mælh linda hot. Swa 
skal ok taka af allum thæm botum fore han warlha at bota". 
Jfr ovenfor p. 267 flg. 

Boder til aarbaarne Mænd og Thyrmslemænd. Den 
offentlige Bod var ogsaa for Thyrmslemændene, som det sy- 
nes, at udrede solwurderet (jfr Fr. 1. IV 53); ved de pri- 
vate Boder derimod i Mandhelgen skjelnes mellem aarbaarne 
Mænds og Thyrmslemænds Boder saaledcs^ at hine tage sine 
solvvurderede (eller talte), disse sine i Lovore (Sexalnesore), 
som det i^ynes: Fr. 1. IV 45: ^^siifrmetinn skal årborins 
manns eyrir allr i mannbelgi nema t)yrmslamanna"; Fr. 1. 
X 35: ^^silfrmetit skal fullrétti hvers manns nema [)yrmsla- 
manna''; ibd. 46: ^^silfrmetit er årborinna fe, en sakgild 
t)yrmslamanna fe". At denne Forskjel har været gjort ogsaa 
ved Avindsboden sees af Fr. 1. X 46^ dog kan maaske IV 
49: ^^enn t)at skal vera allt silfrmetit" gjælde som en egen 



TfiÆLOOV I MOAGE. 298 

Undtagelse ved særdeles skjæmmende Saar, ligesom Gul. 1. 
endog sætler Saarboder jævne for Thegn og Træl; al der 
heller ingen Forskjel gjores ved Landoam kan have sin 
Grund i, at Losing, som ovenfor antydet, som Jordeier 
maatte have udfriet sig af Thyrmslerne. 

Den sdlvvurderede Ore havde ved Midten af 12le Aar- 
hundrede dobbelt Værdi mod Lovoren eller Sagdren; ved 
£rkebiskop Eysteins Overcnsltomst med Bonderne om for- 
andret Kurs ved Sagfaldet, hedder del, Fagrsk. 268, at nu : 
(^allr sakcyrir — skyldi vera silfrmetinn eyrir. En adr var 
sakeyrir biskups slikr scm konungs logeyrir; en [»ess verdr 
helmings munr [)eirra auralaga^'. (Dog er det vanskeligt at 
bringe denne Fagrsk.'s Beretning i Harmoni med den oven- 
for antagne Værdi for Skalteoren, der ogsaa synes at være 
kaldet Lovore [Bj. 168] ogsaa er der Urede i Forholdet 
mellem silfrnielit og vegit [jfr Fr. I. V 13 i. f. og X 13]). 
Med denne Sagore var del vel, at Thyrmslemændene bode- 
des (fé sakgilt^), og herefter falder da alle Thyrmslemæuds 
personlige Ret og efter den fastsatte Boder fra Lusingssons 
Klassen ned i Klasse med Ihyrmslebunden Losing (Mark 
Lovore eller fire Orer sdlvvurderede). 

OVERGAfIG FRA LoSiriGSJCT GJENIHEM ReKSTHEGN TIL 

AARBAARNE Mjs.NO. I Frostetfaingsloven IX 11 hedder det: 
fjLeysingja ælt eru IV menn f t)yrmslum, en hinn V er 6v 
t)6 al eigi sé keyptr". Losing i Thyrmsler er imidlertid ei 
bleven indfattet under Bodsordningens Klasse ^^Thyrmsle- 
mænd'', men er opfort med egen personlig Ret (^/g af den 
thyrmslefrie Losings) som Underafdeling under den frie Lo- 
sing, ligesom Losingsson under Reksthegn og aarbaaren Mand 
under Hold. Af hine fire Mænd have vi altsaa kun tre, 
ved hvilke der altid kan sporges, om de ere i Thyrmsler 
eller ikke; disse tre sammenfattede Arveordningen, som vi 
saa, i Udtrykket: ^^svå skal sunr leysfngja taka ok sunarsunr 

^ jfr Greg. 113 i. f. silfrsakgiU og 245. 



294 TRÆLDOM I KORGE. 

ok j)ess sunr ^e\r er svå taka" (Fr. I. IX 11) og ogsaa 
Reslemmelsen om den personlige Rel i Anledning af Fuld- 
rettesord: ^Jeysingja syni mork ok svå hinn I)riåi'' (o: Lo- 
8ing» Sonnesons Son) Fr. ]. X 35 Bj. 162; ligeledes hedder 
del i Bj. 127 om Liisinge og frigiven Ihyrmslebunden Kvinde 
(frjålsgefa) at hun forbryder tre Mark til sin Patron, Jævnt 
den fjerde som den forsle^'. Ellers finde vi kun nævnt Lo- 
singsson og da vel efter foranstaaende som Repræsentant 
for den hele Klasse. Den fjerde fra Losingssonnen tager 
altsaa ikke længere Ret med Losingsson (en Mark), men 
rykker vel alene efter sin Fodsel ind i Rekstliegnsklassen^, 
der rimeligvis er indskudt som en formidlende Klasse mel- 
lem Losingsæt og ætbaarne Mænd , hvorved disses Klasse 
(aarbaaren Mands) mulig er rykket ud af den oprindelige 
Stilling til Holdklassen med dennes halve Ret og skudt 
frem til V3 Hauldsrel« Den umiddelbare Oprykken ved 
Fodsel mellem aarbaarne Mænd efter Frostethingslovcn maa 
vel allerede være bleven tilslaaet Rekslhegns Son, da der 
ikke findes Spor til, at Reksthegn repræsenterer flere fol- 
gende Slægtled, saaledes som Losingsson, og^ heller ikke 
til nogen anden Grund til Oprykken udenfor Fodsel, som 
Odel eller Embedsstilling ved Overgang i Holds eller Lender- 
mandsklassen. Aarbaaren Fodsel derimod godtgjores efter 
Fr. I. IX 10 ganske paa samroe Maadc, som Udgangen af 
Losingssons Klasse' sker. 

Fr. 1. IX 11: fj^eysfngja ælt eru iv menn i ))yrmslum 
en hinn v er or {)6at [eigi sh keyplr*' — ved at tælle fire 
sine Forfædre op til aarbaarne Mænd og være selv den femte. 
Rækken bliver altsaa: 

1. Leysingi. 

2. 

3. 



» jfr ef |)ræll rekr til lausnar al leysa sik (?) Fr. I. IV 55. 



TRÆLDOM I NORGE. 295 

4. 

5. 6r- Re](s|)egn» 

(1) 6. Arborinn madr. 

(2) 7. 
(3)8. 
(4)9. 

5 - bverfr arfvån oli undir æltina. 

Denne Bcvlsforsel er rigtignok temmelig streng, da Sa- 
gen kunde synes godtgjort allerede, naar man viste sig selv 
Son af aarbaaren Mand; men Grunden til Bestemmelsen er 
maaske at soge i Arveretsordningen. Efter Gul. 1. 106 
tages nemlig Losingsarv (strax Losingsson tager efter sin 
Fader, d. e. naar Thyrmslerne ere opborte) blot indtil Ode 
Knæ i Lusingsætten« (iste Knæ er Son og Fader, 2det Knæ 
er Sonneson og Farfader, bvilke to dog allerede sjelden ere 
begge i Live, som Fr. I. XI 5 bemærker; derfor opfores i 
Arve og Sagtallene ikke længere disse directe Slægtninger i 
de folgende forskjellige Knæ oventil og nedentiK skjont de 
tbeoretisk hore derhen [jfr 6gL. Ærf{>. b. 3 § 2 : ^^brystarf 
ok bakarf, af hvilke sidste viger for forste i Tilfælde af 
Gollision] — jfr Lex Visig. IV 1 ff. — og man tor derfor 
slutte, at Arveretten i Losingsætten har været indskrænket 
til niende Arvetag eller erfd lige til tiende Mand fra og med 
Losingen). Hvis der ei findes Arving indtil i niende Arve- 
tag efter niende Mand fra og med Losing, falder Arven 
under Patronens Æt ligeledes til niende Knæ, derpaa ind- 
træder Kongens Ret. Hvis man nu tordc overfore denne 
Arvebestemmelse ogsaa paa Frosletbingsloven og antage, at 
Arveretten efter den femte af Losingsæt (Reksthegn ?) kun 
udvidedes til niende Knæ (ligesom i Gul. 1. for Losingsson 
efter Thyrmslernes Ophor), og at denne indskrænkede Arve- 
ret og deraf folgende Arvehaab for Patronens Æt varede til 
niende Mand fra Losingssonnen (hvad virkelig synes antydet 
i Fr. 1. IX 11); da blev denne den forste aarbaarne Mand, 
efter hvem Æltens Arveret havde fuld Udstrækning, og for 



296 TRÆLDOM I NORGE. 

at hævde denne var det nødvendigt at han viste sig selv at 
at være femte fra aarbaaren Mand. Der opstaar rigtignok 
den Misligbed, at Arveretten inden de Aarbaarnes Klasse 
bliver af forskjeilig Udstrækning og saaledes i Gul. 1. inden 
Bondeklassen: paa sidste Sted kunde den hæves ved at an- 
tage at forst niende Mand fra Losing (?) rykkede op i Bonde* 
klassen , men ikke saaledes i Fr« 1. , og Ujævnheden i de 
Aarbaarnes Klasse har sit Sidestykke i Losingssons-Klassen. 
Hin Bevisforsel i Sag mellem Patron og Liising viser ogsaa, 
som det synes, at virkelig ogsaa hos aarbaarne Mænd et 
Krav kunde gjores gjældcnde, og denne Forskjel i de Aar- 
baarnes Kaar kan maaske have foranlediget den vexlende 
Brug af Udtrykkene aarbaaren og ætbaaren. Herefter beteg- 
ner muligen Rekslhegn den, der forst ved Fodsel er rukken 
frem til Fribed fra de egentlige Thyrmsler, aarbaaren Mand 
den forstebaarne i Ætten. Ordet vånarmadr bliver, iivis 
denne Opfatning er rigtig, maaske rettest at forstaa indskrænket 
om Mand i Losingsæt udenfor Thyrmslemændene, efter hvilken 
Patronens Æt endnu har arfvan (og som hos denne vel ogsaa 
fremdeles kan ^^våna til forstodu^'). Jfr ovf. p. 259« 

Gulelhingsloven, efter hvilken kun Losing og Losings- 
son ere mulige Thyrmslemænd , synes hverken at have op- 
stillet nogen forslqellig Myntværdi for Boderne til Losingsæt 
i Thyrmsler eller at have sat nogen særegen Ret for thyrm- 
slebunden Losing lig Frostethingslovens fire Orer. 

I Gulethjngslovens Bestemmelse om Hustruers Handels- 
ret er Forholdet mellem Losiogsætten og de frie noget for- 
rykket. 

Gul. 1. 56 : ^(Losings Kone maa raade for Ertogshandel, 
hvis han har gjort sit Frelsesol; hans Sonnekone for Halv- 
oreshandel, Bondekone for Ores, Holdskone for to Ores, 
Lendermandskone for .Halvmarkshandel'\ Mellem de frie 
Mænds Hustruer falder Retten som deres Mænds personlige 
Ret med Halvparten, og herefter skulde da Losingskone raade 
for Halvoreshandel og hans Sonnekone for to Erloger (Via 



TRÆLDOM 1 ?IORGE. 297 

af dee personlige Ret). Ligeledes i Gul. I. 129, bvor de 
Gaver opregnes som Mænd kunne give sine tbybaarne Sonner, 
opfores de frie Klasser med Rel til at give saa stor Gave, 
som de have personlig Ret; men Losingsson maa kun give 
sex Orer, den personlige Ret for Losing, der her forbigaaes. 
Fr. 1. IX 17 sætler den balve Ret som Grændse for saadan 
Gaves Storrelse, men opforer ikke flere end Hold tolv Orer 
solvvurderede, aarbaaren Mand en Mark, hvorpaa fortsættes: 
,^svå mikit hverr, sem maSr er borinn til". 

Efter Bjarkoretten, c. 47, nod i Byerne alle Mænd lige 
Ret fra Lendermænd til tbyrmslefri Losing: ^^Saa er stad- 
fæstet, at alle bavejævn Ret i Kjobstad, Holdsret, det er 
tre Mark, slig Ret Lendermand som Mands Losing, som har 
gjort sit Frelsesol: da skal hans Patron gaa i Bymodet og 
lyse det for alle Modemændene, at ban bar gjort sit Frel- 
sesol. Lyser ban det ikke, da skulle to Vidner bære Vidnes- 
byrd om, at hans Frelscsol var gjort ; alene saaledes faar han 
sin fulde Ret. Er ikke hans Frelsesol gjort, da skal hao 
tage sex Orer i sin Ret, Kongen og Bymændene tre Mark. 
Alle Tbyrmslcmænd skulle have Forpligtelser mod sin Patron, 
jævnt i Kjobstad som i Herred''. 

Gul« 1. 296. Ved Ledingsmandtallet skulde Bonden 
tælle i Tal med sig sine Losinger, de der ikke have gjort 
sit Frelsesol, dog skal Losingen selv udrede Leding for sig, 
hvis han har Gods dertil, forst i modsat Fald Patronen for 
ham. Fritagne for Leding vare efter Gul. 1. de, der af 
Almuerne vare frigivne paa Thinge, ligesaa skulde man ei 
gjore Leding for de Mænd, hvem Fattigdom drev tilbage i 
deres forrige Stilling (menn er l)rot rekr aptr f kyn — jfr 
e. 63 om Losing, der har gjort sit Frclsesol, at ban i Til- 
fælde af Trang kommer under sin Patron [hrerfa undir skap- 
drottinn sinn] og c. 130 om Mand, der loser sig af Umegd 
ved at lyse paa Thinge, at han ^vill aptr 1 kyn sitt ok 
gegna réttum ollum") og ikke for Gravgangsmænd (jfr c. 63)) 
hvis man ei lægger Skyld paa dem (ef madr leggr eigi skuld 



298 TRÆLDOM I NORGE. 

é )få) hvoraf man maa slulte, al den, der optog slige Træn- 
gende, konde gjore dem skyldbundne for Fostringsomkost« 
ningerne, men da ogsaa overtog deres Forpligtelser mod det 
offentlige som for sit ufrie Tyende. Overboyedet er denne 
Ledingsfritagelse en Lettelse for saadanne trængende' Frigivne^ 
der ei længere bos sin Patron kunde suge den Understottelse, 
som det strengere Tbyrmsleforhold gjorde bam til Pligt 
at yde. 

Blandt de Gaver endelig, der ei maatte brydes, nævner 
Gul. 1. c. 129: Mandfrelsc, uden Dod eller Tiggergang truer, 
da skal man tage Fosterlon af den frigivne, bvis ban ikke 
udredede sit Værd; heller ikke skal Losingsclrer, sex drer, 
tages tilbage. Paabud, der vel nærmest have Hensyn til 
Mandfrelse som Sjælegave blandt testamentariske Bestem- 
melser. 

Thtbaarbn Soms Stilling. For vi forlade Lovene, maa 
endnu kastes et Blik paa den af fri Mand med ufri Kvinde 
udenfor Ægteskabet avlede Sons, thybaaren Sons, Stilling, 
Betingelserne for hans fulde Fribed og Forholdet mellem ham 
og andre uægte Sonncr. 

Frostethingslovens X 47 bestemmer om uægte Sonners 
Ret : ^Hvis Mand avler Son med fri Kvinde i Skov, da hed- 
der han Risung, han skal have slig Ret som hans Fader 
havde. Hvis han avler Son med fri Kvinde hjemme paa 
Gaard, i Hus, da hedder han Hornung, han skal og tage 
slig Ret, som hans Fader havde. Thybaaren Sdn, hvis Frelse 
er givet ham (fra horni ok fra nappi[?]) og ikke ældre end 
tre Aar, og tog ban hverken til Reb eller Spade; da skal 
han tage en Trediedel mindre Ret end hans Fader, men han 
skal ikke være i Thyrmsler til nogen. Hvis Frelse er givet 
aarbaaren Mands og Ambaatts Sdn , og giver Fader eller 
hvilkensomhelst af ælbaarne Bauggildesmænd (Slægtninge paa 
Mandssiden), da er den Mand ikke i Thyrmsler til nogen; 
men hvis han ægter aarbaaren Kvinde efter Vedtægt og Lov 
og avler Born med hende, da vende de Born tilbage i Ætteo 



THÆLDOM I NOBr.fi. 299 

med Hensyn til sin Ret og tage Ret efter sin Farfader med 
Hensyn til Stilling og al Arv: de Bum hedde belrfedrångar 
(o: Sonner med oget Ret). 

Her gjores allsaa den Forskjel mellem uægte Sonner af 
fri Kvinde og saadanne af ufri Kvinde, at de forste tage 
samme Ret som deres Fædre; thybaarne Sonners Ret derimod 
falder fra deres Fædres med en Trediedel (samme Forbold, 
bvori de meliemskudte Klasser staa til den næstboiere). Dog 
kan dette ikke være saalcdes at forstaa, at Retten fremdeles 
faldt med en Trediedel for Son af lignende Forbindelse mel- 
lem Trælkvinde og Mand af mindsket Ret, saaledes at tby- 
baaren Son af Losingssons (Ret 24 £rt.) thybaarne Son, der 
efter ovenstaaende skntde tage 16 Ert. i Ret, fremdeles skulde 
tabe en Trediedel af sin Faders factiske Ret, altsaa tage 
3 Orer iVs Ert., hvorved han allerede vilde være sunken 
under Losing uden Frelsesol (4 Orer). Formindskelsen maa 
vel altid have været foretaget fra den Klasseret, som Faderen 
havde taget, hvis han ikke havde været thybaaren. (Dog 
har maaske en saadan fortsat Udlosning og dermed forbun- 
den Falden af den personlige Ret været hindret ved en lig- 
nende Vedlægt^ som den vi Qnde gjældende i Sverige efter 
Ostgotal. Ærf}). b. 18: ^^Nu ma egh t)æn annan losa sum 
sjalvær ær lostær ok egh t>a l^unu sum han ær kæpsir (il", 
umiddelbart fortsættende foregaaende Capilels [17] Bestem- 
melser om Frændelosning). For at imidlertid den saalcdes 
med en Trediedel mindskede Ret ikke skulde blive fast- 
stanende, og saaledes Retsrækken fardobbles, bestemtes idet- 
mindste for thybaaren Son af aarbaaren Mand, at hans 
ægtefodte Sonner med aarbaaren Kvinde skulde atter tage 
Faderens Klasseret. At aarbaaren Mands Son med TræU 
kvinde nævnes særskilt igjen, efterat thybaaren Son er om- 
talt, bar maaske Hensyn til det Tilfælde der nævnes i GuL 
1. c. 57 mod Slutningen, at Faderen, hvis han vedkjender 
sig sin thybaarne Son, efterat denne er bleven voxen, da 
maa udlose ham med hans Værd orkelos, og skal da denne 



300 TRJELDOM 1 NORGE. 

Gjenlagelse vel fremhæve, al ogsaa en saadan silde frigiven 
Son er fri for Tbyrmsier K I umiddelbar Forbindelse med 
delte sidste Tilfælde er da muligen kun aarbaaren Kvinde 
bleven nævnt, istedenfor at Oprykning i Farfaders Ret vel 
egentlig burde bave været knyttet til og rimeligvis virkelig 
fulgte med ægte Fodsel af fri Kvinde i Almindelighed lige 
for alle Klasser (hvis ikke i det Hele taget Losoingsretten 
f$rst indtraadte for aarbaarne Mænd). 

VgL I Arf{). 21 (1131): ^^Vill mat)er man or anno[)gom 
stad Idsæ. han skal siunætting Qri [)an goræ ær han ha vir 
handamælli, byut)æ ^em tva oræ gullz. ællær tvår mærkær 
vægnær vittni til latæ bæræ a siunæthingi, at han ær hanum 
sva skiuldær. at han a at losæ han mæ^ laghmæli ok vitæ 
mæl) lylplsr ct>i- Si(>æn far eigh vart num han kalli barn 
sit væræ. Haldær han æptir sægnær l)ing. [)a hætti vi]) 
sinum ix markum". Om Ælledning c. 23 (II 32) ovenfor 
p. 277. 

Om Frændelosning OgL. ÆrfJ). b. 27. 

Sk. L. 3, 19: f^Havir man barn vith huskunu sina ok 
ær æi frælse givit ok æi Ihingljust, botæ æi mera fore thæs 
gærninga æn fore annat annolhokt hjona'\ 

Ibd. 6, 7: ^^Åflar fræls man horn withær annothoga 
kunu ok losær thæt barn sithan til frælses ok wartbær thæt 
silhan dræpet, (ha bolæs thæt atar fæthrinis frændum mæth 
half manbol'^ 

Om de uægte Sonners Arveret handler Gul« 1. c. 104. 
Som den sjette Arveklasse er opfort Brodresonner og sam- 
modre Broder tagende Arv efter hinanden, derpaa folger 
c. 104: ^^Det er det syvende (Arvelag— erfd), naar Hornung 
og Risung og thybaaren Sdn uledet i Æt tager efter sin 
Fader, baade Gods og Odelsjord. Den hedder Hornung, 
der er frels Kvindes Son, naar Mund ikke er udredet, og 
der er gaaet aabenlyst i hendes Seng. Den hedder Risung, 

^ Jfr Definitionen paa thybaaren S6n Gul. K c. 104. 



TRÆLDOM 1 NORCE. 301 

der er frels Kvindes Son, men a?lel i hemmelig Forbindelse« 
Tbybaaren Son er AmbaaUs Son, bvem Frelse er givet, 
forend han har tre Julenætter. De komme til al Ret" (t>eir 
koma til alls réttar). 

Som ottende Klasse folge de, der (i de almindelige 
Slægtforhold) ere næst efter Brodresonner. 

Forskjellig fra Frostethingsloven giver Gulethingsloven 
saavel her som i c. 57 tbybaaren Son , frigiven for han er 
treaarsgammel , lige personlig Ret med Faderen. Gap. 61 
fritages han ogsaa udtrykkelig fra Frelsesol, ligesom efter 
Fr. 1. fra Tbyrmsler. 

Efter en noget forandret Stilling af de foregaaende 
Arveklasser opforer ogsaa Fr. I. VIII, 8 (NgL II p. 518) 
til syvende Arvetag, ^^naar Hornung og Risung og tbybaa- 
ren Son, hvis Frelse er ham givet, tager Arv; de have alle 
at tage en Arv, og bliver hver den andens Arving. Hvis 
foran syvende Arvetag ingen Slægtning paa Mandssiden lever 
uden ægtefddt Broder og ban falder fra, da tage heller hans 
frillefodte Broder i sjette Arv (II p. 518 i sjaundu crfd), 
hvis han dor barnids, end det gaa over i ottende Arv, og 
er ingen af dem til, da tager Horna og Risa og Datter tby- 
baaren, de tre have alle at tage en Arv, og bliver hver den 
andens Arving. 

Vi se saaledes, at ogsaa Fr. I., skjont den gjorde no- 
gen Forskjel mellem tbybaaren Son og uægte Sdnner med 
fri Kvinde med Hensyn til deres personlige Ret, dog ligesom 
Gul. 1. stiller dem sammen med lige Ret til Arv. 

Al Arveret frakjender, som nævnt, Gråg. 118 Arfa[). 
Barn af Træl med frels Kvinde, end ikke om hun giver sin 
Træl Frelse for at ægte ham — horn(ingr. — Jfr laungetinn 
madr Grag. 127 ArfaJ). 

OgL. Ærfp. b. 13: ^^Nu buskunu barn ok horkunu barn 
ælla buru ^æi ær til kumit. [}æt takær egb arf utan a^al- 
kunu barn'^ 

I Sagtallene nævnes i begge Love tbybaaren særskilt og 



302 TRJ6LD0M I nORGB. 

repræsenterer da vel ogsaa Hornung og Risung eller slaar 
for uægte Son i Almindelighed. I Gulethingsloveos forste 
udfdrlige Sagtal fra c. 218, hvor Hovedbaugen i Holds- 
gjæld sættes til ti Mark Tialnesore, upforer c. 236 SOn 
thybaaren, Broder thybaaren og Broder sammodre som Sag- 
ogere, hver til tolv drer af Drabsmanden og en Mark af 
Drabsmandens Broder (man savner Sag bos Drabsmandens 
fædrene Soskendebarn (brædrungr) ; men hvis Arving tager 
Boden efter dem, skal han kun tage Halvparten (236: ^Gn 
allt l)at er ifrå t)eim kemr, [)å skal hålfu minna sok at jam- 
skyldum manni'', 237 : ^^Hvervitna sem madr lifir eptir sak- 
auka l)å skal falla bét hålfri'^). Disse Sagogere ere altsaa 
stillede nedenfor de egentlige Baugmænd (Son, Broder, Bro- 
drung, hvilken sidste tager Baug paa fire Mark), men ovenfor 
Mændene af forste Opnam (den dodes Farbroder, Broderson, 
Morfader, Datterson), der tage en Mark i Sag af Drabs- 
manden og som Sag5gerne en Trediedel mindre afjhans Bro- 
der, og efter hvilke Sagen for Mændene af de to ovrige Opnam 
falder med en Fjerdedel af fdrste Opnams Sag (8 Orer, 
6 drer, 4 Orer). Loven gjor i Bodsfordclingen Forskjel 
paa samfædre og sammodre Slægtninger, saaledes bliver for 
at optage Frostethingslovens Ex. VI 9: ^sammodre Broder 
ei sat i Bod med samfædre Broder: han er Baugmand, men 
hin Sagoger, og er hver af dem tillagt sin Bod''. Med disse 
sammddre Slægtninge stilles i Almindelighed de jævnskylde, 
thybaarne Mænd sammen, saaledes ovenfor thybaaren Son 
og sammodre Broder og fremdeles videre c. 237: ^^Af Drabs- 
manden har Mand paa sin Morbroder thybaaren tre Orer, 
og saaledes hver af dem paa den anden, sligt samme har 
Mand paa sin Morbroder sammddre og hver paa den anden 
sex Orer paa sin thybaarne Farbroder, sligt har Mand paa 
Farbroder sammodre og hver af dem paa den anden, men 
Trediedelen mindre af Drabsmandens Broder end af ham 
selv, Trediedelen mindre af Drabsmandens Farbroder end af 
hans Broder". Forholdet mellem de her nævnte Boder for 



TR.4GLD0M I NORGE. SOS 

sammddre Morbroder (tre Orer) og sammodre Farbroder 
(sex Orer) og de i c. 224 for de tilsvarende samfædre 
Slægtninge satte Boder (sex Orer og otte drer) er mig 
ikke klart. 

I det andet Sagtal i Gul. I. fra c. 243, hvor Hoved - 
baugen i Holdsgjæld sæltes til sex Mark Tolvalnesdrer op- 
fores ikke hine tre forstnævnte : sammodre Broder, thybaaren 
Siin og thybaaren Broder særskilt som Sagogere, men ind- 
tages i selve Sagklasserne, der her ligesom i det foregaacnde 
Sagtal ere tre med Sag faldende for hver Klasse med en 
Fjerdedel af forste Klasses ligesom ovenfor; i de opforte 
Bodssummer tolv Orer, ni Orer og sex Orer er imidlertid 
her indeholdte baade Drabsmanden og hans Broders Bod, 
den sidstes en Trediedel af den forstes, ikke to Trediedele 
som i foregaaende Timarks Sagtal. 

Thybaaren Son og thybaaren Broder (age heller ikke 
fter dette Sagtal samme Sag. Gap. 246: ((De Mænd ere 
sex, som hver tage tolv Ores Sag: forste er Farbroder, an- 
den Broderson, tredie sammodre Broder, fjerde thybaaren 
Son, femte Datterson, sjette Morfader. 

Gap. 247: (^Tre ere de Mænd, som hver tage ni Orers 
Sag: forste er Morbroder, anden Sosterson, tredie thybaaren 
Broder. Søskendes Sonner tage sex Orer''. 

Som en Art Sagogere komme til i c. 248: (^Thybaaren 
Farbroder tager en Mark Sag, thybaaren Datter avler Son 
med ætbaaren Mand, han tager en Mark". 

Tversag mellem Sagogerne indbyrdes omtales ikke i 
noget af Sagtallene. 

I Golelhingslovens tredie Sagtal (Gul. 1. 316 ff.) efter 
fuld Mandsgjæld i Guld til Fordeling mellem Frænderne sy- 
nes Frilleson at være sat i Klasse med Datterson, ligesom 
ovenfor thybaaren Son, c. 246. 

Det i Froslethingsloven bevarede Sagtal opstiller lige- 
ledes Mandsgjælden under et i Guld til senere Fordeling: 
der stilles atter sammen thybaaren Son og sammodre Broder 



804 TRÆLDOM I NOROE. 

Og Parfader og SSnneson som Sagogere, og Boderne fare 
som Tversager mellem de jævnslcylde Led; for« Sonner og 
SonncsSnner af Sagogeme falder Boden med en Trediedel 
for byer. Thybaaren Broder opfores til den halve Bod i 
Forhold til samfædre Broder (jfr VI c. 5, 10, 14, 17, 21, 
24, 28, 31, 35, 38, 42, 45). 

Fuld Ret til Ar? og Eftermæle efler sine Fædre og 
Slægtninge faa de uægtefSdte Sonner forst ved at ledes i 
Æt, hvorom Gul. 1. 58, Fr. I. IX 1 (Hkb. 70) \ 

TBÆLDOMMENS OPHOR. 

Et betegnende Træk for den Charakter, Trældommen 
havde i Norge, er, at dens Forsvinden efter alt at slutte 
var en Folge af Forholdenes egen indre Udvikling, ikke af 
ydre, reformerende Forbud eller Indskrænkninger fra Lov- 
givningens Side. Trældommen i Norge har derfor i den 
historiske Tid neppe nogensinde været haard. Trældommen 
var en Frugt af de tidligste ufuldkomne sociale Forhold, 
hyor Mfigt var Ret, og hvor, da alle Nodvendighedsgjenstande 
væsentlig maatte vindes ved Husflid, et talrigt Trællehold 
endnu var fordelagtigt. Den hang en Tidlang sygnende ved 
og faldt af sig selv, maatte falde af, saasnarl friere Begreber 
havde fundet Indgang i Folkets Bevidsthed og Forholdenes 
Udvikling havde gjort den byrdefuld og unyttig. 

Budet om Frigivelser ved Thingene paa det offentliges 
Vegne er, som ovenfor antydet, neppe at fatte som en For- 
holdsregel, tagen til Trældommens endelige fuldkomne Op- 
hævelse; dertil var vel en saadan aarlig Afgang af i det 
huleste nogle og tredive Trælle lidet tilstrækkelig, saalænge 
Adgangen til paany at foroge Trællestanden udenlands fra 
blev staaende aaben, hvad man maa slutte, den blev, efler 

^ Laxd. s. c. 26 om Olaf Paa : ^^Ei mnna t)id vilja rsna mik 
I6gam, at ek gefi zii aura syni mioam svå stdrættadam i m<5dur- 
kya sem élafr er*\ 



TRÆLDOM 1 KORGE. 305 

Lovenes vedvarende Skjelnen mellem udcnlandsVe og inden- 
landske Trælle. Ided Sikkerhed vide vi ogsaa kun om saa- 
danne Paabud for Gule- og Frostetbingslagdommens Ved- 
kommende; at slutle fra dem til de sydlige Lagdommer er 
i alle Fald usikkert: der fortælles, at Oplændingerne under 
Harald Haardraade (Har. bardr. s. c. 91) pukkede paa 
Lettelser (bædi um skyldir ok utgerdir ok morg onnur lén), 
som Olaf den hellige skulde have tilstaaet dem til Tak for 
Hjælpen i Nesjeslaget, fremfor andre Bonder i Norge; vi 
have ogsaa tidligere (ovf. p.208) fundet Spor til en for de 
sydlige Lagdommer særegen Ordning af Trællevæsnets For- 
hold til Kirken — en Forskjel, der vel kan have haft sin 
Grund i, at disse Egne allerede i længere Tid vare blevne paa- 
virkede for Ghristcndommen ogsaa fra den bremiske Kirke* 

Hin Forogelse af Trællemængden udenfra har imidlertid, 
om den end har været tilladt, neppe efter Harald Haard- 
raades Tid været af synderlig Omfang; thi om end Hær- 
tagningen med Trældom til Fcilge efter de ovenfor fra Sa- 
gaerne indtagne Vidnesbyrd (især om Olaf den hellige, ovf« 
p. 101 og om Harald haardraade p. 104) idetmindste kan 
have fundet Sted i Tidsrummet fra Olaf den hellige til Ud- 
gangen af Haralds Regjering, kan den dog, efter hvad tid- 
ligere er udviklet, for den følgende Tid kun have haft yderst 
ringe Betydning. Rimeligvis blev ogsaa herefter Forogelse 
ved Kjob i Udlandet vanskeliggjort og endelig ganske hin- 
dret ei alene ved at Vikingefærden, der nu mere og mere 
dreves alene efter rede Gods og kun af enkelte , ei længere 
forte Masser af Fangne til Handelspladserne, saa de Kjob- 
farende der kunde forsyne sig med Trælle samtidigt, som 
de drev sin ovrige Handel; men ogsaa vel ved directe For- 
bud i de forskjellige Lande mod at sælge Trælle af Landet, 
som vi have fundet saadant gjældende her i Norge efter 
Frostethingsloven. 

Naar saaledes Tilforsien udenfra var hindret, og Lan- 
det alene henvist til Trællemængden hjemme, saa faa alle 
1862 20 



•306 TRÆLDOM 1 NORGE. 

de der virVende Grunde til dens Formindskelse for5get Be- 
tydning. 

Trællevæsnet maalte synke sammen i samme Maal, som 
den fælles Menneskeret efterhaanden mere og mere erkjend- 
tes, og som det selv viste sig lidet lonnende. 

Vi have ovenfor sogt at paapege ^ hvorledes baade 
Straffelovgivningen efter sit V^æsen og endnu mere Christen- 
retten maatte virke til Erkjendelse af ogsaa Trællens Handle- 
frihed og Ansvarlighed: var dette forst indrommet, saa var 
dermed ogsaa Trældommens Princip og indre Enhed brudt. 
Jo mere Kirken fremhævede alle Menneskers Jævnret for 
Gud, jo mere Loven behandlede Trællene om ikke i Lighed 
saa dog i Analogi med de frie Undersaattcr, desto mere 
maatte Trældommen vise sig i sin Grund uretfærdig. Der- 
for bortfaldt af Lovgivningen de Bestemmelser, efter hvilke 
Indlændinger i visse Fald kunde gjores til Trælle, Bestem- 
melser som vi ogsaa for den ældre Lovperiode sjeldnere 
finde gjældende i* fuld Udstrækning. Saaledes forandredes 
Lovbudene om Leiermaal (Landsl. IV 29), om Tiggere (ibd. 
28) og Gjældsloven (LI. VIII 5), efter hvilken nu Skyldner 
vel ogsaa paa Thinge'skal bydes Frænder til Losning, men 
dog skal fores ubunden frem, vel af Thingmændene kan 
dommes til at arbeide sin Skyld op, men dog, om han 
lober bort, kun skal revses efter lovlig Dom, og i det hele 
af Thingmændene skal dommes saaledes, som de ville svare 
-for Gud, 

Paabudet om de offentlige Frigivelser, der nærmest er 
at opfatte som en Sjælegave for det hele Folk, har maaske 
i Betragtning af Frigivelsernes Hyppighed allerede i den 
hedenske Tid , lige ved Christendommens Indførelse været 
vedtaget uden syndet lig Modstand, og den deraf folgende 
Afgang har neppe i de nærmeste Tider været mærkelig. Men 
at efterhaanden saadan Frigivelse til Guds Tak efter dette 
offentlige Exempel og vel ogsaa Geistligbedens Opfordring 
blev hyppig ogsaa blandt private, tor sluttes saavel af Be- 



TRÆLDOM 1 NORGE. 307 

stemmelsen om Frelsegaveos Ubrodelighed som af Froste- 
thingslovens Gapitel om private Kjiib af Mænd til Frelse^: 
herved blev paa den ene Side Afgangen betydelig forSget 
og samtidig Mængden af frie Leiefolk. Den saaledea lettede 
Adgang til at lade sit Arbeide udfore af frie Leiede roaatte 
snart bringe Husholdningen i et andet Lag; thi det faldt 
let i dinene, at det var billigere at leie den fornodne Ar- 
bejdskraft til de enkelte Tider, da den bebovedes — især i 
et Land som Norge, hvor Aarets Arbeide er saa ujævnt 
fordelt: Vaaronn, Slaattonn, Skuronn — end at holde den 
da. fornodne Stok som fast Træl ty ende Aaret rundt og saa- 
ledes, hvad maaske er del vigtigste Motiv til Trældommens 
uvilkaarlige Forsvinden, forpligtes til at svare Leding eller 
Skat (Visore) for en talrig Husstand. Vel kunde Tyendet 
ogsaa udenfor de egentlige Onntider holdes nogenlunde i 
Virksomhed ved Husflid; men del maatte og her efterhaan- 
den blive klart, at Arbeidet blev baade billigere og bedre, 
naar det udfortes af en fri, i sin Virksomhed 5vet, Haand- 
værksklasse. 

At der under dette ei dannede sig nogen halvfri Ar- 
beiderstand i Norge, har sin Grund i, at Frigivelsen all fra 
gammel Tid af var indrettet saaledes, al enhver Forpligtelse 
enten strax kunde afkjobes eller i alle Fald ophorte efter 
visse Slægtled, og vel ogsaa i, at Trældommen, saalænge 
den stod, blev staaende i al sin Grelhed, ei modarbeidedes 
af Lovgivningen ved halve Forholdsregler til Lettelse i de 
trælbundnes Kaar, og Sikkring af deres Stilling, f. Ex. ved 
Forbud af Salg Mand mellem Mand, hvorved de kunde blive 
bundne til Jorden som Arvegods — noget som videre let 
kunde faa Indflydelse paa de frie Leiiændingers og Arbeide- 
res Stilling. Et vigtigt Moment maa endelig ogsaa Borger- 

* FmS V 221. cfr O, H. in. c, 124 Legcnd : ,,kaupmadr einn 
leysti hann til sin ok gaf h&Dum frelsi firir miskoanar sakir. Si5an 
fdr hann i sjålfrædi** (i G<>rdum aaslr). 

20* 



308 TR.VLDOII I NORGE. 

krigene ha^e været med de deraf fulgende Omvæltnioger i 
£iendomsforboldene og Udstykning af Jorden. Slore Land- 
eiendomme, i det bele taget udstrakt privat Næringsdrift paa 
enkelt Haand stotter Trældom, udover altid et Tryk paa 
den arbeidende Klasse. 

Middel til hurtig at bringe den tidligere tvungne Stil- 
ling i Glemsel bavde den frigivne alt i de ældste Tider i 
Vikinge- og Kjobfærd (Fostbr. s. 9^ ovenfor p. 164) senere, 
da Byerne begyndte at blomstre, ved Nedsættelse og Nærings- 
drift der (ovf. p. 297). 

Et Paabud som det om Frigivelse af en Træl aarlig i 
hvert Fylke, tor man næsten paa Forhaand slutte, maa have 
været bævet, saasnart del begyndte at blive vanskeligt at 
skaffe disse Trælle tilveie, saa det blev en fordelagtig Han- 
del for den enkelte Trælleeier, som skulde være en paa alle 
Fylkesmænd ligelig fordelt Udredsel. Ophævelsen af Budet 
om den offentlige Trællefrigivelse *er derfor neppe at sam- 
menligne med Ophævelsen af andre Lovbud, der i Alminde- 
lighed furst udgaa af Loven efter allerede lang Tid at have 
været uvirksomme: den betegner ikke Grændsen for Trælle- 
væsnet, ja den maa endog efter al Sandsynlighed være ind- 
traadt forinden dels fuldkomne Ophor. Delle styrkes af, at 
vi endnu ved 1181 (Oplubet i Bergen) Onde Magnus £r- 
lingssiin som Eier af Trællen Baard, skjont Overskriften i 
Gulethingsloven til Capitlet om Frigivelsen lyder: ^^Olafr 
baud en Magnds tok t>etta af', hvilken Ophævelse kun lidet 
sandsynlig kan henlægges til Magnus's sidste urolige Leve- 
aar mellem 1181 og 1184. 

At den offentlige Frigivelse ikke allerede længere Tid 
for Ophævelsen af hine Lovbud var i Praxis bortfalden som 
uiiodig eller umulig tor vel ogsaa sluttes af, at vi i Frosle- 
thingsloven finde den ombyltet med Forpligtelse til Vei- 
arbeide. Havde den nemlig ikke, idetmindste ligetil Foran- 
dringen foretoges, været en virkelig Byrde, saa havde det 
vel ikke kunnet hedde^ at Veiarbeidet ombyttedes eller ^^kom 



TBÆLDOM i NORGB. 309 

i Stedet for'' den Mandfrelse, som var lovet; men den nye 
Forpligtelse maatle være bleven indfort i Loven som særskilt 
Paabud og da vel neppe i Ghristenretten , hvor den synes 
kun lidet passende hensat, men i den verdslige Lov, hvor 
vi ogsaa efter Magnus's Lovordning finde den indtaget. Vei- 
reparationens Inddragelse under Ghristenretten kan vanskelig 
forklares af den Interesse, Geistligbeden maatte have af Vei- 
boldet for Kirkefærdens Skyld (dog henlægges ogsaa i en 
af de svenske Landskabslove, om jeg husker ret, Veibodnin- 
gen under Geistlighedes Opsyn). Gulethingslovens magre 
Bestemmelse om Veien c. 90 staar heiler ikke i nogen For- 
bindelse med Kirkelovgivningen. Den særegne Anledning, 
som synes at maatte soges for at forklare, hvorledes den 
naturligst kun den verdslige Lovgivning vedkommende Vei- 
væsensbcstemmclse er kommen ind i Ghristenretten og bleven 
sat i Forbindelse med Trællefrigi velsen, kan maaske have 
været Mangel paa Årbeidsfolk. Da en storre Omsorg for 
de offentlige Veie end tidligere fandtes nodvendig, men sam- 
tidig de urolige Tider og den overhaandtagende Lyst til at 
fare i Kjobfærd drog de frie bort fra Leiearbeide hos Bon- 
derne, hvorover i stærke Udtryk klages netop i Intimationen 
til Froslcthingsloven c. 20: ^^Det er os og bckjendt, at ved 
intet odes mere vort Kige end derved, at man ei kan faa 
Arbeidsmænd i Herrederne, fordi alle ville nu fare i Kjob- 
færd, men ingen arbeide for Bondernc" — hvorefter folger 
Paabud, indskrænkende disse Handelsrejser til bestemte Tider 
og bestemt Formue — saa torde man under disse Omstæn- 
digheder maaske ei paalægge nogen foroget Forpligtelse til 
Veiarbeide (netop i Vaartiden, for St. Hans*) uden tilsva- 
rende Lettelse i anden Henseende , ligesom muligen ogsaa 
tilsigtedes al sikkre Bonderne de faa bundne Arbeidere, der 
endnu maatte være levnede, og som ved Frigivelsen paa 

1 cfr Gotl. l.s Bonden beskyttende Bestemmelse om »iVaar- 
fred'*, I c. 10. 



310 TRÆLDOX I JfOBGE. 

Tbinge endog unddroges den senere Forpligtelse mod den 
forrige Eier. Ogsaa fra de svenske Love er ovenfor anfort 
et Forbud mod Frikjobelser i Vaar og Hostonn, uden jævn- 
god Arbeider skaffedes i Stedet. Man torde vel nu, da 
allerede Trællemængden var saa stærkt aftaget og blandt 
andet den lovbudne Frigivelse allerede i saa lang Tid havde 
paavirket Opinionen til Trældommens endelige Ophævelse, 
uden væsentlig at hindre denne, hæve Lovens Tvang, for 
saaledes at faa indfort et af Forholdene stærkere krævet 
Lovbud. 

Var saaledes engang Veibodningen kommen i Geistlig- 
hedens Hænder, er det ei forunderligt om den sogte at 
beholde den, om ikke for andet saa for de faldende Boders 
Skyld, og vi finde ogsaa Bestemmelsen optagen ordlydende 
(undtagen: ^jvar f logum vårum" for det tidligere ^^er i log- 
um vårum") i Jons Kr. 59; men at man folte, at den her 
var paa urette Plads viser dens Indførelse under Landsleie- 
balken i den nyere Landslov VII 43 ff. 

Hvad mest taler for at antage Trællevæsnet sin Under- 
gang nær allerede i Slutningen af tolvte Åarhundrede er, 
at det i vore Sagaer lige fra Harald Haardraade udover kun 
saa yderst sjælden omtales eller endog t)lot hentydes tii. 
Kongesagaerne ere imidlertid efter Sagens egen Natur i det 
Hele taget lidet righoldige paa Oplysninger om dette Emne 
og maa ogsaa desto mere vende sig bort fra disse huslige 
Forhold, jo mere de ydre Tilstande gjore Krav paa Opmærk- 
somhed. Med fuldkommen Taushed forbigaaes dog heller 
ikke i dette Tidsrum Trællevæsnet, som vi have set (ovenf. 
p. 160, 161, 154); at det væsentlig er Kongstrælle, som 
nævnes, har vel mere sin Grund i Sagaernes Emne end i, 
at Trælle ei længere anvendtes i Privates Tjeneste. Ogsaa 
Sverres Saga har ikke faa Hentydninger til Trældom: Ud- 
trykkel for Landstorm ^^^egn og f)ræU" forekommer saaledes 
paa fem Steder (Fl. b. II p. 555, 557, 561, 681, 690) og 
bor neppe tages for en blot hævdet Formel, hvormeget end 



TRÆLDOM I NORGE. 311 

denne Saga ynder Mundheld , saamegel mindre som enkelt 
Træl virkelig nævnes endnu hos Magnus Erlingsson; og at 
idetmindste hoierestaaende Privatmænd havde Træltyende 
ikke længe forud for Frigivelscsbudenes Ophævelse tor vel 
sluttes af en Bemærkning om Gregorius DagssSn (f 1161) 
FmS VII p. 359: ^^|)eir våru lx manna , huskarla hans, er 
frjåisir våru med hånum", hvormed bor sammenholdes Sturl- 
ungasagas Udtryk (|). 8, c. 2) ^Jrelsfngjar'' om den sognske 
Lendermand Brynjulf Jonssons (frie) Huskarle (Aar 1244- 
1245). 

Sverres Saga (Fl. b. IF p. 285) lader fremdeles Mag- 
nus Erlingsson kalde Birkebenerne ^^allir l)ræla ættar ok 
stafkarla" og indrømmer selv p. 571 , at flere af Sverres 
Folge tidligere havde været ^^verkmenn". 

At Trældommens Ophor neppc er, ifolge Ophævelsen 
af hine Frigivelsespaabud, at lægge saaledes næsten et Aar- 
bundrede forud for den nye Landslovs Vedtagelse, maa 
fremdeles, synes mig, kunne sluttes af, at vi endnu i denne 
Lov, der neppe giver nogen directe Bestemmelse angaaende 
Trælle, dog finde ei saa faa Antydninger til, at Forholdet 
endnu var i frisk Minde, hvilket samme ogsaa er Tilfældet 
med Erkebiskop Jons Ghristenret. Ved Bedaclionen af den 
nyere Landslov synes med Flid at være skyet enhver Om- 
tale af og Hentydning til Trællevæsnel , og de Spor, der 
endnu findes efter det, kunne ofle være blotte Incurier, ind- 
komne fra de ældre Redactioncr af Lovene. Jeg har dog 
faaet Indtrykket af, at Lovgiverne ei afgjorende kunde sige, 
at da ikke længere nogen Træl fandtes i det hele Land; 
men at i alle Fald Trældommen var sin Undergang saa nær, 
at el udtrykkeligt Lovhud mod den fandtes ligesaa unodigt 
som at tage længere Hensyn til den i Lovgivningen. Ved 
Udtrykket i Landværnbalken om Landstorm: ^^da skal fare 
baade Thegn og TræP' (III 3) er maaske ikke uvigtigt, at 
der fortsættes: ^^ef j)ess |)arf vid*', delte Tillæg findes nem- 
lig ikke i den ældre Gulethingslov , som den er os over- 



312 TRÆLDOM 1 NORGE. 

leveret; men inlct er naturligvis heller i Vcien for, at del 
kan have staact i andre Exemplarcr af Loven, der ere blevne 
lagte til Grund ved Omredactionen. Imidlertid er det ogsaa 
muligt, at det netop er indkommet ved Lovforbedringen og 
Udtrykket <tl)cgn ok J)ræll*' er da mere end blot Formel, 
som det almindelig er blevel opfattet: det er da netop et 
Spor til en saadan Uvished, om Trælle fandtes eller ikke 
(dog var dette jo let at komme efter, om der var blevet 
lagt Vægt derpaa). 

Andre saadanne Spor efter Trællevæsnet er den oftere 
forekommende udtrykkelige Nævnelse af frels Ikland: om 
Kokken paa Ledingsskibenc : ^^Nu ef frjåls madr gengr i 
matgerd å skipi'', III 10. ^^Ef madr selr frjalsan mann", 
IV 7. jtfrjålsir menn ok fulltlda'^ IV 10. ^Ef madr bindr 
frjalsan mann'\ IV 10. ^^Nu kaupir madr verk at frjålsum 
manni'', VIII 22 og lignende endnu stærkere Mindinger i 
Jons Ghristénret (der dog maaske holder sig strengere til de 
ældre Originaler) f. Ex. at Vidnet ved Dodfodscl skal være 
^/rjåls kona'' c. 5, det udtrykkelige Tillæg i samme Gapitel 
om Tiggerkvindes Barn, at alle Fylkesmænd skulle fode det 
Gud lil Tak, ^^en cigi ser til ånaudarmanns" (cfr Fr. 1. c. 2), 
endelig Opregnelscn af de Mænd, der ei kunne gjore Testa- 
roenle, da de ikke raade selv for sin Villie, hvilken begyn- 
der: ^tl)rælar ok ærir menn" etc, NgL II p. 350 Not. c. 16. 
Dette sidste^ Sled har, saavidl vides, heller ikke nogen Ana- 
logi i de tidligere Love, hvoraf det kunde være en Remini- 
scens, det kan ogsaa neppe nok anses for tilstrækkelig 
forklaret ved at antage det for en blot abstraet theoretisk 
GlassificatioD uden Hensyn til for Haandcn værende Forhold. 

Til i den nyere Landslovs Taushed om Trællevæsnet 
ikke at se et fuldkommen afgjorende Bevis for, at ingen 
Træl mere fandtes, ledes man ogsaa ved Analogi fra Dan- 
mark: i den jydske Lov (udstedt 1241) er, kan man sige, 
den hele ældre charakteristiske Trællelov indskrumpet til 
den ligesom tilfældig i Capillet om Fledforinger henkastede 



TBÆLDOM I NORCB. 313 

Sats: jfHwa sum thræl havær ælh flætforing (akær. warthæ 
Iheræ wærk" 1, 32 (I, 31 om Værger, 3, 2 om Træl i 
Leding, 3, 32 (^thrælbarth'^, Bryterne i Regelen frie); dog 
omtaler Allen (Haandbog i Fædrelandets Historie p. 96) 
Spor af Trældom i enkelte Egne paa Landet endnu i Be- 
gyndelsen af 14de Aarbundrede. Alligevel tor sluttes, at 
Trælle i ethvert Fald var rene Undtagelser i Norge efter 
den nye Lovs Vedtagelse, saa vi her med Tryghed kunne 
sætte Tidsgrændsen for Trældom i Norge. 

(Om Trællevæsnets Ophor og dettes Henlæggelse til en 
tidligere Tid, end jeg her har tordet gjore, henvises forre- 
sten til Munch: N. F.s Hist. IF p. 963 ff.). 

For Fuldstændigheds Skyld maa endnu omtales nogle 
af de hyppigste Benævnelser for Træilyende. Jacob Grimm har 
forresten sammenstillet nogle af de vigtigste i sine Rechls- 
alterlh. p, 301-320. 

Man. Det almindelige Udiryk for ufrit Tyende, om- 
fattende begge Kjon er man (neutr.). Ordet findes, saavidt 
vides, ikke i nogen af de (ivrige germaniske Sprogarter 
(Grimm RA. p. 301 vil gjenGnde det i det tydske mana- 
houbit, hvad dog altid maa være tvivlsomt). I Gmln. der- 
imod forekommer Ordet hyppigt, allerede i Edda Hkv. Hb. 
11 3, Skv. 111 67, Allm« 66, Gréllas. 1, 4, 8, 15, og i 
Lovene særdeles ofte: man, mansmadr, man hérrænt, hér- 
lenzkt-ijtlenzkl. Ordet er rimelig af samme Stamme som 
madr og synes al betegne Mennesket som villielost Væsen, 
bruges derfor ogsaa hyppig i Diglersprogct om Kvinde, 
især ugift, forekommer ikke i plur. uden i en Digterom- 
skrivning Sonarl. 13 (se Egilss. Lex. poet. s« v. man). 

Hjun omfatter den hele Husstand, der tilCoies underti- 
den ånaudig til speciel Betegnelse af det ufrie Tyende. 

I>RÆLL. Sædvanligst nævnes den mandlige ufrie [)rælM 

1 Edda: Håvam. 86, HarbardslJ. 24. V61kv. 37. Rfgsm« 
Ailam. 43, (ill^ræll 59), 93. 



314 TRÆLDOX 1 NORGE. 

(saaledes ogsaii i Svensk og Dansk), Ordet forekoromer ikke 
i de sydgermaniske Sprog uden i Angelsachsisk [)ræ1 (obso) 
engl. thrall), hvor det dog almindelig antages indfort ved 
de Danske (se Schmid, Gesetze d. Angls. Glossar, 2te Aufl. 
— sermo lupi — Grimm, RA. p. 303, paa hvilket sidste 
Sted bemærkes: ^^Ableitang dunkel; aber die tQaXXetg^ thra- 
cische soldner und knechte, stimroen buchstablich'^ — en 
Fdeeassociation , som ogsaa findes i Ihres Glossar p. 947, 
Paa et andet Sted antyder Grimm en Afledning, der synes 
simplere: Gescb. d. deutscb. Spr. ! p. 283, 2te Aufl. ad 
V. tqixciv goth. ))ragjan ags. |)rdge cursus; sollte das altn. 
})ræll servus nicht eigenllich besagen cursor, der des herrn 
befehl eilends ausrichtel? dann våre auch in ahd. eigen- 
name Wolfdregil, Wolfdrigil dregil cursor enthallen. (Det 
forundrer, at ikke Rigsmaals gengilbeina er nævnt i Sam- 
menhæng hermed). Slammen i det got. [)ragjan lobe, angls. 
|)rag (fem.) kunde, i Gmln. lyde t^rå (fem.) med den 
sædvanlige Vocalforlængelse efter bortfalden svagere Gonso- 
nant ((agr-tar): i Got. betegnedes da endnu den rumlige 
Afstand, i Angls. ogs. Tid (lange |)rage oftere), medens i 
Gmln. l)rå betegner (Sindsstemningen, der gjor Tiden lang?) 
F.ængsel, Savn (Langcweile, Jjotar nornir skopu oss langa 
J)rå'' Skv. III 7) og al den dermed folgende biltre Stemning 
i mangfoldig Afvexling (se de herhenhorende Ord i Haldor- 
sensF^ex. Gul. 1.167: [)råsk). En Afledning med -ill (-ilr), 
der i Regelen medforer Omlyd, vilde her give den gmln. 
Form |)ræll (svarende til el tydsk dragil eller dregil) — lig- 
nende Udfald af Vocalen i Afledningsendelsen viser f. Ex. 
forsjMl, ijforsjåll — al her ingen Omlyd findes maa være 
en Folge af, at en anden Afledningsendelse er brugt (-all, 
-ull). I andre lignende, men senere Afledninger er Endel- 
sen undertiden bleven staaende fuld f. Ex. Navnet I>råinn 
(()r6inn). Ordet [)ræll efter denne Dannelse vilde være 
malende nok om den Hjemmet savnende hærtagnes Stem- 
ning, ligesom det er modtageligt for al den Fortolkning til 



TRÆLDOM I IfORCE. 315 

det værre , som den Iheoretiske Opfatning af Træl I echa ras- 
teren — |)ralyndi — indbod til. At forklare l)ræll efter 
Stammen jjrae's oprindelige Betydning som Lober, cursor, 
vilde jeg i hvert Fald være mindre tilboielig til, fordi Ordet 
synes dannet i de nordgermaniske Mundarter, hvor Stamroe- 
ordet ei længere findes i hin Betydning af Lob, ligesom 
ogsaa Trællene vel aldrig have været synderlig kjendte for 
Hurtighed uden hvor det gjaldt Livet. (Ogaaa Grimm RA. 
p. 308 vil omvendt forklare de tydske lazi og liti af got. 
lats, gmln. -latr, og minder om Hels Træltyende Gånglati 
og Gånglot). 

Det tydske dregil er imidlertid den mindst sædvanlige 
Form (F GrafTs Althd. Sprachsch. V p« f.OO skrives tregil 
m. hajulus, wazar, tregila, Wolflrigil [Wolfdregi, drigi], 
scildtregil, feztregela?, samentregil, kun tautragil forekom« 
mer med Variant taudragil., taudregil, taudrail: ^^si quis in 
geniculo transpunctus fuerit aut plagatus, ita ut claudus 
permaneat, ut pes ejus ros tangat, quod Alamanni tautragil 
dicunt". L. Alam. tit. 66. L. Bajuv. lit. 6, 17 og dorn- 
dragil: avis, dregil, drail , dral (cfr Bjorn Hald. I6u- 
|)ræll: scolopax). Jfr Grimm, RA. p. 94, 630. (Gramm. 
II p. 109); det synes derfor rimeligere og mere stemmende 
med den overleverede Betydning bajulus: åx^OffOQoq at 
udlede dette tregil af tragan gmln. draga , om end ogsna 
ellers Lydovergangsregelen paa lignende Maade brydes (som 
i tregil for dregil) i Ord, hvis Identitet er sikker, f. Ex. 
|)urs, tydsk turs. Og da nu i Gmn. foruden det reflexive 
l)résk (aabenbart i Forbindelse med Neutr. |)rå: pertinacia, 
contumacia og de deraf afledede Ord l)rår, |)ræta o. s. v.) 
ogsaa forekommer Verbet t)reyja ([)ra5a): henleve Tiden i 
Sindsstemningen ^i\irk^^ (fem.), længes, ledes man snarere 
til for Stammen [)ra at soge en Rod ()rau, ()rav, der maaske 
er at gjenkjende i del oldht. driven (drden, dréjan), angls. 
))r6vjan: pati (cfr oldht. druunga passio, droa passio, onus 
og det til samme Rod rimeligvis som Causativ horende 



316 TBÆLDOM I NORGE. 

oldht. drawjan Irae, drawa Trudsel og det angels. |)rcå?jan, 
|>rei, byorhen ogsaa det gmn. |)rå n., (»ræta, engl. threat 
o. s. V.). 

Efter denne Etymologi maatte da den oprindelige Be- 
tydning af t>ræll vel ræret ^^den lidende'', ^^dcn Tvang ud- 
holdende" o: énaadugr. 

SvEiNN. Sveinn Gndes i Edda ikke afgjort brugt om 
ufri, i Harbardslj. 1 synes dog ^^sveinn sveina" om Færge- 
karlen at være sat i Modsætning til fdlgende Strophes ^^karl 
karla" bvilket sidste ogsaa bar en vis foragtelig Farve (jfr 
llelgkv. Hb. 22: ^^era t)al karls ætt er å kvernum stendr'') 
og Gulethingslovens karl og kerling om Losingsparret. I 
Rigsmaal er derimod Sonr og Sveinn Navne paa Sonner af 
Jari og Erna. I Gmlht. og Angls. bruges svein - svån om 
Hyrder (Grimm RA. p. 304), dog ikke bestemt om træl- 
bundne — saadan findes i Angls. specielt nævnt : [)e6wswån, 
Scbmid Gos. d. Angls. Anb. III. Absalon i sit Testament 
^^Escbillum Bathsven libertate donavit'', cfr angls. bétswån 
(boalswain). Den byppige Brug af Svein som Egennavn og 
som Apellaliv om Born og unge Mænd hos do nordiske 
Folk viser, at oprindelig intet Bibegreb af Ufrihed hæftede 
ved Ordet, at det snarere kun betegnede den unge Alder, 
den i hvilken ogsaa Vikingerne vel toge sine fleste Træleevner 
(ovf. p, 75, puer, natg). Og i de norske Love er sveinn 
en ligesaa charakteristisk , om end ikke saa hyppig Beteg- 
nelse af den ufrie som |)ræll (Gul. 1. 57, 69, 71, 163, 
223, 300). (I Frostethingslovens XIII 2: ^^En landbåi skal 
engum manni lofa reit at gera nema syni sinum ok sveinum 
eda frjålsum manni |)eim er vinnr med hånum , nema leyfi 
landsdrottins se til", er i nyere Landslov VII 18 rettet: 
^^sonum sfnum ok verkmonnum''). At sveinn saaledes uden 
Anstod kunde bruges baade om ufrie og de fribaarne unge 
har vel sin Forklaring i begges, som vi have set, temmelig 
lige Umyndighed. 

HRf pi- Kvinden, der i Rigsmaal ved Træl bliver 



TRÆLOOU I KOaCE. 317 

Slammoder til Trælles Ælter nævnes |)yr (alm. M-MJ**")* 
Ordet forekommer videre i Edda: Hkv. Flb. II 2 (svag 
Form i>yja), Skv. Fb. III 45, Allam. 93, Gudrkv. 15, (Her- 
var. s. c. 13, 14, t>yjarbarn), i Prosa derimod er det sjæl- 
dent, findes i Lovene maaske ikke aden i Genit. Sing. jjyjar 
(se. sun) Fr. 1. IX 1 , derimod kjende vi derfra [»yborinn. 
Det tilsvarende Masculin findes i G min. neppe uden i de 
ovenfor (p. 48-49) anfdrle Navnesammensætninger og imel- 
lem Trællenavne |)frr, SnE 1 532, 563, og i Sammensæt- 
ningen leidii)ir, SnE I 312, Skåldskprø. 22. I de beslæg- 
tede Sprog forekommer Ordet i begge Kjon. Got. (Jifil. 
l)ias Nehem. 5, 16. Luc. 16, 13 for olxétrig (dog: ^^ov^6lg 
ohéTvjg åvpatai, d-val xVQlotg åovXevi^v [skalkinon] vulg. 
servus). [jiumagus (gmln. vilde lyde l)ym5gr) natg^ paer. 
Malth. 7, 16, Luc. 1, 54. — \\y'\ (st. Fem. 4) natdlax^f 
ancilla. Malth. 26, 69. Marc. 14, 66, 69. Verbet fore- 
kommer i Got. endnu i stærk Form: l)ivan ([)au, {)cvum, 
{)ivans): ^Ijene" — svag Form ([)ivai(ia) gjorc lil Tjener, 
hvortil svarer det gmln. [)jå eg. t>yia (som tyja Fafnm. 6, 
tja) — Gmlht. har diu, deo (dewes) servus kun i Navne 
og andre Sammensætninger (deomuot, Demulh) diu, diwa: 
ancilla — ligeledes i Sammensætninger. Verbum diwjan, 
dewjan; hnmiliare. Angls. |)edw: servus, |)e6wen, [)tnen, 
ancilla, Verb. [)e6wjan. (Forresten se Grimm RA. 303. 
Gramm. II 532. Graff V 87). 

En Afledning af samme Stamme er |)j6nn, t)j6iia, Be- 
tegnelser for Tjenerstilling i Almindelighed (dog t>j(^nka 
slrængere). 

AhbItt. Den i de nordiske Sprog almindeligste Be- 
nævnelse for Trælkvinde er ^^ambatl" (Edda: Hamh. 20, 
Hkv. Hb. Ind]., Skv. Fb. HI 67, Oddrgr. 31, GréUas. ], 
Higsm. 13) el Ord, hvis Etymologi, hvor almindelig udbredt 
det end er i alle Mundarter, dog endnu er dunkel. I Gmln 
forekommer kun denne Hunkjonsform, det tilsvarende op- 
rindelige Masculin frembyder Ulfila, af hvem andbats bruges 



318 TRÆLDOM 1 NORGE. 

8?areode til dnixovogs vn^qéTf^g^ minister. Mattb. 5, 25. 
Marc« IO9 43. 54, 65, og saaledes andbahtjan, aadbahti (n.), 
allsaa om den mildere Hdrighed, ikke som det norske am- 
bått, Trælkvinde i streng Forsland ; denne egentlige Trældom 
betegnes i Got. ved skalks, skalkinén, skalkinassus f. Ex. 
Marc. 10, 43: (^Ak sahvazuh saei vili vairlhan mikils in 
Yzvis, sijåi izvar andbahts, åidxovog^ minister^', 44: ^Jah 
saei vili izvara vairthan frumists, sijåi allåim skalks-doSAog, 
servus'*. Ordet er blevet identificeret med det latinske am- 
baclus, brugt af Cæsar bell. gall. 6, 15 om de galliske 
Høvdingers Ledsagere, og af Festus opfort som et hos 
Ennius forekommende gallisk Ord for servus, medens et 
Glossar har: ambactus åovXog fAKS&cotog, æg *Evv$og — 
det maa da være Laaneord i det galliske Sprog fra Germa- 
nien. Se imidlertid Grimms udforlige Behandling af Ordet, 
Gesch. d. d. Spr. 1 p. 93 fif., jfr p. 118, 374, 380, 2te 
Aufl., der dog vél mere viser den Lærdes Allestedsnærvæ- 
relse end overbeviser. Sikkrest er maaske endnu den rig- 
tignok fjerne Sammenstilling med sanskr« bhadsch (^^) co- 
lere. — Det tydske ampaht og angls. ambiht betegne som 
i Got. Tjener i Almindelighed: Beov. Y ar and ambiht, 
Gædni. {)å Abraham spræc to his ombihtum, rineas mtne. 
I Tort Folkesprog minder embætta, ambætte endnu om Am- 
baattens Syssel, jfr Aas. Ordb. 

Kunik: Die Beruf. d. schwed. Rodsen I p. 33 nævner 
imellem Exempler paa Udstodning af Nasal ved Overforelse 
af nordiske Ord i det slaviske Sprog ogsaa ^^ambått - Ilded- 
nukx" (jabednik) og bemærker senere II p. 179 Not: ^^Der 
russische jabednik war unter den ersten Rurikern nur ein 
^Jiirsllicher Beamter^' und hat erst spåter den Nebenbegriff 
von ^^Rechlsverdreher" bekommea". Sammenstillingen af 
ambått med det afledede jabednik istedenfor med Ildeda (ja- 
beda Chicane, Rænke), Stammeordet for den lille herhen- 
horende Ordklasse maa være valgt med Hensyn til Embeds- 
stillingen. Er jabednik virkelig Laaneord og dannet af 



TRÆLDOM 1 MORGE. 319 

Slammen i ambat, viser i alle Fald vel Afledningen med 
-f^nik" at alierede da det tilsvarende Masculin manglede i 
del svenske Sprog. 

ÅNAUDUGR. Trællesiillingen betegnedes vedånaud(Skirnm. 
24) og derefter den trælbundne ånaudugr, Atlm. 60, den 
paa hvem Ncid, Trællvang laa. — Ordet er almindeligt i de 
norske Love, i Svensk og Dansk skrives Ordet almindelig 
annot)ug, uvist om n's Fordobbling er blot grapbisk eller 
bevirket ved en ellers usædvanlig Bibeholdelse af Slutnings- 
n'et i Præpos. å (oprindelig ana - an angl. on), idet det 
stottedes af folgende n i no[)ug. Paa Runestenen ved Fiuckby 
i Uppland læses: ^^Jufur — kuam an Krikhafnir" o: ^^Jofurr 
kom å Grikh.", hvorom Save, Nord. Univ. tidsskr. 3die Aar- 
gang, 4de Hefte p. 106. Verb. åneyda Kgsp. c. 55. 

BRYTi — OElGJå. Dannelsen af bryti, Maduddeler, 
Skaffer (Atlm. 57) fremgaar klart nok af Udtrykket brytja 
å ^iska. Det tilsvarende deigja (Ægdr. 56) derimod er 
af mindre klar Afledning; man kunde lænke paa det got. 
deigan (dåig, digum, digans) ælte, danne, forme — daigs, 
Deig — og finde en Slotte for denne Udledning og Betyd- 
ningen ^fBagerske'' i de angels. Ord : hlåford (hlåfweard) og 
hlæfdtge, forsaavidl hlåf-hlæf her virkelig svare til det gmln. 
hleifr Brodlcv, i hvilket Fald det norske, svenske og danske 
lavard maa være Laaneord. Jfr Munch II p. 965. 

Ordet Budeigje maalte da være dannet, efleral denne 
oprindelige Betydning af Deigje var glemt. 

KEFSIR. Mellem Trællenavnene i Rigsmaal forekommer 
kcfsir, hvortil det svenske kæfsir, kæpsir svarer, dog fore- 
kommer det i de svenske Love kun om Mand i Samliv med 
Frille og ikke heller altid om Træl i dette Forhold f. Ex. 
OgL. Ærf|)b. 18: ^^Nu ma egh {)æn annan losa sum sjalvær 
ær lostær og egh l)a kunu sum han ær kæpsir til.'' Giptb. 
29, 2: f^Nu gangær fostre mans æfte fostru (udenfor Ægte- 
skab) \)a a egh kæfsir i barnum" (d. e. Bornene tilhore 
Moderens Eier) — saaledes ogsaa Vgl. I Giptb. 4,4. II 



320 TRÆLDOM I NORGE. 

Gipl. 3: ^vil |)ræl buskono fa. givi tva oræ til siængh hen- 
nær |)ein |)er hana a. ikki a kiæfsir i barnom" (hvor sidste 
Passus ikke er at forbinde med nærmest foregaaende om 
Træls lovlige Ægteskab, men at fortolke efter OgL. 

Grimm, Gesch. d. d. Spr. I p. 13 bemærker: ^^dem 
ahd. chépisa pellex^ mhd. kébese, ogsaa cifese wurde ein 
goth. kibisa, kibiza zur seite sleben, alln. bedeutet kéfsi 
oder kéfsir servus molestus (? Bjorn Hald.), me auch 
ndXXa^, naXXaxlg, naXXaxi^ sowol magd als kebse be- 
zeichnen. sicher wurden die kebsen meislentheils geraubt 
oder aus unfreien madchen gewahlt. Not.: chépisa scheint 
mit chupisi tugurium (Graff 4, 359) unmillelbar verwandt, 
sie wurde in einer schlechten hiille (yvni^ xaXvfiff) gehalten, 
im gegensatze zur frau'^ 

Jeg tror, al man ikke af de nordiske Sprog tor slutte, 
at kepsir og chépisa o. s. v. oprindelig have betegnet Mand 
og Kvinde i Trællestilling ; derimod have disse Ord vel 
været brugte med Hensyn til Samliv udenfor Ægteskab 
(hvorfra ogsaa Grimm i sin Etymologi gaar ud), og Grun- 
den til at kefsir opfores mellem Trællenavne i Gmln. og 
ogsaa i de svenske Love nævnes nærmest i Forbindelse 
med Trældom, maa soges i, at Trællenes ægteskabelige 
Samliv i den ældste Tid vel almindelig var blot contuber- 
nium ordnet efter Herrens Yillie« 

Den yngre Edda opregner som Trællenavne, Skåldskpm. 
c. 65 I p. 533: Heitir ok [jræll: kefsir, |)j6nny onnångr, 
{)irr'', c. 75, I p. 562: j^W^nar, {)rælar, l)Irr, onnångar, 
verkmenn, kcfsar ok vilmegir'\ Gråg. Kristin. 1. p. 17: 
^(t>at er ^nniingsverk ef madr vinnr hvem dag t)at er bt^andi 
vill". Vilmegir betegner ^^usle Folk" — vil (neutr.) Jam- 
mer, Elendighed — vi have fundet Ordet i Bjarkemaal, 
forekonamer ogsaa i Håvam. 135, om end ikke tydeligt 
i Betydning af TræL SnE H 496 tilfoies: Jini, staf- 
klapr, lydda". 

Ved de svenske Loves Fostrer maa erindres, at de 



TRÆLDOM 1 NORGB. 321 

kanne baade ?ære trælbundne og frie, og at der ikke allid 
distingueres ved Tillæg af annot)ag eller frels , men al det 
maa ses af Lovens Bestemmelse om ufri eller fri menes 
(i sidste Fald er Fostren vidnefor , eiendomsberettiget og 
kan forbryde sit Gods til Deling mellem Sagsoger, Herred 
og Konge; Herren har dog endou vån [Arvehaab] lil ham 
6g kan sælge denne Ret — OgL. Dr. b. 13 , 2 , ibd. 16, 
Va|)m. 3. £ghm. s. 23^ hvilke Citater ved en uheldig Om- 
ordning ei ere blevne indtagne paa vedkommende Steder 
ovenfor). Imellem Ukvædesord opforer OgL. Bygd. b. 38 
fostre VgL. I Retl. b. 5 H ibd. 7: frælsgivæ, og det er 
vel dette, frigiven, der betegnes med fræls fostre. 

Almindelig oversættes fostre med ^^hjemmefodl Træl"; 
noget bestemt Sted i Lovene, der giver denne Forklaring, 
ved jeg imidlertid ikke at paavise. Da Fostre ogsaa har 
activ Betydning og, som bekjendt, ofte Trælle sattes til at 
foslre Familiens Born (ovf. p. 155) kunde vel efter denne 
Tillidssyssel Fostre have faaet Betydning af betroet Tjener 
i Almindelighed, og da saadanne vare nærmest til at blive 
frigivne, kunde Benævnelsen være bleven bibeholdt om dem 
ogsaa som losladte. Den forste Forklaring forekommer dog 
ogsaa mig rimeligst, ligesom det og om disse Familiens 
Fostringer kan antages, at de fortrinsvis og oftest bleve fri* 
givne, og Ordets Brug om saadanne deraf forklares. 

Sigkv. urs féstrman kan vel fortolkes forskjellig enten 
som Tyende, der har fostret vedkommende Eier, eller som 
jævnaldrende Tyende, der er bleven opfostret med Eieren 
efterat være givet i Tandgave. 

Drottinn. Trællens Herre nævntes droltinn, egentlig 
vel Anforer i Krig (got. draåhtins Forercn for en drott, 
got. draijhts — Yerb. driugan, drai^h, drugum drugans: 
gjdre Krigstjeneste), hvorfra Overgangen er let til Betydnin- 
gen Herre over den i Krig fangne. Trællen. Paa enkelt 
1862 21 



322 TRÆLDOM 1 NORGE. 

Sted, Gråg. 102 Vlgsl., nævneB Fruen tilsvarende drottning. 
Ogsaa i norsk Overs, ere domina og famula gjengivne drottning 
og ambatt, gamm. norsk Homiliebog c« 29, ed. Ghrist. 1862. 

SKAPOROTTiMiif. Nsar Trællen er given fri, kaldes hans 
forrige Herre skapdroltinn, der vel betegner ham som den, 
der har det nærmeste Opsyn med og Ordning af den frigiv 
nes Sager ((Jåta einn skera ok skapa alll'^ siges, naar en 
Sag overgives en anden til Afgjorelse). Denne Brug af 
skapdrottinn i Betydningen Palron er staaende i de norske 
Love. I Gul. 1. 22 bruges skapdrottinn for druttinn, men 
i del tilsvarende ældre Brudstykke (Ghrislianiaudg. p. 112) 
staar droltinn — i c. 67 sætles drottinn i Betydningen Pa- 
tron, men senere i samme Gap. skrives dog skapdrottinn — 
i Fr. I. IV 66 bruges skapdrottinn, hvor Tale er om Mand 
dræbt i Herredet , og der skal afgjures, enten han er fri 
eller ikke; men at her bruges den mildere Betegnelse lig- 
ger i Sagens Natur — i Eids. Ghr. 28 siges rigtignok om 
)>j6nn, der har spist Rjod i Langefaslen, al det ^^skal vera f 
valdi skapdrottins (hans er å)", om han vil lose ham fri fra 
Utiegd; men i alle Fald er her vel Tale om hdierestaaende 
Tjener og i det hele taget Gapillet singulært. Andre Ste- 
der, hvor Regelen er brudt, har jeg ikke bemærket. 

(Trællenes Egennavne vare de almindelige norske Per- 
sonnavne, enkelte irske undtagne, der nævnes fra Island 
— Ljiifvina? fra Bjarmeland — det er derfor unodigt her 
at komme med nogen Opregning). 



323 



UDGRAVNING AF EN JÆTTESTUE VED HAMMER. 
Et Bidrag til Opfattelsen af de i Steenalderen 

HERSKENDE GRAYSKIKKE. VeD V. BOTE. 

(Jfr Afbildningerne Tab. MV). 

Da jeg i Sommeren 1863 foretog nogle Udgravninger 
af Hoie i det sydostlige Sjælland, undersogte jeg bl. a. en 
mærkelig Langdysse ved Hammer, i Hammer Sogn og Herred, 
Præsto Amt. Det ved denne Leilighed indvundne Udbytte 
er, saavidt jeg kan skjonne, af en ikke ringe videnskabelig 
Betydning, idet Fundet har givet et interessant Bidrag til 
Opfattelsen af den Maade, hvorpaa vort Lands Urbefolkning 
har nedlagt de Dode i Gravene. Da tillige de sammesteds 
fundne Oldsager ere ret mærkelige, har jeg troet at burde 
give en omstændelig Beskrivelse af hele Fundet. Det maa 
imidlertid bemærkes, at de nedenfor fremstillede Anskuelser 
af visse Gravskikke, der antages at have hersket i Steen- 
alderen, ikke ere nye ; de have alt i længere Tid været Gjen- 
stand for Archæologernes Drøftelser, skjondt stedse udtalte 
med stor Varsomhed paa Grund af det ringe Antal af Fund, 
hvorpaa de ere byggede; de have dog en saadan Betydning, 
at de fortjene at blive kjendte i en st5rre Kreds af dem, 
som særligt interessere sig for vore Oldtidsminder. 

Langdyssen, som paa Egnen er almindelig bekjendt 
under Benævnelserne: Steenhoien, Steendyssen, ligger paa 
en Lod, der tilhorer Gaardfæster Jochum Eilersen ^, kun 
et Par Skridt til venstre for den Vei, der forer fra Kirkebyen 



^ Jeg griber med Glæde Leiligheden til offentlig at takke Herr 
Gaardfæster Jochum Eilersen for den Beredvillighed, hvormed han 
tillod mig at udgrave Hoien og overlod det Kongelige Museum for 
nordiske Oldsager i Kjdbenhavn de fundne Oldsager. 

21* 



324 UDGRAYNING AF EN JÆTTESTUB VED HAMNER. 

Hammer li] Ring By^. (See Grundplanerne af Dyssen og 
Jættestuen paa Tab. 1). Den ligger i Retningen Ost til 
Vest og er omtrent 54 Alen lang og ved hver Ende henved 
26 Alen bred. Den er tæt begroet med Tjørnekrat, hvilket 
i hoi Grad vanskeliggjorde Undersogelsen. 

Ved Basis skal den have været omsat med en Række 
Stene, men af disse er der nu ikke een tilbage; derimod 
ligger der paa dens Ryg to Rækker storre Stene , der I5be 
parallelt med hinanden og i Hoiens vestlige Ende ere for- 
enede ved to Stene; tæt herved, men indenfor Kredsen, 
findes Gre mægtige Stene, som oiensynligt ere væltede bort 
fra deres oprindelige Plads; de ere utvivlsomt Levninger af 
et odelagt, kisteformet Gravkammer, som vel har staaet i 
Hoiens Jordmasse, men ikke paa dens Bund. Ved den ost- 
lige Ende af den dobbelte Steenrække, men udenfor denne, 
ragede nogle, parallelt med hinanden liggende, store Stene 

1 Ifølge Sagnet skal et Guldsværd være nedlagt i H6ieD. Der 
er da ogsaa seet Luer staae od af den endog om Dagen, ja enkelte 
have endog seet den staae paa fire rdde Pæle. Det er derfor intet 
Under, at der er blevet gravet efter Skatten, men natarligvis uden 
Held. Thi den fdrste Gang forekom del Skattegraverne, at den nær- 
liggende Ring By stod i lys Lue, hvorfor de ilsomt begave sig der- 
hen — men der var intet i Veien. En anden Gang saae de et H(>- 
los, trukket af en Hane, komme ud afH3ien, hvorover de blcvesaa 
forskrækkede, at de Itfb deres Vei uden at fuldfdre Arbeidet. At 
slige Sagn nok kunne have en vis Betydning, naar de blive samlede 
med belidrig Kritik, skal jeg villig indromme; men det Afguderi, 
som for Oieblikket drives med saadanne ^^Skjemter, Emter og 
Klemter^% er næsten ubegribeligt. For Gravh6iene som saadanne 
have de slet ingen Betydning, ligesom de Egennavne, hvormed Sagnene 
have udstyret de fleste HSie, ere uden nogen Betydning; Frodehdi 
ved Værebro f. Ei., hvor Saxo efter Sagnet lader Frode den Frede- 
gode være begravet (libro V, Stephanii Udgave S. 96) er kun eln al- 
mindelig Langdysse fra Steenalderen (see Worsaae: Danmarks Old- 
tid oplyst ved Oldsager og Gravhdie, S. 89-91). 



UDGRAYNIA'G AF EN JÆTTE8T0B VBD HAMMER. 325 

frem af Jorden, og da de syntes at ?ære Dækstenene til 
et Gravkammer, blev der foretaget en Udgravning paa dette 
Sted, efterat en Deel Tjornebuske var bleven skaaren bort. 

Det viste sig da, at de vare Dækstenene til en Jætte- 
stue, der stod i Retningen Nord til Syd. Disse store Grav- 
kamre træffes kun meget sjældent i Langdysserne, hvorimod 
de i Regelen ere omgivne med en rund Jordhoi* Da Bund- 
en af dette Kammer endog iaae dybere end Hdiens Bund, 
og da det fremdeles Iaae udenfor Slecnrækken, er det sand- 
synligt, at Jættestuen ikke er bygget paa samme Tid som 
det nu forstyrrede, kisteformede Gravkammer i den vestlige 
Ende af Dyssen, roen snarere opfort i en noget senere Tid. 

Jættestuens Gonstruction var iovrigt kun mærkelig ved den 
korte Indgang fra Kamrets ostlige Side, idet denne kun var 
2V9 Alen lang, men V/^ Alen hui og IV4 Alen bred; den 
bestod af 4 Sidestene, som vare dækkede med 2 mindre 
Stene. 

Ramret bestod af 13 meget store Side- eller Bærestene, 
hvoraf enkelte vare flakte, med de jævneste Flader vendte 
ind imod Gravrummet. De stode ikke tæt op til hinanden, 
hvorimod de derved opstaaede Mellemrum vare omhyggeligt 
udfyldte med Jord og smaa, deels flakte, deels runde Stene ; 
disse, have saaledes paa eengang tjent til at stotte Side- 
stenene, forhindre den udenfor værende Jordmasse fra at 
skride ind i Graven og danne et yderligere Værn mod ude- 
fra kommende Vold. Ovenpaa 'Sidestenene var der Ivers 
over Kamret lagt 3 meget store og 2 mindre Dækstene, 
som dog ikke sluttede tæt til hinanden overalt, dog vare 
de saaledes fremkomne Aabninger udfyldte med ^maa Stene, 
To af Kamrets nordostlige Sidestene stode noget længere 
fra hinanden end de andre, hvorfor der paa dette Sted var 
indsat en flad, hoi og flækket Steen med den småle Kant 
ind mod Graven; da den nordlige Dæksteen ogsaa hvilede 
paa den, har den tillige dannet en yderligere Stotte for 
Dækstenen (see a paa Grundplanen af Jættestuen, PI. 1). 



326 CDGBAYNING AF EN JJ6TTESTDE TED HAMMER. 

T>et saaledes hegnede Gravkammer havde omtrent Fofm 
som en langstrakt Oval eller en uregelmæssig Rectangel 
med afskaarne Hjorner. Fra Nord til Syd var det 9 
Alen langt, ved lodgangen fra Ost til Vest 3 Alen bredt; 
dets Holde eller Dybde udgjorde lidt over 2 Alen, paa en-^ 
kolte Steder lidt mere, da Bunden ikke var lige jævn over- 
alt. Bonden endelig var dækket med flade Stene, omtrent 
af en Qvadralfods Storrelse, ^der dannede et Gulv og hvilede 
paa den naturlige MergeU Indgangen til Graven fandtes 
omtrent midt paa Kamrets ostlige Side, noget nærmere dets 
nordlige end dets sydlige' Ende. 

Uagtet de Tjorneboske, hvormed Hoien var overgroet, 
kun vare smaa, havde deres Rodder dog trængt sig saaledes 
ned mellem Dæk- og Sidestenene, at enkelte af disse vare 
blevne skudte bort fra deres Plads, hvorved en stor Mængde 
Muldjord var falden ned i Graven; to af Dækstenene truede 
med at falde ned i Kamret, og det var derfor nodvendigt 
at vælte dem bort, da en rolig og noiagtig Undersøgelse af 
Graven ellers vilde være umulig. 

Efterat Muldjorden var bleven fjernet, viste der sig 
omtrent i en Alens Dybde et Lag flade Stene, der vare 
leirede ved Siden af hinanden over hele Kamret og dannede 
ligesom et Loft. De laae oiensynligt i deres oprinclelige 
Stilling, hvorfor det ikke kan antages, at de enkelte Dæk- 
og Sidestenes Udskriden fra deres Pladser kan have udovet 
nogen Indflydelse paa de gravlagte Skeletters og Oldsagers 
gjensidige Stilling, en Omstændighed der har særlig Betyd- 
ning ved Bedømmelsen af Fundets Gharacleer. 

Umiddelbart under dette Dække af flade Stene forekom 
en Mængde ubrændte Menneskeknokler, hvis Antal var for- 
bausende stort i Forhold til den Plads, de optoge i Kamret. 
Selv kun tilnærmelsesviis at angive Tallet paa de gravlagte 
Liig var imidlertid umuligt paa Grund af den gjennem- 
gaaende Uorden, der herskede i hele Oldsaglaget, saa 
at det end ikke lod sig gjore at forfulge eet Skelet i 



UDGRAVMIfIG AP KN JÆTTESTOB YfiD HAMMER. 327 

sin Heelhed« Dog synes det, at enlceUe Ltig havde været 
begravede i en siddende eller sammenbdiet Stilling langs 
Sidestenene, medens ganske faa kunde antages at have lig- 
get udstrakt paa Kamrets Bund; men hvorvidt dette forholdt 
sig saaledes, kunde ikke bestemt afgjdres. 

Den langt overvetende Mængde af Knoklerne derimod 
laae sammenhobet dyngeviis og i den st5rste Uorden, man 
vel kan tænke sig. For at give et Begreb derom, skal jeg 
blot anfure nogle Exempler: paa eet Sted laae Brudstykker 
af en Hovedskal saa tæt udenom en anden, at de ikke kunde 
skilles fra hinanden uden at gaae itu; paa et andet Sted 
vare Levninger af Bækkenknokler ganske tæt ompakkede 
med Skaar af Lcerkar ; paa et tredie Sted fandtes en Armknok- 
kel stikkende gjennem Brudstykket af en Hovedskal, og saa 
fremdeles. Knokkelmassen var desuden ikkeiigelig fordeelt 
overalt i Kamret, men forekom i forskjellig Tæthed, saa at 
det saae ud som om Knoklerne vare leirede i Dynger; i 
Kamrets sydlige Ende var der endog en Plads, hvor der 
kun fandtes en Stridsoxe og to Meisler, men ikke een Knok- 
kel. Spredte mellem de forskjellige Skeletdele laae flade 
Stene, muligviis Levninger af Steendækker som det oven- 
beskrevne ; forskjellige Vaaben og Redskaber af Flint ; mang- 
foldige Skaar af Lcerkar, tildeels med gamle Brud; en Mængde 
Brudstykker af Ravperler; Kulbrokker og mange tilhugne 
Flintstene, hvilke sidste vare hvidbrændte og revnede og 
altsaa maae have været udsatte for en heftig Ild; yder- 
ligere Spor af Brand viste sig paa to smaa Stykker af Knok- 
ler, der vare stærkt svedne. Disse vare leirede saaledes (ved 
b paa Grundplanen), at de paa ingen Maade kunne antages 
at være komne ind i Graven senere end de andre Knokler, 
hvilke ikke havde nogetsomhelst Mærke af Brand. 

I Gangen laae Levningerne af et stærkt oplost Men- 
neskeskelet, som var ubrændt og vendte Ansigtet mod 
Nord, og med Knæerne op mod Brystet. Tæt ved dette 
forekom endnu mere oploste Levninger af et andet, ligeledes 



328 UDGRAVniNG AF EN #JBTTBSTUB VBD HAMMBB. 

ubrændt Menneskeskelet. Ved disse fandtes kun et Par 
almindelige Flintflækker. 

Forinden jeg indlader mig paa en nærmere Forklaring 
af Særegenbederne ved Gravfundet: Steendækket, Knoklernes 
uordentlige Leirng og de særdeles stærke Spor af Brand, 
skal jfg forst give en ordnet Beskrivelse af dé Kunstpro- 
ducter, der fandtes mellem Knoklerne. Det var aldeles 
umuligt at komme til nogen Erkjendelse om, ved hvilke 
Liig de oprindeligt bavde været nedlagte; derimod er der 
ved Bogstaver paa Grundplanen af Jættestuen angivet de 
Steder, bvor nogle af dem forekom sammen, uden at det 
iovrigt kan afgjores, om de ogsaa ere blevne nedlagte i 
samme Orden; de ovrige laae bver for sig. Alle disse 
Gjenstande opbevares nu som et samlet Fund i det Kgl. 
Museum for nordiske Oldsager i Rjobenbavn (Nr 21,107- 
21,139) og kunne benfdres til folgende forskjellige Klasser: 

A. Værkt5i af Flint. 
a. 7 Smalmeisler^ nemlig: 

1. En fiirsidet Smalmeisel, der er 7^Vi9 Tom. lang 
og omtrent 1 Tom. bred. Den er sleben paa alle Ure Si- 
der; jfr Fig. 13 paa Tab. III i Nord. Tidssk. for Oldkyn- 
dighed, I. (21,117.) 

Den laae i den nordlige Deel af Kamret (ved/*) sam- 
men med Kilen Nr 8. 

2. En lignende Smalmeisel; den er SVe Tom. lang 
og 5/8 Tom. bred. (21,118.) 

3. En lignende Smalmeisel, 5 Ve Tom. lang og ved 
Eggen Vs Tom. bred ; jfr Fig. 22 i MnO. Banen er smal, 
og tæt ved den er der udspaltet en lille Flække eller 
Flise. (21,118.) 

Nr 2 og 3 laae sammen med Stridsoxen Nr 23 i Kam- 
rets sydlige Ende paa en flad Steen og paa en Plads, hvor 
der ikke forekom Knokler, (ved i). 

4. En lignende Smalmeisel, 8 % Tom. lang og ^/^ 
Tom. bred. Den er sleben overalt paa de tre Sider; paa 



f}D€RAVN1NG AF EN JÆTTESTUE TED HAHMEll. 329 

den fjerde derimod kun henimod og paa Eggen. Dens Bane 
beslaaer af Flintens naturlige Overflade og har tydelige Spor 
af Slag. (21,116.) 

5. En lignende Smalmeisel, 4% Tom. lang og ^/g Tom. 
bred. Den er tildeels sleben. Banen er buet eller afrundet 
paa den ene Side ved smaa, parallele Tverslag. (21,115.) 

Den laae i den vestlige Side af Kamret (ved c) sam- 
men med den flade Kile Nr 14. 

6. En meget smukt tilhuggen 'Smalmeisel, lO^/g Tom. 
lang og 1 Tom bred (Tab. II, Fig. 1).. Den er kun sleben 
henimod og paa Eggen, hvor den er smalest. (21,114.) 

7. En 5% Tom. iaog, meget raat forarbeidet Smal- 
meisel, der dog er sleben ved og paa Eggen (Tab. II, Fig. 
2). Den er tykkest og bredest ved Banen, og dens ene 
Bredside er udspaltet med eet Slag; den er sandsynligviis 
tildannet af et andet Redskab. (21,115.) 

b, 6 almindeUge Kiler ^ nemlig: 

8. En fiirsidet Kile med Bane, 10% Tom. lang og 
ved Eggen 2% Tom. bred (Tab. 2, Fig. 3). Den er kun 
tildeels sleben paa Bredsiderne og slet ikke paa de småle 
Sider. (21,107.) 

Den laae i den nordlige Deel af Kamret (ved/^) sam- 
men med Smalmeislen Nr 1. 

9. En lignende Kile, 8% Tom. lang. Den er be- 
skadiget paa Eggen. (21,107.) 

■ 10. En lignende Kile, men meget massiv og med 
buet Eg (Tab. II, Fig.'r4). Den er 5«/4 Tom. lang, 2*/* 
Tom. bred og V^l^ Tom. tyk. (21,108.) 

11. En lignende Kile, 5V» Tom. lang og i% Tom. 
bred og tyk. (21,108.) 

12. En lignende Kile, men med udvidet Eg; 4% 
Tom. lang. (21,108.) 

13. En 4V8 Tom. lang Kile, der er buet paa den 
ene og flad paa den anden Bredside (Tab. II, Fig. 5 a og 



330 UDGRAVIVIKG AF EN JJBTTR8TUE VED HAMMER. 

b)* Den bar sandsynligviis været benyttet som Skaroxe. 
(21,109.) 

c. 9 flade Kiler i 

enkelte af dem have rimeligviis været benyttede som 
Meisler eller maaskee endog som Vaaben. 

14. £n 7 Tom. lang Kile, kun ^/^ Tom. tyk (Tab. 
II, Fig. 6 a og b). Den er smalest ved Banen, hvor den 
er omtrent 1% Tom. bred og bredest ved £ggen (omtrent 
2Vs Tom. bred). Den er særdeles omhyggeligt og smukt 
tiisleben paa Bredsiderne, især ved Eggen, hvor den har en 
glimrende Politur og er opsleben paany efter en Beskadig- 
else. Noget fra Eggen sees nogle meget stærkt glindsende 
Pletter (een af disse er antydet ved en roork Plet, ved x), 
der muligviis ere Mærker af, at den har været skæftet^. 
Den Omhu, hvormed denne Kile er forfærdiget, synes at 
antyde, at den har været brugt som Vaaben, hvortil den 
maa have egnet sig fortrinligt. (21,111.) 

Den laae i Kamrets vestlige Side ved Smalmeislen Nr 
5 (ved c). 

lo. En 4% Tom. lang Kile, som tildeels er sleben 
paa de to brede Sider og paany opsleben paa den ene af 
dem. Den er omtrent lige bred ved Banen og den buede 
Eg og har paa flere Steder Mærker af Gnid. (21,113.) 

16. En 5% Tom. lang Kile, bredere ved Eggen end 
ved Banen og sleben paa de to brede Sider. (21,112.) 

17-22. Sex lignende Kiler, som i Længde variere 
fra 4 til 5% Tom. Flere af dem ere opslebne paany og 

^ Om disse Gnidnadcr henvises lil Professor J. Steenstrops 
Afhandling: ^Jmod Hr Professor Worsaac*s Tvedeh'ng af Sleen- 
alderen. Et Bidrag til Forstaaelsen af Steenalderens Kaitur her i 
Norden/' Kbhvn. 1862. S. 31 og 51. (Særskilt Aftryk af «,Over- 
sigt over det Kgl« Danske Vidensk. Selsk. Forhandl.^^ for Novem- 
ber 1861, S. 333 og 353). 



UDGRAVNING AP EN JÆTTESTUE TED HAMMER. 331 

have betydelige Mærker af Gnid. (21,110, 21,112 og 
21,113.) 

B. Vaaden. 
Af Gjenstande, der beviisligt have været benyttede som 
Vaaben, fandtes kun 4 Stykker, nemlig: 

23. En Stridsoxe af en smuk, hvidspættet Gronsteen, 
og som er forfærdiget med særdeles Smag og Dygtighed ; den 
er SVs Tom. lang og ved Skafthullet 2^/^ Tom. bred og 
7/g Tom. tyk (Tab. II, Fig. 7 a og b). Fra Banen hæver 
sig en bred og buet Kam, der gaaer lige til Skafthullet, og 
Eggen er stærkt udvidet og buet. Skafthullet er derimod 
kun lidet og paa en ufuldkommen Maade udboret fra begge 
Sider. Paa Eggens ene Side er der udslaaet nogle Fliser, 
der enten maae hidrore fra en Beskadigelse elier maaskee 
snarere fra et Forsog paa at skærpe den. (21,112^) 

Den laae i Kamrets sydlige Ende (ved i) sammen med 
Smalmeislerne Nr 2 og 3. 

24. En 8 Tom. lang, lancetformet Lansespids af 
Flint (Tab. III, Fig. 8) ; den er smukt tilhuggen ; paa Skaft- 
enden sees Flintens naturlige Overflade. (21,119.) 

Den forekom i den nordlige Ende af Kamret (ved e) 
sammen med Flintredskabet Nr 27 og Flintflisen Nr 81. 

25: En 6V4 Tom. lang Lansespids af Flint (Tab. III, 
Fig. 9). Den er mindre godt tilhuggen og er noget vel 
tyk benimod Spidsen, hvor den paa den ene Side har lige- 
som en Knude. Paa samme Side er den ved Skaflenden 
tilhuggen langs Kanterne med smaa Slag. (21,120.) 

26. En 2 Tom. lang, tresidet Pilespids af Flint med 
Skafttunge (Tab. III, Fig. 10). Den er ligeledes mindre 
godt tilhuggen og har ligesom en Knude ved Spidsen paa 
den ene Side. Man skulde næsten troe, at dette Stykke og 
Lansespidsen Nr 25 vare forfærdigede af den samme Mand. 
(21,121.) 

Den fandtes ved den vestlige Side af Ramret (ved d) 
og tæt ved Smalmeislen Nr 5 og Kilen Nr 14. 



332 UDGMATNINC AP EN JÆTTESTUB VED HAMMER. 



C. Redskaber, hvis Bestemmelse man ikke kjbnder, 
Flækker og Fliser af Flint. 

De udgjore tilsammen 56 Stykker, nemlig: 

27. Et særegent Redskab, der er tildannet af en 
tyk og «5^/4 Tom. lang Flække, flad paa den udspaltede 
Side (Tab. III, Fig. 11). Paa den ene Kant er det tykt, 
buet og tilbagget med en Mængde smaa Slag, hvorimod den 
anden Kant er lige og skarp. Paa den ene Ende sees 
endnu Flintens naturlige Overflade, medens det ved den 
anden Ende er afhugget med eet Slag. (21,125.) 

Det laae i Ramrets nordlige Ende sammen med Lanse- 
spidsen Nr 24 og Flisen Nr 81. 

28. Et noget lignende Redskab, der er 4^/^ Tom. 
langt og '/4 Tom. bredt og ligeledes tildannet af en Flække 
(Tab. III, Fig. 12). Det er med mange smaa Slag tilhug- 
get langs den ene Kant og tildeels paa den buede Ende, 
hvor Flintens naturlige Overflade er synlig. Den anden 
Kant er meget skarp, og den smaleste Ende er afhuggen 
med eet Slag. (21,126.) 

29. Et 3 Tom. langt, noget lignende Redskab, der 
er tildannet af en Flække eller Flise (Tab. III, Fig. 13). 
Dets ene Kant er tyk, buet og tilhuggen med mange smaa 
Slag, medens den modsatte Kant er skarp og lige. Under- 
siden er flad og udspaltet. (21,126.) 

30. Et 2V9 Tom« langt Redskab, der er tildannet af 
en Flise (Tab. III, Fig. 14). Det er fladt og udspaltet paa 
Undersiden, hvorimod det paa Oversiden har Flintens natur- 
lige Overflade. Langs den ene Kant og Ende er det til- 
hugget med mange smaa Slag; den anden Ende, der er smal, 
har maaskee været indsat i et Skaft. (21,126.) 

Skjondt man ikke med Bestemthed kan angive, hvortil 
Redskaberne Nr 27-30 have været anvendte, er det dog 
tænkeligt, at de have været benyttede til at skrabe Huder 
rene, altsaa som en Slags Garverredskaber. 



UDGRAYMinC Ar ER ^JETTBSTUK VED HAMlfSR, 333 

31. Ed tyk, 3 Tom. lang og 1 Tom. bred, tresidet 
Flække (Tab. III, Fig. 15). Den er spidst tilbaggen i den 
ene Ende. (21,123.) 

32. En 3% Tom« lang og % Tom, bred Flække 
(Tab. 111 y Fig. 16 a og b). Den er tyk og noget buet, 
navnlig paa Oversiden, bvor den, ligesom rundt om Rant- 
erne og Enderne, er tilhuggen med mange smaa Slag. 
(21,124.) 

33-37. Fem Flækker, der i Længde variere fra 2 (il 
4V8 Tom. De ere tilhugne med smaa Slag langs Kanterne 
ligesom ogsaa for Enderne, bvor de tillige ere butslidle. De 
have desuden mere eller mindre tydelige Mærker af Gnid, 
og at domme derefter maae de have været omviklede med 
et eller andet Stof. Den paa Tab. IV Fig. 17 indsalte Af- 
bildning fremstiller eet af de mest characteristiske af disse 
Slykker. (21,127.) 

38-45. Otte Flækker, som i Længde variere fra 2V3 
til 4V4 Tom. De ere med smaa Slag tilhugne langs den 
ene Kant og ved Enderne, hvilke sidste desuden ere but- 
slidte. De to mærkeligste af disse ere gjengivne paa Tab. 
IV. Den ene af dem, Fig. 18, er spidst tilhuggen i den ene 
Ende og har paa begge Sider af den ene Kant stærke, 
glindsende Mærker af Slid. Slidmærkerne fremtræde endnu 
tydeligere som speilblanke Flader, paa den anden (Fig. 
19 a og b), af hvilken begge Sider ere afbildede. 

De parallelt lobende Streger skulle kun antyde Ud- 
strækningen af Slidets Mærker, der ikke ville kunne gjengives 
paa anden Maade i en Tegning af denne Beskaffenhed og 
Slorrelse. (21,127 og 21,128.) 

46-73. Otte og tyve Flækker, der ere tilslagne paa 
almindelig Maade; de variere i Længde fra 1% til 5^/q 
Tom.; jfr MnO Fig. 61. (21,129 og 21,138.) 

74. Et 2^/4 Tom. langt Stykke af en Flintblok. (21,130.) 

75-80. Sex udspaltede Fliser eller Affald fra Tilhug- 
ning af Flintredskaber. (21,130.) 



S34 UDGRAYniNG AF EN JÆTTESTUB VED HAMMER. 

81. En 2 Tom. lang og V/^ Tom. bred, udspaltet 
Flise af en vel tiisleben Flintkile; om den bar haft nogen 
Betydning som Redskab, er ikke let a( sige, da den ikke 
bar noget Spor af at have vsret benyttet; paa den anden 
Side er det ikke sandsynligt, at den kun er Affald fra Til- 
hugning« (21,130.) 

Den laae i Kamrets nordlige Ende (ved é) sammen med 
Lansespidsen Nr 24 og Redskabet Nr 27. 

D. Ravperler. 

Rundt om i Kamret laae en Mængde Ravperler, for det 
meste omgivne med Skaar af Leerkar, hvori de maaskee 
have været nedlagte. De havde forskjellige Former, som 
Hamre, Ror og Ringe (jfr MnO Fig. 91 samt AnO 1838-39 
nederst S. 163 og S. 167). De allerfleste vare imidler- 
tid næsten fuldstændigt oploste og kun kjendelige som et 
guult Pulver. Derfor lykkedes det kun at redde: 

82-85. Fem hele Perler, hvoraf de fire ere hammer- 
formede og een ringformet (Tab. IV, Fig. 20 og 21). Des- 
uden nogle Brudstykker; af disse har det ene haft Form 
som en flad Oxe (jfr AnO 1838-39, den dverste af Afbild- 
ningerne S. 168), hvoraf kun det ene Blad og Halvdden 
af Skafthullet er tilbage. Paa Bladets flade Sider er Ind- 
boringen af et Hul paabegyndt, hvorved man maaskee 
har villet erstatte Skafthullet, hvis Brud er gammelt; det 
er derfor sandsynligt, at Perlen er bleven nedlagt i Grav- 
en som Brudstykke. (21,132.) 

E. Leerkar. 
At domm«. efter den Mængde Skaar, der fandtes over 
hele Kamret, maa der have været indsat en stor Mængde 
Leerkar; men disse vare nu deels halvveis oploste af den 
indtrængende Fugtighed og deels alt i Oldtiden ituslagne, 
hvorom de gamle Brud noksom vidnede. De bestode alle 
af den i Steenalderen stedse brugte, uslemmede Leermasse, 
blandet med grove Sandkorn. Derimod var det oiensynligt, 



UD€RAYNIMG AF EM JÆTTESTUE VED HAMMER. 335 

at de vare brændte paa forskjellige Maader, idet nogle syn- 
tes kun at være brændte i Solen, andre derimod i en stærk 
Ild. Fremdeles var en stor Afvexling i Former kjendelig: 
nogle af Karrene havde haft Form som Urtepotter, andre som 
Skaaler, nogle som Krukker, og en Deel havde været Hænge- 
kar. Prydelserne vare som sædvanligt ridsede, trykkede eller 
stukne ind i Leeret , og dannedes af Punkter og Streger, der 
vare satte i forskjellige M5nstre ; paa flere af Skaarene vare 
disse Prydelser udfyldte med den for Sleenalderen særegne, 
characteristiske hvide Masse. — Det lykkedes dog at udtage : 

86. Et 6 Tom. hoit Leerkar uden Prydelser (Tab. IV, 
Fig. 22). Bunden er flad, saa at det kan staae; om Bugen 
er det noget udvidet, og paa de to modsatte Sider er det 
forsynet med 4 Orer, hvoraf dog kun de 3 endnu ere hele. 
Paa dets indvendige Side forekomme Spor af, at det er 
dannet ved at lægge krandsformede Leerkredse ovenpaa hin- 
anden, en Fabricationsmaade, der almindeligt anvendes af 
vilde Folkestammer. Dels Form er uregelmæssig, og det 
er i det Hele oiensynligt, at det ligesom andre Kar fra 
Steenaldcren er blevet forfærdiget paa fri Haand, uden An- 
vendelse af Dreieskiven. En Deel af dels Rand mangler. 
(21,134.) 

Det stod i Kamrets nordlige Ende (ved /i) i en skraa 
Stilling og tæt ved en af Sidestenene. Da det var stærkt 
medtaget af Fugtighed og revnet paa flere Steder, kunde 
det kun oplages i Brudstykker, især da Dækslenen hvert 
Oieblik truede med at falde ned i Kamret paa delte Sled. 
Brudstykkerne ere imidlertid senere blevne sammensatte med 
saamegen Dygtighed, at Karret nu har sit oprindelige Ud- 
seende. 

87. Den ene halve Side af et 4 Tom hoit, kopformet 
Hængekar (Tab. IV, Fig. 23). Midt paa Bugen har det et 
lille Ore og t den noget beskadigede Rand Spor af 2 Huller, 
der ere anbragte tæt ved hinanden. Det er prydet med 
indridsede Punkter og Streger. (21,135.) 



336 UDGRAYRING AV BN JJCTTESTUB VBD HAMMER. 

Det laae ikke langt fra det ovenbeskrevne Leerkar (ved 
g)\ dets Brud ere gamle, men andre Brudstykker af det 
vare ikke til at opdage. 

88. Forskjellige Brudstykker af Leerkar, deels med, 
deels uden Prydelser. Det mærkeligste af dem (Tab. IV, 
Pig. 24) er et Brudstykke af et stort Rar, som ved Halsen 
er prydet med Trekanter, der ere indtrykkede i Leeret saa- 
ledes, at de tilsvarende Udhugninger ere synlige paa den 
indvendige Side. (21,135.) 

Endelig opbevares ved Fundet 5 Prover af de tilslagne 
og hvidbrændte Flintstene (21,131) og de 2 brændte Styk- 
ker Knokler (21,136); desuden ere 4 af de bedst bevarede, 
skjondt meget ufuldstændige Cranier indlemmede i Museet 
(21,137 og 21,139). 

Det er ret mærkeligt, at Gravkamret kun var halvt fyldt 
med Liig, idet der ovenpaa Steendækket blot forekom Muld- 
jord. Det kan vel neppe antages, at man med dette Steen- 
dække bar villet danne et sikkrere Lukke for de gravlagte 
Liig; thi betænke vi, hvormegen Anstrængelse Opforeisen af 
et saadant Gravkammer har maattet koste Urfolket med dets 
hoist ufuldkomne mechaniske Hjælpemidler, synes det kun 
lidet rimeligt, at man kun har villet benytte den halve Plads 
i Graven. Det er derfor vistnok mere sandsynligt, at man 
har dannet en ny Afdeling i Graven, bestemt til Optagelsen 
af endnu flere Liig, men at en eller anden Hindring (f. Ex. 
Befolkningens Fordrivelse) er traadt i Veien for en yder- 
ligere Benyttelse af Graven. Til Stolte for denne Antagelse 
kunne vi anfore, at der enkelte Gange er fundet Skeletter 
i Grave fra Steenalderen liggende mellem flade Stene; et 
meget characleristisk Fund af denne Art gjordes for nogle 
Aar siden i en Gravhoi, Vennegryden kaldet, paa en af 
Flinterupgaards Marker (i store Fuglede Sogn, Arts Herred, 
Holbæk Amt); paa dens Bund stod nemlig et Gravkammer, 
dannet af 7 i en Kreds stillede Stene, medens kun een af 



UDGRAVNING AF EN JJBTTESTUB VED HAMMER. 337 

Overliggerne ?ar tilbage; omtrent i et Spadestiks Dybde 
forekom en Række ubrændte Menneskeskeletter, hvilende paa 
et Lag flade Stene, der vare leirede ved Siden af hinanden 
og dannede en Slags Gulv; herunder stodte man paany paa 
el Lag ubrændte Menneskeskeletter, der ligeledes vare lei- 
rede paa et Gulv af flade Stene, og dette gjenlog sig to 
Gange endnu, saa at der i denne Gray var nedlagt 4 Ræk- 
ker eller Lag af Skeletter^. Det kunde nu tænkes ^ at de 
flade Stene, som fandtes i Jættestuen ved Hammer mellem 
Knoklerne, havde dannet et lignende Gulv, saa at vi her kunde 
paavise 3 saadanne Afdelinger; fiirst kommer Gravens egent- 
lige Bund, dcrpaa et Lag Skeletter, saa et Lag flade Stene, 
derpaa endnu et Lag Skeletler og endelig det overste Steen- 
dække; hvorledes den store [Jorden, der herskede i Knok- 
kellaget, er opstaael, skal jeg nedenfor bestræbe mig for at 
forklare. Om Forholdet har været saaledes eller ikke, saa- 
meget er dog vist, at hiint Steendække ikke kan hidrore 
fra en senere Tid end den, hvortil Jættestuen maa henfores. 

Af langt storre Betydning er imidlertid Skeletternes 
uordentlige Leiring og de utvivlsomme Spor af stærk Ud. 

Hvad det forste af disse Punkter angaaer, blev det mig 
nemlig under den fremskridende Undersogelse af Kamret 
klarere og klarere, at Uordenen ikke kunde være bevirket 
ved Ligenes gradvise Oplosning eller Forraadnelse, ei heller 
— som ovenfor bemærket — ved de enkelte Dæk- og Side- 
stenes Udskriden fra deres Pladser, thi den var af en meget 
voldsom og gjennemgaaende Characteer; det var derimod 
oiensynligt, at den var fremkaldt ved fri, menneskelig Virk- 
somhed, 

^ Beretningen om Flinteropgaardfandet er uddragen at Proto- 
collerne i det Kongelige Museum for nordiske Oldsager i Kj(>benhavn 
for Aarene 1858 og 1859 (Nr 17,319-17,327 og 18,137-18,143). 
Jfr Meddelelserne om Museels Tilvæxt i ^^Berlingske Tidende" for 
den 31ie Marts og den 10de Mai 1859. 

1862 ~ 22 



338 UDGRAYfflKG AF EK JÆTTESTUE VCD HAMMER. 

For dt forUare dette Phænomcn, hvortil to Vcie staae 
01 aabne, maa det dog forst bemærlces, at Steenalderens 
Grave i Regelen indeholde flere Skeletter, der neppe kunne 
antages at være blevne gravlagte paa een Gang, men snarere ere 
indsalte efterhaanden , saa at Gravene i Regelen have været 
benyttede i et længere Tidsruno. Dette maa navnlig gjælde 
Jættestuerne, der endog synes at være blevne brugte som 
fælles Gravpladser for de Omboende; disse store Gravkamre 
indeslutte som oftest en betydelig Mængde Skeletter, der 
sandsynligviis efterhaanden ere blevne forte ind i Ramret 
gjennem den steensatte Indgang; i denne træffes ofte 2 
småle Stene, der ere stillede ligeoverfor hinanden og mel- 
lem dem, paa Ramrets Bund, en tredie smal Steen; mellem 
disse er der undertiden fundet en opretstaaende flad Steen, 
som en Slags Skydedor, hvormed Indgangen til Graven da 
er bleven lukket, og som man har kunnet tage fra, hver 
Gang et Liig skulde begraves^. 

Gaae vi ud fra den Forudsætning, at Jættestuen ved 
Hammer netop har været et saadant almindeligt Gravsted, 
kan det tænkes, at Uordenen er fremkommen derved, at 
man, efterhaanden som nye Liig ere blevne begravede, hen- 
synsløst har skubbet de Liig eller Skeletter, som allerede 
iforveien fandtes derinde, til Side for at skaffe en bedre 
Plads tilveie; det maa da navnlig være gaaet ud over Lig- 
ene midt i Ramret, medens de, som vare begravede i en 
siddende eller sammenbuiet Stilling langs Sidestenene, ikke 
stode i Veien og derfor bleve forskaanede. — Hvad dernæst 
angaaer de stærke Spor af Brand, er det lænkeligt, at man 
her har benyttet sig af samme Fremgangsmaade som den, 
vilde Folkeslag betjene sig af, naar de ville udrense Luften 
i et indesluttet Rum med fordærvet Luft, idet de antænde 
store Baal, som i kort Tid fortære de skadelige Dunster. Man 

1 See f. Ex* Afbildningerne i AnO 1858, S. 204 (ja) og S. 
207 (e og g). 



UDGRAVNING AF EN JÆTTESTUE VED UAMllgll. 339 

forestille sig, bror modbydelig Atmospbæren maa have vær- 
et i et saadant Gravkammer, der var opfyldt med beelt og 
halvt forraadnede Liig, og hvortil den frie Luft ikke kunde 
faae Adgang; intet er da rimeligere at antage, end at Ur- 
folket bar kjendt og brugt den Forsigtighedsregel at antænde 
et Baal i Kamret, forend nogen vovede sig derind for at 
foretage en forholdsviis saa langvarig Forretning som den at 
gravlægge et Liig; længere nede skal jeg omtale et mærke- 
ligt Gravfund med endnu stærkere Spor af Brand, der sand- 
synligviis tildeels have den samme Oprindelse. 

Del kan ikke nægtes, at bele denne Tydning af Knok- 
lernes uordentlige Leiring synes at være meget practisk og 
naturlig, men paa den anden Side staaer den altfor stærkt 
i Strid med den næsten overtroiske Ærefrygt, de vilde Folke- 
slag nære for de Dode, hvem de tillægge Magt til nu og 
da at vise sig for deres Slægt og gribe ind i de Levendes 
Skjæbne. Vi behove kun at see ben til Gravens Gonstruc« 
tion for at komme til Erkjendelse om, hvor magtpaaliggende 
det har været Urfolket, her som andensteds, at værne om 
Gravfreden mod Menneskers og vilde Dyrs Angreb. Be- 
stræbelserne for at gjore Graven ikke blot saa rummelig 
men ogsaa saa værdig som muligt til at optage Ligene, vise 
sig indtil i de mindste Omstændigheder. Graven har ialminde- 
lighed en regelmæssig Form ; Dæk- og Sidestenene vende stedse 
de jevnesle elier glatteste Flader indad, og naar deres Form 
gjorde det nodvendigt, bleve de endog flakte; Mellemrum- 
mene mellem Sidestenene ere stedse udfyldte med lagviis 
opstablede Fliser eller naturlige Rullestene og Jord eller 
endog Birkebark^; Bunden endelig er meget hyppigt brolagt 
med flade Fliser eller Flintstene, der have været udsatte 

^ Saaledes i Maglehdi i Hellested Sogn (Stevns Herred, Præstø 
Amt), hvor der var pakket Birkebark ind mellem de Fliser, som 
udfyldte MellemrnmraeDe mellem Kamrets Sidestene. Ant. Annal. 
IV, S. 260 262, Nr DCCCXCL 

22* 



340 UDGRAYAING AF Efl JÆTTESTUE VED HAMMER. 

for Stærk Ild, enten leirede paa det naturlige Jordsmon eller 
endog paa Sand, man har hentet andenstedsfra. Foruden 
de ildskjornede Flintstene eller svedne Fliser træffes ogsaa 
mindre Ruibrokker, hvilke ere Levninger af Baal, der 
have været antændte paa Kamrets Bund^; det er sandsynligt, 
at et Baal er blevet antændt, saasnart Gravkamret er blevet 
færdigt, deels for at torre det, deels for at gjore Banden 
og Mellemrammene mellem Sidestenene saa haarde som 
muligt, hvorved enhver voldelig Indtrængen i Graven blev 
endnu mere vanskeliggjort^. 

* Hermed udelukkes jo ikke, at der senere kan være blevet 
tændt Baal i Graven, men da, som ovenfor bemærket, i en anden 
Hensigt, 

* En ganske særegen Forklaring af de ildskjdrnede Flintstenes 
og Kulbrokkernes Forekomst har Meklenborg^s hdttfonjente Ar- 
chæolog Dr F. C. Lisch givet i en meget interessant Beskrivelse af 
nogle Gravftind fra Steenalderen. De som oftest hvidbrændte Flint- 
stene ere nemlig, ifSSIge hans Forklaring, blevne brændte udenfor 
Kamret og derpaa nedlagte paa Bunden, ikke blot for at beskytte 
Graven mod vilde Dyr, men ogsaa for at tjene som Prydelse paa 
Grund af den hvide Farve. Kulbrokkerne ere da aldeles tilfældigt 
komne ind i Graven, enten sammen med Flintstenene, og saaledes 
ere de Levninger af det Baal, hvori hine ere brændte, eller ogsaa 
ere de Levninger af de Redskaber af Træ (f. Ex. Løftestænger og 
desl.) ved hvis Hjælp Gravkamret er bygget; som belgendt fælde 
de vilde Folkeslag Træerne ved gradvils at forkulle den nederste 
Deel af dem og derpaa borthogge det Forkullede; paa denne Maade 
ere da ogsaa Ldflestængerne og de andre anvendte, stdrre Træred- 
skaber blevne tildannede, og det er de tilfældigt afbrudte, svedne 
Endestykker af dem, som gjenflndes i Graven som Kulbrokker. 
C (Die HiihnengrSber von Alt-Sammit^^ i Jahrbiicher des Vereins Tur 
meklenburgische Geschichte und AUerthamskunde, XXVI Jahrgang, 
S. 115-127. Schwerin 1861.) Hvor stor en Vægt man end maa 
tillægge en saa dygtig Oldforskers Udtalelser, synes dog denne hans 
Tydning at være noget tvungen; .saavel i Jættestuen ved Hammer 



UDGRAVNING AF Eti JÆTTESTUE VED UAMMER. 341 

Dersom man nu vil antage, at der er tilstrækkelig Grund 
til at forkaste denne Tydning som stridende mod den saa 
stærkt fremtrædende Agtelse for Gravfreden, vil man dog 
ikke være afskaaren fra at kunne opstille en anden, nogen- 
lunde rimelig Forklaring af Aarsagen til Knoklernes uord- 
entlige Leiring. Man maa da sce hen til nogle særegne 
Gravskikke, som herskede navnlig blandt de Indianerstammer, 
der fordum boede ved de canadiske Soer^. Saasnart der 
blandt disse Stammer var indtraadt et Dodsfald, sammen- 
kaldles hele den Stamme, til hvilken den Afdode hdrte, og Liget 
blev offentligt udstillet under Sorg og Klage, hvorpaa de 
fornemste Talere lovpriste den Afdode, især naar han havde 
været tapper paa Krigsstien eller klogtig og viis ved Raads- 
ilden eller heldig paa Jagtslien. Dermed afsluttedes Cere- 
monien, og Liget blev nu indsyet i eller omviklet med 
Huder eller Bark og anbragt paa et ophoiet Sted, i et h5it 
Træ, paa et Stillads eller i en Hule, for at skjærme det 
mod vilde Dyrs Rovbegjærlighed; her forblev det saalænge, 
indtil Kjodet under Paavirkning af den frie Luft var blevet 
skilt fra Knoklerne. Naar flere Liig vare blevne til Ske- 
letter paa denne Maade, bleve Knoklerne samlede paa bc- 



som i de fleste andre Grave fra Steenalderen i Danmark træffes saa 
tydelige Spor af Ild, at man ikke kan fdle sig tilfredsstillet ved 
Lisch^s Forklaring. 

^ See 1ste Deel af H. Schoolcraft^s særdeles lærerige og interes- 
sante Værk: ^Historical and Statistical information respecting the 
history, condition and prospects of the Indian Tribes of the United 
States**, S, 80 og S. 102. Dette Pragtværk giver uvurdeerlige Op- 
lysninger om Indianerne, der, takket være den for sin Humanitet 
og Civilisation saa hOit priste caucasiske Race, snart ville være al- 
deles udryddede af Jorden. Indianerne i Nordamerica modtoge de 
landflygtige .(Pilegrimme^* med stor Gjæstmildhed, og til Gjeogjæld 
skyede disse fromme Mænd intet Middel for at underkue og tilintet- 
gjdre den rode Mand. • 



342 UDCRAYNING AF EN JÆTTESTUE VED HAMMER. 

stemte Tider af Aaret af visse dertil blandt Stammen ud- 
valgte Mænd (bone* pickers) og nedlagte mellem hverandre 
i Jorden i store, fælles Grave sammen med forskjellige 
Vaaben, Redskaber og Smykker. Af slige Grave (ossuaries) 
er der fundet mange af betydeligt Omfang, saa at de maae 
have været benyttede igjennem et langt Tidsrum; de træffes 
i Regelen paa ophoiede Steder af Jordsmonnet, saa at Floder 
og mindre Vandlob ikke kunne overskylle dem. Paa Gen ^Jsle 
Ronde'' i Huronsoen blev for flere Aar siden et saadant ossuary 
udgravet; det havde en Udstrækning af flere yards (en yard 
er omtrent 3 Fod) og var mellem 3 og 4 Fod dybt; det 
var opfyldt med en stor Mængde ubrændte Menneskeknok- 
ler, liggende i den storste Uorden mellem hinanden, og 
forskjellige Redskaber, Vaaben og Smykker; paa flere af 
Skinne- og Laarbenene var det endnu kjendeligt, at de havde 
været indpakkede eller sammenbundne. I et andel ossuary 
ved Beverley i Vest- Canada bemærkedes den samme Uorden, 
og mellem Knoklerne laae gjennemborede Bjornetænder, Con- 
chylier, Tobakspiber, Beenperler o. desl. Dette gjentog sig 
i 10 til 11 nærliggende Grave — og det var aabenbart, at 
Knoklerne i dem alle vare blevne blottede for Kjodet med 
stor Omhu. 

Disse Grave ligge snart i Retningen Ost til Vest, snart 
Nord til Syd, og imellem dem træffes andre indianske Grave 
fra en meget senere Tid, der stedse ligge i Retningen Ost 
til Vest og kun indeslutte eet Liig ad Gangen, der er blevet 
begravet paa almindelig Maade. 

I en stor Deel Gravhoie i den sydlige Deel af de nord* 
americanske Fristater er der hyppigt fundet store Lecrkar, 
fyldte med ubrændte Menneskeknokler og undertiden med 
Graniet som Laag. Det turde derfor være Tilfældet, at den 
Maade at skelettere Ligene paa, vi nys have omtalt, har 
været udbredt over en slor Deel af Nordamerica, men at 
Skeletterne ere blevne jordede paa forskjellig Maade i de 
forskjellige Egne af Landet. 



UOGRAVniNG AF Elf JJBTTESTIIB YBD HAMMER« 343 

Vende, vi du tilbage til Jættestuen ved Hammer og 
erindre, al der i et forholdsviis lidet Rum var sammen- 
pakket en stor Mængde ubrændte Menneskeknokler og mel- 
lem dem forskjellige Redskaber, Vaaben og Smykker samt 
Oade Stene, er det tænkeligt, at vi ber have et saadant 
ossuary; thi hvad angaaer den Forskjel, at Knoklerne her 
ere nedlagte i et stort, af mægtige Stene opfort Gravkammer, 
medens de nordamericanske ossuaries kun ere simple Grave 
i Jorden, maa det ikke glemmes, at de halvvilde Indianer- 
stammer ingensinde have opfort saadanne i Forhold til deres 
Hjælpemidler colossale Bygninger, men i det hoieste enkelte 
Gange begravet Ligene i smaa Steenkister dannede af flade, 
Stene, af en Mands Længde, De nysnævnte flade Stene 
kujine da have været lagte imellem de forskjellige Lag af 
saaledes behandlede Skeletter eller dannet sturre Steenkister, 
der efterhaanden ere styrtede sammen og have foroget den 
i Ramret herskende Uorden. Den ovenopstillede Forklaring 
af de ildskjornede Flintstenes, Ruibrokkernes og de to smaa 
svedne Rnoklers Forekomst vil ogsaa her være holdbar; 
thi Luften i Gravkamret har utvivlsomt været i den Grad 
opfyldt med skadelige Dunster, at det har været nodvendigt 
at udrense den ved Hjælp af Ild, hver Gang de opsamlede 
Rnokler bleve lagte ind i Graven. 

Var det forste Gang, at de formeentlige Spor af saadanne 
Gravskikke vare blevne opdagede her i Landet, skulde jeg ikke 
driste mig til at komme frem med en Hypothese, der i saa Fald 
vilde have en meget tvivlsom Værd. Det er imidlertid ikke 
Tilfældet, thi der er alt tidligere gjort nogle Fund, som i en 
ikke ringe Grad bestyrke Formodningen om, at Tydningen 
af Skeletternes uordentlige Leiring i Jættestuen ved Hammer 
er rigtig. De ere derfor af en saa stor Betydning, at de 
fortjene at blive nærmere omtalte. 

For omtrent 20 Aar siden sloifedes en Gravhoi, be- 
liggende paa en til Petersgaard horende Mark (i Rallehave 
Sogn, Baarse Herred, Præsto Amt); midt paa dens Bund 



344 UDGRAVNING AF BN JÆTTESTUE YBD HAMMER. 

stod et Gravkammer, dannet af kun to Sidestene og een 
Overligger; det var 3 Alen langt og 1% Alen bredt og 
dybt, dels Bund var brolagt med Stene, og ved 6-7 Tom. 
hdie Fliser var det deelt paalangs i 3 Afdelinger, saa at 
hver Afdeling kun var V2 Alen bred. 1 alle disse kiste- 
formede Rum laae ubrændte Skeletter med Hovederne vendte 
mod Vest. ^^Man kunde vel heraf formode*', hedder det i 
Beretningen^, ^^at Ligene havde været nedlagte i en udstrakt 
Stilling, men da disse tre langagtige Kasser enhver for sig kun 
havde en Bredde af % Alen og en Hoide af kun 6-7 Tommer, 
ligesom ogsaa Knoklerne vare paa nogle Steder sammenpakkede, 
maa man vel antage, at man her har samlet Benene af Liig, 
af hvilke kun Skeletterne vare tilbage. 1 hver af disse min- 
dre Kister laae en Steenkniv, Knoklerne vare dækkede med 
Fliser, over hvilke igjen var stampet Jord af over en Alens 
Hoide op til Dækstenen'\ Da der i hver af de tre Kister 
fandtes en Steenkniv og i een af dem desuden et Brud- 
stykke af et af de for Steenalderen charaeleristiske Leerkar, 
er der ingen Tvivl om, at hele Fundet tilhorer Steenalde- 
ren. Det er saaledes næsten utvivlsomt, at vi ogsaa 
her have et ossuary; dets omhyggelige og noiaglige Under- 
sogelse skyldes afdode Proprietair Fabritius de Tengnagel, 
saa at der ingensomhelst Grund er til at tvivle om Beret- 
ningens Paalidelighed. 

Endnu mere characteristisk og mærkeligt er det Fund, 
som Professor Worsaae gjorde i Aaret 1869 i en Jættestue 
paa den saakaldte Strandmark ved Borreby^ (i Magleby 

1 Ant Tidsskr. for 1846-1848, S. 15-16. De i samme B6i 
fundne Begravelser fra Bronzealderen vedkomme os ikke her. 

^ fieretningen om Fundet, som nu opbevares samlet i det Kgl. 
Museum for nordiske Oldsager i Kj6benhavn, er uddragen af Mu- 
seets Protocol for Aaret 1859 (Nr 18,499-18,522). Saavidt jeg kan 
mindes, va~r det i Efleraarssemestret 1859, at Professor Worsaae i 
en af sine Forelæsninger gav en interessant Beskrivelse deraf og 



UDGRAVniNG AF EN JÆTTESTUE VED HAMMEB. 345 

Sogn, Vester Flakkebjerg Herred, Sord Amt). Jættestuen, 
som Tar af den sædvanlige Slags, var dannet af 10 Side- 
stene og 3 Overliggere, hvilke sidste dog ikke hvilede 
umiddelbart paa hine, me;i paa et Underlag af mindre Stene, 
hvormed Ramret var blevet forhoiet ; Gravrummet var 8 Alen 
langt, 27^ Alen bredt og 2% Alen hoit; fra Jættestuens 
ostlige Side udgik mod Ost en steensat Indgang, der var 
7% Alen lang og 1 Alen bred. Kamret var lige til Dæk- 
stenene fyldt med ubrændte Menneskeskeletter af forskjelligt 
KjSn og Alder, der vare blandede mellem hinanden , og 
derimellem laae Skaar af Leerkar samt forskjellige Red- 
skaber, Vaaben og Smykker af Steen og Been. Medens 
nogle af de dverste Skeletter syntes at have været begravede 
i udstrakt Stilling og andre i en sammenboiet eller siddende 
Stilling langs Sidestenene, vare Knoklerne af de fleste Ske- 
letter leirede uordentlig mellem hinanden, og i en Dybde af 
IV2 Alen dannede de endog, navnlig i den midterste og 
sydlige Deel af Kamret, en compaet Masse, der lod sig 
gjennemstikke af Spaden. I en anden Henseende frembod 
Fundet en Særegenhed i samme Dybde; hidtil var der nem- 
lig iagttaget kun enkelte, overalt spredte Kulbrokker, medens 
man nu stodte paa langt mere evidente Spor af Brand, 
hvilke desuden vare fordelte paa en ganske særegen Maade; 
de viste sig nemlig paa enkeltviis liggende Knokler, der 
vare spaltede eller ituslagne og kun svedne paa et enkelt 
Sted uden at have andre Mærker af Ilden og leirede mellem 
andre Knokler, der vare aldeles ubrændte; midt i Kamret 
laae endog et Cranium , som var svedet sort overalt, men 
ved Siden af det laae et andet, som var forblevet aldeles 
urort af Ilden« Lignende Mærker af Brand forekom ogsaa 
i den sydlige og nordlige Deel af Kamret og fortsattes til 

ved denne Lejlighed bemærkede, at de der fundne Skeletter mulig- 
yjis havde undergaaet samme Behandling som dem i de nordameri- 
canske ossuaries* 



346 UDGRAVNING AF Bil JÆTTESTUB VED HAMMER. 

benimod Bunden, hvor Skeletterne syntes at aftage i Mængde. 
Jættestuens Bund var hist og her belagt med flade Stene, 
der vare stærkt medtagne af Ild ; oven paa dem laae et Lag 
brændte Flintstene og mellem disse stod Opsatsen af en 
Raabuk, hvorunder der var adspredt en Deel smaa Brud- 
stykker af Menneskeknokler, der vare aldeles hvidbrændte, 
og et tykt Lag Kul og Aske var leiret over hele Bunden, 
dog tættest i Ramrets Midte og mod Syd. Ogsaa den steen- 
satte Indgang var fyldt med ubrændte Menneskeknokler. 

Saavidt man kunde skjonne, maa Gravkamret have inde- 
sluttet mellem 60 og 70 Skeletter af Voxne og Bom, mand- 
lige og qvindelige Individer. Et saa betydeligt Antal Liig 
har neppe kunnet faae Plads i Gravkamret, medmindre Kjodet 
er blevet udskilt fra Knoklerne, fiirend Begravelsen gik for 
sig, selv om vi tænke os, at de ere blevne begravede efter- 
haanden, og at det saaledes maa have varet længe, inden 
Graven er bleven fyldt; ogsaa i den Maade, hvorpaa Knok- 
lerne vare leirede mellem hinanden, ligger et Beviis for 
Rigtigheden af denne Antagelse. Af ikke mindre Betydning 
ere Sporene af Brand, saavel paa Grund af deres Styrke, 
som og fordi de vare fordeelte paa en saa særegen Maade. 
Det synes næsten, som om der har været antændt mindst 
to Baal i Graven, til forskjellige Tider. Paa Kamrets Bund 
fandtes jo de hvidbrændte Menneskeknokler og Laget af Kul 
og Aske; at der her har været antændt et meget stærkt 
Baal, er utvivlsomt, men om man har foretaget Liigbrænding 
eller ikke, lader sig vel neppe afgjSre, da Ligene i Steen- 
alderen jo bleve begravede ubrændte; der kunde maaskee i 
Raabukkeopsatsens Forekomst ligge en Antydning af^ at en 
Offring har været foranstaltet, og at de tælved liggende 
Menneskeknokler ved denne Leilighed lilfældigviis ere blevne 
brændte. Den forunderlige Maade, hvorpaa de hoiere oppe 
liggende Knokler vare mærkede af Ilden, kan maaskee for- 
klares saaledes, at Luerne af eet eller flere Baal, der ere 
blevne antændte for at udrense Luften i Gravkamret, have 



UDGRAYNinG AF BZ« JiBTTBSTUE YBD HAMMBR. 347 

slikket hen af Knoklerne og efterladt de synlige Spor paa 
deres mest udsatte Partier. 

Disse ere de tre Fund, hvorpaa vi kunne stotte For- 
modningen om, at de Dode i det mindste enkelte Gange ere 
blevne begravede paa en Maade, som i hdi Grad afviger fra 
de Gravskikke, man har antaget at have været almindeligt 
anvendte i Steenalderen. Thi de fleste Beretninger vidne 
om, at Urfolket næsten altid har nedlagt Ligene ubrændte i 
de steensatte Grave, enten i en sammenboiet eller siddende 
Stilling langs Sidestenene eller ogsaa udstrakte i deres fulde 
Længde paa Gravens Bund; hvert enkelt Liig har da faaet 
med sig forskjellige Vaaben, Redskaber og Smykker, i den 
Tro, at Mennesket efter Doden skulde udove de samme 
Idrætter som her i Livet. 

Man skulde have ventet, at det Fællesskab i Gultur, 
der gjorde sig gjældende her i Landet i Steenalderen, skulde 
betinge et fælles religiost Standpunkt og desaarsag fælles 
Gravskikke, og at selvfølgelig Beretninger om, at der i en- 
kelte Grave er fundet Spor af afvigende Gravskikke, maatte 
ialtfald modlages med stor Mistillid, om ikke ligefrem for- 
kastes.^ Der turde dog være flere Grunde, som tale for en 
anden Opfattelse af Sagen. 

For det Forste maae vi da betænke, at hvad der nu 
fremtræder som en Undtagelse, kan ved fortsatte Under- 

1 Forresten kan man hist og her træffe Beretninger om Grav- 
fund, der afvige fra de almindeligst forekommende Beretninger, og 
det ovenikjobet paa en Tid, da man endnu ikke havde faaet Oiet 
tilstrækkeligt op for, hvilken Betydning Sketetternes Leiring o« s. v. 
har, men mest henvendte Opmærksomheden paa de i Graven fundne 
Oldsager; saaledes blev der i Jættestuerne i Roddingehdi paa Moen 
og i UllershOi (ved Smidstrup) paa Sjælland opdaget usædvanlig 
stærke Spor af Brand; see Antiqv. Annal. II S. 220-226 og IV 
S. 480-482. 



348 IJOGRAVfimG AF EN JJCTTBSTUB VED HAMMER. 

sogelser mode saa hyppigt, at det endog kan fremlræde som 
Regelen. Det kan jo ikke nægtes, at kun de allerfærreste 
Gravhoie fra Steenalderen ere blevne undersøgte med saa 
stor Omhu og Sagkundskab^ at man derpaa vil kunne bygge 
et paalideligl Resultat; den overveiende Deel af Hoiene der- 
imod er enten sporløst forsvunden eller ialtfald saaledes 
undersogt, at de i videnskabelig Henseende kun have givet 
et meget tarveligt Udbytte. Om endog de ved saadanne 
Leiligbeder fundne Oldsager blive indsendte til Museerne, 
faaer man dog i de fleste Tilfælde kun en kort Beretning 
om, hvor Sagerne ere fundne, og at ubrændte Menneske- 
skeletter have ligget i Graven, men om Maaden, hvorpaa 
disse have været leirede, eller ved hvilke Skeletter de enkelte 
Oldsager vare henlagte, faaer man næsten aldrig nogen Un- 
derretning. Dette være dog ingenlunde udtalt som nogen 
Bebreidelse mod dem, der sloife Gravhoiene, thi man er 
ikke berettiget til at vente af Landmanden, som har god 
Brug for den frugtbare Jordfyld og de store Stene, for ikke 
at tale om den Plads, Hoien optager, at han skal have Tid 
eller Lyst til at paatage sig Undersogelser, der kræve ikke 
blot Ovelse, men ogsaa Tid, Ånstrængelse og en anspændt 
Opmærksomhed for de mindste détails. Vi vide derfor ikke, 
hvormange vigtige Oplysninger der er gaaet tabt. 

Men selv om Spor af Gravskikke som de ovenbeskrevne 
ikke skulde træffes hyppigt, er det dog Ikke dermed givet, 
at den nys opstillede Fortolkning er urigtig. 

Er det nemlig end klart, at det Gulturtrin, vi kalde 
Steenalderen, igjennem et langt Tidsrum bar gjort sig gjæld- 
ende paa een Tid over en stor Deel af vort Land, maa 
man dog ikke troe, at Danmark allerede den Gang har ud- 
gjort eet Rige, thi vi vide, at Aartusinder gik ben, inden 
det skete. Det er derimod meget sandsynligt, at Landets 
Urbefolkning har været adsplittet i Stammer eller Horder, 
der levede uafhængigt af hinanden, saaledes som det er og 
har været Tilfældet med Nordamericas halv vilde Indianere. 



UDGRAVftlNG AF EN JÆTTESTUE VED UAMMEII. 349 

Omendskjondt de have haft en i de store Hovedtræk fælles 
Cultur, er der neppe noget til Hinder for at antage, at de 
forskjellige Stammer i flere Henseender have haft deres 
Særegenheder, og at der saaledes ogsaa maa have hersket 
forskjellige Gravskikke. Fordi de have levet i Egne, der 
for os kun kan tænkes som eet Land, er der derfor ikke 
nogen Nodvendighed tilstede for, at der har hersket en 
levende Forbindelse mellem Stammerne; et Folk paa et saa 
lavt Gulturtrin maa have modt ganske overordentlige Hin- 
dringer i de naturlige Betingelser, hvorunder det levede; 
Glimatet var barskt. Landet opfyldt med næslen uigjcnnem- 
trængelige Skove og splittet i mj^ngfoldige Oer^; herved 
lammedes i hoi Grad Samkvemmet, og naar der i det Hele 
har hersket nogen Forbindelse mellem de enkelte Stammer, 
har den vel nærmest været af en krigere Natur og dreiet 
sig om Besiddelsen af gunstige Strækninger. Paa denne 
Maade vil man kunne tænke sig, at det afsondrede Liv i 
Tidernes Lob har fremkaldt Forskjelligheder, ikke blot be- 
roende paa de locale Forhold, men vel og for en Deel paa 
individuel Yilkaarlighed. 

Det synes, at man ogsaa paa en anden Maade vil kunne 
forklare denne Ueensartethed i Gravskikkene, idet man kan 
soge Grunden dertil i en Tidsforskjel. Man maalte saa 
antage, at den simpleste Maade, hvorpaa Ligene bleve be- 
gravede, tillige var den, som forst blev anvendt; saaledes 
skulde da Urfolket i den ældste Tid have nedlagt eller ind- 
sat Liget i Graven med dets forskjellige rorlige Eicndele og 
forst i en senere Tid have betjent sig af den mere vidtlof- 
lige Fremgangsmaade at lade Kjodet blive udskilt fra Knok- 

1 Et særdeles interessant Bidrag til Oplysningen om, hvorledes 
Landet bar været deelt i mange, store og smaa Oer, findes i: 
.(Undersøgelser i geologisk-antiqvarisk Retning'^ S. 14-24. Kbhvn. 
1851. (Særskilt Aftryk af ..Oversigt overVidensk. Selsk. Forhandl, 
for 1848", S. 62 ff.) 



350 UDGRAYNIRG AF EN J.«TT£8TUE VED HAMMER. 

lerne og derpaa samle og nedlægge disse i Graven. Eller 
omvendt kunde man tænke sig, at denne Fremgangsmaade 
var ældre end hiin , saaledes som det har viist sig at være 
Tilfældet i Nordaroerica, hvor de store ossaaries ere de 
ældste, og de enkellviis mellem dem spredte Grave, som 
kun indeholde et enkelt Liig, de yngste. Imod denne Be- 
grundelse ] en Tidsforskjel taler rigtignok den Omsrtændig- 
hed, at der i Jættestuerne red Hammer og Borreby fandtes 
Spor til, at enkelte Liig havde været begravede i en sid- 
dende eller samroenboiet Stilling langs Sidestenene , og at 
de faa Skeletter, som syntes at være begravede i en ud- 
strakt Stilling, fandtes paa Bunden af Jættestuen ved Ham- 
mer og under Dækstenene i Jættestuen ved Borreby. Det 
er imidlertid tænkeligt, at disse Skeletter ere undergaaede 
den samme Behandling som de andre i samme Grav. 

Der frembyder sig her et andet Sporgsmaal af Interesse, 
som maaskee vilde kunne bidrage til at bringe Klarhed i 
Sagen, nemlig, om de formeentlige Forskjelligheder i Grav- 
skikkene staae i nogen nærmere Forbindelse med Gravenes 
forskjellige Gonstruction. 

Steenalderens Grave deles som bekjendt i tre Klasser: 
Runddysserne, Langdysserne og Jættestuerne.^ 



1 Det er navnlig Professor J. J. A. Worsaae, der har indlagt 
sig saa store FortjeDester ar Gravhdienes Classification« Det var i: 
^^Danmarks Oldtid, oplyst ved Oldsager og Gravhdie'\ at han bri>d 
en ny Bane for Bedømmelsen af Gravhøjenes Betydning for Viden- 
skaben^ skjøndt over 20 Aar ere gaaede hen, siden dette fortrinlige 
Værk adkom, og det selvfolgelig i enkelte Henseeoder er noget for- 
ældet paa Grund af de mægtige Fremskridt, Videnskaben har gjort 
siden den Tid, maa det endna ansees som et af de bedste og skjøn- 
neste Værker, vor archæologiske Litteratur har at opvise. Da det 
alt længe har været adsolgt, vilde en ny, i Forhold til Videnskabens 
Fremskridt udvidet og forbedret Udgave deraf, afhjælpe et meget 
føleligt Savn. 



UDGRAYrtlMG AF EM JÆTTESTUE VED HAMMRR. 351 

Runddysserne ere runde Jordhoie, der i Regelen om- 
slutte eet, sjeldnere to Gravkamre, der slaae i Hoiens Midte. 
Langdysserne derimod ere lange Jordvolde, paa hvis Ryg 
der Gndes ofte to, undertiden flere Gravkamre, som i Regel- 
en ere anbragte i den ene Ende af Hoien, Jættestuerne 
endelig ere de storste Gravkamre, der næsten altid ere for- 
synede med en lang, steensat Indgang; i Regelen findes der 
kun een saadan Jættestue i en rund og toppet Jordhul, un- 
dertiden ogsaa to, og særdeles sjældent flere ^ Undertiden 
træffes Jættestuer i Langdysser, men det turde da være 
rigtigst at antage, at det ikke har været Langdyssens op- 
rindelige Bestemmelse at optage Jættestuen i sig, saaledes 
som Tilfældet var med Langdyssen ved Hammer. 

Denne Forskjel mellem Steenalderens Grave ere imid- 
lertid reent udvortes^ da deres Gonstruction i Hovedsagen 
er den samme og ikke vidner om forskjellig technisk Dyg- 
tigbed. Vil man altsaa domme alene herefter, er man ikke 
berettiget til at antage, at de tilhore forskjellige Tider, men 
snarere, at de ere samtidige. Derimod synes de at have haft 
en forskjellig Bestemmelse. Man har derfor alt længe mcent, 
at Runddysserne og Langdysserne vare de almindelige, fælles 
Gravpladser, medens Jættestuerne nærmest skulde have været 
en Slags Familiebegravelser. Forholdet turde dog være om- 
vendt saaledes, at Jættestuerne have været benyttede som 
fælles Grave af en heel Stamme, medens Runddysserne og 
Langdysserne reistes over Stammens fremragende Mænd og 
deres Familier. Ganske vist har man flere Gange fundet 
kun eet eller ialtfald meget faa Skeletter i enkelte Jætte- 
stuer, men det kunde da ogsaa tænkes, at Graven i saa 

1 I en stor Gravhdi ved BruuDshaab er der fundet tre Jætte- 
stuer, hvoraf de to dog mangle den steensatte Indgang. — Professor 
Worsaae har i sine Forelæsninger ved Kjdbenbavns Universitet i 
Aaret 1855-56 givet en meget lærerig Oversigt over Steenalderens 
Grave. 



352 UDGRAVNING AF EN JÆTTESTUE VÉD HAMMER. 

Tilfælde ikke er bleven benytlet i det paatænkte Omfang, 
idet f. Ex. den paagjældende Stamme var bleven forjaget 
fra sit Territoriam ^. For nærmere at paavise Rigtigheden 
af denne Antagelse, maatte man dog have et stort antiquar- 
isk Kort, hvorpaa de forskjellige Grave ere afsatte, for at 
paavise, hvorledes Rund- og Langdysserne og Jættestuerne 
ere fordeelte over Landet. Men selv et saadant vilde dog 
være mangelfuldt, da saamange Gravh5ie ere sporlost for- 
svundne i Tidernes Lob. Der er een Ting, vi ikke maae 
lade uændset, og det er, at det især er Jættestuer, hvori 
der gjores Fund af en særegen Gharacteer. Rigtignok 
synes det, at Gravkamret i den ovenomtalte Hoi ved Pe- 
tersgaard nærmest har haft Form som en steensat Kiste, 
men iovrigt var dets indre Bygning af en ganske særegen 
Beskaffenhed. Heller ikke maae vi vente, at Afvigelserne 
udelukkende skulde findes i alle Jættestuer, thi vi kunne 
ikke vide, hvormegen Indflydelse Tidsforhold og individuel 
Vilkaarlighed have udovet. 

Dersom det skulde bekræfte sig, at det fornemlig var 
Jættestuerne, der havde været benyttede som ossuaries, kunde 
man maaskee deraf udlede, at de tilhore en senere Tid af 
Steenalderen end de andre Grave, og at den Maade, hvorpaa 
de i dem fundne Skeletter ere gravlagte, er af en yngre Op- 
rindelse end den Skik simpelt hen at nedlægge Liget i 
Graven ; saaledes vilde da Runddysserne og Langdysserne være 
at ansee som de ældste Grave. Skulde det derimod vise 
sig, at ikke blot Jættestuerne, men ogsaa de andre Grave 
nu og da have været benyttede som ossuaries, vil man vist- 
nok med stor Rimelighed kunne antage, at Forskjellene i 

* Paa een og samme Mark ved en Udflyttergaard ved S6marke 
paa M6en laae 3 Jæltestaer, hvoraf de to vare omsluttede af een 
JordhOi; i den tredie fandtes en stor Mængde Skeletter, i de to 
andre tilsammen derimod kun 3 Skeletter. See AnO 1858, S. 
202-210. 



UDGRAVMIKti AF EN JÆTTESTUE YEO HAMMER. 353 

Gravskikkene ere begrundede i stedlige Forhold, naar de kun 
vise sig paa enkelte Steder, men at de, naar de fremtræde 
spredte over hele Landet, ere begrundede i Tiden, men i 
saa Fald blive da alle Gravene at ansee som samtidige. 

Det vilde unægtelig være af .stor Betydning for det 
Sporgsmaal, vi nu beskjæftige os med, om man kunde paa- 
vise, at der var gjort lignende Fund fra Steenalderen i andre 
af Europas Lande ^. Det skulde da navnlig være det syd- 

1 Al Sleenalderen har hersket over en stor Deel af Europa, er 
nn hævet over enhver Tvivl, da en stor Mængde af dens Grave og 
Oldsager findes spredte om i denne Yerdensdeel. Mao maa dog 
ikke forestille sig, at den er fremtraadt overalt paa een Gang som 
ved et Trylleslag. Der er ikke nogen Grand til at forkaste Bibelens 
Beretninger om, at Menneskeslægten er ndgaaet fra Asien, og tænke 
vi os, hvor store Hindringer (det barske Clima^ de uveisomme Skove 
o. s. V.) den fra Asien indtrængende Folkerace med sine h(>ist 
ufuldkomne Hjælpemidler har maattet overvinde, forinden den naaede 
op til Europas nordlige Egne, maa Europas Urbefolkning kun lidt 
efter lidt have kunnet bane sig Yei ; der er sandsynligt gaaet Aar- 
tusinder, inden saa fjerntliggende Oer som England ere blevne be- 
folkede; dersom vi paa denne Maade skulle slutte os til Menneske- 
slægtens Ælde, ville vi komme til fast utrolige Resultater. Den 
iigesaa geniale som grundige Oldforsker A. Morlot i Lausanne 
har i sit bekjendte Værk: ^^Études géologico-archéologiques^* ad 
geologisk Vel paaviist, at Stcenalderen i Schweiz er mindst 4000 og 
sandsynligviis endog 7000 Aar gammel, hvor lang Tid maa der da 
ikke være gaaet hen, siden den blomstrede i Asien? — Det er ikke 
sandsynligt, at Steenalderens Cultur overalt er traadt frem paa 
samme Maade i eet og alt, det er derimod rimeligt, at den i de 
forskjellige Egne er blevet noget modificeret ved de forskjellige na- 
turlige Betingelser, saa at det maaskee vil vise sig, at Bærerne af 
denne primitive Civilisation have samlet sig i større Hovedgrupper, 
skilte fra hinanden ved naturlige Grændser som Bjerge, Havet, 
Urskovene o. s. v. Der kan naturligviis ikke være Tale om, at 
nogen national Forskjel som den nu bestaaende, allerede dengang 
1862 23 



354 UDGRAYMING AF EN JÆTTESTUE VED HAMMER. 

lige Sverrig og det nordlige Tydskland, som i denne Hen- 
seende kunde give de fornodne Da(a. Hvad Sverrig angaaer, 
have vi ingen Oplysning derom, og Lisch, som med saa 
stor Omhu har undersøgt og beskrevet mange Gravhoie, synes 
ikke at have fundet noget Spor dertil i del nordlige Tydskland 
(jfr hans ovenfor anforte Bemærkninger om Kulbrokkernes og de 
ildskj5rnede Flintstenes Forekomst i Steenalderens Grave). 

Derimod har den bekjendte engelske Antiquar Dr Lu- 
kis, der har indlagt sig saa store Fortjenester ved sine om- 
hyggelige og fordomsfrie Undersøgelser af Ganaloernes Grav- 
huie, givet en meget interessant Beskrivelse af en Gromlech 
paa den Guernsey, som han udgravede for henved 26 Aar 
siden ^. Gromlechen, som laae paa Toppen af en lille Hoi 
i den nordlige Deel af Gen, var omgiven med en Kreds af 
opretstaaende Stene. Midt i Hoien stod et stort Gravkam- 
mer, der var dækket med 5 store Dækstene, og ved dets 
ostlige Indgang forekom Levninger af et mindre Kammer 
med 3 eller 4 Dækstene. Det stSrsle Gravkammer var for- 
oven fyldt med Sand, der i Tidernes Lob var faldet ned i 
Graven, hvorunder man stodle paa et morkt Lag, som inde- 
holdt Skaller af Tallerkenmuslingen, Brudstykker af Leerkar, 
brændte Dyrebeen og Sleenrcdskaber. Derpaa fulgte det 
nederste Lag, hvori man fandt Krukker og Kar af Leer, 
der vare brændte i Solen, brændte og ubrændte Menneske- 
knokler, Pilespidser af Flint og Steenkiler; disse Gjenstande 
laae paa Gravens Bund, der var brolagt med Granitfliser. 
Det var oiensynligt, at en stor Mængde Liig var nedlagt 

har gjort sig gjældende; dengang eiisterede Germaner med deres 
Germanenthnm ligesaalidt som Kelter o. s. fr. 

^ F. C. Lukis : (^Observation on the primeval antiquities of the 
Channel Islands" i ^jThe Archæological JournaP' sec. edition, vol. I, 
S* 142-151 ; irølge Forfatteren skal Ordet cromlech adledes af croum 
eller cromen — en Hvælving, og lech eller lee — en Plads eller el 
Værelse. 



UDGRAYMNG AF EK JÆTTESTUE TED HAMMER. 355 

i Kamret, og det bemærkedes udtrykkelig, at de Kookler, som 
forekom i Midten, laae sammenhobede i den storste Uor- 
den; flere af dem vare brændte og laae i adskilte Hobe. 
1 Mellemrummene mellem Bærestenene fandtes ogsaa Men- 
neskeskeletter, og om disse gjor Forfatteren den betyd- 
ningsfulde Bemærkning, at de, at domme efter deres Stilling, 
vare bragte til deres sidste Hvilested, efter at Kjddet var 
blevet fjernet ved Brænding eller paa anden Maade. 

Det er saaledes meget sandsynligt, at vi ogsaa her 
have truffet et ossuary, og hvad der i hoi Grad bestyrker For- 
modningen derom, er Forfatterens egen Udtalelse, thi naar 
ban antager, at de ved Sidestenene henlagte Skeletter forst 
ere blevne gravlagte, efter at KjSdet er blevet fjernet fra 
Knoklerne, er der vel ogsaa Grund til at antage^ at det samme 
har været Tilfældet med de mellem hinanden uordentligt 
leirede Knokler i Gravens Midte. Naar han fremdeles om- 
taler, at de brændte Been laae samlede i Hobe^ er det tænke- 
ligt, at disse ikke ere brændte med Forsæt, men at der paa 
Bunden har været antændt store Baal, saaledes som det 
ogsaa var Tilfældet i Jættestuen ved Borreby. £t Gravfund 
af denne Art paa et fra vort Land saa fjernt Punkt har en 
Betydning, der ikke noksom kan fremhæves; det er derfor 
at haabe, at fremtidige Undersøgelser af Steenalderens Grav- 
hoie ville fremvise flere Exempler paa, at saadanne ossua- 
ries ogsaa træffes i andre Egne af Europa. 

Forend jeg slutter skal jeg kun gjore den Bemærkning^ 
at de i de ovenstaaende Linier fremstillede Hypotheser om 
Steenalderens Gravskikke maaskee ville forekomme Læserne 
at være pbantastiske og ikke tilstrækkeligt begrundede — 
jeg maa da fremhæve, at hine Hypotheser nærmest raaa be- 
tragtes som Forsog paa at bringe Klarhed tilveie og ingen- 
lunde ere udtalte som ufeilbare og ubestridelige, men at de 
paa den anden Side ialtfald fortjene at blive gjorte til Gjen- 
stand for en omhyggelig Undersøgelse. 



23* 



356 



SPROGBEMÆRKNINGER ANGAAENDE VALDEMAR 

DEN ANDENS JYDSKE LOV EFTER FLENSBORG- 

HAANDSKRIFTET, tcd Konrad Gislason. 

FoLGENDB Bemærkninger kunne paa en vis Maade gjelde 
for en Anmeldelse af R. J. Lyngbys f^UDSAGNSORDENES 
BdJNiNG I Jyske lov'' i hans Afhandling for Doctorgraden, 
der vel i sin Heelhed fortjente at omtales nærmere, deel s 
paa Grund af det for nordisk Sprogforskning vigtige Indhold, 
deels paa Grund af den Omhu og Lærdom, hvormed det 
er behandlet. Jeg skal imidlertid kun sysselsætte mig med 
ovennævnte Afsnit og ikke dvæle ved sammes Fortjenester, 
men fremhæve de væsentligste af de Punkter, der synes mig 
at danne Skyggesiderne. Disse ere, efter min Mening, en 
alt for dristig Textkritik, og en ufuldkommen Benyttelse af 
Oldsprogets Evne til Opklaring af den nyere Sprogform. 

Af Verbet havæ har Jydske Lov havæt som lidende 
Tillægsform. Hvoraf kommer nu re i dette havæt^ Er det 
indskudt for at lette Udtalen, eftersom haft er den tilsva- 
rende eneherskende Form i de oldnordiske Grammatiker? 
Eller svarer det til ordn. ?, ligesom æ i hothæt (oldn. bod- 
ii)^ Eller skylder det et ældre a sin Tilværelse (jfr kal- 
læth med oldn. kaHad-)^ Forfatteren tilfoier (S. 27) som 
oplysende Anmærkning: (^Sml. hauat hos Rydqvist I 432, 
Sk. 3, 5 Iiafæt''\ Men disse indbyrdes afvigende Former 
tjene væsentlig kun til at befæste Formen havæt for saavidt 
den bestaaer af to Stavelser. Forst ved at fremdrage den 
enestaaende og hidtil, saavidt jeg veed, oversete, men alde- 
les sikkre Form hafat^ der findes i Voluspå^: 

^ Samme Digt frembyder desuden en anden mærkelig, men. 



SPROGBEMÆRKNINGER ANGAAEMDE JTD8KE LOV. 357 

{pat man uppi^ 
medan bid Kfir^ 
langnidja tal 
Léfars hafat)^ 

sætter roan Sagen i det rette Lys. Jydske Lovs havæt vi- 
ser sig da som en Fortsættelse af den ældste nordiske Form 
hafat^ der staaer i Samklang med lafat^ vakat (Nutid vakt)^ 
lifat, porat^ dugat^ truat^ o. s. v. 

Af et Verbum hærbærghæ frembyder J. L.^ Buinings- 
formerne hdnbærghæth (2, 27), samt (ligeledes 2, 27 i 
Overskriften) hmxhærægh (frcmsætt. Nutid 3. Person i £ent.). 
Det tilsvarende oldnordiske Ord, som Lyngby ikke anforer, 
nemlig herbergja^ gaaer rigtignok efter den svage, tunge 
-Ja-Glasse ; men, at det i J. L. er vandret over i den svage 
Classe paa -a (uden y), kommer vistnok af, at Former som 
hærbærghthæ vilde blevet for haarde (den anforte Overskrift 
kan ikke engang taale en Form som hærbærghær^ men for- 
andrer den til hærbærægh). 

Det enestaaende iathæ (Lyngby S. 27) er at fore lil- 
bage til oldn. jådi af Verbet jd. 

Sporgsmaalet om Oprindelsen til Verbet sækthæ (og 
sæktæ\ der ogsaa af Lyngby henstilles uden Angivelse af 
dets oldnordiske Kilde, frembyder storre Interesse, og næsten 
ligesaa liden Vanskelighed. Det er hoist usandsynligt, at 
et i Lovene saa indgribende Ord ikke skulde være af nor- 

saavidt jeg veed, ligeledes hidtil iipaaagtet Form af samme Verbum, 
nemlig hefisk 

{Hrymr ekr austan^ 

hefisk lind fyri) 
i Stedet for det sædvanlige hefsk 9 ^i\i\kei sidste (ilh(Jrer en nyere 
Dannelse og staaer paa samroe Trin som det nyisl. Ae/* (ha beo), 
for det ældre hefi, der igjen staaer for hafi Qtr lafi^ trtii, o.s«v«) 

1 jjj. L.** betegner her overalt Jydske Lov, efter Flensborg- 
Haandskriflet, adg. af P. G. Thorsen. 



'^ 



358 SPROGDEMÆRKNINGBR ANGAAENDB JTDSKB LOV. 



disk Rod. Allerede Molbech sælter den nyere Form sigte^ 
i Forbindelse med oldn. sekr. Og jeg for min Deel nærer 
ingen Tvivl om, at sækthæ {sæktæ) er del samme Ord som 
isl. sekda (sekta), nemlig, ligesom delte, afledet af Navne- 
ordet sekd (sekt)^ kun at de to Verber ikke holde sig til 
een og samme Side af Navneordets Bemærkelse. 

Af de to Verber, der svare lil de oldnordiske dylja og 
krefja^ frembyder J. L, folgende Former i Nutiden: dylæ^ 
oldn. dyli'j dyl^ oldn. dyl for dyir\ dyll, jfr oldn. dyll 
for dylr\ krævæ^ oldn. kreffa] krævær^ oldn. A*rc/r; kræ^ 
væs, oldn. krefjas for krefjask^ samt oldn. krefs for krefsk^ 
Desuden forekommer dulæ^ oldn. duli\ did^ oldn. dula^ samt 
oldn. du far] kravæ = krrevæ; kravær == krævær; kra^ 
væs ^=^ krævæs. Lyngby (S. 31 Anm. 9) yttrer sig herom 
paa folgende Maade: ^Sammenhængen med formen dul er 
den, at fortidens selvlyd er trængt ind i nutiden, ligesom i 
krauær^\ Men denne Forklaring synes betænkelig af to 
Grunde, nemlig 1) fordi Omlyden er saa væsentlig for Nu- 
tiden af den svage og lette -^a-Glasse; 2) fordi man i Old- 
nordisk ved Siden af dylja ogsaa har dula (svage -a-Glasse), 
der ikke er sjeldent i Lovsprogel, ligesom man (ogsaa især 
i Lovsproget) har skiia (svage -a-Classe) for Mlja. For- 
men dul for oldn. dula frembyder ingen Vanskelighed {Dvl 
allæ Twæn, 186'; jfr slrax i folgende Linie: at ranszsak 
yvær all by), dul for dulær synes mig ligesaa naturlig 
en Form som del (for deiær)^ mæl og mææl^ thol, løn og 
/øø??, livSj wis\ selv Islandsk tillader sig Brugen af For- 
mer som dvin for dvinar^ f. Ex. 

angr id siira eitt sinn dvin: 
eptir sktira séHn skin. 

Overfor det andet Verbum, krayæ^ staaer rigtignok, saavidt 

1 Hvad Overgangen af a (her gjennem æ = isl. e) til i an- 
gaaer, jfr almindelig af Mand, 



8PR0GBEM.«BKMnGER ANGAAENDE JYD6KB LOV. 359 

jeg ve ed, intet oldn. krafa\ men et saadant Verbum vilde 
forholde sig til krof ganske paa samme Maade som saka 
forholder sig til sok^ vama til vdnty o. s. v. Det er me- 
get almindeligt, at Oldsproget af eet og samme Navneord 
danner to svage Verber (med eller uden forskjellig Betyd- 
ning), det ene efter -^a--, det andet efter -a-Giasscn. 

Side 22 Anm. 3 mener Lyngby, at nytæ kunde hen- 
fores til oldn. nyta (i Stedet for til oldn. njdta); men 
herimod taler Ordets Bemærkelse, især paa de to Steder i 
Fortalen (J. L. 2*'^; det tredie Sted, 169«, er mindre af- 
gjorende). 

^^\eå rvæntæ 1,55 kunde del være tvivlsomt, om det 
er fortid af oldn. væna eller vænta, men det må vel stilles 
sammen med nutiden wæntær 2,96. 107'' Lyngby S. 26 Anm. 
4. Den sidstnævnte Mening finder en væsentlig Stotte i 
den Omstændighed, at oldn. væna har i Datiden ikke vænfa^ 
men vænda (eller vænåa)^ sammenholdt med, at J. L. stem- 
mer overeens med Oldnordisk i andre Datider af lignende 
Art: oldn. rrenti hedder i J. L. (iWe rændcB^ m^n) ræntæ^ 
oldn. kendi (for kenndi\ ikke kæntæ^ men) kændre^ o.s.v. 

Lyngbys Tvivl (S. 7 Anm. 1 og S. 25) om Rigtigheden 
af at fore nøct (J. L. 74^) tilbage til oldn. hnykkja er 
velbegrundet. Ikke alene Formen, men ogsaa Bemærkelsen, 
taler derimod. Jydske Lovs {nøct=') nøkt er oldn. nøkt^ 
for neykt^ for hneykt^ af Verbet hneykja^ forringe, o, 
s. V.; minskæth æth nøct betyder altsaa formindsket 
eller forringet. (Verbet hneykja forholder sig som af- 
ledt til det isl. Intetkjonsord knauk^ men som Grundord til 
Ati^^A:«/ Forargelse, hvoraf A/i^^Æ^/a forarge). 

thuræ (J. L. 2^, Lyngby 33 Anm. 6) horer ikke til 
oldn. purfa (behove), men til oldn. pora (vove). Med 
Hensyn til Hovedvocalen er der samme Forhold imellem 
thuræ og det J. L. 199 ^ forekommende thor^ som imellem 
kunæ (f. Ex. J, L. 46®) og konæ (f. Ex. samme Side 
Linie 6). 



360 SPROGBEX.SRKNIKGER ANGAABNDB JTOSKE LOT. 

Interessant Onder jeg, at åtoU (J. L. 197^), som 
Lyngby (6') ganske naturligt kommer til at oversætte ved 
f^stald'', baade i Folge Ordforbindelsen og Lovens Mening 
maa betyde det samme, som det tilsvarende Ord den Dag 
i Dag betyder i Islandsk, nemlig Krybbe. Hvad Ordfor- 
bindelsen angaaer, vilde her sikkert ikke staae innæ with 
stoll^ men hemæ with stoU (eller lignende), hvis stoU var 
=^ Stald (t. StaU). Og med Hensyn til Meningen, saa 
kan det neppe være Lovgiverens Hensigt, at indromme en 
Eier mindre Ret imod en Tyv, der stjæler hans Hest ud af 
Stalden, end imod en, der stjæler den udenfor samme; 
beller ikke kan en Bestemmelse om det furste Tilfælde godt 
antages her at være udeladt. Det er oiensynligt Lovens 
Mening ved Ordene innæ with stoll at betegne Central- 
punktet af den Radius, hvis Omdreining frembringer det 
Omraad, indenfor hvilket Tyveriet tænkes begaaet. — Jeg 
blev ingenlunde overrasket da jeg stodte paa denne Bemær- 
kelse i J. L. ; hvorimod jeg i sin Tid blev forundret ved 
at finde, at de to i Lexicon poéticum forekommende Exemp- 
ler paa stallr i Betydn. Krybbe ere begge af den ellers 
klartseende Sveinbjorn Egilsson oversatte ved stabulum, 
hvilken Feiltagelse rimeligviis er foranlediget ved Oversæt- 
telsen ^fi stabulo'' i den store arnamagn. Udgave af den 
ældre Edda. Men Forholdsordet af 

{Nii taktu uif pinn ~ 
einn^ af stalli^ Hyndl. 6. 
Brd hån af staUi 
stjérnbitluåum^ Og. 2) 

viser tydeligt, at stallr betyder Krybbe. 

Datid af latæ (ogsaa lætæ^ i Lighed med det moderne 

^ Saaledes b5r man sikkert læse med den arnamagn. Udgave« 
I Flatobogens Original har der vel staaet ein eller ein, med n for 
nriy ligesom paa (usinde andre Steder i gamle isl. Haaodskrifler. 



SPROGBBIIJCRRMinGBR AFIGAABMDB JTD8KB LOV. 361 

græde) findes kun tre Steder i J. L., men ikke desmindre 
i tre Former, nemlig læt (2024), løt (7^) og lottæ (184®)^ 
Denne sidste, tilsyneladende noget besynderlige Form, hvil- 
ken Lyngby, i ^^rettelser og tilfojelser'', erklærer ikke at 
kunne forstaae, anseer jeg for et Sidestykke til det af ham 
(22 Anm. 11) anforte holte (d. e. boldt), idet jeg, end- 
videre, betragter begge Former {holte og lottté) som For- 
længelser i Retning af svag Boining, aUsaa ganske af samme 
Art som oldn. voldi^^ af valda^ hvis uregelmæssige Datid 
oiensynlig haraflost et regelmæssigt: vjelt — vjeldum (lige- 
som hjelt — hjeldum af halda^ fjelt — fjeldum af fald€b), 
Jfr oht. wialt — wialtumes^ mht. wielt — melten, angels. 
weold — weoldaiij olds. weld — weldun, oldfris. wild — 
wildon. At den goth. Datid har bedt varvald — vawaldum 
i Overeensstemmelse med de anforte Former, er meget rimeligt. 

^^skap^th i s. klæthæ 2,94 kunde også henferes til 
den svage bojningsmåde , sml. Sk. 7,8 klæpe uskapat^\ 
Lyngby 42 Anm. skapæth, som lidende Tillægsform, 

maa benfSres til den svage Boiningsmaade, undtagen som 
Intetkjon i Eentallet; Fleertallet af en stærk Tillægsform 
vilde hedde skap<en, I Oldnordisk bruges sk&p ved Siden 
af Formerne skapada^ skapda — skapta (de lo sidste horende 
til Navneformen åkepjd)^ men ingen lidende Tillægsform 
skapinn^ ved Siden af skapadvj skapdr — ^kaptr. 

Paa tre Steder (15 Anm. 1, 18 Anm. 7, 43 2®) an- 
tager Lyngby Muligheden af et Neutrum, hvor den oldnor- 
diske Syntax fordrer Masculin, eftersom Udirykket ikke frem- 
hæver Personer af forskjelligt Kjon, men er af den alminde- 
lige Art, der stiller Hankjonnet udelukkende i Forgrunden. 
warthæ the ræntæ thæv æi æræ • . . (J. L. 150®) kan 
paa Oldn. umulig hedde: verdi pau ræntj er et eru . • .; 

^ Det sædvanlige lot forekommer derimod|ikke i J. L. 
^ Heraf udviklede sig paa den ene Side oldij paa den anden 
Side vollij ollu 



362 SPBOGBBMÆRKNIKGBR ANGAAEMDE JrOSBE LOV. 

desuden passer Formen rantæ langt bedre til Nom. pi. 
mase. (oldn, rientir)y end til Nom. plur. neulr. (oldn.rænty. 
Hvad Formerne furmæn og kvmæn angaaer, saa frembyde 
de ingen Vanskelighed som Nom. pi. mase. (jfr Lyngby 18 
Anra. 7 og 42^-^°). 

At Godex Flensb. skulde lide af megen Feilskrift, giver 
Facsimilet hos Thorsen ingen Grund til at formode. Man 
b5r i det Hele være varsom med at antage saadant, især 
i slige Haandskrifler , og navnlig hvor den tilsyneladende 
Skrivfeil enten gjcntager sig eller staaer i Samklang med 
et* ældre eller yngre Sprogstadium, eller begge Dele. Jeg 
skal nu anfore Exempler paa formeente Feil, der i Virkelig- 
heden synes at være forsætlig frembragte Former. 

dtk (ikke blot nogle Gange i adthæl^ men ogsaa i 
bhdtha == oldn. bj6di\ Lyngby 11«-*, 22 Anm. 5), dh 
(Lyngby 11 ^-2), d (iord 1,37, for iorth 3,10, Lyngby 10 
nederst; hvortil kan foies stud J. L. 116^, for stvth 
116«*®), for th = isl. {?, betragter jeg ikke som ^^blot 
urigtig skrivning'', men seer deri den begyndende Tilboielig- 
hed til at ombytte Skrivemaaden th med d. 

Jeg er heller ikke enig med Lyngby i folgende S. 13 
forekommende Sætninger: ^^Når der 2, 32 findes brythæ for 
brytæ (2,82), 2, 73 bøthæ for bøtæ^ synes det at være en 
simpel fejlskrift eller urigtig opfattelse, omtrent som når 
der 2, 49 skrives thil for /iV, eller som når der skrives 
sæcthæ 3, 47 for sæctæ (sæctær 2, 69). At det ikke har 
videre betydning, synes at fremgå deraf, at man aldrig finder 
gh for kj lige så lidt som man finder b for p." Hertil 
maa jeg nu bemærke: 

1) Der findes ikke alene brythæ 2,32 (J. L. 119^) og &ø- 
thæ 2,73 (I6O2), men ogsaa bøthæ (128«), bøthæs (233*-®), 

1 Formen deptæ (J. L. 120 som Nom. sg. neulr. er ene- 
staaende. 



SPROGBEMÆRKNINGER ANGAABNDE JTDSKE LOV. 363 

vwith (21^ for oldn. évit), æthlæth (2862, for oldn. ætl- 
adi)^ og maaskee flere lignende Former. 

Paa den anden Side forekommer æt (i det mindste 9 
Gange) og et (139i 272*) for æth og eth (del sidste f. 
Ex. 1122), mæt (10« 117*) for mæth^ stæt (2824) for 
oldn. stedja (incudem), ligeledes stæt (58*) i andæT- 
stæt (andensteds, jfr isl. annarstaåar) ^ stat (83* 
239«) for stath^ hæræt (107») for hæræth, thiufnæt 
(1888) for thiufnæth (oldn. p}6fnadr\ fælæt (271«-«) for 
fælæth^ hæft (62* 765) for hæfth (f. Ex. 62*), og sikkert 
flere lignende Steder. Hertil maa ogsaa henfores wight 
(1744) for oldn. vigd{an) og wæght (252*) for oldn. 
vægå^ hvis ikke i disse Ord det til t horende h kan be- 
tragtes som anticiperet ved og absorberet i det foregaaende 
h (der da staaer for hh\ aliaaiSi wight for wighhty og dette 
for rdghth] wæght for wæghht^ og dette for wæghth)^ i 
Lighed med, at man finder mæht (for mæth)^ umiddelbart 
foran wæght^ eller at h i det tydske Ord Sohn har samme 
Bestemmelse som i t. Toth^ o, s. y. 

Efter min Mening har man her virkelige Overgange: 
i t — th en Tilnærmelse til nyere Dansk, i th — i en modsat 
Bevægelse, som Folge af den Usikkerhed og Forvirring, der 
pleier at ledsage Overgangstilstande. 

*) Der skrives ikke alene thil for i^eV, men ogsaa f. 
Ex. thækær (48«) for oldn. tekr^ thrææt (248^^) for 
trææt. Hellere end al see en reen Skrivfeil i disse Steder, 
vilde jeg opfatte dem som enkeltviis frembrydende synlige 
Yttringer af de gothiske Sprogs Tilboielighed til i Stedet for 
en Tenuis at sætte (ikke en Spirans, men) en Aspirata, 
især til at ombytte t med th (d. v. s. med et virkeligt M, 
ikke med th == ^), en Tilboielighed, der forekommer mig 
at være fuldt saa stærk i Dansk, som f. Ex. i Tydsk. Den 
eneste rigtige Forklaring vil imidlertid være den, at tage th 
(for i) i disse Tilfælde som Modstykke til t (for th = p\ 
f. Ex. i tiufsæns (J. L. 176ji) == oldn. pj6fsins^ tivuæn 



364 SPROGBBMiKRRMINGER ANGAABMDE JYD8KB LOT. 

(177i) B= oldn. pjéfrmn^ tivfsmærki (177^) = oldn. 
fy'éfsmerki, tivfnæth (206^) = oldn. pféfnad^ ttuf (275 1) 
= oldn. pféfvj tæn (130^) af oldn, penn (for pann). 
Det er igjen det Sædvanlige. Naar man under et Sprogs 
Gjæringstilstand kommer i YiJderede med, hvor et Element 
borer hjemme, er man heller ikke sikker paa, hvor det ikke 
horer hjemme. 

') At tk i åacthæ ikke er en Feilskrift, men betegner en 
ndie Titslutning af J. L. til en af Oldsprogets classiske Lyd- 
former^ skal jeg siden vise. 

^) At der ikke findes gh for k er ikke ganske noiag- 
tigt: man Onder ikke alene gh^ men ogsaa ( — hvad der 
i graphisk Henseende frembyder en nærmere Analogie med 
th — ) ch (d. e. M), adskillige Gange i Forbindelserne 
ghth og chth^ ch desuden i laghUch (76*^906), ocA(95*)j 
og maaskee flere Steder; ligesom man for p finder pfj fp^ 
f.^ Men lad os antage, at der ikke forekom eet eneste Ex- 
empcl paa Bludgjorelse af k eller p, saa fulgte deraf aldeles 
intet med Hensyn til Overgangen t — th. Den videnskabelige 
Sammenstilling af Ar, f^ py som haarde Slodlyde, medforer 
ikke nodvendig en Parallelisme i deres sproghistoriske 
Skjebne. Selv identiske Lyde behandles, som bekjendt, ikke 
sjelden forskjelligt , som naar oldn. hufa i det virkelige 
nyisL Sprog er blevel til Au/i, i Overeensstemmelse med d. 
Hue, medens derimod oldn. diifa (d. Due) og piifa (d. 
Tue) ere uforandrede. 

^^At der 1,2 og 2,87 skrives wat for hwat er vel blot 
skrivfejl" Lyngby 11**-*^ Men man finder den samme 
Skrivemaade flere Steder, f. Ex. 1,47 (68») og 2,5 (88'), 
og den er saaledes vistnok at opfatte som stottende sig til 
en virkelig Afvigelse i Udtalen. 

S. 27 Anm. 7 erklæres o i Fortid af Verbet gøræ for 
j^fejlskrift, hvor stregen gennem o er glemC\ Men det 

^ /% for f frembyder ligeledes en Art Analogie med th for ^ 



SPROGBEMÆRKHIKGER ARGAABNDE JYD8EE LOV. 365 

vilde være et mærkværdigt Sammentræf, hvis man netop i 
denne Fortid ikke mindre end 6 Gange skulde have feil- 
skrevet o for ø og derved anticiperet en Form, der var 
bestemt til at blive den eneherskende. (Endog Fraværelsen 
af j stemmer med en i vore Dage almindelig Udtale.) 

^^ udlyd forekommer rigtignok han 2,70.87.114 for 
hand^ men sandsynlig er d blot glemt, ligesom th eller d 
i ordet ior 1,37. I indlyd forekommer nn for nd i vnnæn 
takæn 3,11" Lyngby 14. — I ^^sandsynlig" ligger en Tvivl 
og i Ånf5relsen af vnnæn ligger et Vink. Denne Tvivl og 
dette Vink ere sikkert rigtige: n for nn i han bcroer vist- 
nok paa Assimilation, ligesom nn i vnnæn (for vndæn)^ og 
ligesom i isl. /Snna~(for finda eller finda)^ for ikke at an- 
fore flere Exempler. 1 Eriks sællandske Lov, ved Thorsen, 
see vi, S. 85, Forvandlingen ligesom foregaae for vore Oine, 
idet vi finde — vel ikke den fuldstændige Række vatn — 
vadn — vand— van j men dog vatn — vadn — van, — Al 
Skrivemaaden ior stemmer med den nærværende Udtale^ er 
vist heller ikke tilfældigt. 

iiCøp 1,35 er sandsynlig skrevet fejl for cøpær,. så at 
forkortningsmærket er glemt. Man kunde også anse del for 
forestillende måde, sml. Lund, oldnord. ordfojningslære 
§ 119 b), men det er næppe. rimeligt'' Lyngby 25 Anm. 3. 
^^kæn 3,62 er skrivfejl; det er blevet glemt at fordoble n 
og tilftije forkortelsen for -æt, srol. cøp 1,35 for cøpær" 
sst. 28 Anm. 9. ^^ffoc 3,34 i overskriften skyldes saglens 
ubehændighed i at fere pennen" sst. 23 Anm. 5. ^sla 
2,82 er fejlskrift for */flfr" sst. 20 Anm. 8. ^jOmvendt slår 
et par gange flertal tilsyneladende for ental: hittæ man oc 
nokæt 2,100, skrevet fejl for hittær man t\Uv hittæ mæn^ 
ligeledes er som for omtalt, sla 2,82 skrevet fejl for slar'^ 
sst. 39. — Den i kæn foreliggende Apokope synes mig ikke 
haardere end den i løn og løøn^ mæl og mææl^ del^ thol^; 

1 Da de oldnordiske Verbalendelser r, ir og ar falde sammen i 



366 8PB0GBEMÆRKNINGBR ANGAAEMD8 JYD8KE LOV, 

n for nn er ligefrem en Folge af den finale Stilling, sla 
kan forklares paa den af Lyngby med Hensyn til cøp an- 
tydede Maade, neml« som Præs. conj. efter Præs. ind., 
hvorimod ikke alene cøpj men ogsaa det foregaaende sæf^ 
synes at ståae i Gonjuncti? (sæl handæ sin konæ iord oc 
cøp annæn tordj isl. seli béndi , . ,ok kaupi . . .), ligesom 
ogsaa Hoc^ ganske svarer til isl. Hdggvi i en lignende 
Sætning.^ Med Hittæ man oc nokæt kan sammenlignes 
Delæ man aftan konæ (J. L. lOO^), Sære man annar 
man (Skånske Lov ved Thorsen S. 74) ; alle tre Steder har 
Verbet nærmest Udseende af at staae i Gonjnnctiv som 3. 
Person i Eentallet, medens det dog er muligt (skjondt ved 
det sidste Exempel ikke meget sandsynligt), at man som 
Samlingsord har Verbet i Phiral, som Tilfældet synes at 
være i folgende Steder af J. L.: Tha iord Mær mangrvæ 
til gvz hvs (SQ*-^) ; tha mvghæ man them m vp delæ 
(68i); tha mughæ mæn takæ kam hwam sum man 
finnæ ham (179*); Of man ransakæ (2022). 1 alt Fald 
er der (i Hittæ man^ Delæ man^ Sære man) intet at 
rette, hverken ved man eller ved dets Verbum, 

Foruden de ovenfor anforte Exempler paa han og ior^ 
frembyder J. L. en Mængde andre, hvor en stum lindlyd 
er udeladt efter en Gonsonant, undertiden i Indlyd foran en 
udlydende Vocal, der et Par Gange er apokoperet, men 
som oftest i Enden af et Ord.^ Exempler paa saadanne 

Jydske Lovs <er, saa er jeg tilb()ielig til al holde kæn for en Art 
Fortsættelse af oldn. renn for rennr^ brenn for hrennr. 

^ med det haarde c for det haarde gg. 

^ Den oldnordisk - islandske Conjunctiv bruges nemlig i Betin- 
gelsessætninger ogsaa uden en foregaaende Indicativ. 

> Her sees bort fra de Tilfælde, hvor Udeladelsen hidrører fra 
Tilslutning af et nyt med en Gonsonant begyndende Ord som andet 
Sammensætningsled, f. Ei. thæghgiqld (98«), waltakæn (101), 
hirmansz (219*). 



SPROGBBHÆttKNINGeR ANGAAENDE JYDSKB LOY. 367 

Udeladelser ere: hafvæ 42^, samt haftue 2^, for kafthæ. 
gagha iii (or saghthæ. lagha 184^^ 185' for iaghthée,— 
haf 28^ iothafthæ.^ hvgh 161^ for hvghthæ. — tof 78i 
lo Gange for toft. lagh^ 18*« 27^ 33« 213« 269«. 276«, 
vel ogsaa 6O3, for laght\ iVÅ^ 2\.^i iot laghth tWtt laght \ 
355 76'^ for laghth. sagh 76® 94^ 96*^ 259« for 8aght\ 
266* for saghth eller saght. orægh 113* for oreghth 
(eller oreght). munhæfh^ 173 for munhæfth. vkaa 68j 
for vkarth eller vkart. — Jeg har fundet alle disse Ex- 
empler paa 7 nær hos Lyngby, der er tilbSielig til i de af 
ham anforte, med Undtagelse af lagk og sagh, at see lige 
saa mange Skrivfeil; men Skrivemaadens Hyppighed taler 
for stærkt imod denne Mening. Og naar man, i Modsætning 
til saghte for saghtha^ finder saghthæ (59*) for saghæ 
(Datid af se)^ saa er dette, efter min Anskuelse, ligefrem 
en Yttring af den samme Gjæringstilstand, de samme Sving- 
ninger i Lydbevægelsen, hvoraf det modsatte Phænomen er 
fremgaaet.« — ^f. formerne lagh og saglC siger Lyngby 
(30 Anm. 9) ^kunde man antage ^th glemt af en fejltagelse 
. . ; , men da også svenske love frembyde former som .... 
sagher . . . , ... sagha . . ., ledes man til med Rydqvist at 
tænke sig muligheden af, at man har anvendt et tillægsord 



* hafih (684), for haftha, afgiver el Exempel paa en svagere 
forkortet Form* 

^ fh betegner her ligesom i lifh den bløde Udtale af f (fh : f 

= 9^ : 9^^ 

s Det er neppe sandsynligt, at en Anelse om et Slæglskab 
imellem se (af Roden sagh, oldn. sah^ og sæghre (sighæ) skulde 
bave været tiislede og bidragel til Sammenblandingen, skj(jndt se 
og sæghæ (oldn. sjd og segja) maaskee forhulde sig lil hinanden 
som Primitiv og Causativ (dette sidste med følgende Udvikling af 
Betydninger: lade følge; lade see, vise; sige), og det i øvrigt 
ikke er sjeldent, at verba primiiiva og causativa gribe forstyrrende 
ind i hverandre« 



368 8PR0GBEMÆRKNINGBR ANGAAEADE JYDSKE LOT. 

for tillægsformeo, siledes som oldo. gorr anvendes for li- 
dende tillægsform af gora''. Men denne Antagelse forklarer 
ikke de hyppigt forekommende lagh og sagh for Intetkjon- 
net laght og saght; hvorimod alle slige Forkortelser synes 
at have deres Rod i Sprogets Stræben efter blodere og kor- 
tere Former, idet denne Stræben for en Tid blandt Andet 
kastede sig over de stumme Tandlyde i de ovenfor anforte 
Stillinger. 

1 Ordet sactha ^^bliver medlydsforbindelsen i mitten 
skreven på forskellig måde, hyppigst cM, men også et 
(rigtigst), cA/A, gth og ghth^^ Lyngby 33 Anm. 1. Man 
kan tilfoie kth. Forholdet er foigende. Verbet forekommer 
omtr. 46 Gange i J. L., ni. a) 2 Gange med et; /9) 5 
Gange (126^ 154^- » 156* 238«) med c^ eller cM, da A 
kan skjule sig i Forkortelsen, ligesom Tilfældet er med r i 
tiutkiBr 260^ sammenholdt med tivthrær 260^^; y) 6 Gange 
med AM; d) 26 Gange med eth; e) 3 Gange med cAM^; 
^) ligeledes 3 Gange med ghth^; nj) 1 Gang med gth^. 
Saaledes Onder man også: takttBVxxxi 259^; men spacthæ 
2», tacthæ 103* 2692, ttekthæ 100^ tæchthæ^ 86«, 
tachthe^ 86^. Hertil maa bemærkes, at de ældste 
og, om jeg saa maa sige, classiske islandske Former af 
herhenhorende Ord ere sekå (og fulgelig sekåa)^ spekd, 
tekå^ medens sekt {sekta\ spektj tekt^ dog allerede tidlig 
aflose hine. Paa den anden Side frembyder J. L. kun For- 
mer som actce (50^), aetes (50**), wactæ (288®), intet 
aethiB eller toaetha^ ligeledes i skjonneste Samklang med 
Oldnordisk, hvor akta og vakta hore til de nyere Ord. 

De nysanforte slaaende Overeensstemmelser med Old- 
nordisk hindre ikke, at Sproget i J. L. i andre Henseender 
kan gaae sin egen Vei , og denne Yei kan da, i Sammen- 
ligning med den tilsvarende Udvikling i Oldsproget, enten 

i ch (= gh), gh, g (== gh) beroe paa Blddgjdreise og 
svare ti! g (== gh) i oldisl. segd for aekå. 



SPROGBEMÆRKNIMGER ARGAAENDE JTD8KE LOV. 369 

være mere eller mindre eller ligesaa correct. Som Exempler 
paa saadanne Afvigelser Iroer jeg at kunne anfore kali 
<oldn. kål^ Kaal) 276* og siall (oldn. selr^ Sæl) 277*, 
i bviike dog, efter Lyngbys Mening (S« 12) ^^fordoblingen 
ingen betydning har for udtalen*'. Mig synes Fordoblingen 
i begge Ord at have en etymologisk fietydning og beroe 
paa en Assimilation, idet jeg sammenholder siall med old* 
hoit. selach^ angels. seolh^ kali derimod med kalf (i kalf 
garth^ Kaalgaard, 274*). Det lat. caulis er nemlig, 
ved at undergaae en Forkortelse (til caul^ kaul) og en 
Lydflytning med deraf folgende Forandring af u til v^ ble- 
vet til kalf (==> kalv)^ hvoraf igjen kall\ medens i Islandsk 
Forkortelsen fandt Sted uden Lyd flytning, men med graphisk 
Forandring af lat. au til oldn. a, hvilket sidste allerede den 
Gang lod som hiint. 

Jeg slutter disse Bemærkninger med det Haab, at Dr 
Lyngby vil i dem see et Tegn paa Agtelse og Velvillie, ved 
Siden af Onsket om at tjene vor Videnskab. 



AifM. Den i ovenstaacnde Bemærkninger bragte Betegnelse for 
de forslgeliige Arter af svage Verba trænger maaskee til en For- 
klaring. Svage og tunge ja - Verba har jeg kaldet dem , der svare 
til Lyngbys (svage Udsagnsord) fdrste Classe, fdrste Afdeling (som : 
merkja^ merki^ merkda, merkår). Svage og letie Ja- Verba svare 
til Lyngbys fdrste Classe^ anden Afdeling (som: telja^ tel, talda, 
talidr). Svage a- Verba svare til Lyngbys anden Classe (som: 
marka, marka^ markaåa, markadr). Svage c- Verba ere: lifa, 
Hfif lifåa^ lifaty og lign. Disse Benævnelser ere (det tilstaaer jeg) 
ikke synderlig velklingende; men BOiningsmaadernes L<>benummere 
ere sande Lygtemænd, og bSr ombyttes med Navne^ der angive væ- 
sentlige Kjendemærker. 



1862 24 



870 



OM NI-TALLET, 
Y£D Bbnedict GrOmdal. 

Finn Magnusen og Jacob Grimm have hver for sig be- 
handlet de saakaldte hellige Tal, den forste i Eddalæren 
(1825), den sidste i ^Deutsche Rechtsalterthtimer'' (1828)7 
uden dog at give nogen fuldstændig Fortegnelse i saa Hen- 
seende. Det vilde være dnskeligt, dersom man havde en 
saadan Samling fra alle Sagn og Eventyr', men de herhen 
horende Literaturers store Omfang og Folketroens eller My- 
thologiernes vidtforgrenede Strom tillader ikke at faae sligt 
i en Hast, tilmed da man dog ikke godt kan paatage sig 
ene og alene i denne Hensigt at gjennemlæse Skrifterne. 
En fuldstændig Fortegnelse over alle saadanne Talforhold 
vilde i sit Slags være ligesaa vigtig som en correct Angi- 
velse af hvor ofte den eller den Ordform eller Skrivemaade 
forekommer i et Skrift (jfr Konrad Gislason, Um frumparta 
isl. t. Fort. III8-5 og p. 222, 224, 226, samt hans Udg. 
af Elucidarius i AnO 1858 p. 86, 87); men dette vil kun 
efterhaanden kunne opnaaes og forst efter at flere saadanne 
Samlinger ere tilveiebragte ville de kunne samles til et ord- 
net Hele. Begyndelsen til en Samling af de mythologiske 
Talstorrelser forelægges her Annalernes Læsere og dem, som 
interessere sig for Folketroen; denne Samling er kun bleven 

^ Hvor de hellige Tal forekomme, der er man som oftest be- 
reliiget til at antage et sagnmæssigt Forhold, begrundet i Folke- 
troen. De her samlede Exempler vitle tydelig vise, at det er urigtigt, 
saaledes som ældre Philologer have lært, al ansee Ni -Tallet for at 
belegne en stor og ubestemt Mængde ) denne t>elegnes mere ved 
andre Tal, f. Ex. Hundrede, eller da paa andre Maader. Ethvert 
af de hellige Tal maa have sin bestemte Grund eller Udgangspunet, 
om delte end ikke er let at see. 



OM KI-TALLET. 371 

til i en kort Tid og der er ikke for dens^ Skyld nogen sær- 
lig Gjennemlæsning af et Skrift foretagen; men naarjeg har 
stodt paa disse Tal, saa har jeg optegnet dem. Dog kan 
ikke ethvert Tal optages; Exempler berpaa ere Yarro de r. 
r. II 1. id. 1. 1. VIII 49. Herod. VI 69. Arist. hist. an. 
VII 4. Od. XIV 314. Galen. ed. KUbn II 149. Tzetz. cbil* 
11 177. 199. Plin. hist. nat. XVII 11. FmS IV 53 (i en 
Vise af Sighvat) o. m. fl. 

De hellige Tal kunne inddeles i de enkelte, nemlig 3 
og 7, og de sammensatte, strengt taget kun 9 og 12. (6 
er intet helligt Tal, skjont det er Fordobling af 3; 10 der- 
imod maa regnes (il de hellige Tal, skjont 5 ikke er det. 
18 maa regnes til de hellige Tal: det forekommer dels som 
en Fordobling af 9, dels som to IX-Tal ved Siden af hin- 
anden.) Grundtanken er det ulige: numero Deus impare 
gaudet, Virg. Ecl. VIII 75, og denne Tanke sees at herske 
hos Plio. bist. nat. XXIV c. X 49: coronam ex eo (mi- 
lace) factam impari foliorum numero aiunt capitis doloribus 
mederi. IX-Tallet er det mest udbredte af alle disse Tal. 
Hvorledes man i Folkenes ureflecterede Verdensopfattelse 
bar tænkt sig Grunden hertil eller hvorfra man heri er ud- 
gaaet, kan ikke bestemt afgjores, thi det synes ikke rimeligt 
at 3 X 3 absolut skulde være Grundtanken ; for Nordens 
Vedkommende synes mig at Rigsmål, idet det erindrer om 
de IX Maaneder, det menneskelige Foster bebover for at 
udvikles, fremhæver den ældste og naturligste Tanke om 
IX-Tallet. Mennesket er Midtpunktet for hele Tilværelsen, 
for al Tro og Folketro ; fra det gaaer alt ud og til det ven- 
der alt tilbage. Forestillingen om Fosterets Udviklingstid 
kan godt ligge til Grund for IX - Tallets store Udbredelse, 
om man end glemte dette og lod IX være IX uden at bryde 
sig om hvorfor. Da vi saaledes idelig stode paa IX-Tallet 
uden med Vished at kjende dets Grund, saa kan Fortegnel- 
sen ikke uden tilnærmelsesvis blive systematisk. Vi anfore 
da forst Rigsmål: lidu meirr at t)at månudir IX, v. 6. 18. 

24* 



372 OM NI-TALLET. 

30 (Rasks Udg. citeres her overalt). At IX -Tallet var et 
af Pytbagoræemes IteUige Tal, er bekjendt, og den rigtignok 
ikke særdeles critiske Claus Magnus troede at det til Go- 
therne var kommet fra Grækerne igjenoem Pylbagoras og 
Zamolxis: erat olim in sacriGciis Gothorum . . • . numeri 
novenarii observatio admodum accepta, de gent. septentr. 
p. 106. Et Bevis paa dets store Udbredelse leverer Plutarch 
i convival. disput. IX Qu. XIV: n&Ci yåq å^a Cwfiavog 
ian xal ndtfatg VfAPOVfAePog f^c ivvsaåog aQid'iAOS (Af- 
handlingen handler om Musernes Antal; der staaer ironisk, 
al de maa være IX, fordi der ere IX Bogstaver i Mnemo- 
syne, samt at IX-Tallet er helligt ikke alene fordi 3 Gange 
3 er IX , men ogsaa fordi en Enhed lagt til 8 udgjor IX ; 
heraf fremkommer Musernes IX-stemmige Sang: Movcåv 
ivv$d(i>d'OYYOV lUXoq)* Dante anbragte IX -Tallet overalt 
hvor han kunde. 

I. Elbmentærb Forhuld. /. I Lodfafnismål 26 op- 
regnes IX Elementer: jord, eldr, eik, ax, h511, mani, beiti, 
rån, fold. 2. i en Charade i Plutarchs Symp. VIII opreg- 
nes IX Kategorier: xqbvog, HåCfAog^ åX^d-€ia^ (p&q, d'dvatoq, 
d'ébg, dalfuav, Tiy^tl, ^åv. 5. en forgjort Oxe faaer IX 
Naturer eller Egenskaber, lp I 350. 4. IX Sjæle har 
Hunden ifolge et græsk Ordsprog; ivvcaxptyxfig o xvæVj 
Ttaqoi^ifaå&g, Hesych. 5, hvortil Erasm. Adag. : cauis 
IX animas habens. 6. herimod sætter jeg en islandsk Tale- 
maade: eg å ekki nål heldr en hundr é sål. 7. IX-herzig 
er et middelalderligt Udtryk for en overordentlig begavet 
Mand, Paul. Gassel, edd. Stud. I 111. <9. Stefnir, en Sten, 
har IX Egenskaber, lp I 655. 9. En Dæmon hedder 
iypedfÅOQCpog* (Hvorfor er Gleipner ikke sammensat af IX 
Elementer, istedenfor 6?). 10. i Runatals{)åttr 3 nævnes 
IX fimbullj6d, som dog blive til IX+IX, Rdnat. 9-26. 
11. IX Gange gjentages i Virg, Ecl. VIII Verset: ducite ab 
urbe domum, mea carroina, ducite Daphnim, 12. og IX Vers 



OM NI-TALLBT. 373 

gjentages i Eclogens forrige Del, det sidste med en Foran- 
dring (Eclogen er en Galdresang). 13* IX Galdre galer 
Gr6a i Gréugaldr (jfr senere Ex. 44-45). 14. ler novies car- 
men magico demurmorat ore, O?« met. XIV 57« 15. Der 
ere IX beimar og IX i?idir, Voluspå 2 (ividir forklarer Jac. 
Grimm ved ^firmamente', DM 755). 16. IX Verdener vare 
nedenfor Niflbel, Vafl)r. 43, og hertil sigter maaskee 17. 
Helg. Hat. 16: IX rostum er |)i^ skyldir nedar vera. 18. 
Alvm. 8: heima alla IX hefik of farit. 19. der ere IX 
Himle, SE I 592. 20. Cicero i somn. Scip.: IX tibi or- 
bibus vel polius globis connexa sunt omnia. 21. ivvsd- 
afpmQog^ Arist. meteor. 22. IX Etager have Chinesernes 
Taarne sædvanlig, FME III 216 ligesom 23, en Krigsma- 
skine var iypedarsyog, Diod. Sic. XX 91. 24, IX Planeter 
antage Inderne, FME III 216. Beslægtet medpdeen om de 
' IX Verdener neden for Niflhel er maaskee 25. de IX Straffe 
i Helvede, DM 756, Elucidarius i AnO 1858 p. 162 (a: 
S. Anselmus) og 26. novies Styx interfusa, Virg. Aen. VI 
439: der Styx der neunfach sie umwindet (Schiller): 27. 
ivvéa iksv nsql yijp te xal ivqéa v&ta ^aXd(f(ffig divi^g 
(XQyVQéfjg slXtyfiéyog eig aXa nimeå, Hes. Th. 790, og 
28. den underlige Timavus, som per ora IX vasto cum 
murmure montis it mare proruptum, Virg. Aen. I 245; jfr 
ivvsdaqovvog og nonacris. 29. IX Kredse eller Furer dro- 
ges omkring Hexebaal (seidr), FME III 207. 

II. Persorforhold. 30. Heimdal havde IX S5stre 
til Modre, SE I 100, 103, 264. deres Navne opregnes i 
Hyndl. 34, 35 (DM 537 formoder en lignende Grund 
herfor som ved Bacchus's dobbelte Fudsel). 31. Njord har 
IX D5ttre (hermed regnes ikke Freyja), Sélarlj. 79, og 
ifolge Navnene maa de tænkes som Jættekvinder (Rådveig, 
Kreppvor — som leirvor, fjolvor, gellivor, der altsammen 
ere Jættekvinders Navne). 32, Ægir har IX Dottre, Bol- 
gerne, jfr DM 1219 ad p. 567: nona unda^ fluctus decu- 



374 OM NI-TALLET. 

manus. 33. i deo isl. Tro ere IX nåsjoir, Dodsbolger, der 
reise sig paa Havet, naar Skibe skulle forgaae, {^ 1 660. 
34, IX njardlåsar forvare Ifævatenen, FjolsTm. 27. 35, IX 
Troldkvinder seer Hjalmter, det er Bolgeme med andre Navne, 
FaS III 482. 36, IX Muer synge sammen for Menglods 
Rnæer, Fjålsvm. 39. 37. Spaakvinden Thorbjorg, kaldet 
^den lille Vala', havde IX Sostre, alle Spaakvinder eller Voi- 
ver; betegnende er det, at de ikke nævnes videre, (bi det 
er ideelle Storrelser, GhM I 372. 38. i den russ. Tro ere 
der IX Sostre som plage Menneskene med Sygdomme og 
ligesom Tyfoeus {bIv Aqiiioyq, oS-i (pa&l Tvyxaéog sfifievaå 
évmq, II. II 783) og Loke (haptr undir hvera lundi) ligge 
i Jordens Huler, men falde over Folk, naar de komme los, 
DM 1107. 39, Launawatar, en gammel Kone, foder IX 
Bom: Varulv, Slange, Jætte, Firben, Mare, Ledesmerte, 
Gigt, Miltbrand, Mavepine, DM 1113 (Onsk). 40. der ere 
IX Slags Huldrer, ibd. 1027. 41, Den mytbiske Harald 
Haarfager havde IX Roner, Hkr. I 97. 42. 3 Gange IX 
Valkyrier, ))rennar nfundir meyja, bjergede Helge Hatinge- 
skades Skibe, Helg. Hat. 28 (t)rennar mundir meyja i den 
store arnam. Udg., som Jac. Grimm, Gramm. III 80 [1831], 
J. Fritzner og flere foretrække, er aldeles urigtigt. Jeg har 
selv eflerseel Godex regius med Hensyn til dette Ord, og 
der staaer tydelig ni, ikke m; Configurationen af dette ni 
er fuldkommen den samme som i samme Codex i Voluspå: 
^gengr fet nfo' [om Thor] og i Rtlnat. : ^nætr allar nfo', hvor 
Tallet udtrykkes ved fulde Bogstaver og ikke ved IX, kun er 
der paa de to sidste Steder en Streg over i, og denne tilhorer 
neppe den oprindelige Skrift, men er maaskee senere tilfoiet, 
jfr Konr. Gislason i AnO 1858 p. 85 A, jfr dog Um frumparta 
isl. t. pag. 40, Vilhj. Finsen i AT 1849-51 p. 103 ; ^.en Haand- 
fuld Valkyrier'' er en upoetisk og unordisk Tanke, som slet 
ikke understottes af Udtrykket ^^hond fuU manna^' [en Haand- 
fuld Mennesker], FmSII302), sml. det ovennævnte Sted 14 
af Ovid, hvor IX multipliceres. 43, Patroklos dræber Tqlg 



OM NI-TALLBT. 375 

ipvéa Kf&tctg^ II. XVI 785. 44. ter novenae virgines syoge 
Sange, Li?. XXVII 37. 45. ler nories fremsiges Trylle- 
formularer, Varro de r. r. I 2, jfr foran Ex. 10-14. 46. I 
Volsijngakvida er der IX Valkyrier som hjelpe Helge i 
Storm, Sæm. 162. 47. Priamus havde IX ægte Sdnner. 
48. Ragnar Lodbrok havde IX Sonner, if. Er. Kron. SrD 
I 156. 49, Halfdan gamle havde IX + IX Sdnner, hvoraf 
IX fodtes ad Gangen, FaS I 9^ de forste ere Kongenavne, 
de sidste Familienavne, jfr SE I 516. 50, Dag, en af Half- 
dans Sdnner af det senere Hoid, havde IX Sdnner, og fra 
alle de mythiske Halfdans Sonner af samme Hold er der 
IX Led til Harald Haarfager (hvad der ikke stemmer hermed 
er urigtigt), FaS H 9-10. 51. til IXda knés, Lu. 52. 
Kong Njdrve og hans Fostbroder Viking havde hver for sig 
IX Sonner, FaS II 404. 405. 53. Greipr, den beromte Hro- 
munds Fader, havde IX Sonner, FaS II 365. 54. Et Spo- 
gelse (fylgja) folger Ætten i IXde Led lp I 319. 379. 389. 
460. Med disse Familieforhold hænge Forvandlinger sam- 
men : 55. Sæl bliver Menneske hver IXde Dag, Thiele, 
Danske Folkes. III 51. 56. Mænd troede at kunne blive 
til Kvinder hver IXde Nat, det kaldtes gyivin og ansaaes 
for Skam , Njålss. 190. Gul. L. 138 jfr Konr. Maurer, Isl. 
Volkss. 315 og senere hen Ex. 126. Upersonlige Væsener 
deltage heri: 57. Dropner foder Ringe hver IXde Nat og er 
selv den IXde (if. Skåldskm. SE I 344 er denne Egenskab 
primitiv given ved Forfærd igelsen af Ringen, if. Gylfaginnlng 
176-178 fik den denne Egenskab forst efterat være gaaet 
igjennem Ilden, Baldurs Baal, smU Skfrnf. 21, altsaa maa 
Baldur furst have sendt den fra Helheim, SE I 180, for 
end der kunde tales om denne Propagation. 58. Jættekvin- 
den Mana giver Sorle den stærke en Guldring, der var sam- 
mensat af IX Stykker, FaS HI 417. 59. Med Harald Hilde- 
tand vare IX Skjalde, FaS I 379. 60. IX Skjalde nævnes 
med Olaf den hellige, FmS V 234 (^ok margir adrir' lægger 
jeg ikke nogen Vægt paa). 61a. Henrik den Tredie af Fran- 



376 OM Ifl-TALLIT. 

kerige havde IX Dverge. 61b. dgoiund Ey|)jof8baDe og hans 
Bersærker vare IX sammen, FaS II 207. 62. IX Trælle 
dræbte Rong Heidrek, PaS I 488. 63. IX worthies (Helte) 
jfr FIttgel, engl. Wb. 1847, w. 64 a. IX åttu vid å nesi 
Sågu 61fa alna, Helg. Hund. I 3S. FaS I 139 (nes Sågu 
er hos Simrock blevet til ^Nesisaga'). 64 b. he6r born borit 
biskup IX, [leirra er allra ^orvaldr fadir, FmS I 270 (Nid 
om Biskop Frederik og Thorvald Vidforle). 65. oraculi nu- 
minis gallici antistites perpetua virginitate sanctae numero 
IX esse traduntur, Pomp. Mela III 8, cit. i DM 396 
not. *. 66, i Faiakernes Lege vare IX Kampdommere, Od. 
VIII 258. 67. IX Herolder, II. II 96, 68. IX Årcbonter 
i Athen. 69. IX buar. Lu. 70a. IX polestates angelorum 
o: fylkingar engla, FaS III 663 (chr.). 70b. IX morke 
Kvinder fra Nord og IX lyse Kvinder fra Syd (den kæm- 
pende Hedendom og Gbristendom) , FmS II 195« 71. IX 
Hundrede Hoveder har Jættekvinden i Hym. 7. 72. IX 
Hoveder har Jætten {»rivaldi, som Thor fældede, SE I 256. 
73. ivPsaxé(paXog er Hydra if. Tzetz. cbil. II 237 (ellers 
VII og L). [74. XVIII Dodninger sendes til en Mand for 
at dræbe ham, ip 1 346. 75, XVIII Skoledisciple sendes 
af en Biskop for at afsætte en Præst, ib. 566]. 

III. Tidsforhold. 76. IX Aartnsinder skal Verden 
bestaae (pers.), FME. III 214. ved flere Dyr er IX Aars 
Alderen Livets Hfiidepunet: 77, fios å^ ipvaeTi^Qio Sqdsvs 
xsxtlja&aij tåv ydg dd-ivoQ oim åkanaåvov, ^fit^gfAétQOP 
STOVTS, Hes. op. 434 cfr Gallim. h. Dian. 179* 78. en 
IXaarig Ulv foder Slanger, DM 1049 not. 79. en IX 
Aar gammel Krage varsler Vinter: x^^l^^og (Aéya C^fia 
Hal ivvBavsiqa xOQciyfj^ Arat. i Lobeck Phryn. 538 (secula 
passa novem cornix tibi signa procellae nocle dabit, Arat. 
prognost. i Cic. op. ed. Or. Vol. IV P. H 563). 80. iwéa 

ro* tdsk ysvsdg XaxéQV^a xoqwv^ åvåqwv ^ficipzæy 

81. aitåq o (polpt^ ivi^éa rohg xoqaxag, Hes. cit. i 



OM MI'TALLBT. 377 

Plularch de orac. def. Her er det samme Forbold som 82. 
ved Minos, der adspurgte Zevs hvert IXde Aar, FME 111 
214 men 83. regjerede kun IX Aar il Od. XIX 179. srol. 
84. Plat. Min.: i<poha ovv dt ivvaxov hovg sig to tot 
Jådg avTQOP o Mlvwg. 85. Hvert IXde Aar lægger Gj5- 
gen et Æg, WZ I 140. 86. IX Vintre (o: Aar) var Star- 
kad i Fenhring med Hrosshérsgrani (Odin), FaS III 17. 18. 
87. IX Vintre gammel var An Bogsveigir saa stor som 
menneskelige Mænd, FaS II 327. 88. IX (Yngl. X) Aar 
drak An den gamle af Horn formedelst Ælde, FaS II 12, 
og 89. han offrede sine IX Sonner til Odin for at leve, 
den tiende fik han ei Lov til at offre, Yngl. c. 29. 90. i 
Hyndl. 10 kan der være Sporgsmaal om man ikke isteden- 
for fif]\k skal læse IX (som Finn Magnusen allerede vilde 

i Eddalæren) : raud hann i naota bléåi ; det er mere 

nordisk og mere folkemæssigt at læse IX, mindre poetisk og 
mere smaaligt at læse n]fju, thi naar taler man saaledes om 
f et n^^ Oflerblod' ? hellere siger man ^varmt', ^rodi', ^helligt', 
det andet er idetmindste i denne Forbindelse smaglost; (man 
kan ogsaa sige ^det unge Blod', men man kan ikke bruge 
ny og nyr paa samme Maade som Grækerne brugte véog^ 
om unge Folk, skjont véog^ novus, n]fr og ny er det samme 
Ord; heller ikke kunde man paa denne Maade udtrykke den 
Tanke, at Ottar stedse bragte nye og nye Offere, blev aldrig 
Iræt af at offire; Udtrykkene n;p^ Nymaane, n]ftt liingl beroe 
paa andre Tankeforhold, der kan man tale om Fornyelse, 
men ved det andet ikke, thi man tænker dog her neppe paa 
Magendies IndspiSitninger af Blod i andre Dyr, Transfusio- 
nen). 91, Oflfer af IX Oxer eller Tyre nævnes i II. VI 
174: h^véa ^ovgUqsvtfsp og 92. Od. III 8: ivviatavqovg 
(IX Offerbænke ib. v. 7) 93. i Leireoffringerne (HIeidrar- 
bl6() offredes hvert IXde Aar IX Dyr af hver Slags (af 
Ditmar Merseb. uden Tvivl ved urigtig Opfattelse angivet 
til 99), og ligeledes i Upsala if. Ad. Brem., DM 42. 46. 
jfr iovrigt Passows Bem. til ipyéa: die Verwandtschaft zwi« 



378 OM MI-TALLET. 

schen viog und ivvéa, novus und novem, neu und neun, 
gebt durch alle romanische und germanische Sprachen und ist 
gewiss nicht eine bloss zufSIIige. cfr Bopp, vgl. Gram. II (1859) 
75-77. 94. IX Aar varede Troias Belciring. 95, det IXde 
Aar forlede Svanemderne de tre Br5dre, Volkv. 3« 96, Vær 
vetr IX vorum leikur dflgar alnar fyrir jord nedan, Grott. 
11* SE 1 382. 97, efter IX Aar kradser en Hane op 
Tordenstene, Simrock DM 284, uden Tvivl beslægtet med 
Mj51ners Forsvinden, og 98, Hamarsh. 9 vilde IX rostum 
være rigtigere end ^åtta rostum'. 99a, ^^Ambolten" o: Tor- 
denkilen, axfAWPj er IX Nætter og IX Dage om at falde fra 
Himmelen til Jorden, og IX Nætter og IX Dage om al falde 
fra Jorden til Tartarus, Hes. Tb. 722-725 (anfores som 
Exempel men Ideen om Virkeligbeden er oiensynlig) sml« 
Homers Beretning om Hefaistos's Fald, II. I 591 (XVIII 395) 
og dette staaer maaskee i Forbindelse med Meteorstenes Fald; 
(den store Meteormasse som faldt ved Aigos Potamos, nu ikke 
til at finde, men endnu paa Plinius den ældres Tid saa stor 
som et Vognlæs [o: det som ragede frem af Jorden], dens 
Fald forudsagdes af Anaxagoras Claz., Plin, hist. nat. II 58, 
Amm. Marc. XXII 8, Huroboldt, Rosmos 1 139, 401, 402. 
III 595-596, 618-619). 99 b. mere adæquat med Troen turde 
det maaskee være at læse Hes. Tb. 636: iypéa tsvv€%é<aq 
nXeiovg ifiaxoyi iptavrovg istedenfor cfvpsxécDg ifidxovto 
déxa nkeiovg sptavtovg^ om Gudernes og Titanernes Kamp. 
100* Hvert IXde Aar boldtes en Fest til Semeles Ære, 
FME III 2l4. tOl. En IXaarig Skændsel, Orpb. lith. 342. 

102. IX Dage blev Hector begrædt, II. XXIV 664, 784. 

103. IX Dage laae Niobcs Born ubegravede, II. XXIV 610. 

104. IX Dage varede Pesten i Grækernes Hær: ivpijfAaQ 
fjtép åpå dtqawp S%€to xijka &€Oto, II. I 53. 105. IX 
Aar udelukkes den Gud, som bar svoret falsk Ed ved Styx, 
fra Gudernes Samkvem, Hes. Tb. 801-803. 106. Paa den 
IXde Dag efter Begravelsen bragtes bos Grækere og Romere 
et Dodsoffer, rd Sppara^ sacra novendialia. 107. bvert 



OM NI-TALLBT. 379 

IXde Aar er vigtigt for Mennesket, if. Censorinus, de die 
natali. 108. Ved Tbesmopborierne eller Cerealierne, der 
holdtes til Ære for Demeter eller Ceres, iagttoges IX Dages 
og IX Nætters Abstinens, FME III 214. 109, i IX Nætter 
foregik hos Perserne Renselsen Barasrbnom, ib. 110, IX 
Nætter feire Inderne Durgasfesten, da der opfores Lovhytter 
af IX Slags Træer og offres IX Slags Korn eller Sæd, ib. 
216. 111. til Kali offres hver IXde Maaned IX Slags Dyr, ib., 
sml. Ex. 93. 112. IX Nætter vaagedes der over Foinix, IL IX 
470. 113. IX Nætter skal man vaage for at Gnde en Skat, Paul. 
Cassel, edd. Stud. I 111. 114. IX Dage om Aaret sluk- 
kedes al Ild paa Lemnos og tændtes igjen ved Ild fra Apol- 
los Arne paa Delos, DM 577. 115. IX Nætter favnede 
Zevs Mnemosyne og avlede de IX Muser, Hes. Tb. 56-63 > 
116. IX Nætter maatte Skirner vente paa Gerda, Skirnf. 
41. 43. 117. IX Aar sad Jætten Helle i Længsel efter 
Kisa, IX Fjerdingvei laa hendes Bolig fra ham, IX Aar gjorde 
han Forsog paa at seile over til hende, IX Aar blev han 
hos hende, svensk Sagn ved Mellin. 118. ubi nona suos 
Aurora ostenderit ortus inferias Orphei Lethaea papavera 
mittes, Virg. Georg. IV 544-545 jfr 552-553. 119, IX 
Dage gammelt Fol/ N. M. Petersen, Dansk Literaturh. I 51. 

120. IX Nætter for Sommer lægger Ravnen Æg, lp I 616. 

121, i Sommerens IXde Uge er St. Hansdag (Jénsmessa, 
efter isl. Tidsregn.). 122. en Sten, hvormed der folger 
Rigdom, Gndes ved Stranden, naar Maanen er IX Nætter 
gammel (IX nåtta tångl == IX Dage efter Nymaane), lp I 
655. 123 IX Uger skal Rokken ligge paa Æggene, hvor en 
usynliggjorende Sten findes^, lp I 651. 124, disse Rokkeæg, 

^ Som det oftest er Tilfældet med Sagnene, er der ogsaa her 
en Sandhed til Grund. I disse paa Land drevne Rokkeæg findes 
ifj)lge Landts Beretning (Beskr. over Færderne, Kbhvn. 1800) Mimo- 
sens haarde Frugt ofte indesluttet; men hvorledes er den kommen 
der? At dette ogsaa kan finde Sted paa Island og andre Steder, 



380 OM NI-TALLET. 

der paa Ish kaldes Pétursbudda og Pétursskip, paa Norsk 
Maribaat, udvikles efter IX Maaneder, tp 1 634. 125. 
Njord og Skade skiftedes til at være IX Nætter ad Gangen 
ved Hav eller paa Fjeld, Se I 92. 94. J26. IX Dogn ad 
Gangen vare Sigmund og Sinfjdtle i Ulvehamme (it tlunda 
hvert dægr måttu )>eir komast ur hSmunum), FaS I 130, 
jfr ovf. Ex. 55, 56. 127. IX Nætter efter hverandre kom- 
mer Rong Siggeirs Moder som Ulvinde og dræber IX Vols- 
unger, FaS I 125-126. 128. IX netter ocb i IX dage sadt 
han paa iord- faste Steen, Svend Grundtvig, D. Folkev. II 
332 (Kongesonnens Runer). Grougaldr 15: å jardfdstum 
steini sted ek innan dyra, medan ek ^hr galdra gol, jfr ovf. 
Exx. 10, 11^ 12, 13, 14, 44, 45. 129. å norna stoli sat 
ek IX daga, Solarlj. 51, som man kan antage for en Gjen- 
tagelse af Rigsmåls IX månuåir, tbi ber bandles om Men- 
neskets Gjenfodelse til det andet Liv, og Overgangen hertil, 
ikke Ligsengen, udtrykker Digteren ved ^stéll norna\ Jeg 
vilde kunne anfore Steder af Kirkefædrene, som vilde be- 
styrke denne Forklaring, men ber maa jeg noies med at 
anfore et Sted af Rimbegla , III c. VI § 24 , som synes at 
indeholde en lignende Tanke: en ))å er ondin tekr likama f 
udru lifi, t)ann hinn sama sem madr ber hér i Hfl. 130. 
IX Nætter hang Odin paa det vindomsusede Træ, RÅnat. 1. 
131a. IX Dage var Deucalion paa Bolgerne, jfr Ex. 145* 
131b. IX Dage var Eres dod og vaagnede derpaa og for- 



er der ingen Grand til at tvivle om. Jeg troer dog rigtignok at en 
eller anden Misrorslaaelse hersker her; at det, som saaledes om- 
slutter denne tropiske Frugt , der ellers ofte findes opdreven og da 
kaldes lausnarsteinn o. s. v. , ikke er en Pétursbudda, eller og at 
man enten kalder flere Ting end Rokkeæggene med dette Navn, eller 
der blandes flere Tiog sammen (f. Ex. et Stykke Tarm eller Maven 
af en Fisk). Dog har jeg selv seet disse Rokkeæg, med en stor 
Rift paa Siden, hvor man kunde lænke sig Frugten ved et Tilfælde 
skyllet ind af Sden, men dette er dog meget usandsynligt. 



OM NI-TALLBT. 381 

talte sin Dodningereise, Plat. rep. cit. i FME IV 345. 131e. 
IX Aar gammel laa Kong Ålberich som dod i IX Nætter 
og IX Dage, ibd. 131d. IX Dage sogte Ceres efter Pro- 
serpina, ibd. 132. IX Nætter red Hermod igjennem morke 
og dybe Dale uden Sol, da ban skulde til Helheim, SE I 
178. 133. IX Dage stod Folkeslaget imellem Huner og 
Goter paa Dunhede, h?or Angantyr kæmpede med Hlod, 
FaS I 504. 134, IX Dage boldt den lykiske Konge Gilde 
for Bellerofon, II. VI 174. 135. IX Dages Gilde, Virg. 
Aen. V 762. 136. IX Dage og IX Nætter seilede Argo 
igjennem et smalt Stræde til det nordlige Ilav: ii;via [léy 
vvxrag tb xa» ^fiava fiox^iCoptsg Xélnofisy SvS'a %al 
Ivd-a fiQOwip åyx^Qsa (pvhx, Orph. Arg. 1175-76. 137. 
i IX Dage skal man drikke af Vand, der er udgydt igjen- 
nem Huller paa Gyprestræ, imod Forgjorelse etc, af phys. 
Hildeg. cit. i DM 1121 not. *^ 138a, for IX Mark 
Guld blev Olaf Trygg?ason udl5st, da han var IX Aar gam- 
mel, derpaa blev ban IX Aar i Garderige, han havde IX 
store Skibe (foruden Smaasnekker) til Svolderslaget og 
138b. IX Dage levede Thyre efter hans Dod, FmS I 80-81, 
96, II 253, X 368. 138c. IX Dage efterat Persefone 
havde aabenbaret sig for Pindar, dode han, FME IV 318. 
139, I et moselsk Sagn sige tre fortryllede Mænd at de 
ikke kunne forloses, furend deres Skæg er voxet IX Gange 
Bordet rundt, WZ I 192. 140, IX Mænds Arbeide udforle 
Odin (Bolverkr) for Jætten Bauge^ SE I 220. 141. IX 
Ugers Faste. 142. nundinae. 

IV. Stedforhold. 143. IX Gange 60 (540) Dorre 
ere paa Valhal. 144, IX Gange 60 (540) Sale i Bilskir- 
nir. 145, de fra SyndQoden frelste Mennesker sprang IX 
Gange over Jordens Ben (Stenene) og saaledes fremkom de 
IX lithauiske Stammer, DM .545, jfr ovf. Ex. 131a. 146. 
IX Skridt gik Thor fra Midgaardsormen og dode, Voluspå 
57. 147. IX Skridt gaaer Thorodd Hermundsson og dder, 



382 OM MI-TALLKT. 

Heidarv. fS II 370 not. 14. 148, IX Skridt gaaer Biskop 
Poppo ^over' gloende Jern, FmS XI 38. 149. IX Skridt 
bæres gloende Jern, FmS I 129. V 319. 150. IX gloende 
Plovjern trædes, FmS VII 1C4 var. 3. X 418 (Ordalier 
ogsaa i Soph. Antig. 264: fAvdQOvg atQsiv xsqoXv xa^ nvq 
dUqn$tv). 151. gehgu ?ér i gegnum med grå hjåima fuU- 
Btur 51i féstrlond IX, FaS II 52 (s: Håifr ok Hålfsrekkar). 
152a. IX Kongeriger (Konger) undertvang Olaf den hellige, 
ifolge Styrmer Frodes Udsagn, FmS V 268. 152b. IX 
Konger dræbte Hakon Jarl: ^é hefir odlinga Odni - etr 
brafn af nå getnum - vesa måtta af {)vi vfsi - vfdlendr niu 
senda, Hkr. I 254. 153. IX Kongeriger gjennemsogte Dver- 
gen Alfrek forend han fandt det Vand, Didriks Sværd Nagl- 
ring kunde hærdes i, Didr. 114. if. DM 1219 har Ekka- 
digtet: dd fuortenz zwei wildiu getwerc wol durch niun 
kijnecrlcbe, 154. IX Kongeriger sagdes den hexekyndige 
Latin-Bjarne al have gjennemreist, ip I 539. 155. Otus 
og Efialtes vare IX Favne h5ie, ivveoQY^iOi, IX Alen brede, 
ivveanfixBsqj da de vare IX Aar gamle, svvéoaqoi^ Od. XI 
311. 312. i Sp5g gjentaget i Athen. Deipnosoph. IV p. 135 d. 
156. IX Fod- hole Mennesker nævnes i Rlmb. 348. 157» 
en IX Alen lang Kjede, Hymn. Ap. 103. 158. en IX Alen 
lang Aagrem, II. XXIV 270. 159. IX Ploielande bedækker 
Jætten Tityos med sit Legeme i Underverdenen, Od« XI 
677: porrectus novem Tityus per iugera lerrae, Tib. 160. 
IX store Floder falde fra Loch Lomond, og deri ligge IX 
der, men i de Oer ere IX Tinde og paa Tindene ere IX 
Ornereder, Bretasdgur i AnO 1849 p. 93 not. 4 (Geoffroy 
af Monmouth). 161. IX Alen dybt var Gronsund, som Vade 
Rise bar Velent over, Didr. 66. 

V. ViRRNiNGSFORHOLD. 162. Pidsk med IX Ender, 
Lindekvist IX-deelt, DM 927 not.* (Onskekvist, gamban- 
teinn, tamsvondr). 163. en Anforers Banden virker igjen- 
nem IX Rustninger, DM 1177 not. ^'^ 164. Sætter man 



OM NI-TALLBT. 383 

sig om Julenat paa en Bænk af IX Slags Træ foran Kirke- 
doren, seer man alle Hexe som gaae ud elier ind (Tyrol), 
WZ I 236. 165. Lovetand skæres i IX Stykker og bæres 
i IX Dage imod Oiensmerter (Aargau), ib. 445. 166. Hol- 
lunder skæres i IX Skiver og bæres imod den faldende Syge 
(Aargau), ib. 446* 167. af IX Slags stjaalne Garnnøgler 
lavede man i Sverrig Heieredskab for at stjæle Melk, DM 
1044. 168. IX Haler tillægges Ræ?en i et Eventyr, DM 
634. 169. IX Knuder slaaes paa en Traad, spunden af 
mork Uld, for at sætte Lem i Led, DM 1182. 170. IX 
Slags Blomster flettes til Krands af Moer paa Midsommers- 
dag 1 Middagsstunden og denne Rrands lægge de under sit 
Hoved for at dromme om sin Fæstemand , N. M. Petersen, 
Mythol. 281 not. 3. 171. IX Krandse bindes af IX Slags 
Blomster til Helbredelse, DM 1164. 172, En Urt kaldes 
Ncunmannskraft, DM 1164. ogsaa Ailermannsharnisch og 
Neunhammerlein og Barlauch (bjarnarlaukr; Bjorn er et af 
Thors Navne). 173, Enneapbarmacon, et Plaster af IX Slags 
Bestanddele, Gels. V 19, 10. 174. Enneaphyllon, IX Bla- 
des Urt: longa folia novem håbet causticae naturae, Plin. 
hist. n. XXVII 9, 54. 175, IX Slags Kaal skal spises 
paa Skærtorsdag, FME III 213, Thiele, D. Folks. UI 38. 
176. IX Slags Træ, Thiele ib. 53. DM 571, 574. 177. 
IX Slags Træbark, Thiele UI 13L 178. IX-Ært, ib. 148. 
179, i Norge ansees Bark eller Knopper af IX Slags Træer 
for virksomme mod Sygdomme, FME III 213. 180. i Skot- 
land bages Kager med IX Knopper paa Beallein Festen (en 
Sommerfest fra Hedendommen), FME III 213. 181, Læg- 
ger man en tre Aar gammel Hane i en Myredynge, saa 
kommer efter IX Dage en Sten i Hanens Hoved, der virker 
i Elskov, WZ I 140, jfr alectorius, Plin. 182. En Heste- 
sko med IX Huller nagles over en Dortærskel til Held og 
til Forsvar imod Spogelser, Thiele III 35, 177, jfr Neun- 
schlagsschuhnageJ, engl. clasp-hoJ[)s (Hob = Kobold, Aand). 
183. En indviet Hest fores over IX Spyd (Pommern), DM 



384 OM ni -TALLET. 

626. 184, IX Cypriani Boger, Miillenhoff, SI. Folkes. 192. 
185. IX Jæltesoiler hos Miltenberg, DM 514. 186. rå- 
mar runir sfga meg fgjognum IX mfnar fingrar (fær.), AnO 
1846 p. 354. 187. Rosen skal nævnes med dens IX Navne 
for at fordrives (isl.) FME III 213. 188. IX naudir (Ru- 
nen 1> ni Gange) i Elskovs -Forgjorelse (kvennagaldr), ll> I 
449. 189, Karl Magnus IX Ringe, som bæres til Forsvar 
mod adskillige Onder, lp I 453. — [190, XVIII Pund smel- 
tet Bly lod Adurabad ose over sig uden at tage Skade, Finn 
Magn. i Tidsskr. for n. Oldk. II 306] — (Desuden fore- 
kommer IX fp II 62, 186, 212, 228, 238, 415. XVIII sst. 
114, 118, 120, 140, 200, 269, 275.) 



FORKORTELSER I ARTIKLEN OM NI-TALLET. 

DM = Jacob Grimm, Deutsche Mythologie« 

Simrock DM == Simrock, Uandbuch der deatschen Mythologie. 

1^ == Islenzkar Médsdgar og æfiot^ri. Safnad hefir Jdn Årna- 

son. I- II. 
FME = Finn Magnasen, Eddalæren. 
WZ = Wolf, Zeitschrirt fiir deutsche Mytbologie und Sittenkunde. 

1853 flg. 
Lu = Lovudtryk« 



385 



INDHOLD AF AAR6AN6EN 
1862. 

Side 

1. Den nordiske Nationalitet paa Shetlands- og Orkntferae, 
ved Giimar Thomsen 3 

2. Trældom i Norge, ved A. Gjessing 28 

Trældom i Almindelighed: Norges Urbefolkning S. 29; 
Kelter, Finner 29-34; Jøtner og Dverge 34-37; Sydens For- 
fattere om Finnerne (Tacitas, Procop, Jornandes) 37-40; 
Ottar 40-42. 

Tmldommen hos JSordm€tndene efter Edda; 42*70; 
Rigsmaal 42-48; Trældom i Mytherne 48 53; HarbardsUéd 
50; Trældom i Heltesagnene 5 Trællesysler 53; Devaaben- 
fældede i Yalhal 55; Trællefeighed 57; Trælle som Eien- 
dom 59; De hærtagne Kvinder 59; Trælkvindesysler 63; 
Oprindelse til Trældom 67; Trællenes Nationalitet 67; Her- 
vararsaga, skålkar |)eir er skj6ld bera 68-70. 

Tmldommen hos Nordmændene efter de histori-' 
ske Kilder 71-186: Trældommens Oprindelse 71; BJarme- 
landsfærd 71; Handelsforbindelse 74; Det s6ndeijydske 
Rige 75; Folkebevægelser, Folkeslægtskab 78; Austrvegs- 
færd 79; Vestrviking, England 79; Vestrvfking, Irland 80; 
Yikingetogene mod Frankrig og England 86; TrælletiifSr- 
sel til Island fra Vesten 88; Orknderne, Mellemled for 
Trælletilfdrselen fra Skotland og Irland 90; Hærtagning 
s inden Norge 90; Kongernes Krigstog 93; Ledingsindret- 
ning 94; Christendommens Indførelse i Norden; de ftJrste 
Christnes Trælleudlosninger 95; Hærtagningens Charakter 
nnder de^ christne Konger 102; Vi ([ingefærdens Undergang 
106; Frels Mands Trællesalg 111; Kj6b 117; Trællenes 
Værd 123; Straf 125; Trællenes Kaar 136; Den hær- 
tagne 137; Træltvingen, |)rælkan 137; Trællens Charakter 
141; De fries Foragt for Trællene 143; MenneskeofTring, 
mannbldt 145; Trællesysler 149; Trælkvindesysler 155; 
1862 25 



386 



Trælle gives Tillidshverv I563 konungsi)rælar 160 > Kongs- 
trslle anvendte til Bøddeltjeneste 160; Trælle udrøre Drab 
162; Trælle bære Børn ud 165; Trællenes Kaar, Herrens 
Yærgemaal 166; Mangel af Vaabenret 167; Træl bærer 
Vaaben i Landstorm 170; Hensynsløs Behandling af Trælle 
171; Trælle forsøge at flygte 173; Hlulighed af Trælle- 
oprør 174; Human Behandling af Trælle 174; Trællenes 
Ægteskaber 177; Trælles Hengivenhed mod deres Herrer 
179; Notitser angaaende Trællenes Antal 182; De første 
Christendomsforkjnderes Udløsninger af Trælle 185. 

De gamle norske Love vedrdrende Trældommen 
186-203: Trælle som Eiendom 186; Træliens Menneskeret 
erkjendes, Straffelovgivningen 188; Cbristenretten; alle Børn 
skalle fostres 188; Trællens Indordning under Christenret- 
ten ved Daabspaabudet 192; Uelgebrud 192; Fastebrud 
195; Paabud om aarlig Træliefrigivelse ved Thingene 197. 

Den verdslige Lovgivning 203-221 : Trællenes Forhold 
til de frie Umyndige 203; Trælle og Umyndige have Ret 
sig imellem 205; Brand virket ved Træl 207; Drab forøvet 
af -Træl 208; Legemsskade voldt Fri af Træl 211; Tyveri 
214; Om Træl bruger andens Eiendom utyemlet 220; Al- 
mindeligt Ansvar for Træls Gjerning 220. 

Skade Ulf diet Herren paa hans Tral 222-231 : Træls 
Drab 222; Krænkelse og Skade tilføiet Herren paa hans 
Træl 225; Krænkelser mod Træl paa de fredhellige Steder 
229; Om Leie af Trælle 230. 

Erkjendelne af Trællens egen /?c^ 231-269: Træls Drab 
232; Bøder til krænket Træl 235; Træls Eiendomsret 236; 
Bod til Træl for uhjemlet Brug af hans Eiendom 238; 
Trælles Ægteskaber 239; Salg af Trælle 242; Fostring af 
TrællebØrn 243; Trældommens skadelige Indvirkning paa 
Sæderne 246; Underhold af Træl som Umage 246; Udløs- 
ning af bortrømt og paagreben Træl 246; Tillid viistTræl 
fra det offentlige 247; Leding 248; Frihedserhvervelse ved 
Tapperhed i Krig 250; Frihedserhvervelse ved Hævd 250; 
Gjældstrældom 251; yånarmenn256; Træliefrigivelse 260; 
Frelsesøl, Losingsorer 265. 



887 



pyrmslir 269-304: Ldsingens og hans Æts StiUiog i 
Forhold til de dvrige Borgere 283 1 Skaizvarr eyrir 287; 
Leierne paa Kirkcgaarden 289 1 LeiekJ<$b 290; Bdder til 
aarbaarne M«Dd og Tbyrraslemænd 292; Overgang fra 
Ldsingsæt gjennem Reksthegn til aarbtarne Mænd 293; 
Thybaaren Sdns Stilling 298. 

TnKldommem Ophdr 2M'Z22' man 313; hJ6n 313; 
])ræ11 313; sveinn 316; t>fryM316; ambått 317; ånaud- 
ugr319; bryti, deigja319; kersir319; drotiinn 321; skap- 
drottinn, 322. 

3. Udgravning af en Jættestae ved Hammer, et Bidrag til 
Opfattelsen af de i Steenalderen herskende Gravskikkc, 

ved V. Boye (jfr Arbildningerne tab. I-IV) 323 

A« Yærktøi af Flint 328; B. Vaaben 331; C. Red- 
skaber, h\is Bestemmelse man ikke kjender^ Flækker og 
Fliser af Flint 332; D. Ravperler og E Leerkar 334. 

4. Sprogbemærkninger angaaende Valdemar den Andens Jydske 
L0V9 cC^cr Flensborg-Haandskriftet, ved Konrad Gislason 356 

5. Om Ni-Tallet, ved Benedict Gr<jndal 370 

UDSIGT OVER TAVLERNE. 

Tab. MV Hammer Fondet, bestaaende af Oldsager fra Steenalderen* 



25* 



Hi en Jrti Hmmme/r Hl Rimff 







'm= 



i^z-m N 



m 



m 



%iii 





3LA.S:S£JKBSB!E°!rWS!rS)23'2?a 



*ii 



i^i 



U" 



M 






mJ!^si!£MM'^=ir^wis>m^o 




BSA3K®KS113E°ir^3SSriE)3S^o 



IV 







SIÅM£aiSIlIEc3l?WSSfIE)Il'3?o 



l^ten Jr» Nmmmr/r Hl Xiøf 




M^ 



s mE^=^ 



e^ 



i) 




a 



Iz-^% 











Mi^lKaiiSS33E°!rWS?S)2a'2?o 




!E£jE^S!Cl^SIim°2FWSSriE)IBS'a 



JUN 1 1965